Jeg har faktisk mere lyst til at skrive “håndværkere” i Thailand i gåseøjne, for man skal godt nok kysse mange frøer, før man finder en god håndværker.
En hurtig beslutning
Vi kan godt nogle gange være lidt hurtige i aftrækket med at tage beslutninger. Det går da som regel godt, men der er også andre gange, hvor vi kan se i bakspejlet, at vi nok skulle have tjekket lidt mere op på tingene.
Den seneste hurtige beslutning tog vi fredag i sidste uge. Vi havde været ude at gå en morgentur, for vi synes området her ved 94 er så charmerende om morgenen. Munke der går rundt og får mad i deres bowler mod en lille bøn eller to, børn og forældre køber mad ved gadeboderne til frokost, det vrimler med mad og mennesker, og det er altså lidt en oplevelse, hvis man kan komme ud af fjerene om morgenen.
Nå, men da vi var næsten hjemme, kunne vi se, at en af naboerne var ved at få en ny gate, og den var sørme virkelig flot og rigtig fint lavet. Vores gate er lavet i hårdt træ, som nok aldrig forgår – undtagen nogle af brædderne, som vi fik skiftet for 4 år siden. De er nu rådne i bunden lige som de gamle, og de er bundet fast med ståltråd for ikke at klapre rundt. Man kan faktisk næsten ikke få det gode gammeldags hårdt træ mere her i landet, for de skovede simpelthen alle træerne og drev rovdrift, og sådan nogle træer vokser jo ikke som polsk fyr.
Vi stod og kiggede lidt, mens håndværkerne var ved at justere motoren og skinnesystemet. Vi spurgte dem på thai, hvor man kunne købe de der aluminiumsbrædder, for de var da faktisk ret flotte. Det fik vi ikke så meget ud af, men vi fik gjort tegn til “mester” (en mand på max. 1 meter og 40 – jeg følte mig som en flodhest i forhold til ham), og han gik så med hen til vores hus og kiggede på vores gate. Han talte og talte brædderne i den gamle gate, og allerede der skulle alarmklokkerne nok have ringet! 30.000 sagde han, det skulle koste at sætte nye brædder i. Ahhhhhh – det syntes vi godt nok var dyrt, så vi sagde til ham, at vi ville vende tilbage, hvis det blev aktuelt.
Da vi sad midt i aftensmaden samme aften, blev der ringet på døren, og der stod den her lille mand med en taske med vareprøver. Han talte igen de gamle brædder to gange, mens vi kiggede på vareprøverne. Vi var stadig enige om, at det var for dyrt. Men nu var prisen så faldet til 18.000 for en renoveret gate. Det er jo under 4000 kr., og det kunne vi faktisk godt leve med. Især det faktum, at vi ikke selv skulle bøvle med at tage de gamle brædder ud og sætte nye i. Vi kunne også rigtig godt lide en af vareprøverne, som lignede de gamle brædder ret meget men bare lidt smallere.
Okay – hurtig beslutning. Vi gør det! Han så glad ud, og så målte og målte han og talte brædderne endnu engang. Så fik han et forskud på 10.000 baht til materialer, og så kørte han igen. Søndag klokken 9 blev aftalen, og lørdag kom han med de her nye brædder og læssede dem af i carporten. Det tydede jo faktisk ret godt.
I gang med arbejdet
Søndag kl. 8.10 (nu var vi jo heldigvis oppe….) stod han med 3 andre yngre gutter uden for gaten og var klar til at gå i gang. De startede selvfølgelig med at tage de gamle brædder ud, og det tog lige lidt tid, for der var 2 bolte i hver ende af hvert bræt. Så gik de i gang med at skære stykkerne af brædderne til. Min husbond gik ud og lånte dem sin skæremaskine, og det var de rigtig glade for, for så kunne de også lave et lige snit uden at skulle file rundt med en vinkelsliber bagefter (troede vi).
En af gutterne sad nærmest hele dagen og skar 1 cm af alle boltene med en vinkelsliber, fordi de var for lange. Sikke et arbejde!
Så begyndte de at sætte de nye brædder i. Min husbond kiggede hovedrystende på deres arbejdsmetode, for de satte simpelthen bare brædderne i efter øjemål. Enhver torsk kan jo regne ud, at hvis det går op til sidst, så er det et mirakel. Da de så også var startet udefra i hvert fag, var det jo ganske tydeligt, at der var noget galt lige midt i det hele. Så begyndte de at bore nye huller og rykke rundt med brædderne – stadigvæk på øjemål. Ham “Mester” stod og forsøgte at regne afstanden mellem brædderne ud, da min bedre halvdel kom ud med en skydelære og viste dem, at der stort set ikke var to brædder med den samme afstand. Nu begyndte “Mester” at rive sig i håret. Hans kone ringede også og spurgte, hvornår kan kom hjem, og det blev han nok ikke mindre stresset af.
Jeg sagde til min husbond, at nu måtte hans ingeniørhjerne vist på banen. Jeg er fuldstændig idiotisk til den slags (husker engang, hvor jeg skulle hænge 5 hjulehjerter op i et vindue med ens afstand – der var 100 huller fra tegnestifter bagefter). Det tog ham vel 10 minutter, så havde han regnet begge fag (som ikke var lige store) og døren i gaten ud. Så skar de nogle klodser af en pind, vi havde liggende, så nu kørte det bare fag 2. Dog måtte han køre bunden på alle brædder med vinkelsliberen, for de passede alligevel ikke. Fag 1 måtte de så lave om, men det gik også nogenlunde. Da de fik en kurv ud med vand og cola og nogle småkager, begyndte de ligefrem at gå og synge til arbejdet.
Så kom “Mester” hen til os og fortalte, at de hjul, vi havde på gaten var beregnet til tov på et skib. Vi købte dem på Lazada for et par måneder siden og skiftede dem selv med møje og besvær. De knirkede simpelthen helt vildt, og vi var faktisk lidt bange for, om de kunne bryde sammen. Vi spurgte ham, hvad de skulle koste, og han sagde 2500 baht med montering, hvilket nok også var for meget. Så ville han have et forskud på 5000 baht, men det fik han altså ikke. 2500 ikke mere!
Så skulle gaten sættes i igen, og i mellemtiden var “Mesters” kone kommet, og hun gik og fejede. Det var ved at blive mørkt, og man kunne godt mærke, at nu var de altså trætte. Gaten vejede på dette tidspunkt nok et par hundrede kilo mindre i skiftet fra hårdttræ til aluminium, men rammen er af jern og vejer også godt til. Det lykkedes dem at smadre gaten ind i gatemotoren, så skjoldet fik en revne. Sooooorrrrryyy, som de siger her, når de smadrer noget.
Alle brædderne var beklædt med plastic, og de havde så ikke fjernet det, inden de havde skruet boltene til! De tænkte så, at de lige kunne stå og skære det med en hobbykniv (lige ind i malingen på brædderne) eller bare hive i det, så der sad plastic stumper over det hele. Der måtte jeg så lige op og markere. Hvis man kigger på møblerne rundt omkring på kontorer her i landet, så vil man se, at de samler møblerne med plastic på, og så stritter der plastic stumper ud over det hele. DET kan jeg altså bare ikke klare. Så de måtte pænt løsne alle møtrikker og få plasticen ordentligt af. De har sikkert forbandet mig 7 meter ned i jorden, hvis en thai gør sådan noget.
Nu skulle gaten justeres, og her gik det helt galt. Det var efterhånden helt mørkt, og der var masser af irriterende myg. Den lille mand var ved at rykke håret ud af hovedet, for gaten baldrede ind i lukketøjet, når den skulle lukke, og han kørte den bagud af skinnen to gange. Til sidst var vi simpelthen ved at få stress, så vi sagde til ham, at vi nok skulle fikse det selv. Han blev så lettet! Han fik resten af pengene, og så kørte han. Så var vi lettede! Vi lukkede gaten til og blev enige om, at vi måtte se på skaderne mandag morgen.
Godt at man kan finde ud af tingene selv
Min handyman lod mig ikke i stikken. Det tog ham lidt tid at finde ud af, hvorfor de her magneter, som skal stoppe gaten i ende positionerne, ikke fungerede. Det viste sig at holderen med reed kontakter var trykket ud af plads da ramlede ind i gatemotoren. Men han fik det rettet op og så kunne der justeres! Imens støvsugede jeg indkørslen med udestøvsugeren, for der var boltender, møtrikker, metalspåner, plasticstumper og alskens andet, som vi kunne gå og træde op i skoene.
Det var så nu, at vi opdagede, at han havde brugt to slags brædder i to forskellige nuancer! Det kunne vi ikke se, fordi det var mørkt, da de tog plastikken af aftenen før. Ikke at det ville gøre så meget, for de er egentlig fine sammen. Han må ikke kende til fliseopsætning, for har man forskellige fliser, så sørger man for at tage af forskellige kasser, så det er helt tilfældigt, hvordan fliserne sidder. Nej. Han har sat 4 lidt mørkere sammen, og i døren er alle brædderne lidt mørkere! Vi kunne jo bare flytte lidt rundt på dem, foreslog jeg. Men nej. De har ikke boret boltene i samme sted på brædderne, så det ville komme til at sidde hulter til bulter……
Sådan er det med thai håndværkere! I stedet for at sige til os, at han ikke kunne skaffe nok af det bræt, vi gerne ville have, så blander han en anden i. Vi havde jo bare fundet en anden, for de var faktisk alle ret ens. Bare ikke helt!
Nå, men nu er der ihvertfald nye brædder i gaten, den vejer langt mindre og kan i nødstilfælde åbnes og lukkes manuelt, hjulene knirker ikke mere, og den kører som en drøm.
Sådan er det her. Det bliver meget sjældent 100%, som man havde tænkt sig, og det er helt umuligt at forudsige, hvad der kan gå galt!
En stor applaus til min bedre halvdel, som reddede den gate og dagen for håndværkerne på trods af, at han ikke kunne se en pind. Han har haft en kæmpe øjeninfektion oven i en ordentlig omgang influenza. Han måtte ikke gå med linser, og han har ingen briller, så det har været en træls omgang. Uden ham havde de brædder sikkert siddet som hø og hakkelse. Nu er der kun et enkelt sted, som forstyrrer min OCD, og det har min handyman lovet, at han vil forsøge at rette op på.
Ikke flere håndværkere lige foreløbigt!