En lang historie….

Vejarbejde i Thailand kan være en lang historie…..

Udenfor Bangkok bygger man på en udvidelse af motorvejen sydpå i form af en løftet betalingsmotorvej. Thaierne kalder selv projektet for “Vejen der aldrig bliver færdig”. Det har stået på i omkring 20 år, og der er stadig ikke taget noget af det i brug. Hvornår det bliver færdigt, er der ingen der ved, men det har nok kostet en del mere end budgetteret med den fart, de har på! Til gengæld er der hver dag masser af kø på vejstykket, fordi den oprindelige motorvej er indskrænket på grund af byggeriet. Derfor kan det snildt tage 4 timer at køre de 190 km til Bangkok!

Jeg tror, at vi har fået grundlagt sådan et projekt i Hua Hin. Vores nærliggende “hovedvej”, hvor der er smækfyldt med hoteller, barer og restauranter ser ud til at blive Hua Hins svar på “Vejen der aldrig bliver færdig”!

Projektet startede i begyndelsen af august sidste år. Meningen var, at der skulle laves nye kloaker, nye vandforsyningsrør og ny overflade. Især det sidste var hårdt tiltrængt, for asfalten var blevet en ren pukkelpiste efter flere års arbejde med den nye højbane og masser af tunge lastbiler i området.

Jeg ved ikke, hvordan vandforsyningen er i Soi 94, men kloakerne trængte nok til en opgradering efter alle de nye steder, som har åbnet henne i gaden efter Covid.

Så alt var jo godt! Eller…… For det første syntes vi jo, at det faktum, at man skulle bruge 6 måneder på at lave 1 km vej, lød som lang tid. Så syntes vi jo også, at det var lidt dumt at grave vejen op lige op til og hen over højsæsonen, men sådan er det ofte her. Den slags tænker man ikke på. Men 6. februar var deadline, og det måtte vi så allesammen leve med.

Efter lidt startvanskeligheder gik de så i gang. De gravede løs i den ene side af vejen og begyndte at lave ny kloak. Det gik temmelig langsomt for udover gravning med gravemaskine, så var alt andet mere eller mindre manuelt. Støbning af brønde direkte på stedet og den slags.

Efter nogle uger gik det hele fuldstændigt i stå! Der var store huller – dårligt afmærkede – som man kunne falde i og slå sig til plukfisk i. Armeringsjern strittede ud mange steder, og kloakvandet var begyndt at underminere vejbanen. Rygterne gik, som de nu gør i en by af denne størrelse, og det forlød, at en af underleverandørerne var stukket af med pengene, og at budgettet var brugt op!

Da vi rundede det nye år, så gik de i gang igen. Måske fordi vi var nået ind i et nyt budgetår? De mange turister i området vadede rundt i sand og grus, og stadig med livsfarlige huller i siden. Langsomt fik de støbt dæksler til brøndene, og så gravede de da også op i den anden side, så vejen blev endnu smallere. Vores ølmand, som har sin forretning midt på stykket, rev sig i håret, for han skal jo både have varer leveret og selv levere ud. Det samme gjorde de fleste restauranter og barer!

Men nu er dækslerne færdige, og vi er igen i limbo. Der sker ingenting!

Det skal lige siges, at der ved hver brønd ligger en bunke opgravet vejmateriale, som ikke er afmærket, og som man fint kan ramme med sin bil eller motorcykel – især når det er mørkt. Der er også metal støbeforme, små stykker armering og andre ting spredt i siden af vejen.

Nu fik vi jo renoveret vores lille vej for et par år siden. Det tog også enormt lang tid i forhold til planerne, så vi ved godt, hvad Soi 94 har i vente!

Når de engang går i gang igen, skal vejen brækkes op, så der kan komme nye vandrør ned. Mange af forretningerne har heldigvis vandtanke, for ellers kan det blive et kæmpe problem at køre en forretning uden vand i mange dage. Når så det er færdigt graver man pænt langt ned – fjerner alt vejfyld og smider sand i. Den proces tog en måned hos os, og det var lige i en periode med masser af regn, så det var et kæmpestort mudderhul at komme igennem ud til den større vej. Det bliver slemt for de forretningsdrivende, men nu kigger vi jo så da “heldigvis” ind i lavsæsonen med knapt så mange turister.

Som en krølle på halen skal jeg lige nævne, at det ser ud til, at det øverste stykke af vejen ikke bliver lavet i denne omgang alligevel, selvom det oprindeligt var planen. Det stykke er nok det mest bulede stykke vej i hele Hua Hin og omegn, så det er jo en virkelig god disposition!

Nå, men det kan vi jo ikke gøre noget ved. TIT som vi siger: This is Thailand!

For at få noget positivt ud af hele det kaos, kører vi af og til ned på hjørnet ved banen og glor på trafik og får en enkelt eller to øl i myldretiden. DET er interessant. Før var det herhenne på vores lokale hjørne, men nu er det meget mere spændene at køre ned i den anden ende, for det vejarbejde kan virkelig lave mega kaos i trafikken!

Forleden var vi nede og bestille øl og vand hos vores ølmand, og samtidig med kom der en meget stor blokvogn og en mobilkran. Jeg sad ude og ventede, og det var da syn for guder, hvor meget rod det skabte. Nede på hjørnet ligger det, som hedder Wonderland. Det er et område med små barer, hvor nogle af dem er basthytter og andre indrettet i almindelige transport containere. Åbenbart skulle de der containere nu væk, og det er jo ikke noget, man bare lige flytter, så der skulle kran og blokvogn til.

Altså at se de trafikpropper i alt det rod med biler i begge retninger kloakdæksler, der stikker 25 cm op af jorden ude i siderne! Da de havde fjernet containerne i området, så var mængden af støv i området ganske ubeskriveligt. Vi havde vores lille elcykel stående udenfor, mens vi sad og kiggede på trafikken. Den var totalt støvet til, da vi skulle hjem godt en halv time senere! Sikkert rigtig sundt!

Så hvis man er til trafikkaos og vejarbejde, så er Hua Hin Soi 94 virkelig det rigtige sted at tage til!

Nå, men på det personlige plan, så er vi ENDELIG holdt op med at være syge! Vi har simpelthen hostet og snottet i en hel måned, og vi har bare været SÅ trætte af det! Jeg kan simpelthen ikke huske, at jeg nogensinde har været forkølet så længe! Men nu går det til levesiden og appetit og energi er ved at vende tilbage!

Så nu vil jeg nyde resten af min søndag.

Rigtig god søndag!