Vaskeriboom i Hua Hin

Lige nu har vi vaskeriboom i Hua Hin. De popper op overalt i byen, så det er altså ikke noget problem at få ordnet sit vasketøj i helt nye, kæmpestore vaskemaskiner og tørretumblere.

Mange thaier har ikke vaskemaskine derhjemme, og i gamle dage kørte man sit vasketøj hen til en lille butik, hvor de så vaskede tøjet, tørrede det og lagde det sammen for 20-30 baht pr. kg. For nogle år siden begyndte prisen at stige, og til 40-50 baht pr. kg blev det simpelthen for dyrt for folk. Så kom de her vaskemaskineautomater, hvor der stod nogle af de der totalt umoderne maskiner, hvor man kommer vasketøjet i oppe i toppen. I med 10 eller 20 baht, og så kørte maskinen. De findes stadig hist og her, men man ser aldrig folk bruge dem.

Nu kommer der nye vaskerier med topmoderne maskiner med kapacitet helt op til 28 kg. pr. maskine. Så kan hele familien da få vasket alt deres tøj, hvis man da ikke lige er pernitten med at sortere i farver, som jeg er. Det er ikke billigt, men når man nu ikke kan få råd til en vaskemaskine selv (eller ikke har plads), så er det jo den mulighed, der er. Vi synes det er herligt, for nu kan vi vaske dyner og puder, uden at vaskemaskinen drøner rundt ude i vores thai køkken, når den skal centrifugere!

De her vaskerier er så opholdsstedet i den tid, det nu tager at få vasket og tørretumblet sit vasketøj. Der spises, drikkes, hygges, snakkes, kigges i telefon – ja, rigtig meget af det, man nu gør, når man har “fri”. Vi har et lige nede på vejen, og det er rigtig populært, og der er folk nærmest døgnet rundt. De er nemlig åbne 24/7 men er kun bemandet i dagtimerne (af nogle søde mennesker, som gerne tømmer maskinen for folk, som er kørt et ærinde). De hjælper, hvis man ikke kan finde ud af maskinerne og sørger for, at der er pænt og ryddeligt hele tiden.

Men når jeg nu skriver “Vaskeriboom”, så vil jeg lige komme ind på et sjovt fænomen her i Thailand. Tingene kommer lidt i bølger og i “klumper”….. Når man kører til og fra Bangkok, så vil man kunne observere, at man kører forbi 2 km. hvor der er massevis af boder, der sælger det samme. Feks. vandmeloner. Jeg tror, at det er ud fra devisen: Nå, nabokonen har en bod med vandmeloner, og folk stopper op og køber af dem, så sådan en må jeg også have….

Når det nu er frugt og grønt, så kan det jo være fordi, der er særligt gode forhold for at dyrke netop DEN afgrøde i det område. Eller som midtvejs mellem Hua Hin og Bangkok, hvor de udvinder havsalt, og der er bare den ene saltbod efter den anden på et langt stræk. Det giver mening – og så alligevel ikke! Der er et par timers kørsel herfra på vejen til Bangkok et område, som jeg kalder “kosteområdet”. De sælger koste i alle udgaver i utallige boder lige ved siden af hinanden. Det triste ved det er bare, at de allesammen har det samme sortiment, og det virker da helt skørt. Hvis jeg skulle sælge koste i kosteområdet, ville jeg da finde på noget, de andre ikke har. Eller sælge noget helt andet – måske vandmeloner??

I gamle dage i Danmark samlede vi jo også håndværkere og sælgere i bestemte områder. Deraf vejnavne som Smedegade, og Skomagerstræd. Det er meget længe siden, og jeg tvivler på, at de alle havde 100% det samme udvalg.

Her i vores område har der været en kolossal udvikling, siden vi begyndte at komme her regelmæssigt i 2016. Det var til at starte med et stille og fredeligt område, hvor der var nogle håndfulde restauranter, barer og småbutikker. Der var stille og fredeligt om aftenen (lige bortset fra alle de der “HELLO WELCOME” damer). Så kom Corona, og så måtte mange barer lukke i barområderne i Soi 80 og i Binthabat i midtbyen, fordi de ikke kun betale de tårnhøje huslejer. Ejerne var ikke til sinds at hjælpe i den nødsituation, hvor de måtte holde lukket i måneder.

Da vi endelig kom ud af den forfærdelige tid, begyndte det at gå stærkt. Der dukkede små barer og restauranter op her og der, og der begyndte at komme flere og flere mennesker til området. Så åbnede Wonderland med de her små basthytte barer i en klynge med fælles toiletter og ret billig husleje. Pludselig var der simpelthen basthytte barer over det hele, og de stod selvfølgelig næsten tomme for gæster allesammen. Det gik helt amok, og i dag er der et utal af dem, men der er også rigtig mange, der har måttet lukke igen, for der er simpelthen ikke kunder nok til det! Det er igen ud fra den betragtning, at når min veninde har åbnet en bar, så vil jeg også gerne det, men jeg har lige glemt at tjekke markedet først, og om min veninde rent faktisk tjener penge på det.

Lige meget, hvor meget de skriger “Hello Welcome”, så er der altså kun det antal kunder, der er. Jo, så barer har vi altså rigeligt af nu, og de har også klemt flere restauranter ud med “støj” fra 50 højttalere med forskellig musik selv til spisetid.

Restauranter er der altså alligevel nok af. Mange bliver åbnet for farang penge, og ofte har hverken mand eller kone forstand på at drive en restaurant, og ingen af dem kan lave mad (der er faktisk mange thaier, der ikke kan lave mad, selvom det er en af deres største passioner). Der går nærmest ikke en uge, hvor der ikke åbner og lukker restauranter, og der bliver brugt enorme summer på at rykke det hele fra hinanden og lave det hele om. Nogle forsøger at være kreative, så de installerer et poolbord midt i en restaurant. Hvem gider at sidde og spise med råben og skrigen og risikoen for at få en lang træpind i nakken??

Det er jo forlokkende at åbne sit eget lille sted, hvor man måske kan tjene nogle gode penge, selvom man må arbejde hårdt, men hvis man sælger det samme som mange andre, så er det op ad bakke. Lige nu har vi inden for restauranter et kebab boom. Der åbner kebab butikker i massevis. Det har ellers været pizzariaer i nogle år. Jeg tror, de her kebab butikker popper op, for der ligger en meget stor mellemøstlig restaurant mit på Soi 94 (Ogen hedder den), og de har haft ret god succes ser det ud til. Men de har lavet en restaurant, der er totalt smagfuld i en gammel villa med servering ude og inde. Så er de der kebab restauranter, der ligner et mejeri med røde nappastole altså noget bagud på point.

Så har vi alle de her “kiosker”, som 7-11, Mini Big C, Lotus’s Mini osv. Dem har vi også fået dusinvis af i området i de sidste år, og mange steder ligger der  2-3 stykker lige ved siden af hinanden. De har allesammen mere eller mindre det samme, og meget af det er alt for dyrt og dårligt i forhold til at gå hen og handle ordentligt ind, men det er en folkesport her at gå i “7”, som de siger, og mange thaier er i sådan en forretning flere gange om dagen.

Cannabis butikker. Oh my God. Da Cannabis blev legaliseret voksede der butikker frem i hele Thailand – hurtigere end bakterier formerer sig på et toiletbræt. Jeg har simpelthen ikke tal på, hvor mange cannabis butikker, der er dukket op her i Hua Hin, og mange af dem ligger side om side. I mange af dem sidder der et par thaier indenfor og glor i deres telefoner, for der er jo ikke kunder nok til flere hundrede butikker i denne her by. Nu er cannabis så blevet receptpligtig, men alle butikkerne er stadig åbne. Jeg læste et sted, at personalet i butikken kan tage et online kursus på et par timer, og så kan de udskrive recepten selv!

Sidste nye bølge er så vaskerier, og bare inden for gåafstand herfra har vi inden for 2 år fået 5-6 stykker. Det er flere forskellige kæder, der kører dem, og det er et fint koncept. Men nogle af dem står altså tomme uden kunder, og det må være en dyr spøg. Den seneste er dukket op lige overfor vores fitness center, så min bedre halvdel har haft “Fjernsyn for Dig” i byggefasen, når han gik på løbebåndet. Det har kun taget ganske få måneder at få banket op, og i denne uge fyldtes det med kunder, for det er lidt længere oppe i området, hvor de ikke havde vaskerier af den slags.

Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvad næste boom mon bliver? Der er masser af grunde og forretninger til salg her, så det kan vel nærmest blive hvad som helst?