I går blev vi brutalt mindet om, at vi ikke er 25 mere!! Vi besluttede så at belønne os selv med en tur til stranden som vaskeægte turister i vores egen by.
Vi kommer ikke så tit på Hua Hin strand, selvom der kun er 1,5 km derned. Ingen af os er vilde med sand, og det er der jo ligesom rigeligt af på en strand. Ingen af os gider at ligge på en solstol og grille, og så bryder vi os heller ikke om at svømme i havet, hvis vi kan undgå det. Så snakker vi slet ikke om brandmænd, sandlopper, løse hunde og alt det andet.
Men vi har fundet et lille hyggeligt sted, hvor man spiser rigtig godt, men det er også i orden bare at drikke en kold øl og glo på folk og strandliv. Der kommer vi af og til, når vi lige trænger til at få den der Thailands ferie følelse, eller når vi bare mangler at lukke dørene og komme ud lidt og glemme alle de overhængende projekter.
I går var grunden til at tage derned en lidt anden! Vi var nemlig begge helt smadrede i går, og vi orkede nærmest ingenting.
En tysk ven, som lige er flyttet til Hua Hin permanent, men som vi kender fra hans tidligere ophold her, havde bestilt tapas. Han er flyttet ind i et lille hus for enden af vores vej, så vi ses helt klart jævnligt, og vi kan begge rigtig godt lide ham. Jeg lavede tapas til ham sidste år, aftenen inden han skulle hjem til Tyskland, og dem havde han drømt om i lang tid. Your wish is my command, så han skulle selvfølgelig have tapas.
Nu er tapas til 3 personer jo lidt noget pjat, så vi inviterede lige et par ekstra. Vores australske venner, som har været her i 5 måneder ville rigtig gerne komme, og vores thai veninde Pam dukkede også op. Det viste sig desværre, at det blev vores australske venners sidste aften, for de var nødt til at tage tilbage til en meget syg far i går.
Jeg fik lavet 11 forskellige retter til min lille buffet (små portioner men af en masse forskellige ting), og Pam kom med to favoritter: Krydrede svinefrikadeller thai style og en meget spicy ragout af bambusskud. Jeg har et svampeflip i øjeblikket, for jeg fandt ud af, at de der totalt billige thai/kinesiske svampe, der ikke koster en pind, faktisk smager ret godt. Og så læste jeg en artikel om, hvor sunde svampe egentlig er. I Danmark har vi altid fået at vide, at vi skulle begrænse indtaget af svampe!
Det resulterede i et projekt, som jeg brugte flere dage på at eksperimentere med. Så jeg kunne servere “kammuslinger” med rød peber sauce. De blev rigtig gode! Selv min tunmousse lykkedes (min veninde griner stadig af dengang, jeg lavede 4 kg tunmousse til en fest, og den kunne slet ikke holde formen! Der var også “tunmousse” til 100 mand)
Gæsterne var inviteret til kl. 18.30, og snakken gik rigtig godt, så vi havde en mega hyggelig og sjov aften. Den var så sjov, at de sidste gæster gik hjem klokken 2.30. Pam blev hentet af sin favorit motorbike taxi, og den føres af en meget sød dame, som vi da lige måtte have ind til en øl, selvom hun lige var væltet ud af sengen.
Pam havde tidligere på aftenen insisteret på at vaske op, så vi havde kun nogle få ting, der skulle ryddes op. Men klokken blev alligevel halv 4, inden vi kom i seng! Det er altså ikke særlig almindeligt i det her hus!! Det havde været en lang dag med mange forberedelser, så vi gik også bare begge to ud som et lys!
Jeg havde slukket vækkeuret (vi står normalt op 6.30), så da jeg endelig kom til mig selv, var klokken blevet 9.30. Så sent er jeg ikke vågnet i umindelige tider, men selvom jeg da havde fået nogle gode timers søvn, var jeg bare træt helt ind i knoglerne.
Morgenmaden bestod af sildemad med karrysalat (købt hos “Danskeren” inde i Bintabaht). Altså, man er jo nødt til at spise alle resterne. Selvfølgelig skulle de smage sild og karrysalat, og vi havde da også det sidste af en Rød Ålborg i fryseren i en Faxe Kondi flaske, som en dansk veninde medbragte sidste år. Sild er hammerdyre her – 365 baht for et glas, så de skal bare spises – koste hvad det vil.
Efter sildemaden pakkede vi bare sammen og tog til stranden. Vi nåede lige at komme ind under tag, inden det begyndte at vælte ned. Det var faktisk ret charmerende at sidde der i tørvejr og kigge på, at regnen pisker ned. Senere klarede det op, og så var alt godt igen.
Jeg var stadig sulten, for jeg spiste ikke så meget aftenen før. Det er altid et problem med appetitten, når man har gået og lavet mad hele dagen og smagt til igen og igen!
På den lille restaurant på stranden fik vi så et par små retter. Larb Muh, (som er en spicy salat med hakket svinekød) og en gang super sprøde og saftige kyllingevinger. Totalt lækkert. Restauranten hedder Jaan Sawang og ligger for enden af Soi 67. Forbavsende nok er priserne for deres mad helt rimelige, som man måske ikke forventer sådan et sted. Den eneste ulempe er, at toiletterne er lidt af en ørkenvandring (i vådt sand), og de er ærlig talt heller ikke alt for spændende, men sådan er det jo tit ved stranden.
Der var masser af underholdning i restauranten, som er familieejet, for en lille pige på et års tid kom ud fra køkkenet og trissede frem og tilbage og charmerede alle gæsterne. Der var også en tjener, som var meget høj af en asiat at være, og så var han da noget af det mest effektive, jeg nogensinde har set i dette land. Jeg var helt fascineret af hans måde at SE ting på, for han havde hele tiden noget i hænderne og så smilede han til alle, det bedste han havde lært. Da dagen gik på hæld, gik personalet i gang med at sætte op til aftenservering på stranden, heste og hunde skulle hjemad, og folk gik ture langs med stranden.
Sikke en dejlig fred, vi havde i hovedet, da vi kom hjem.
Restemad blev det til igen, og det var stående taffel for ikke at falde i søvn før tid. Kl. 22 var aftalen, at vi skulle holde til, og det gjorde vi fint. Her til morgen var vi begge friske som havørne og susede op i fitness centeret.
Dejligt at hvile på fuldendt gerning, som man siger. Sikke en skøn lørdag aften med gode venner, som sendte os tak for aftenen hilsener i går. Skønt, når folk kan finde ud af det med andre, selvom det er første gang, de mødes!
Inden jeg satte mig til at skrive her, spurgte jeg Kloge Åge (Chat GPT) om, hvad jeg kunne få ud af de sidste rester. Åge kom op med en fin menu, så vi skal have kyllingebryst med stegte svampe og ristet kinakål, ruccolapesto, og sprøde croutoner af hjemmelavet brød med parmesan. Sådan – så er der næsten ryddet op. Der er kun et par sildemadder til glasset er tomt, og det har været en fornøjelse!
God mandag!
