I sidste uge tog vi en tur på hospitalet, og for første gang i de snart 8 år, vi har boet her i Thailand, så gik turen til det offentlige hospital i Hua Hin.
Min bedre halvdel har længe klaget over, at han ikke ser så godt på det ene øje. Han har brugt linser i over 50 år, og de har været omkring de -9, som jo er temmelig slemt nærsynet. For 5 år siden fik han nethindeløsning, så vi måtte akut til Bangkok på øjenhospitalet. Her fik han at vide, at operationen for at redde hans øje næsten sikkert ville give grå stær. Derfor valgte han at få skiftet linsen i det øje, så han ikke skulle opereres efter kort tid igen. Det gav ham -2 på det øje.
Tiden har nok indhentet ham, for han begyndte at have problemer med det andet øje allerede for et par år siden, og det er kun blevet værre. Vi kørte derfor ned til den lokale øjenlæge for et par uger siden for at få det checket. Ganske rigtigt – han har en mild form for grå stær, men nok til at han ikke kan se ordentligt.
Vores øjenlæge (som iøvrigt er en meget sympatisk og ærlig mand) gav ham en henvisning til Hua Hin Hospital for at få en undersøgelse af nethinden i en specialmaskine, så en grå stær operation ikke kunne give komplikationer.
Nu er det sådan, at Hua Hin Hospital ikke har det bedste ry. Ikke på den måde at lægerne ikke er dygtige nok, for det er de, og mange af dem har egen klinik (som vores øjenlæge) eller arbejder deltid på et af de dyre privathospitaler i byen. Det er mere, at det måske er lidt underdimensioneret, og så er logistikken der helt forfærdelig. Vores veninde Pam kører i bus i 10 timer for at komme på sygehuset i Kong Kaen, og det er på grund af den uhyrlig lange ventetid!
Nå, men der var jo ikke andet at gøre end at prøve til! Vi ladede begge vores telefoner og tablets helt op, lavede en taske med drikkevarer og andre fornødenheder, og vi var helt klar til at vente i timevis på en plasticstol. Vi havde fået besked på at være der mellem 9 og 11 om formiddagen.
Da vi ankom skulle vi først registrere os på hospitalet. Heldigvis havde en ven taget skemaet til registrering med til os for nogle måneder siden, og det tog da heller ikke mere end 5-7 minutter, så var vi registreret. Min bedre halvdel havde også afleveret sin henvisning, så vi kunne gå videre til øjenafdelingen. Hua Hin Hospital er meget stor med mange bygninger, og skiltning er lidt en by i Rusland. Så vi endte op med at rende rundt på bagsiden af en af bygningerne.
Det lykkedes dog at finde øjenafdelingen, og der var godt nok bare mange mennesker! Det var der sådan set overalt, og man kunne se, at mange nærmest camperede der for dagen med mad og drikke og underholdning. Jeg forstod lige pludselig godt vores havemand, når han var nødt til at melde afbud til en hel dags arbejde, fordi han skulle på sygehuset.
Vi ventede i kø ved lugen, hvor folk forklarede til en sygeplejerske, hvad deres problem var, og så fik de et kønummer. Det viste sig, at vi allerede havde et kønummer fra receptionen, og det var 63. Der var mennesker overalt, og jeg havde godt nok ondt af nogle af de virkelig gamle og skrantende mennesker, som næsten ikke kunne holde sig på stolen.
Det viste sig, at der slet ikke var nogen læge til stede, og jeg tror, at meningen var, at folk skulle komme og få et kønummer, og så efter kl. 11 gik man så i gang med konsultationerne.
Der begyndte jeg godt nok at tro, at jeg skulle hjem efter en madpakke og en sovepose. Jeg tror, der var mellem 70 og 90 mennesker i kø, og der var kun 2 rum til undersøgelser. Nu skal det jo siges, at rigtig mange havde en eller flere ledsagere med, så det hele så jo noget værre ud end det var, men nummeret i køen kunne man jo ikke komme udenom.
Når jeg venter sådan et sted, så har jeg svært ved at lave ret meget andet end at glo ud i luften eller læse skilte. Derhjemme ville jeg jo ikke have noget problem med at surfe lidt på telefonen eller lave et af mine ordspil, men der sker et eller andet med min hjerne, når jeg sidder i kø. Det bliver faktisk allerværst når vi er nummer 3 eller 2 i køen, men der var jo så lige et stykke tid til.
På et tidspunkt stoppede strømmen af nye patienter stille og roligt. Pludselig kom hende sygeplejersken i receptionen ud og råbte min husbonds navn op. Han blev sendt hen i et hjørne med en masse maskiner, hvor han så fik lavet målingen, som ses ovenfor. Maskinen spyttede et print ud, som blev lagt i en kuvert, og så kunne vi gå til kassen. Der var ingen kø, så det var hurtigt overstået med at betale.
53 minutter fra vi trådte ind på hospitalet til vi var på vej hjem igen! Vi havde taget en Bolt taxi, for det er nærmest umuligt at parkere deroppe. Jeg var bare totalt forbavset og imponeret, for jeg havde jo forventet, at vi skulle sidde der hele dagen! Alle på hospitalet var venlige og søde, og jeg fik da et helt andet indtryk af stedet end alle de grimme rygter om stedet (som jo nok i virkeligheden er helt rigtige). Jeg tror, at det er ret vigtigt, at man har en henvisning fra en læge, hvis man skal have lavet en undersøgelse, for så behøver man jo slet ikke snakke med en læge nødvendigvis. Nu skal det jo også siges, at vores øjenlæge arbejder på Hua Hin Hospital, så han ved nok godt, hvordan han skal kringle det.
Senere på eftermiddagen gik turen til øjenlægens klinik. Jeg havde taget et billede af test resultatet og uploadet det til Kloge Åge (Chat GPT) for at få at vide, hvad målingerne egentlig viste. Min husbond fik nøjagtigt det samme at vide af lægen: Han er Good to Go, og han skal have en grå stær operation inden for kort tid! Nu må vi lige få sparet sammen, for det er ikke dækket af sygeforsikringen. Vores dækker kun, hvis vi bliver indlagt.
Der er flere forskellige linsetyper at vælge imellem med hver deres fordele og ulemper, så jeg fortalte Kloge Åge om hele situationen, og han (den) har allerede givet sit bud på, hvilken vej min bedre halvdel skal. Nu skal ikke æde alt, hvad Chat GPT siger, råt. Den kan altså også tage fejl, så vi har også selv checket op på de forskellige muligheder.
Næste step er 11. september, og så bliver der nok bestilt linse og operationstid. Måske kan han være så heldig, at han helt kan smide linserne eller også kun bruge linse i det ene øje. Det er mega spændende! Den mindre sjove del er nok regningen, men man skal jo ikke spare på sit syn, hvis man har mulighed for at få det ordnet!
God Søndag