Liv i Thailand

Ugen der gik….

Denne gang handler det om lidt af hvert fra ugen der gik. Vi har haft lægebesøg på tavlen men også andre lidt mere sjove projekter.

Vi var til vores årlige helbredscheck på Be Well Clinic hos Dr. Mo, som er det nærmeste man kom kommer på en praktiserende læge i Thailand. Han er en yngre thai mand, men han er ikke som thaier er flest. Han taler super engelsk, og så har han en ret sofistikeret humor. Han er afholdt af alle på klinikken, kan vi se. Sidst sad han ude i venteværelset og hyggesnakkede med patienterne, fordi han havde god tid. Ham er vi rigtig glade for, og vi er også glade for klinikken i det hele taget. Det kan man læse mere om her. 

Min bedre halvdel fik frosset en vorte på benet, og Dr. Mo viste os, at han havde leget med kryo på sig selv. Måske lige overgjort det en anelse med nogle sorte pletter hist og her til følge. Men da godt, at han har øvet sig på sig selv!

I forgårs kom min thai veninde Pam på besøg. Hun havde lovet mig at vise mig, hvordan hun laver sin Tom Yam Gung i to versioner. Vi kan rigtig godt lide hendes mad, og derfor var det sjovt at følge hende i mit køkken. Jeg var dog nødt til at være komfur-operatør, da hun ikke havde set et induktionskomfur før. Jeg fik så et indblik i, hvor meget “kunstigt” skrammel, der kan være i thai mad! Den fik ikke for lidt med maggiterninger, limepulver, en ubestemmelig chili paste, MSG fra en stor krukke, dåsesvampe osv. osv. Jeg var faktisk lidt chokeret, og jeg kommer IKKE til at lave Tom Yam på den måde – det er helt sikkert. Det smagte fint, men jeg er knust over, hvor “kunstig” maden kan være og så stadig smage godt! Her står jeg og koger suppe på en kylling med urter og bruger flere timer på processen, og så kan man bare lave det hele med pulver og terninger….

Nå, men jeg ville egentlig fortælle, at Pam er kommet galt afsted og har trykket et par ribben. Hun skulle besøge sin mor i Chayiphum (Isaan) i denne uge, men tog tidligere afsted end planlagt. Hun vil ikke på sygehuset og checkes her i Hua Hin. Hun fortalte, at Hua Hin Hospital er forfærdelig og lader folk sidde og vente i timevis, og nogle gange er der faktisk slet ikke nogen læger. Hun var heller ikke tryg ved lægerne og metoderne, så hun ville hellere op på hospitalet i Kon Kaen og blive undersøgt. Det siger jo lidt om samfundet, kan man sige. Vi har aldrig været på Hua Hin Hospital, og en af vores venner siger, at det skal jeg heller aldrig, hvis ikke jeg skal anklages for uterlig opførsel. Jeg er ikke mester i at vente.

Næsten  hver uge åbner der en eller flere nye barer og restauranter her i området, og vi har godt nok travlt med at få det hele prøvet af. Et af de sidste nye steder er en Tex-Mex restaurant, som ligger i en villa på vejen mellem 94 og 88 langs med jernbanen. Jalapenos hedder den. Man kan godt se, at den thailandske ejer har tilbragt noget tid i USA – bare på størrelsen! Men lave mad kan han, selvom han kæmper med at kunne følge med i køkkenet alene mand og med ret god succes og mange gæster. Hvis man er til smørmøre røgede ribben og alle de kendte klassikere som Fajitas, Chili Con Carne, Quesadillas osv. så er det et rigtig godt bud. Og han sparer ikke på chilien – jeg var lige ved at måtte give op med mine Fajitas!

Sammen med vores venner har vi også altid et sted på listen, som vi skal prøve, og det er jo også rigtig hyggeligt at blive lidt udfordret og ikke bare komme de samme steder. Vi var sammen på True Arena for en uges tid siden, hvor der var et gratis arrangement for medlemmer af Banyan Club (vi har det igennem Be Well Clinic). Det var så nærmest en disaster…. Det regnede, så vi ikke kunne være på tagrestauranten med udsigt over hele byen. I stedet sad vi i en “kantine” med mega dårlig akustik, maden var noget hø, øl og vin var varmt, og vi skulle høre på salgstaler i et væk. Kunne vi finde ud af at komme afsted, da vi havde spist? Yes – ud af røret og ned på hyggelige Lanla Bar på Soi 94 i stedet!

På Rockzone bød tirsdag aften i sidste uge på en stor event. Carabao, som er Thailands svar på Gasolin, skulle spille på stedet ved siden af Rockzone, et kæmpe sted med plads til flere hundrede mennesker. Tam er ven med trommeslageren fra Carabao, og hele bandet kom ind på Rockzone og holdt efterparty med gutterne for lukkede skodder. Tams søn, Namo, fik billeder af sig selv med forsangeren i tourbussen, som var parkeret bag RockZone, aftenens band fik jammet med Carabao, og der var ikke et øje tørt. Det var STORT, og vi havde gerne været der (hvis ellers min husbond ikke havde glemt det).

Ja, som en sidste ting, som sidste uge gik med, kan jeg nævne, at jeg var med i en radioudsendelse på Radio4 “Verden Kalder”. Denne gang om valget i Thailand. Jeg har tidligere nævnt, at det ikke er tilladt at omtale kongehuset, og det kan også være ret usundt at udtale sig om regeringen her, så jeg var bare med som det tynde øl. Heldigvis var der en Asiens ekspert med også, så han kunne forklare lidt om, hvordan Thailand er strikket sammen. Det var sjovt at prøve – det har jeg da godt nok ikke prøvet før – og så var udsendelsen live og klokken 22.30 thai tid. Der findes en podcast af udsendelsen her.

I aften skal vi vise vores nok snart sidste støtte til en ven i musikverdenen. Han ejer en bar ude midt i ingenting, hvor hans venner (inkl. min bedre halvdel) spiller gratis og gør baren levende og hyggelig. Han er alvorligt syg af kræft, og ingen ved, hvornår det er slut for ham. Han kan ikke sidde på en barstol længere, men det er helt tydeligt, at han nyder sine musikaftener med venner omkring sig. Ikke mindre end 5 bands stiller op i aften, og det skal nok blive hyggeligt, men det er også trist at se en mand, der er tynd som en pind, og som lægerne har givet op på.

 

by Janne
Liv i Thailand

Se din by fra tårnets top (næsten)….

Gasolin fans kender helt sikkert sangen “Se din by fra tårnets top”, som er en kærlighedssang til København. Jeg har i denne uge været i fugleperspektiv i Hua Hin, og det har været lidt af en oplevelse.

Jeg har først på ugen prøvet at bo nogle nætter på et nyt hotel lige i nærheden af Soi 94, som hedder Seamira. Vi kører tit forbi, og jeg troede, at det var sådan noget condo noget. Jeg troede også, at det var et af de steder, hvor front og reception ser rigtig godt ud, men hvor værelserne/lejlighederne er totalt skrabede. Jeg skal da lige love for, at jeg måtte ændre holdning til det. Mit værelse kostede 1650 baht pr. nat med morgenmad, og jeg havde såmænd ikke de store forventninger til det. Det billigste værelse kostede 1200 baht, men jeg ville gerne give lidt ekstra for at have en lille køkkenniche og en lidt større terrasse.

Hotellet viste sig at være rigtig fint. Der er mange dejlige detaljer overalt, og selv om det er en smule upersonligt med 176 værelser, så er der mange sjove detaljer over det hele. Jeg fik desværre ikke fotograferet mit værelse, før jeg eksploderede min taske ud i det hele og fik rodet sengen til. Men man kan checke værelserne ud på hotellets hjemmeside her. Mit værelse nr. 627 var stort og fint, og der var et bette køkken med kogeplader og køleskab. Stort badeværelse med alt, hvad man har brug for, rengøring hveranden dag (det passede mig fint, så jeg ikke skulle “forsvinde” hver dag, mens der blev gjort rent).

Det bedste var dog altanen, hvor jeg havde en fantastisk udsigt. Jeg er dog sikker på at udsigten en eller to etager længere oppe var endnu flottere. Her er nogle billeder fra udsigten. Billedet øverst oppe er et panoramabillede genereret af min Vivo telefon.

Udsigt over vores bydel og bjergene

 

Den sorte bygning er Chom Jan – et nyt diskotek i Hua Hin

Selvom jeg havde nogle ting at ordne, så endte det med, at jeg ikke var til at drive væk fra den altan. Også min bedre halvdel var vildt betaget af at finde kendte steder i området. For mit vedkommende endte det med en solskoldning, for selvom jeg sad i skyggen, så var der alligevel lys nok til at få mig til at ligne en kogt krebs! Vi bruger aldrig solcreme, for det bedste er jo bare at holde sig i skyggen, til solen ikke er så stærk sidst på eftermiddagen. Vi har jo ikke brug for at komme hjem med en feriebruning, så til tider er jeg lige så hvid, som da jeg boede i Danmark. Jeg er vist stadig lidt rød i kammen, men det går forhåbentlig snart væk.

Vi har flere gange taget gæster med til byens udsigtspunkt Hin Lek Fai, hvor man kan se ud over hele byen. Det ligger dog så højt, at man ikke kan se ret mange detaljer, og så er der smækfyldt med de der s….. makak aber, som bare skal ane en lille bitte peanut i en lomme, så angriber de. Vi var faktisk så begejstrede for den udsigt, at vi snakkede om, at næste gang vi har gæster, så kunne vi jo booke sådan et værelse og arrangere en “picnic” med lidt mad og drikke på den terrasse. Det er bestemt pengene værd!

Rummene er rimeligt lydisolerede, og jeg mærkede ikke noget til naboerne, og selvom toget kørte lige nedenfor, så var det heller ikke særlig generende. Det eneste problem er det store thai diskotek (Chom Jan), som er åbnet et par hundrede meter fra hotellet. Jeg vågnede kl. 1 den ene nat, ved at tænderne i vandglasset på natbordet raslede… Nej, altså hele bygningen vibrerede i takt til thai musik og en idiotisk råbende DJ. Jeg tænkte, at nogen måske holdt fest på hotellet, man da jeg åbnede min altandør, kunne jeg høre, at larmen kom fra det diskotek. De må simpelthen spille SÅ højt, at ørerne falder af, hvis man befinder sig der efter midnat! Synd for hotellet og for de omkringliggende huse! Jeg fatter simpelthen ikke, hvorfor man skal spille så højt! Det er da en lille smule hjernedødt i min opfattelse!

At se sin by fra tårnets top – eller fra et hotelværelse til ingen penge her i lavsæsonen er ikke nogen dum ide har vi fundet ud af. Jeg tror, vi kommer til at gøre det igen og få en oplevelse af en anden vinkel på byen – plus et lille kendskab til gode mellemklasse hoteller her.

PS. Jeg spurgte ind til, hvad en månedsleje er på hotellet. Et eksempel er en Studio Deluxe lejlighed, 35 m2 9.400 plus strøm og vand – 12.000 baht med rengøring. Billigste er 8000 baht uden rengøring. Det er da billigt!

 

 

 

 

Liv i Thailand

Dejligt besøg fra Danmark

Corona har mange ting på samvittigheden, og det har blandt andet bevirket, at jeg ikke har set min ungdomsveninde i næsten 4 år. Men her i sidste uge fik vi så dejligt besøg fra Danmark med den ekstra bonus, at også hendes kæreste og min skolekammerat og vores gode ven i mange, mange år fulgte med.

Et hus har godt af at få gæster

Det er et af vores mottoer her i husstanden. Når man får gæster, får man sig lige taget sammen til at få lavet alle de der småting, man bare ikke lige har fået lavet. Man får også skiftet de halvvisne planter i krukkerne og fejet en ekstra gang rundt om huset. Derfor havde vi også travlt i ugen efter min husbonds 70 års fødselsdag, for alt skulle jo tage sig bedst ud, når vi nu fik gæster fra Danmark.

Udover rengøring og vedligehold skulle der også lige produceres noget mad til morgenmad og lidt snacks undervejs. Jeg bagte da nok 100 boller, som om de overhovedet havde en chance for at nå at spise alle dem…. Vi fik fyldt alle lagre op med øl, vin, vand, sodavand – for ikke at snakke om et køleskab, der var ved at revne.

Vores kammerat skulle da ikke ligge på en hård betonmadras i hans alder, så vi fik anskaffet en ny topmadras (fra Dunlopillo Thailand – faktisk rigtig billig i forhold til kvaliteten). Der blev nusset og pudset overalt, og da dagen oprandt, var vi klar. Om det så var vasketøjskurven, så var den tom!

Hvad kan man nå på en uge?

Desværre havde de kun en uge her hos os, før de skulle hjem igen. Det kunne vi sådan set godt se var ret kompakt, så vi lavede en grovskitse over, hvad vi skulle nå. Nogle af vores gæster gider ikke lave en pind, og de vil bare hygge sig i haven, køre en tur på cykel eller motorbike, og så gå ud om aftenen. De her venner ville gerne opleve lidt, så vi sammensatte et lille “program”, så hver anden dag var delvis afslapning.

Vi nåede rigtig meget – faktisk så meget, at de klagede over, at ferien var gået alt for hurtigt. Sådan er det vist bare, når man har en ferie med mange aktiviteter – den føles simpelthen så kort, men sjovt nok meget længere end en daskeferie, når man kommer hjem igen. Måske fordi der er så mange ting at tænke tilbage på.

Vores venindes kæreste ville gerne snorkle, og vi tænkte på noget med elefanter, fordi min veninde er vild med elefanter. Så var der en masse musikarrangementer, vi skulle nå, og der var jo også lige en forsinket rund fødselsdag, vi skulle fejre.

Tur til Koh Talu

Koh Talu har både sandstrande og flotte klipper

For at få mulighed for at snorkle ved koralrev besluttede vi os for Koh Talu (se billede øverst). Øen ligger ud for kysten et par timers kørsel syd for Hua Hin, og man sejler ud med speedbåd – det tager ca. 20 minutter. Vi bookede luksusversionen med kørsel i bus (4500 baht), for at vi ikke skulle sidde sammenklemt i en Honda HRV i 5-6 timer. Det kostede 1500 pr. person at komme over til øen, og det var inklusive båd, snorkling med livredder (god ide), frokost med 6 retter mad og en total bounty strand med flere aktiviteter.

Koh Talu er privatejet og en rigtig charmerende ø. Vi var der som nævnt kun på en dagtur, så vi har ikke prøvet at overnatte der. Mange siger, at det er ret dyrt, og at værelserne trænger rigtig meget til lidt kærlighed og vedligehold.

Uanset hvad, så fik vi da bare fuldstændig VIP treatment! Vi var nemlig de eneste 5 gæster på øen den dag… Snorklingen foregår fra en pram, og de fleste af os havde en fin oplevelse, selvom vandet var noget uklart, og så er det altså heller ikke koraller som man ser fra Great Barrier Reef i Australien. Frokosten var rigtig god, men både frokosten og vi var ved at blive ædt af fluer. Da vi skulle sejle tilbage, var der helt sort inde over land, og vi fik da også vores andel af regnvejr i den alderstegne speedbåd. Bustur og arrangement var købt gennem “Oriental Escape”. Skal man bruge en taxi eller en tur, så er vores erfaring, at er det booket gennem dem, så er det altid gode biler, der er altid styr på sagerne, og så er alle deres samarbejdspartnere professionelle og meget søde.

Tur til Monsoon Valley Vineyard

Monsoon Valley Vineyard ligger tre kvarters kørsel fra Hua Hin, og stedet er helt sikkert et besøg værd. De laver flere forskellige rød- og hvidvine på forskellige druer, og så ligger stedet fantastisk smukt. Restauranten er helt fin med meget forskelligt mad, og man har en fantastisk udsigt ud over hele dalen med 160 ha vinmarker.

Vi spiste nogle tapas og delte en flaske Shiraz (altså – jeg har ikke drukket mere end 3 glas rødvin siden nytår 2000, hvor jeg vågnede op med en gigantisk hovedpine!). Det kostede 200 baht pr. person at komme ind, men til gengæld kunne vi bruge billetterne til at betale med i restauranten. Bagefter tog vi en tur rundt med deres lille bus. Det kostede 350 baht, og så fik vi set alle vinmarkerne, og vi fik lov at fodre deres to elefanter med små bananer. De elefanter virkede happy og rolige, og de havde et stort område at gå rundt på.

Turen frem og tilbage går gennem et kuperet og smukt område. Vi sluttede eftermiddagen af med at invitere os selv på en eftermiddagsøl hos vores venner i Black Mountain – det er jo ikke alle turister, der får lov at se et privat hjem på deres tur til Thailand. Vi gentog successen et par dage senere, hvor vi også på mirakuløs vis fik inviteret os selv på et par øller hos nogle andre venner. De bedste øl er gratis øl, som vi siger!

Musik, musik, musik

Vi er alle sammen rigtig glade for musik, så der var lagt masser af musik ind i programmet. Vi nåede både at se min husbond spille i en privat have med sit lille band, være til fødselsdag hos ejeren af El Toro Loco her i Hua Hin – et arrangement med fri buffet og 7 bands med 300 gæster. Vi var selvfølgelig på Rockzone nogle gange, blandt andet for at se Tam’s band The Answer, og vi skulle selvfølgelig også se Crazy Bull, som er et super dygtigt lokalt orkester. De indbyder næsten altid min bedre halvdel til at spille et par numre med dem på bassen, og denne gang var ingen undtagelse.

Vi fik spillet musik og skrålet herhjemme i stuen, og nogle aftener blev meget, meget sene. Så kan man altså godt mærke, at man ikke er 25 mere!

Men musik er en del af vores pensionisttilværelse, og heldigvis syntes de andre også, at det var fedt at få en ordentlig dosis af det.

Alle de gode snakke og gode grin

Hvor er det skønt, at man har venner, som man ikke ser så tit, men som man alligevel bare snakker med, som om man lige var sammen i går. Vi har grinet og hygget os, og det er bare så dejligt, når man føler det, som om man bare har fået sine gode gamle sutsko på (sorry venner – ikke sådan ment!).

Men hvor er det også slemt, når man skal sige farvel igen. Da vi boede i Danmark, sagde vi jo bare farvel til vores venner, men nogle gange gik der jo faktisk op til et år, inden vi mødtes igen, og så kun for en kort bemærkning til en fest eller sådan noget. Her er det kvalitetstid, og derfor gør det også nas, når man ved, at der går et stykke tid igen. Gudskelov for Messenger og Skype!

Min veninde og jeg var begge ved at gå helt i opløsning, da vi sagde farvel. Men nu har jeg haft hende nær i en uge, og det skal jeg bare være taknemmelig for! 4 år er altså lang tid!

Tilbage står vi med en masse gode oplevelser og minder, og så hele denne her bunke sager, som de havde med til os.

I et par dage følte vi os som ham her – det er en “skrighøne” og vores signal til, at der mangler drikkevarer i poolen……

 

 

 

Liv i Thailand

En veloverstået fest….

I går holdt vi fest, og hvor er det skønt, når man dagen efter står op alt for sent og kan tænke tilbage på en dejlig fest i venners lag.

Min bedre halvdel rundede et skarpt hjørne i går (sammen med grundloven), og det var vi da nødt til at fejre på behørig vis. Når man er pensionist i et fremmed land, så kan man altså sagtens holde en rund fødselsdag på en højhellig mandag, for langt størsteparten af gæsterne skal da heller ingenting næste dag. Vi havde mange spekulationer omkring konceptet – stort party – lille og intimt – primitivt – fancy…. Ja, alt det man nu overvejer, når man gerne vil holde en fest.

Vi valgte at gå lidt utraditionelt til værks, så det blev på Rockzone Bar – også lidt for at støtte vores ven Tam, for det er godt nok bare lavsæson lige nu. Der er ikke så mange der holder deres 70 års fødselsdag på en rockbar, men det gjorde vi så.

Sikke en fest!

Jeg havde besluttet, at jeg selv ville lave noget af maden, og så bestille noget Isaan mad fra en nærliggende restaurant. Det betød, at jeg lavede mad i dagevis og slet ikke havde tid til at skrive her på min blog. Jeg havde 25 lister med retter, ingredienser, indkøbssedler, fremgangsmåder, timing osv. osv. Jeg har fundet ud af, at hvis jeg har de lister, så i den stressede situation op til servering følger jeg bare listen og slår hjernen fra – det virker. At vi så stod og lavede kyllinge sliders i underbukser (det lyder måske lidt forkert) lige før gæsterne skulle komme er en anden sag. Vi nåede det trodsalt.

Kunsten denne gang bestod i, at jeg skulle transportere al maden hjemmefra og til baren (som godt nok kun er 900 meter væk), men alligevel….. Og da vi kom til baren med alt det hele, så var alt bare på ægte thai maner kaos. Men med et par veninders hjælp fik jeg stablet en buffet på benene til 35 mennesker – vores største problem var faktisk Tam og personale, som var så interesserede i maden, at de stod i vejen hele tiden! Men vi fik det fuldendt, og jeg fik ros for maden, og det var jeg rigtig glad for! Tarteletter med høns i asparges og min vitello tonnato (godt nok med gris) var et kæmpe hit!

Maskeret blomkål, tarteletter, gris med tunsauce, hjemmelavet brød
Sliders med kylling, broccolisalat, salat med feta og bagt græskar, minestrone, langtidsstegt lam og nogle thai retter.

 

Som det er her i Thailand og også i mange andre kulturer, så er tidspunktet på en invitation bare vejledende. Det betyder, at når man er inviteret til kl. 18.30, så dukker man da bare op kl. 20. De stakler, der gjorde det, kom til en temmelig raseret buffet med kold mad, men det var jo deres eget valg. Vi havde også nogle stykker, som “gate crashede” – de var ikke inviteret, men de havde en rigtig fin aften, så det ud til…..

Jailhouse bageri her i Hua Hin leverede en kagemand (jeg gider ikke godt de der lagkager med fondant og alt det). Den blev serveret på ægte dansk maner – vi skar halsen over på den og skreg i vilden sky. Alle ikke-danskere tænkte helt sikkert, at de der danskere var nogle værre barbarer og skøre idioter! En af mine thai veninder spiste alle tavlekridt lakridser på kagemanden – dem var hun vild med.

Min husbond er meget involveret i musik, og det gav nogle rigtig gode musiker- og bandsammensætninger på kryds og tværs. Masser af live musik i løbet af aftenen. Så sluttede vi af med Tam’s band (rock) The Answer, som spillede så taget lettede. Alle gæsterne var positive og glade, og min bedre halvdel smilede op til begge ører hele aftenen. Lige hans stil. Jo, vi fik altså med vores venners hjælp banket en ret god fest sammen.

Tam og personalet gav os VIP behandling hele aftenen, og Oat, en af tjenerne, tjente lidt ekstra ved at tage billeder og video. Han er bare en guttermand og en af mine absolutte thai favoritter!

Vi blev kørt hjem med alle potter og pander ved halv to tiden, og så tog jeg lige opvasken til et par cool-down øl og lidt musik. I seng lidt over 3, og for en gangs skyld sov vi til kl. 9.30!!!

Min husbond er så lykkelig over aftenen, og det viser bare, at man ikke behøver at holde en helt vild dyr og fancy fest for at det er fedt! Men i min opfattelse skal man også give den gas til de mærkedage der nu er, hvis man er til det. Det gjorde vi så, og nu er jeg så træt som et helt alderdomshjem. I aften står den på “kom-hjem-mad” – millionbøf – det har vi i alle årene fået, når vi er kommet hjem fra ferie. Det er nemt og smager godt. Og så er det bare på hovedet i seng – jeg tænker, at vi begge kommer til at snorke helt vildt……

I morgen er nemlig en ny dag! Vores venner fra Danmark kommer om en uge for at fejre forsinket fødselsdag, så der er mange ting, der skal laves og ordnes! Jeg har ikke set min veninde i næsten 4 år, så det bliver bare SÅ godt….

 

 

Hus i Thailand

Håndværkere i Thailand

Jeg plejer gerne at sige, at kun en tåbe frygter ikke en håndværker i Thailand! Og det mener jeg alvorligt – det kan være rigtig, rigtig slemt!

Projekt Pumpehus

Efter vores seneste projekt sidste år, hvor vi skulle bygge et nyt pumpehus, svor jeg, at vi ALDRIG mere skulle have en thai håndværker ind på matriklen. Heller ikke selvom hele huset er ved at falde sammen. Det var så slemt, at vi var meget tæt på at give dem deres penge og bede dem om at forsvinde, men da vi havde fået kontakten igennem vores caretaker af huset, så ville vi ikke fornærme ham.

De var en virkelig prøvelse! Ikke nok med at de svinede helt vildt med cement og mørtel overalt – der lå byggeaffald i bunker, som de bare gik og jokkede rundt i – de smed rundt med værktøjet og fjernede vores afdækning – de sendte min bedre halvdel ud at handle flere gange på samme dag (i samme butik – med andre ord de tænkte ikke 5 minutter frem!) Men som sagt, ikke nok med det! Ham formanden af de to var så arrogant, at han ikke ville snakke med os, så vi måtte ringe til vores caretaker flere gange og gå igennem ham. Han var helt klart til “my way or the highway”, og vi skulle ikke fortælle ham noget om, hvordan det skulle laves. Nu er det jo ligesom os, der skal leve med resultatet, og vi er altså ikke specielt krakilske eller perfektionistiske.

Sidst men ikke mindst, så var kvaliteten af deres arbejde så ringe, at hvis det var det, der skulle til for at være murer og snedker, så tænker jeg også, at jeg kunne være med! Prisen holdt heller ikke, så det blev noget dyrere, end vi havde regnet med. Til gengæld måtte min bedre halvdel udbedre flere fejl og mangler (vi orkede ikke mere) – blandt andet kunne døren hverken åbne eller lukke, og de påstod ellers, at den ene var snedker.

Men men, nu er det blevet fint, og vores poolmand er glad for, at han ikke mere skal kravle ned i bunkeren (det gamle pumpehus), hvor han tit sad i vand til knæene!

Vores fine lille pumpehus

Projekt fuge swimmingpool om

Jeg skal så ikke brodere alt for længe over et andet projekt, der kørte samtidigt, hvor vores caretakers team kom og skulle fuge vores pool om. Selve arbejdet er blevet nogenlunde okay – men de SVINEDE med det der to komponent fugemasse overalt på kanterne (som er mørkegrå). De svinede helt over i vores sala, og så smed de resterne ud forskellige steder i haven i vores bede, hvor det hærdede op og nu ligger som en slags betonflager. Da de forsøgte at rense de grå fliser af, tværede de bare rundt i det og efterlod en tynd hvid film. For at camouflere den, smurte de så alle fliserne ind i ………. MADOLIE!!! Jeg sad i mit ansigts fodsved i 2-3 hele dage og skrubbede i det med noget virkelig skrapt rengøringsmiddel og en skuresvamp for at få det olie af, inden det hærdede op!

Uddannelse af håndværkere i Thailand

Der er ikke rigtig nogle håndværkeruddannelser her, så man er så at sige “sidemandsoplært”. Materiel og redskaber er ofte underdimensioneret eller decideret helt forkerte til opgaverne. Passe på kundernes ting og ikke svine er for mange en by i Rusland (de siger bare soooooorrry eller kommenterer slet ikke på det). Og så gør man en del ting, som vi ville gøre for 50 år siden. Du kan godt vise en thai en smart dims fra Danmark – ja, du kan endda forære ham den, fordi han har mere brug for den end dig, men han bruger den ikke…. Når de lægger fliser, hamrer de dem ned med en gummihammer, så der altid er en rigtig god chance for at få skrukke fliser (spørg bare vores venner, der har fået lagt flere hundrede fliser om i deres nye hus og have). Ja, jeg kan fortælle skrækhistorier i en uendelighed, men det vil jeg undlade. Jeg kan også godt huske en håndværker eller to i Danmark, som har lavet noget rigtig klyt og regnet med, at det bare var okay.

       

Projekt råddent hegn

For nogle måneder siden begyndte dele af vores hegn ind til naboerne på begge sider at falde ned. Det var sådan et træskelet med cementplader på, og pladerne faldt simpelthen ned, fordi træværket indeni var fuldstændig rådnet væk (nok ikke så mærkeligt med et ca. 20 år gammelt hegn). Vi snakkede med naboerne, og vi blev enige om, at vi skulle prøve at få nogle tilbud hjem (selvom det med håndværkere var en skræmmende løsning). Vi fik et tilbud hjem igennem et farang ejet firma, og det var da så højt, at det slet ikke kunne komme på tale, og så gik projektet lidt i stå.

Så gik vores aircondition i soveværelset i stykker for nogle uger siden, og da vi har ulidelig hedebølge, var vi nødt til at få gjort noget ved det i en fart. Vores normale aircondition mand havde ikke tid, så vi spurgte vores venner, om de kendte en. Sådan fik vi kontakt til Rose, en sød ung kvinde (godt nok med et barn, de kalder terroristen – han skreg da også som en stukken gris, mens de var her). Rose taler også udmærket engelsk af en thai at være, og de lavede simpelthen en super stykke arbejde her til en ordentlig pris. Vi anbefalede hende til en anden ven, og der lavede de også et rigtig fint arbejde med at skifte rør inde i en mur og reparere bagefter.

Så jeg tog mod til mig og spurgte hende, om hun kendte en, der kunne lave vores hegn. Ja, da – det kunne hendes bror da. Roses bror virkede lige så sympatisk som hende – lys i pæren, ikke noget med at galopere rundt som en skamskudt hest, forståelse for opgaven og ingen arrogance over for min husbonds tegninger til projektet. (Thaier kan generelt ikke lide, hvis man fortæller dem, hvordan man synes, de skal løse opgaverne). Bare det, at der kommer en håndværker i en bil, der ikke ligner noget fra en krigszone eller en losseplads og som har noget grej, der er i orden, det er ikke helt almindeligt her. Et par dage efter fik vi et rigtig godt tilbud, som også vores naboer var begejstrede for, så vi besluttede at sætte i gang.

De kom torsdag morgen klokken 9. Tre yngre mænd og en dame, som helt klart var vant til at arbejde sammen. Broren styrede det hele med kyndigt overblik, og i løbet af 1 1/2 time havde de revet det gamle hegn ned og slæbt det væk. Så kom fruen (som sjoskede så slemt i sine gummistøvler frem og tilbage over vores terrasse, at vi var ved at få grineflip) med sin kost og spand, og så blev der ryddet op og gjort rent.

Imponeret handymand

Så kom vi til der, hvor min egen handymand blev virkelig imponeret! Håndværkerne svejsede stellet sammen til plankeværket ude i vores alley, og så monterede de også lige den side, der vender ind til naboen, inden de monterede det på muren. Dermed behøvede de ikke ind på naboens side og arbejde. Det var da smart! Min mand var bare åben mund og polypper over sådan en tankeaktivitet! Han var faktisk totalt næsegrus!

Siden ind til naboen er monteret og klar

Som det jo er her i Thailand, så skal der en god lang frokostpause til, så man både kan nå at spise noget og få sig en vejfortjent lur i middagsvarmen. På trods af at de brugte 5 kvarter på det, så var de færdige med 17 meter hegn på en enkelt dag! Bim bam busse – så var der lige et hegn.

Med thailandske håndværkere, skal man også indregne “ups’er” – altså ting de smadrer eller på anden måde ødelægger. De her havde kun kvæstet en palme på naboens side (hele det fag skvattede ned, for der var ikke noget træstel tilbage indeni), og så en enkelt underskål inde hos os. Det er altså billigt sluppet!

Sekundet efter, faldt naboens side ned og kvæstede deres palme

Der går nemlig som regel altid noget i stykker, eller noget bliver ødelagt, når man har håndværkere her. Med pumpehuset måtte vi efterfølgende hyre nogen til at rense fliserne for mørtel, og det gjorde de med grydesvampe til den nette sum af 4200 baht. De her ryddede superfint op efter sig, og alt byggeaffald tog de med, så man kunne næsten ikke se, at vi havde haft håndværkere. De bad os checke, at alt var okay, og vi skulle bare overføre pengene til deres konto.

Jamen altså – det var fantastisk. Vi skulle betale 15000 baht for arbejdet, og naboerne tog så halvdelen, så det kostede os 7500 baht at få helt nyt hegn (vi regnede ellers med at genbruge de gamle plader). Ja, så plus lidt maling. Så i morges kl. 6 stod vi med morgenhår (selvom vi var i byen i aftes) og malede hegn, inden der kom sol på. 2. gang får det i eftermiddag, når solen er væk igen, og så skal der bare hænges lamper og planter op igen. Det har været “piece of cake”, og vi har fået ordnet en ting, som vi har vidst var galt helt fra vi købte huset i 2016.

I morgen tidlig kommer Rose igen. Vi har en gennemtæret galvaniseret tagrende (kun 5 år gammel), så det drypper ned på vores terrasse med sådan noget rustvand, som jeg ikke gider at få i mine fine hvide fuger. I morgen starter regnsæsonen officielt, og så skal der bare lige gøres noget efter gode gamle A.P. Møllers motto: Rettidig Omhu. Rose kender selvfølgelig også en, der kan ordne tagrender, så vi  håber bare, at det er lige så gode folk som hendes bror.

Jeg er meget, meget glad for at vi har lært Rose at kende, og hun får helt klart servicen på vores aircons fremover. Gode folk hænger ikke på træerne, men vi er heldigvis velsignet med Hua Hin’s bedste gartner og også den bedste poolmand. Med Rose er vi nu godt dækket ind, og vi ved, at vi kan få håndværkere til en fair pris.

 

 

 

 

by Janne