Her i Thailand breder Covid-19 panikken sig også nu. Desværre! Vi har været velsignet med nogle måneder, hvor vi var tilbage til noget, der lignede normale tilstande en lille smule. Nu stiger smittetallene også her, og myndighederne forsøger at inddæmme det.
Covid-19 i Thailand – 2. bølge
Jeg er ikke meget for at skrive om det Covid-19 skrammel, for jeg er ligesom millioner af andre mennesker ved at kaste op over situationen. Får det da aldrig ende?? Men efterhånden fylder det lige så meget i ens hverdag som at lave aftensmad og andre daglige rutiner. Medierne kører rundt i det døgnet rundt, og af andre emner er der kun plads til “store” ting, som at Trump får folk til at gå amok i Guds Eget Land….
De nye udbrud er startet, der hvor mange mennesker er samlet under trange kår. Her i Thailand bruger man arbejdere fra Myanmar til “det beskidte arbejde”. De er ofte lovløse (fordi de er her illegalt), de får en ussel løn, og så bor de ufatteligt mange sammen under kummerlige vilkår. De har nu fået “skylden” for de seneste “clusters”, som relaterer sig til arbejdere på et kæmpe fiskemarked i Samut Sakhon. Her handles ca. 40% af alt Thailands fisk og skaldyr. Også illegale spillebuler har været i mediernes søgelys (her bruger man også arbejdere fra Myanmar), og så selvfølgelig barer, pubber og restauranter. På mange byggerier er det næsten udelukkende folk fra Myanmar, og vi har også masser af dem her i byen. De bor som sild i en tønde i containere under meget triste forhold – nogle steder er de under overvågning og må ikke gå ud.
En god effekt af det hele er, at nu giver man “frit lejde” til de illegale arbejdere, og de kan nu få en midlertidig arbejdstilladelse. Det gør man selvfølgelig for at styre Covid iblandt dem, men det er jo også godt, at de ikke er helt sat uden for lov og ret.
Snapshot af situationen.
For at give et billede af niveauet af smitte, er her dagens tal for Thailand (totalt siden begyndelsen i marts sidste år):
Totalt antal inficerede 9636 personer
Nye i dag 305 personer
Antal døde 67 personer (stort set alle med underliggende sygdomme)
Der bor næsten 70 millioner mennesker i Thailand – plus det løse.
Vaccine må vi vente på til engang længere hen på året. Det vil jeg helst ikke komme ind på her, men måske har man satset på den forkerte hest….
Informationsniveau
Bor man i Danmark eller et andet vestligt land er man så heldig at få klar information om situationen og eventuelle tiltag. Her er det oversat fra engelsk “klart som mudder”! Det flyver rundt med informationer, falske informationer, gamle informationer, og meget andet. Myndighederne ændrer mening time for time, og man skal altså lige checke en masse forskellige sider på Facebook for at stykke et billede sammen af verden udenfor døren. Der er en daglig informationsrunde på TV på både thai og engelsk, men der kan sagtens ske ting og sager indimellem. Det gør det heller ikke nemmere, at visse ting bestemmes af de lokale guvernører, og de udsender 4 tætskrevne sider på officielt papir – og offentliggør det som billeder taget med en mobiltelefon….
I sidste uge bestemte guvernøren i Bangkok, at restauranterne kun måtte have åbent til kl. 19.00 om aftenen. Fint nok – to dage senere bestemte premierministeren så, at det var synd for restauranterne, så han beordrede, at de kan have åbent til kl. 21.00. Det blev den guvernør sikkert glad for.
Opdeling i farver
For et par uger siden blev Thailands provinser opdelt i farver – grøn, gul, orange og rød. Antallet af smittede skulle afgøre, hvilken farve den enkelte provins fik, og så var der forskellige regler, alt efter hvor slemt det stod til. Et par dage senere blev omkring halvdelen af provinserne erklæret røde – også vores. Vi havde 0 tilfælde….. I de røde provinser skal man begrænse trafikken/rejseriet mellem provinserne plus en masse andre regler. Det skete desværre først efter nytårsdagene, som er KÆMPE rejsedage i Thailand. Nu kan man så ikke mere bruge farverne til noget, for de siger kun noget om, hvor tæt man er på Bangkok.
Nu er smittetallene så noget højere end i foråret, og myndighederne forsøger at inddæmme det men uden så drastiske tiltag som i foråret. Det kan landet simpelthen ikke holde til. Men det er godt nok svært at nå målet med 0 smittede i denne kultur. Det er et under, at det ikke er gået helt galt for længe siden.
Lock down?
Nej, vi har ikke lock down…… Men der er 4 provinser nu med ganske særlige regler. Skal man ind og ud af dem, skal man have et certifikat, der viser, at man har gyldig grund til at rejse. Det skal man have på kommunekontoret. Det gælder blandt andet i området omkring Patthaya. Myndighederne kan ikke lide ordet “lock down” – det har jo også en negativ klang, men vi danskere er jo vant til at kalde en spade for en spade.
Rygterne siger også, at Koh Samui, Koh Tao og Koh Pangang sender alle ikke fastboende væk fra øerne i denne uge, og så indstilles store dele af færgetrafikken. En lille ø ved Patthaya er allerede ryddet og lukket. Stakkels Samui og de andre øer – nu var de lige ved at åbne en lille smule op og få lidt indenlandsturisme.
Myndighederne planlægger at lave felthospitaler i alle provinser til Covid patienter, og flere steder har de lokale protesteret over det. Det er som med vindmøller eller atomkraftværker. Det er fint – det skal bare ikke lige ligge i MIN baghave!!
Corona tilfælde i Hua Hin
Angiveligt har vi kun haft et enkelt tilfælde i Hua Hin fornylig. Og i hele provinsen har vi totalt set haft 2 tilfælde. Vores lokale tilfælde var en dame, som var på besøg fra Bangkok hos nogle venner over Nytår. Hendes tidslinje blev offentliggjort, og jeg skal da lige love for, at hun ikke har ligget på den lade side med aktiviteter. Hun har været på vores store morgenmarked mange dage i træk, hun har besøgt venner og bekendte og været ude at spise mange forskellige steder. Da hun begyndte at hoste og snotte gik hun ned på Hua Hin Hospital for at blive testet. Da resultatet ikke var tilgængeligt før næste dag, fik hun lov til at forlade hospitalet, og det fejrede hun så med at gå ned i Market Village (vores mest besøgte shopping center), hvor hun var i flere forretninger og på restaurant. Derefter tog hun på et lokalt marked, var i 7-11 og et lokalt supermarked, og sluttede så af på en lokal restaurant samme aften. Kanon!
Som konsekvens af det, så bliver man nu “lukket inde” på Hua Hin Hospital, fra man får foretaget en test og til resultatet foreligger. Jeg skulle virkelig, virkelig være syg for at kontakte sygehusene eller myndighederne. Tænk at ryge på et af de felthospitaler. Det ser ud til, at hvis man er positiv, så bliver man indlagt uanset om man er rigtig syg eller ej. Pyha….
Men hvad må man så?
Hvad man må og ikke må, afhænger af hvor man befinder sig. De overordnede regler betyder, at visse steder lukket, som feks. barer, mange skoler, visse offentlige kontorer. Man kan godt gå på restaurant, men man må ikke drikke alkohol. Til gengæld må restauranten gerne sælge det – man må bare ikke indtage det på stedet. Angiveligt er det for at sikre, at folk ikke bliver for længe. Alt selvfølgelig med afstand, håndsprit, sporingsapp osv.
Dertil kommer guvernørens ordrer, og her i Prachuap Kirikhan er alle skoler nu lukket, spabade/massage, hanekampe og boksning plus en masse andre ting. I nogle provinser er alt lukket – i andre er der ikke strammet mere op end de overordnede regler.
Her i Hua Hin kan man stadig gå på morgenmarked, i shopping centrene og på restaurant. Man skal dog se sig for, for flere af restauranterne har simpelthen bare lukket ned af sig selv. Hvis en pub ikke kan sælge øl til maden, så kan man lige så godt lukke. Strandene er åbne, og man kan handle i alt fra byggemarkeder til tøjforretninger.
Det daglige liv
Det daglige liv er selvfølgelig påvirket, men vi skal virkelig ikke klage. Hua Hin kører videre, og der hamres og bankes og bygges alle steder. Der er folk på markederne, der er folk i gadekøkkenerne og der er godt gang i trafikken stadigvæk. Man mærker dog tydeligt forskel omkring kl. 8 om morgenen, fordi børnene ikke skal i skole. Det er meget mærkeligt!
Der er sat check-points op af politiet flere steder. Der er da også politi ved dem, men indtil videre har vi kun set dem spise og kigge i telefonen! Bor man I en af de provinser, hvor der ikke er lock down (men noget der ligner), så er man selvfølgelig meget hårdere ramt.
Vi har de sidste par måneder levet livet i overhalingsbanen med masser af aktiviteter og masser af meget travle dage. Det har været mega sjovt og interessant – men også lidt hårdt ved et gammelt kadaver. Nu må vi så nyde stunderne med dem, vi har tættest på, og det er jo også skønt. Vi har flere projekter af forskellig slags i pipeline, så vi kører bare på – men med en mindre snitflade til mange mennesker. Jeg kommer ikke til at sortere elastikker, glo i computer i timevis og rydde op i pulterrummet denne gang. Livet er simpelthen for kort til det, og vi er heldigvis begge enige om, at vi skal have det bedste ud af hver eneste dag under de regler, der nu engang gælder.
Næste indslag kommer til at handle om, hvordan det er at få en Thai familie ind under huden. Vi har nemlig fået en ny “bror” (man kalder hinanden bror/søster i et godt venskab her i Thailand) med dertil hørende familie, og det giver virkelig mange skægge oplevelser, som jeg gerne vil dele. Det skal altså ikke være Covid det hele!