Hus i Thailand, Liv i Thailand

Daglige sysler

Jeg tænker, de fleste mennesker har nogle daglige sysler, der lige skal klares, og det har vi skam også her, selvom vi er på permanent ferie.

Det her er nok lidt kedeligt…..

Jeg har en sysle morgenrutine, som ikke er det store, men det tager alligevel lidt tid hver eneste dag! At jeg så propper et par hørepropper i og hører lydbog imens gør, at de mere trivielle ting bare bliver klaret, mens jeg er underholdt. Min bedre halvdel synes af og til, at jeg er temmelig tilknappet med de to røde Samsung Buds strittende ud af ørerne, men han laver jo også Sudoku (på tid!) om morgenen, så han er da selv helt væk indimellem. Jeg pløjer mig igennem 2-3 bøger om måneden på Mofibo, og jeg hører mest engelsksprogede romaner men da også en dansk i ny og næ. Lige nu er jeg vild med engelske noir romaner og engelske krimier.

Rengøring og småjobs i Danmark

Hvis man har problemer med at få tiden til at gå, så skal man bare købe et hus med en have! I Danmark havde vi et stort hus i Silkeborg, og det var en enorm stress faktor, især om sommeren, når vi begge arbejdede fuldtid. Jeg rejste også en del i perioder, og så var der ligesom heller ikke nogen rengøringskone, madpakkesmører eller kok. I vores lille familie har vi altid haft opgaverne delt op. Min bedre halvdel har taget sig af alt det, der hører hjemme under “at hænge hylder op”, mens jeg har taget mig af madlavning og rengøring. Ikke sådan at forstå, at han ikke kan tage en støvsuger, og at jeg ikke kan slå plænen, men sådan bare generelt.

Med et fuldtidsjob blev rengøring osv. til en plage, som jeg altid skulle bøvle med i en velfortjent weekend, hvor jeg egentlig skulle slappe af. Hvorfor jeg gik så meget op i det dengang, forstår jeg ikke i dag. Dengang kom der meget sjældent gæster og endnu sjældnere uanmeldt, så det kunne jo i princippet være lige meget. Her får vi ofte gæster, og mange af dem ringer bare på og dropper ind – og det er bare dejligt! Kommer de en dag, hvor vi roder eller ikke lige har fået støvsuget, ja – så må de jo bare beholde skoene på, så de ikke får beskidte fødder!

Hele den der stress over at skulle have “det perfekte hjem” for det tilfælde at nogen skulle komme forbi, har jeg heldigvis sluppet helt. Vores hjem i Silkeborg var ikke perfekt, for det var gammelt, og der var mange “ufærdige” ting. Sådan er det også her i huset, for det er også gammelt, og der er stadig masser af ting “vi” gerne vil lave (læs: jeg eller vi ønsker – min husbond laver). Nu har jeg lært at slappe af i det og sige, at vores hus bliver simpelthen aldrig perfekt, for i vores alder skal vi jo ikke bruge tiden på at renovere hus. Vi skal nyde livet!

Men tilbage til de daglige sysler…

Når vi står op om morgenen, så åbner vi stort set alle vinduer og døre i underetagen for at få havbrisen igennem huset. Vi er ikke flyttet til Thailand for at være i airconditionerede rum, og vi undgår det helst (undtagen soveværelset), for jeg fryser, bare temperaturen kommer under 27 grader. Naturlig udluftning virker det meste af året, men det har altså også sine ulemper. Først og fremmest får man en forfærdelig masse støv ind, og det er ikke bare støv. Det er sådan noget sort, klistret trafikstøv. I nogle perioder af året er det så blandet med aske, fordi folk brænder alt muligt skrammel af i hele byen. Så flyver der også blade fra træer og buske ind, og de der pokkers duer på taget smider fjer og dun, og de er ikke til at feje op, for de flyver bare ud af fejebakken igen.

Så har vi vores venner, som vi kalder “skideprinserne”. Det er gekkoerne, som simpelthen da bare kan lave den største ravage, mens vi sover! Mange af dem bor her fast. Vi har feks. 1 boende i et vindue bagved rullegardinet og en anden under køkkenvasken, som går på rov i skraldespanden og skræmmer livet af mig, når den springer ud, når jeg lukker skuffen op. I vores hus har vi dem overalt, og der ligger små “korn” ligesom muse høm-hømmer overalt i underetagen, når vi står op. Nogle af dem har desværre tynd mave, og det kan altså ikke bare fejes op med en kost. I morges, da vi stod op, havde en af dem præsteret at lave 3 løbere ned ad væggen over en dør! Men min bedre halvdel siger altid: “Tænk hvor mange myg, der er i sådan en klat”.

Så er der regnvejret. Lige nu er vi i regnsæsonen, og det kan give en ordentlig byge i løbet af dagen. Når man nu lige har taget sig sammen til at gøre rent og vaske gulve i går, så er det lidt irriterende, når man lige trækker møbler igennem regnvandet og sætter sorte fodspor på gulvet dagen efter…. Ja, jeg vil slet ikke nævne, hvad der sker med vinduerne, når man nu ikke har meget udhæng. Men de vinduer må bare klare sig selv!

Morgenrutiner

Så min morgenrutine er lige at skifte klude, viskestykker og håndklæder, for de holder bare ikke ret længe i denne varme. Så skal der lige støvsuges eller fejes lidt efter “prinserne”, og hvad der nu lige er kommet ind med vinden, og så får de værste pletter lige lidt med en mikrofibermop. Måske er der et par termoglas fra aftenen før til opvask, og så skal der vandes krukker, hvor vores havefolk ikke gør det. Så kan der være vasketøj eller en fuld opvaskemaskine, der skal tømmes.

Det lyder kedeligt, men når jeg lytter til en god bog, så går det hele jo som en leg. Det gode ved en daglig rutine er, at så behøver jeg heller ikke at gøre “rigtig” rent i tide og utide. Jeg holder bare det værste skidt nede, og det kan jeg fint leve med. Så er der nemlig også tid til at lave ingenting eller hygge mig med eksperimenter i mit køkken.

Hjælpemidlernes konge

Inden vi flyttede hertil købte vi nogle hvidevarer i Danmark – heriblandt en ny støvsuger. Den blev meget berømmet af sælgeren i butikken (tror måske han fik kommission for at sælge den). Den var meget dyr (3500 kr.) og meget dårlig, og den har været repareret mange gange af min handyman. “Nothing sucks like Elektrolux”, angiveligt deres eget lidt kiksede slogan fra 70’erne.

Så fandt jeg den her kinesiske støvsuger på Lazada webshop til små penge (omkring 450 kr). Den er trådløs, og så er den bare “kram”. Altså alt er bare kvalitet, når det gælder mekanik, samlinger, betjening, tilbehør osv. Den er blevet min “bedste ven”, når der skal støvsuges, og den gamle Elektrolux er næsten gået på pension. Den bliver kun brugt, hvis strømmen slipper op på den nye, og den kan fint klare 100 m2 på en opladning. Tænk sig, sådan et vidunder for 450 kr – se billedet øverst.

De små daglige sysler er altså helt fine, og de holder skidtet nede!

Godt nok gider jeg ikke ret godt at gøre rent, men senere på året runder jeg et skarpt hjørne. Til min store glæde får vi besøg af flere familiemedlemmer og venner. Så nu får den lige gas med at rydde op og gøre rent i krinkelkrogene. Det er også en rigtig god ting, og det er jo rigtigt, at et hus har godt af at få gæster.

En lille kommentar til sidst…. Man spørger måske sig selv, hvorfor jeg ikke bare allierer mig med et rengøringsfirma eller en rengøringskone. Det er ikke særlig dyrt her. Men sidst jeg prøvede det, var cisternerne i alle toiletterne totalt skinnende rene, gardinstængerne tørret af, og lamper skilt ad og samlet igen, men tiden var løbet ud, så jeg måtte selv støvsuge og vaske gulve. “Gør det Selv” er mit motto!

God søndag!

by Janne
Liv i Thailand

Projekter der går i stå og flinke mennesker

Byggeprojekter har det med at gå i stå her i Thailand. Også i flere år og nogle bliver aldrig færdige og må bare rives ned.

Vi er vidne til et meget langtrukkent renoveringsprojekt overfor. Der lå “Baan Jack Hill”, som var 5 lejligheder i to etager, og det blev bygget vel for 15-20 år siden. Undervejs skiftede det ejer (måske flere gange), og i 2020 blev alle lejerne smidt ud, og så startede man et renoveringsprojekt i den ene lejlighed. “Håndværkerne” var et ægtepar med små børn, og det hele gik MEGET langsomt. Så gik det i stå. Og så kom der nye lejere ind i de 3 af lejlighederne til nedsat pris. Så kom der nye håndværkere, og de fik da gjort den ene lejlighed færdig med døre og vinduer, men der er ingenting indeni – altså ingen fliser, badeværelse, køkken eller noget. Så gik det i stå igen. Et årstid senere dukkede nye håndværkere op og begyndte at flå nummer 2 lejlighed fra hinanden. De arbejdede som gale, men vi kunne også se, at de måtte lave rigtig meget om. Den dag de dukkede op med døre og vinduer blev der råbt en del derovre, og glarmesteren kørte med alle vinduer og døre igen. Tror ikke, at mange af åbningerne var lavet efter de rigtige mål….. Så gik det i stå igen! Her i foråret smed man igen lejerne ud, og så kom et nyt team, og de var bare effektive. De arbejdede koncentreret, ryddede op efter sig, og de lavede nærmest ingen fejl, de skulle tilbage og rette. Vi tænkte, at nu var der da håb forude, og at vi indenfor overskuelig fremtid fik fred på terrassen i dagtimerne + en noget bedre udsigt end en ruin.

Sådan skulle det ikke være. En dag for nogle måneder siden red håndværkerne ud af døren igen, og så har vi bare set et par lastbiler læsse af eller hente nedbrudte ting, eller en enkelt mand der gik og ryddede op i det meterhøje ukrudt uden for terrasserne. Ja, så nu er det ret præcist 4 år siden, de gik i gang, og det ligner noget fra en krigszone!

Vi har selvfølgelig vores teorier om, hvad der er sket – det kan jo være, at ejeren skal spare sammen i “klumper” til at lave noget. Det kan også være, at han bliver uvenner med håndværkerne, eller at han bare synes, at det er sådan man normalt gør. Vi ved det ikke, og det er jo heller ikke verdens undergang. Faktisk er vi da lettede, når vi slipper for at høre på borehamre og vinkelslibere hele dagen lang, 7 dage om ugen. Men mon ikke det starter op igen på et tidspunkt? Tænker måske, at når de engang er færdige, kan de starte med at renovere de første lejligheder igen!

Soi 94 – vejarbejde

Så vil jeg gerne lige nævne vores lokale hovedstrøg nemlig Soi 94. Siden Covid 19 er området her eksploderet med lejligheder, hoteller, restauranter, barer og cannabisbutikker. Desuden har vi fået en ny højbane, og der er blevet kørt mange, mange hundrede tons jord til og fra – meget af det via Soi 94. Derfor er vejbanen nærmest som en skihop bane, og det er temmelig farligt at færdes der både i dagtimerne og især om natten. Derfor blev vores cykler også “parkeret” og vi købte en brugt el-scooter med 3 hjul. Så er det lidt sværere at vælte!

Kommunen har forsøgt at lappe vejen mange gange, men når man bare lægger 5 cm asfalt ovenpå nogle store sten, så holder det altså ikke. Stor var glæden så, da det endelig blev bevilget, at der skulle laves ny vej inklusive kloaker og vandforsyning.

Den 22. juli gik man så i gang med at grave vejen op i den ene side. For dem der kender området, så startede projektet ved 7-11 nede ved jernbanen. Vi måtte simpelthen ud og se, hvordan det påvirkede trafikken, så vi fandt en lille bar på hjørnet, hvor vi kunne følge slagets gang i myldretiden. Sikke en gang kaos, og de damer (bygningsarbejdere), der skulle dirigere trafikken, havde da ingen forstand på det. Vi morede os kosteligt, og så tog vi lige en anden vej hjem igen, så vi ikke skulle rodes ind i det.

2 uger var vejen delvist spærret af i dagtimerne, og de fik gravet nogle store kloakrør ned. De fik smidt grus/sten i renden igen, men der hvor brønddækslerne skal komme, står det stadig åbent. Jeg vil skyde på, at de er nået 300 meter – og altså kun i den ene side – og så gik det hele i stå! Det vil så sige, at de har arbejdet i 2 uger, og så har det ligget stille i 3 uger! Nu begynder jeg at forstå, hvorfor 900 meter vejarbejde skal tage 7 måneder! Det kommer til at strække sig hen over højsæsonen i december til februar…. Rigtig godt for de næringsdrivende i gaden!

En ting er så, hvor længe det skal ligge stille. En anden ting er, at der er rigtig mange muligheder for at komme galt afsted, hvis man ikke kender området. Afspærring til hullerne i vejen med armeringsjern strittende ud i luften er mildest talt mangelfuld, og kloakvandet render bare ved siden af rørene i jorden, fordi rørene ikke er sluttet til. Måske er det hele undermineret, inden de overhovedet kommer til at slutte det til?

Her er nogle billeder fra gaden – friske fra en sløv søndag eftermiddag i Hua Hin.

Vejkrydset ved 7-11. Hvorfor står det rør der midt i det hele?
Den danske restaurant på Soi 94. Rigtig god mad! Men sikke et hul udenfor…
Kloakvand løber ud under vejbelægningen
Kloakvand – og så trækker det affald til…

Flinke mennesker

Jeg har haft rigtig mange gode og sjove oplevelser via min blog, og det er virkelig også noget af det, der får mig til at forsætte med at skrive her. Det er rent “tilsæt” for mig, for jeg skal betale for at have den og tjener ingen penge på den.

I sidste uge var der så en læser, som tilbød mig at tage varer med til mig fra Bryghuset i Jomtien. Han ville ovenikøbet lægge ud for mig, men det behøvede han så ikke. Han havde besværet med at slæbe varerne med til Hua Hin i en køletaske, og han var så flink at vente på mig og min husbond i hotellets lobby, så jeg kunne få varerne.

Sikke en venlighed og hjælpsomhed! Det er virkelig noget af det, jeg skønner på her i Thailand. Folk har ikke så hulens travlt hele tiden, og rigtig mange gøre andre tjenester eller hjælper andre. Vi forsøger også selv at være hjælpsomme, hvor vi kan. Mit mantra er, at hvis man giver noget, så får man meget mere tilbage. Det er jo ikke sikkert, at det lige er fra samme sted, men det betyder jo sådan set heller ikke noget. Det er jo ikke et millimeterdemokrati.

Nogle gange kan man godt blive forlegen ved at tage imod hjælp, men det skal man jo ikke være, når nogen tilbyder det. Man sætter jo faktisk “giveren” i forlegenhed ved at sige nej, tænker jeg. Sådan føler jeg det ihvertfald selv, hvis jeg gerne vil hjælpe nogen, og de ikke ønsker min hjælp.

Mange tak til min læser for at bøvle med det. Jeg tænkte på dig, da jeg spiste min rugbrødsmad med kommenost til morgenmad forleden!

Rigtig god søndag!

 

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Nyt fra Thailand – ugens overraskelse

Her kommer sidste nyt fra Thailand med ugens politiske overraskelse – selvom det nu i virkeligheden ikke var den store overraskelse….

I sidste uge skrev jeg lidt om den politiske situation og om, at Thailands største parti blev opløst og de 10 øverste i partiet blev forbudt at stille op i politik i 10 år. Det var nok temmelig ventet, men alligevel et chok for mange mennesker. Denne uge bød så på en ny afgørelse fra forfatningsdomstolen (Constituional Court) i sagen om premierministerens udnævnelse af en mand til en højtstående post i regeringen. En mand der havde en sag om korruption (bestikkelse af personale ved en domstol) med sig i bagagen. Sagen blev kaldt “madkasse-skandalen”, fordi han diskret havde kommet 2 millioner baht i papirspose i en madkasse, som så skulle gives til de her ansatte ved domstolen. Det gik åbenbart ikke så godt, selvom han forsøgte at forklare, at det var hans chauffør, som havde forvekslet posen med penge og en pose med chokolade til personalet. Det gav 6 måneders fængsel.

Derfor afsagde forfatningsdomstolen i tirsdags den dom, at premierminister Settha havde handlet uetisk ved at sætte manden ind i en regeringen. Derfor blev han afsat med øjeblikkelig virkning efter kun ca. 1 år som premierminister.

Ja, når man lige læser det på denne måde, så tænker man jo lidt med sin danske opfattelse: Fair nok. Hvad skal en korruptionsdømt i regeringen i et land?? Men, men, men. Det tingene er ikke altid, som de ser ud på overfladen!

Lad mig gå lidt tilbage i historien. Hvorfor så det? Ja, det er fordi, det er her vi nok finder forklaringen på, hvad der er sket. Jeg kan ikke pinde det ud her, for jeg vil ikke i fedtefadet for at “blande mig” i Thailandsk politik, men jeg ridser bare de historiske facts op.

Taksin Shinawatra

For at forstå, hvad der sker nu, skal vi kigge på en meget fremtrædende person i Thai politik – selvom han opererer mest i baggrunden i dag.

Taksin var premierminister for partiet Pheu Thai i Thailand fra 2001 til 2006, hvor han blev afsat ved et militærkup. Han er en meget kontroversiel person med mange “sager” i bagagen. Da han blev afsat var det blandt andet på grund af lotterikorruption, nepotisme i forbindelse med handel med grunde (hans kone), uregelmæssigheder i en koncession om mobiltelefoni (som gav Thaksins eget telefirma en stor ordre) og et par andre ting. Han blev dømt for de fleste af tingene, men nogle af sagerne blev også “forældet” eller “sat i bero”. Der var også en sag om aktiehandel, hvor han brugte sin magt som premierminister til at sikre, at hans børn kunne tjene milliarder på aktiehandel mellem flere af familiens virksomheder.

10 års fængsel blev han dømt til, så han valgte at forsvinde til udlandet, og han har blandt andet boet i Dubai i mange år.

Det forhindrede dog ikke Taksin i at styre sit parti på fjernstyring. Hans parti repræsenterede de fattige risbønder og folk på landet (de røde), og da der var flest af dem i befolkningen, så var det nemt nok at vinde et valg. I 2011 havde Taksin fået manøvreret sin søster Yingluck i position, så hun blev valgt til ny premierminister. Thailands første kvindelige PM og også den yngste. Yingluck løb ind i mange problemer, og i 2013/2014 var der så mange protester i Bangkok og andre steder (de gule), at hun bad om at få parlamentet opløst i 2014. Det resulterede i et militærkup, og Yingluck blev senere idømt 5 års fængsel for blandt andet magtmisbrug. Hun flygtede også ud af landet.

Militæret har regeret landet fra 2014 til 2019, hvor der var et parlamentsvalg. Magten blev efter valget hos militæret på den måde, at de partier, der var militærbaseret, vandt valget. Der var rigtig meget udskiftning i militæret på det tidspunkt, for alle generalerne måtte sige op, fordi man ikke kan være ansat begge steder.

I 2023 havde vi et nyt valg, hvor de militærbaserede partier tabte “big time” men alligevel gennem et langt og kringlet forløb (som jeg ikke skal komme ind på her) kom i regeringskoalition med den gamle ærkefjende Pheu Thai. Her blev Settha premierminister – stadig for Pheu Thai. Nå ja, jeg glemte at fortælle, at Pheu Thai blev grundlagt af Taksin i sin tid.

Taksins hjemvendelse

I 2023 bad Taksin om at få lov til at komme tilbage til Thailand. Husk lige, at han havde flere fængelsdomme på samlet 10 år. Han er jo ikke ny mere (75 år), men han har været meget aktiv på de sociale medier, så han er ikke blevet glemt i Thailand, og da slet ikke af sit parti.

Efter en masse skriveri i medierne og udtalelser af fra alle mulige sider om alt muligt i den forbindelse, kom han tilbage til Thailand den 22. august 2023. Han skulle selvfølgelig direkte i fængsel, men der gik ikke længe (timer), før han af helbredsmæssige årsager måtte overflyttes til politihospitalet med alverdens problemer. Her “lå” han så i 181 dage i et “VIP” rum, og rygterne svirrede om, hvor syg han egentlig var. Undervejs blev hans fængselsstraf nedsat af kongen til 1 år.

I februar i år blev han så prøveløsladt, og han blev kørt ud i kørestol med armen i slynge, nakkestøtte og det hele. Nogle uger senere postede han billeder, hvor han var i poolen med store grin….

I mellemtiden var hans datter blevet kørt i stilling som formanden for hans parti, Pheu Thai, og også en af partiets primierministerkandidater.

Så når vi vist til sagens kerne…..

Gæt hvem der blev den nye premierminister, efter at Settha blev fjernet fra posten??? Paetongtarn Shinawatra, Taksins datter. Godt nok sagde farmand for et par uger siden, at hun var ung og ret uerfaren i politik, men alligevel var hun den eneste kandidat til afstemning i parlamentet om premierministerposten forleden.

I dag skulle Thailands 31 premierminister sættes ind, og ved Paetongtarns side var en storsmilende far, der så pænt meget yngre ud end sine 75 år i en hvid militæruniform. Mange mener, at det der politihospital må være Thailands bedste, for de kan udrette mirakler!

Hvad betyder det så for Thailand?

Selve den tumult der har været i de sidste par uger giver selvfølgelig en afsmitning på lysten til at investere i landet blandt udenlandske investorer. Settha arbejdede hårdt for at få udenlandsk kapital til landet, men hvad der sker med det projekt, må vi se.

Hvad den nye premierminister står for politisk, må vi vente med at finde ud af. Jeg har inde i mit hoved et lille håb om, at Settha’s fortolkning af beskatning af udenlandsk indkomst ryger til hjørnespark. Vi har ikke noget at betale skat af, men bare det at bevise, at man ikke skal betale skat i Thailand kan være en bekostelig affære med advokater, oversættelser på ambassaden osv.

Shinawatra familien hører til i Thailands magtelite både økonomisk og indflydelsesmæssigt, men deres regeringstid har to gange før ført til militærkup, så lad os håbe på, at det ikke gentager sig.

En sidehistorie

Som en lille sidehistorie, så har en af de tidligere militærjunta generaler, Prawit, kvajet sig “big time” i medierne. Han sidder stadig i regeringen på trods af en meget høj alder og en virkelig dårlig fysisk form (han skal støttes, når han går og falder i søvn i parlamentsalen), men han er en af hjernerne bag mange love og tiltag i nyere tid og har været enormt indflydelsesrig i militærjunta tiden.

Forleden kom han ud fra parlamentet efter afstemningen om premierministerposten, og der stod selvfølgelig en flok journalister klar til at stille spørgsmål. En yngre journalist spurgte ind til, hvad han syntes om, at Paetongtarn var ny premierminister. Han blev mega sur og dunkede den kvindelige journalist oven i hovedet to gange, mens han spurgte: “HVAD spørger du om??”. Det blev ikke modtaget vel på nettet, og to journalistforbund har bedt regeringen kigge på sagen.

Så er kanterne vist ridset op….

Nå, ja. Jeg glemte også at fortælle, at Taksin fornylig blev anklaget for majestætsfornærmelse. Han slap ud mod en kaution på 500.000 baht. Lad os så se, hvordan den sag går.

Thailand er aldrig kedeligt, og politik her er udenfor, hvad jeg i min vildeste fantasi kan forestille mig! Vær I bare glade for Mette i Danmark! 5555   (5 hedder HA på Thai)

 

 

 

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Ugen der gik

Ja, så gik der endnu en uge… Tiden går simpelthen så stærkt, at det næsten er umuligt at følge med.

I fortsættelse af mit indlæg i sidste uge om min kære husbonds trængsler, så kan jeg nu heldigvis fortælle, at han har det meget bedre. I mellemtiden har hans hænder og fødder været så hævede, at de lignede to balloner. En gang ny medicin senere, så er han ved at være god som ny igen! Lidt mere selvmedicinering. En læser skrev et forslag til mig om at tage Prednisolon nogle dage, og det slog det altså ned med et brag. 20 piller på det lokale apotek – 40 baht. Men at sådan en lille dims på benet kan blive til 14 dage med ondt i kadaveret og uudholdelig kløe er da temmelig vildt. Så ikke mere om den sag.

Her i ugen har vi haft en politisk sag, som har fyldt meget i medierne og også i folks hjerter, vil jeg tro. Thailands største parti i parlamentet fra valget sidste år blev i torsdags opløst af hvad man her kalder Constitutional Court – altså den domstol der dømmer i grundlovsrelaterede sager.

Move Forward, som partiet hed, blev vældig populært ved valget i 2023 og fik faktisk over 36% af stemmerne og hermed 151 pladser i parlamentet. Deres premierminister kandidat, Pita, er meget, meget populær i Thailand og specielt hos de yngre generationer. Det er en meget lang og kringlet historie, men af forskellige grunde kunne partiet alligevel ikke danne regering, og pludselig var der også en sag imod Pita ved valgdomstolen for nogle aktier (man må ikke have aktier i medievirksomheder i Thailand som parlamentsmedlem – også en meget lang historie). Pita blev suspenderet midt sidste år, og han har så ikke kunnet udføre sit arbejde i al den tid.

Partiet Move Forward havde nogle mærkesager, hvoraf den ene var reform af “Lese Majeste” loven. Det er en lov om majestætsfornærmelse, og rigtig mange sidder fænglet på grund af denne lov (især unge mennesker fra optøjerne for et par år siden). Loven er meget streng, og man kan få rigtig mange års fængsel, hvis man forbryder sig imod den. Militærjuntaen har flittigt brugt den i forbindelse med protesterne for et par år siden, og der sidder flere hundrede unge mennesker i fængsel med den anklage. Sådan lidt firkantet kan man sige, at hvis man kritiserer noget eller er utilfreds med noget (altså ikke kun kongehuset men også systemet), så kan det være “landsskadelig virksomhed”, sådan som loven fortolkes her. Move Forward ville gøre denne lov lidt mindre streng og også give indsatte dømt efter den lov mulighed for benådning.

Partiet blev opløst i denne uge, og alle i partitoppen fik 10 års karantæne fra at stille op til politiske poster. Begrundelsen var, at partiet var farligt for landet og monarkiet. Alle medlemmerne af partiet (undtagen toppen) er nu i gang med at lave et nyt parti “Folkets Parti”. Det skal siges, at mange af medlemmerne kommer fra Future Forward partiet, som også blev opløst for nogle år siden. Dog med en anden begrundelse.

Det er ikke første gang et parti bliver opløst. Det er sket utallige gange igennem tiden med forskellige begrundelser, og det er et meget mærkeligt fænomen. Thailands historie er fyldt med militærkup og opløsning af partier, men jeg tror, at denne gang gjorde det rigtig ondt, når man tænker på, hvor mange mennesker, der havde stemt på Move Forward sidste år og den stjernestatus Pita har fået på trods af sin suspendering. Udviklingen var ikke uventet, men der var mange, der var meget skuffede og kede af det.

Som om det ikke var nok, så er der nu optræk til en sag imod 44 andre medlemmer af partiet på grund af, at de også har været med til at agitere for ændringer af Lese Majeste loven.

Men livet går videre i Thailand, og så kommer der jo et nyt valg om 3 år.

I næste uge skal den samme domstol afgøre, om premierministeren skal gå af. Premierminister Settha kom til at udnævne en gut til en meget høj post i regeringen, selvom denne mand for nogle år siden fik en dom for forsøg på at bestikke ansatte ved Thailands Højesteret med en pose med 2 millioner baht. Ups. At landbrugsministeren så sad 4 år i fængel i Australien for handel med stoffer er en anden sag. “What happens in Australia stays in Australia” var holdningen til det hos valgkommisionen, da den sag kom op.

Jeg tænker, han får lov at slippe med skrækken, for det var jo ikke Premierministeren, der havde lavet noget galt.

Nogle gange tænker jeg på, hvordan det ville være for danske politikere at begå sig i politik i Thailand. De er simpelthen duksedrenge i forhold til her!

Ellers så har vi nok fået forklaringen på, hvorfor vejarbejdet på nogle få hundrede meter vej på Soi 94 skal tage 7 måneder. De gravede nemlig en tredjedel af vejen op i den ene side og lagde ny kloak ned, smed noget grus på, og så var de væk igen. Nu må vi så se, hvornår de går i gang igen! Da de gravede vores vej op, var de væk i en måned, hvor vi levede i mudder og med en bil nede på en anden vej. Vores ølmand var desperat i forrige uge, for han skulle hente alle forsyninger på motorcykel med sidevogn nede for enden af vejen. Ikke nemt, når man lige skal have en palle af dit og en palle af dat! Kunderne kunne heller ikke komme til ham, så han skulle også køre alt ud. De havde godt nok bare travlt, for han ligger lige midt i bardistriktet, og stort set alle bruger ham!

Solen er endelig kommet frem igen. Vi har haft gråvejr i meget lang tid, hvilket er helt usædvanligt for Hua Hin. Nu er solen her det meste af dagen, og sådan lige først på eftermiddagen, så buldrer og brager det, og så kommer der en skylle. Vores venner, som bor ude bagved i nærheden af Black Mountain får rigtig meget regn i en vældig fart, mens det er mere moderat herinde i denne del af byen. De fik 18,6mm på10 minutter i dag men vi fik kun 0,5mm af den sky. Jeg skal male et par vinduer udenfor, men man kan ikke rigtig stole på vejret lige nu, så jeg må bare vente lidt endnu.

God søndag!

 

by Janne
Liv i Thailand

Når det sidste er værre end det første…..

Nogle gange kan løsningen på et problem give et andet problem, som er meget værre end det første…..

For lidt over en uges tid siden sagde jeg til min husbond: “Hold nu op et myggestik, du har fået på inderlåret!”. Da jeg selv indimellem får de største buler af myggestik, så tænkte jeg bare, at den da nok var normal. Det var en lille hidsig dabs, med sådan en lille hård kerne ude på toppen. Næste dag var den blevet større, og så nu ret arrig ud. Den var også begyndt at genere, når han skulle gå, og det passer jo ikke særlig godt til at gå i fitness centeret og slutte af på et løbebånd. Nå, men på med et plaster og bare i gang.

Vi havde kun sådan nogle vandtætte plastre, og det fik da vist lov at sidde et par dage. Så begyndte han at klage over, at det faktisk var ret ømt, og at det gik imod hans andet lår hele tiden. Af med plasteret, og så fik vi begge et chok. Der var lige en ret stor lilla plamage på størrelse med en underkop, og inden under huden var der en stor hævet knold.

Vi kunne jo godt regne ud, at det nok var en byld af en slags. Jeg læste mig frem til, at myggestik kan være inficeret med for eksempel stafylokokker. Eller det kunne være et edderkoppebid – ikke at vi har mange edderkopper her. Nu bor vi jo i Thailand, hvor lægerne strør om sig med medikamenter, når man besøger dem, og så er vi også os (vil helst ikke til læge), så det med en læge var ikke lige på tapetet. Da vi alligevel skulle på markedet lørdag morgen i sidste uge og handle, så kunne vi jo lige besøge apoteket i nærheden, som er Hua Hins største og mest velrænommerede.

Her i Thailand går man heller ikke nødvendigvis til lægen med et problem. Læger koster penge, og går man på hospitalet, risikerer man at vente en hel dag på at komme ind til lægen, eller også koster det en formue på et privathospital. Så apotekerne er en form for praktiserende læger, og de giver medicin ud fra, hvordan folk beskriver deres symptomer og hvad de kan se. Det går som regel godt, men jeg læste godt nok om en fyr, som fik noget betændelse i en tå. Han gik på apoteket og fik noget medicin, men det hjalp ikke en pind. 10 dage senere fik han amputeret sin tå! Nå, men det var jo bare den dårlige version…..

Vi tog et billede af den der hidsige djævel på låret, og så viste vi det til “ham selv” inde på apoteket. “Oh, infection”, sagde han – ja, det havde vi jo nok selv regnet ud. Så stak han min mand en plade. Altså en blisterstrip med 10 pencillin piller. Ingen æske eller indlægsseddel…. Det ville aldrig gå i Danmark! Nå, men to om dagen, og så skulle han også bruge en salve til at slå det ned med.

Det var godt nok bøvlet med det salve, for bylden sidder lige der, hvor lårene mødes. Og på en lidt aldrende mand kan det godt hænge en smule lige deromkring! Men på med salve og et plaster. 2 piller om dagen, og det gik helt fint indtil 3. dag, hvor jeg bemærkede, at der var lidt røde knopper på hans hals og bryst. Da der jo var piller til 5 dage, fortsatte han dagen efter med dem, men det der udslæt blev da værre og værre.

På 5. dagen opgav han den sidste pille, for han var begyndt at lige elefantmanden med udslæt over hele kroppen mere eller mindre. Det var også der, han kom i tanker om, at han havde fået noget pencillin for omkring 40 år siden, som han også slog ud af! Så selvom jeg jo syntes, at ham apotekeren skulle have spurgt ind til eventuel allergi, så havde min husbond jo nok bare sagt nej til det og taget pillerne alligevel.

Nu er der så gået nogle dage, og det bliver bare værre og værre. Han er knaldrød på torso både for og bag, og så har han knopper helt op i hovedbunden og ned til fødderne. Om det så er på fingrene, så har han kløende knopper. Han er ved at gå ud af sit gode skind (bogstavelig talt), for det klør som bare pokker. Sidste udvikling fra i går er, at han i morges vejede 2 kg mere end i går. Det viser sig i form af, at han nu kan bruge en bh med b eller c skål, så meget vand har han samlet op foran på brystet.

Jeg har checket op på det, og det ser ud til, at der ikke er så meget at gøre ved det andet end at vente på, at det går væk af sig selv. I Danmark skelner man mellem allergi over for penicillin og så en “bivirkning” eller “en reaktion”. Da det tog flere dage om at udvikle sig, er det nok “bare” en reaktion, men han skal nok ikke lige tage den type antibiotika igen!

Vi har forsøgt os med antihistaminer, men det bliver han bare vildt søvnig af, og så ligger han vågen om natten og drømmer om at få en kløpind. Vi har en kæmpe aloe vera i haven, som vi har smattet på, men det hjalp heller ikke rigtig noget.

Min veninde mente, at han burde gå til læge. Problemet med at gå til læge her i Thailand er, at man ofte kommer hjem med en hel bærepose fyldt med medicin, hvoraf størstedelen er håndkøbsmedicin til overpris. En af vores thai venner havde halsbetændelse, og han fik simpelthen så meget medicin i form af c-vitaminer, paracetamol, hostesaft, slimløsende midler osv. osv. Så det med at gå til læge er han ikke meget for. Og set i lyset af, at der åbenbart ikke er en pind at gøre ved det, så må han bare væbne sig med tålmodighed.

Og så holde snitterne væk! Det må være uudholdeligt med kløe overalt på kroppen. Lige nu synes jeg, at han er den sejeste mand i verden! Han prøver at holde hænderne væk fra huden og lade være med at klø i det. Han går stadig i fitness centeret hver dag, selvom han ligner en, der har en alvorlig og meget smitsom sygdom. I skrivende stund er han ved at lave en ny vandhane i vores pumperum, og det foregår i Adamskostume, for det befinder han sig bedst med! Hatten af for ham den gamle seje kamel! Prognoserne for, hvornår det udslæt går væk, er mellem 3-6 dage, og i værste fald kan det vare uger! Vi håber på det første, for det andet er da ikke til at holde ud at tænke på!

Hvad så med den der byld? Tjahhh. Den har da lagt sig meget, men der er altså stadig noget hårdt inde under huden. Vi smører den jævnligt med det her salve, men guderne skal vide, om det også går i kroppen på ham og er med til at holde det der udslæt vedlige! Nu krydser vi bare fingre for, at den ikke begynder at vokse igen, for så er det en tur til lægen og få den snittet op! Og ingen penicillin!

Men som han sagde i dag: “Det sidste er værre end det første! Hellere en byld på låret end kløende udslæt fra top til tå!”

Et sølle ben og en arm…

by Janne