I dag bliver en ultrakort update! Jeg skal nemlig ud og nyde stilheden i min have!
Vi har håndværkere overfor, og de larmer helt ekstremt, og lyden farer lige ind i vores hus og vores køkken-alrum med med ret dårlig akustik. “Halløj i Ekkosalen”, siger min tidligere chef, når han engang imellem ringer op for lige at snakke lidt om løst og fast. Sådan en borehammer i en etageadskillelse på den anden side af vejen kan faktisk betyde, at vi nærmest ikke kan snakke sammen, og at ørerne er ved at falde af.
Jeg forstår godt, at mange af de mennesker der boede tæt på metro byggeriet i København var ved at gå ned med stress. Støj er virkelig en stressfaktor, som kan mærkes både fysisk og psykisk.
Nu er de håndværkere, der arbejder derovre, enormt effektive, og de laver ikke alle de sædvanlige 1 million fejl, som thai “håndværkere” ellers laver. Derfor er vi også fortrøstningsfulde og håber på, at de lynsnart bliver færdige med renoveringen af de lejligheder. Hvem de så vil sælge dem til eller leje dem ud til er en gåde, for det bliver helt sikkert ikke billigt. Det er jo så ikke vores problem.
I denne uge har de arbejdet alle dage, men efter 4 timer med konstant støj fra 1 eller to nedbrydningshamre, en vinkelsliber og et par hamre, så slap vi endelig af med dem ved frokosttid i dag på en højhellig søndag. Så er det, at vi husker, hvor stille og fredeligt her normalt er.
I går eftermiddags var der havemand med buskrydder inde ved siden af, der var børneturnering i fodbold på banen skråt overfor, og ved samme lejlighed forlod nogle naboer deres matrikel, og det kan deres hunde ikke lide, og så gør og hyler de alle 3. Nå ja – så kan man jo ikke have fodboldturnering uden musik, så de spillede Isaan musik (en slags country musik fra nordøst Thailand). I starten vi boede her, syntes jeg det var charmerende, men tusindvis af numre senere uden at kunne høre den fjerneste forskel på sangene, er jeg ikke så vild med det mere! Nå ja, jeg glemte at fortælle, at ejeren af vores fitness center selv passede butikken i går. Hun har en forkærlighed for sådan noget techno, eller hvad man kalder det der musik, der ikke er musik… Den fik hele armen i går morges på et anlæg, hvor højtaleren er sprunget, så jeg måtte tage hørebøffer på og høre lydbog i stedet!
Så om lidt vil jeg gå ud med en havesaks + bevæbnet med en mand og en sav, og så vil jeg ordne lidt udtynding i haven, som jeg ikke tør lade vores ellers udmærkede havemand gøre. Ingen Isaan musik, ingen skrigende unger, ingen råbende forældre, ingen buskryddere og ingen flittige håndværkere! Min tinnitus lever dog i bedste velgående fra i går (hvor vi så også var ude at se lidt musik med nogle venner oveni), men jeg håber på, at jeg har samlet kræfter til en ny støjdag i morgen.
En aftale er en aftale – indtil man forsøger at aftale noget med en thai…..
Nu skal jeg ikke generalisere, men efter mere end 6 år her i landet, har jeg ihvertfald fundet ud af, at man ikke altid kan regne med, at en aftale med en thai holder vand. Udover at man sjældent laver en skriftlig aftale om noget som helst, så er mundtlige aftaler heller ikke altid særlig gode. Når man så lægger noget sprogforbistring til, så kan det ende med, at man får en ko, når man bestiller en gris!
Vi havde en palme i haven, som havde forvildet sig lige ud i alle elkablerne fra elværket plus et utal af coaxkabler og fiberkabler fra forskellige udbydere. (Her trækker hvert selskab nye kabler, hver gang de får en ny kunde, for ingen kan hitte ud af det spaghetti, der hænger fra elmasterne). Denne her palme kaldte vi “Edgar Scissorhand” fra filmen af samme navn, hvor en stakkels sød mand har fået knive i stedet for fingre, og derfor er han temmelig farlig uden at ville det. Det tænker jeg også var tilfældet for denne her palme, men den formåede da at sende vores havemand på hospitalet med en 2 cm lang torn i tommelfingeren ned langs med neglen. Min husbond forsøgte godt nok at rive den ud med en tang, men så blev gartneren godt nok meget bleg. Vi betalte selvfølgelig de 1000 baht det kostede at få tornen ud, og vi så ham så heller ikke i en uges tid.
Nu var palmen altså blevet så høj, at selvom havemanden stod oppe på muren, så kunne han simpelthen ikke nå at skære de døde grene af. Sådan gror en palme jo – den sætter nye blade øverst, og så dør de nederste. Derfor var alt hvad vi så af palmen også mest stammen. Og her på det sidste bare en masse visne blade forneden. Ingen af os havde lyst til at sige til havemanden, at han skulle gå op på en stige og skære de her døde blade af, for der skulle jo et baseball udstyr til for ikke at komme til skade, hvis han fik et blad i hovedet.
Så for nogle måneder siden startede vi med at undersøge, om vi kunne få en kran til at komme og løfte den ud af haven. For nogle år siden fik vi fjernet 12 fuldvoksne palmer på grunden med en kran, og det kostede 4000 baht inklusive at få dem kørt væk! Ham kranmanden er vist gået på pension, så da vi så en kran ude på vejen, sprang vi ud og fik fat i ham. Han kiggede lidt på det, og så gav han os en pris på 11000 baht. Naaaahhh – for 1 sølle lille træ, som godt nok lige skulle filtres ud af nogle elkabler, men alligevel. Så spurgte vi vores fantastisk søde air-condition dame, Rose, for hun kender gode teams til næsten alting. Hun kendte da også nogle folk, men de ville have 7000 baht. Så lod vi lige projektet ligge lidt.
I sidste uge så jeg så et opslag på en Hua Hin gruppe på Facebook, hvor en gut søgte nogen til at fælde et par træer. Vores bagbo (som vi slet ikke kender) skrev, at han kunne anbefale nogen, så jeg henvendte mig til ham og blev senere kontaktet af en sød dame, Koi. Det skal lige siges, at der altså ikke er nogen “De Gule Sider” her i Thailand, og det kan være virkelig svært at finde de rigtige, dygtige folk, hvis man skal bruge håndværkere eller andre hjælpende hænder. Derfor er vores grupper på Facebook meget værdifulde, og jeg bidrager selv med tips til forskellige forretninger eller folk, der kan deres kram.
Koi og hendes mand kom og kiggede. De var bestemt ikke unge mennesker, så vi tænkte, at de da måtte have noget erfaring. Min husbond stod for “aftalen”, hvor de blev enige om en pris og ikke mindst om, hvordan det skulle gøres. Vil ville nemlig ikke have, at de lavede et kæmpe hul i græsplænen ved bare at lægge det her kæmpe træ ned. Vi ville have dem til at klippe de fleste af bladene af og så skære den ned i mindre stykker. På den måde var risikoen med elkablerne også noget mindre. Det var de okay med, men de sagde, at de var nødt til at skære et par grene af vores store flotte busk med gule blomster. Den busk vokser alle steder i Thailand, og de blomstrer on-off hele året, og vi er super glade for vores. Vi skal nemlig ikke selv feje under den, for den smider visne blomster i en uendelighed. Okay – det kunne vi godt leve med. “Hvor langt skal palmen skæres ned?”, spurgte de, og vi aftalte, at den skulle ned i en lille meters højde, for under det har den noget bevoksning, som er svær at save i. “Vi kommer tirsdag kl 9” – jep, det var fint for os!
Tirsdag morgen tog vi i fitness centeret tidligt, så vi var klar til, at de skulle komme. Belært af erfaring, så sidder man ikke inde og glor i sin telefon, når man har folk til sådan noget. Da opgaven med at styre det projekt i min verden hører hjemme under kategorien “hænge hylder op”, så var det altså ikke min opgave. Jeg havde en del ting, jeg skulle lave i mit køkken, så det var helt fint. Jeg kunne jo følge slagets gang i haven indefra.
Da teamet kom, startede de med at snakke op ad stolper og ned ad vægge i munden på hinanden. Der blev peget og diskuteret temmelig højlydt. Allerede der blev jeg bekymret, for vi havde jo aftalt, hvordan det skulle gøres, så det var vel bare at Koi forklarede teamet, hvad de skulle gøre??
Der diskuteres og peges – læg mærke til den lille bambusstige, de har medbragt
Nå, så gik de i gang med at fjerne de der par grene på vores flotte gule busk. Ham gutten med motorsaven var ligesom en ræv, der bliver sluppet løs i en hønsegård…. I løbet af nul komma fem var den busk lavet om til en sommerhat… Et lille ynkeligt træ med en kæmpehøj stritter i midten. Det kan jo som bekendt ikke betale sig at græde over spildt mælk, men nu skal vi jo så se på den der ynkelighed temmelig længe. Det er godt nok en livskraftig plante, som gror temmelig hurtigt, og nu hvor den har fået luft og lys, så skal den da nok komme til sig selv. Men øv. Det er da irriterende, at vi skal glo på en elmast og ledninger, når nu det kunne have været undgået.
Så startede selve fældningen af træet. Jeg stod og var ved at ordne nogle grønsager, mens jeg kiggede på, hvad de lavede. Efter ca. 5 minutter måtte jeg pakke det sammen og gå min vej. Godt nok er jeg ikke skovhugger, men jeg har da set videoer nok til at vide, at man da ikke begynder at skære på den modsatte side af, hvor træet skal falde hen…. De fik også bundet et tykt tov rundt om en anden palme og så på bagenden af deres pick-up truck. Jeg så for mit indre blik den der palme vælte lige op i elkablerne, rive to elmaster ned og flå bilen op over vores terrasse og ind i haven.
Tovet blev senere bundet fast bag på deres pick-up truck
Det er så her, jeg skal fortælle historien om vores “caretaker” af huset og hans forhold til elværket. Han sagde en dag, at hvis han havde valget mellem at gå hen til en giftig slange eller til noget strøm fra PEA (elværket), så ville han helt klart vælge slangen. De er kendt for at kræve uhyrlige summer, hvis man beskadiger noget af deres netværk. Den har vi skrevet os bag øret for mange år siden!
Træet blev IKKE delt i flere stykker. Det blev delt i to, og de fleste af grenene sad stadig på, da det væltede, men det var så godt nok, for det faldt ikke heeeeelt, hvor de havde tænkt sig.
Smukt snit, hvis man skulle lave en skulptur. Den høje ende vendte ud imod el kablerne.
Så var der det næste problem. De her thaier kunne ikke finde ud af en motorsav! For det første skulle den tankes, og så hældte de benzin på fra en dunk, og så fik den bare et tilfældigt skvæt olie ned i tanken. Ingen opmåling eller noget, og den røg da også helt vildt. Ham der skulle save havde en nervøs finger, så det var vrum, vrum, vrum, vrum, vrum (typisk thai iøvrigt – de tror åbenbart at en motor kører bedre på den måde). Han lod heller ikke saven gøre arbejdet, så når han pressede på saven, satte den sig selvfølgelig fast. Så kunne han heller ikke starte den, for den fik lige noget “choker” og så fuld hammer, når den startede, hvorefter den gik i stå. Det gjorde han nok 50 gange den dag. Til middag meddelte de, at motorsaven var “kaput”, så de ville komme tilbage senere.
De kom tilbage hen på eftermiddagen og skulle så save det sidste stykke af og rydde haven op. Hele kronen lå stadig i et stort stykke, så der var da nok at gøre. Den der motorsav blev ved med at gå i stå for ham den knold, der ikke kunne finde ud af at betjene den…..
Da de mente, at nu var de færdige med at fælde det træ, stod der 1 1/2 meter tilbage af stammen (og ikke 70-80 cm som aftalt) med et skråsnit i toppen.
På det tidspunkt var vi så trætte af dem, at vi var klar til at acceptere hvad som helst. Jeg fik dog jaget “projektlederen” ud og få dem til at lave et vandret snit i toppen, for så kunne vi da placere en flad krukke på toppen med nogle hængeplanter på. Vi kiggede lige i ordbogen efter ordet “flad” på thai, og de forstod fint, da min husbond sagde “raab” på thai. Hvorefter han skar et snit, der kun var lidt mindre skråt end det første. Okay. Man kan jo altid lægge en sten eller to under sådan en skål, blev vi enige om. At de så havde kvast en lille rød busk undervejs og havde maltrakteret græsplænen oveni…. Tjah…
Endelig var de færdige! Eller færdige i deres verden men ikke færdige ifølge vores aftale! Vi betalte bare og lod dem køre, og så gav vi os til at feje og rydde op i vores indkørsel, hvor der lå masser af stumper og stykker af både palme og vores busk. Så smed vi alt, hvad vi havde i hænderne og hoppede i poolen og drak et par velfortjente kolde øl.
Det færdige resultat.
Sikke en omgang. Så er det man husker, at man skal gøre så meget selv, som man kan. Det er godt nok noget bøvl, men så slipper man får et mavesår og et hjertestop! Men væk er faren for bøvl med elværket! Og hvad angår den gule busk, så er det nok ligesom dengang jeg cyklede ned til barberen i Arnum for at blive klippet. Så sagde jeg til ham, at jeg ikke skulle have klippet pandehår, men min mor havde ringet på forhånd og givet ham besked på, at jeg skulle have en “fremtidsklipning”. Så jeg kom hjem grædefærdig og med 1 cm. pandehår!
Jeg skriver “endelig”, fordi vi har manglet regn i meget længe, og det har været så varmt, at det næsten har taget livet af mig. Jeg kan godt lide varme, men når vi ligger på de her 34-35 grader i månedsvis, så begynder jeg at savne afkøling. Selv vores pool har været “ubrugelig” med temperaturer over 35 grader. Det er altså som at gå i et badekar, og det har jeg faktisk aldrig været særlig vild med. Det har været varmt, og ifølge vores vejrstation fra Netatmo, så slog vi varmerekord i år i de 6 1/2 år, vi har været her.
Her hos os fik vi et ordentligt regnskyl i slutningen af marts, men det er også alt det regn, vi har fået i mange måneder. Vi har vandmangel her i byen, og man kan godt mærke på planterne i haven, at det har været en sej omgang med bagende sol og høje temperaturer både dag og nat. Der har også været mange “ofre” undervejs i den varme tid i år, for vi har måttet smide en del planter ud, der simpelthen var futtet af.
I den sidste uges tid har vi så fået vand – og meget af det! Så nu bliver vi lige mindet om, at der er steder i det her hus, hvor taget ikke er helt tæt. Ikke vores store tag, for det fik vi sprayet med PU skum for nogle år siden. Men de tilbygninger der er rundt om huset har nogle læk her og der. Det regner måske ind 3-4 gange om året, når det er slagregn fra bestemte retninger, så vi orker ikke at rive loftet ned for at finde ud af, hvad der er galt.
Så vi passer bare på vores ting, for vi kender jo de par steder, hvor regnen kommer ind. Hvis vi da husker det…..
I går sagde vejrudsigten, at vi skulle have 1,8mm regn, men vi fik 46,2mm. Her i Hua Hin regner det på denne tid af året mest om eftermiddagen, og normalt bare en skylle og så solskin igen. Så da det begyndte at blive mørkt og sort i går eftermiddags, tænkte vi, at det nok bare var en kort byge. Så begyndte det at vælte ned med vindstød og det hele. Hele vores terrasse var pladret til, og for sent kom vi i tanker om, at der hvor vores puf står, er der en læk et sted i tagkonstruktionen. Den blev da flyttet efter noget tid, men i morges da jeg ville flytte den ind, var den så tung, at jeg ikke kunne løfte den! Da jeg vendte den om på siden, kom der mellem 3 og 4 liter vand ud af hynden! Nu er den så på “skadestuen” ude i solen, og den skal ikke stå under det der hul igen, mens det er regntid!
En god ting ved alt det her regn er, at det også skyller alle dueklatterne væk som vores u-inviterede indbyggere på taget har efterladt på terrasser og tage omkring huset. For et par måneder siden fik vi installeret net over vores tagrender (som er støbte) (læs mere her), og det har efter et par måneder givet pote. De er simpelthen flyttet, for de kan ikke mere laver reder i skyggen af tagrenden. Hurraaaah. De 7000 baht var dælme godt givet ud. Nu mangler vi bare at få ryddet alle deres efterladenskaber af vejen, og her er regnen en dejlig (og gratis) hjælper.
Når vi går ind i regntiden, så har vi en kæmpe plage, som potentielt også er ret farlig. Flyvetermitter!
Når den første regn falder, så vælter det ud med flyvetermitter fra alle termitbo i området. De findes i forskellige størrelser og gørelser, men fælles for dem er, at de vil ud og starte et nyt bo. Bare det ikke lige skal være i vores dørkarme eller i vores Ikea køkken! De kommer ud sidst på dagen, og så søger de efter lys, så enten lukker man huset til eller også slukker man lyset. De kommer flyvende, render rundt, og så smider de vingerne. Her kan ligge i tusindvis af vinger efter sådan en aften, og så skal de så støvsuges op, for en kost her helt håbløs. De vejer jo ingenting og flyver bare helt for vildt rundt. De klistrer fast i alt muligt, hvis de bliver våde, og er i det hele taget en temmelig irriterende ting. Især for folk som mig, der har en let rengørings OCD.
Da vi lige var flyttet hertil, ville vi cykle en tur ned på det lokale foodcourt Baan Khun Por. Det var dengang man stadig turde cykle her i området (nu er der virkelig mange buler i vejen, og trafikken er meget værre), og vi kørte igennem noget, der lignede snevejr af flyvetermitter. På det tidspunkt var vi ikke klar over, hvor farlige termitter egentlig er, så vi syntes bare at det var sjovt og fantastisk. Det er gået over, siden de krabater åd en dørkarm 40 cm fra vores Ikea køkken!
Her ved regntidens start kommer der også masser af spørgsmål på Facebook og andre steder, fra solhungrende danskere, som er dybt bekymrede over vejrudsigten. Den ligner tit en begravelse, men sådan er det ikke i virkeligheden. Ofte regner det bare for en kort stund, og så titter solen frem igen. Ihvertfald her hvor vi bor, for der er store forskelle alt efter lokation. Måske er det delvist overskyet, men så kan man jo spare sin dyre solcreme og bare tage solbad i gråvejr. Tro mig – det virker også – og måske endda endnu bedre end at stege i direkte sol med faktor 400 smurt ud over hele kroppen.
Vandpytterne kan være en plage – især, når man kommer gående, og en stor pick-up truck lige ræser forbi og smider hele vandpytten op i luften. Afløbene er nogle steder vildt underdimensionerede, og så kan der godt stå 30-40 cm vand i gaden lige efter et regnskyl. Men her i Hua Hin er det ikke så slemt, og pytterne forsvinder de fleste steder ret hurtigt.
Jeg kan kun sige, at vi nyder, at der igen er en sky på himlen, selvom det er irriterende, når man skal ud. Af og til må vi også bare aflyse ting, hvis det vælter ned. Det er jo også nemmere for os end for en turist, der har betalt en halv arm i feriedage og penge for at komme hertil. Som turist skal man bare sørge for, at man “regner inde” et hyggeligt sted, hvor man kan få en kop kaffe eller en lille øl, mens man kigger på regnen og thaierne, der kæmper sig igennem vandmasserne. Det går som regel hurtigt over her i Hua Hin!
Her er nogle billeder fra en restaurant på 102 (Roi Song hedder den), hvor vi spiste i aftes. Super mad og god betjening i en fin have. Flyvetermitterne var på størrelse med gråspurve. Grab Taxi frem og tilbage til Soi 94 under 100 baht pr. vej.
Flyvetermitter går efter gadelygterneHyggelig have med dejlig mad.
Nå ups – nu må jeg lige ud og hente den puf, for det begyndte at regne, mens solen skinnede!
Min gode veninde her i Hua Hin har et valgsprog, som lyder: “Dagen er ikke omme, før det sidste vandrør er sprunget!”.
Og det er altså ikke helt forkert, for mange installationer her i landet er lavet med hovedet under armen. Det gælder både strøm og vand og det hele. Man bruger de her blå rør til vandet, og de er ofte støbt eller gravet ned, så når vandpumpen kører uafbrudt, uden at man bruger vand, så kan man godt begynde at grave! Vores venner har en ret stor grund med automatisk havevanding osv., og der er virkelig alle muligheder for, at et vandrør kollapser eller bliver trykket fra hinanden i en samling et sted. De har sørme godt nok haft deres bøvl med det, men de tog så konsekvensen og lagde deres rørføring ned i en støbt kanal. Slut med de der mysterier, hvor man bare graver lidt her og der.
Her i huset er rørføringen et kæmpe mysterium. Vi har ingen tegninger over huset, så fra starten var vi helt blanke, når der skete sådan noget. Jeg har altid et øre på vores vandpumpe, selvom den ikke siger ret meget. Vores havefolk har indimellem glemt at lukke for vandhanen til vandslangen, og så fik vi lige tømt vores tanke med 4 m3 ud på græsplænen. Derfor er jeg altid lige opmærksom på forkerte lyde fra diverse pumper i huset.
I løbet af vores år i huset, har vi fået sat mange flere stophaner i rundt omkring, og det gør det jo noget nemmere at fejlsøge og isolere et problem. Det forhindrede dog ikke, at vi for et par måneder siden oplevede, at vi fik vand i hele vores thai køkken/vaskerum, når jeg startede vaskemaskinen. Jeg tørrede godt nok rigtig mange liter vand op, og vi kunne simpelthen ikke finde ud af, hvorfor det pludselig skete. Det viste sig at være et afløbsrør under gulvet, som vist nok ender “blindt” men uden slutprop, og fordi der var noget skidt i røret lidt længere ude, så kunne vandet presses op ved kanten af gulvet i rummet. Nå, skulle vi så til at brække gulvet op? Næh. På magisk vis fik min bedre halvdel raget rundt i afløbsrøret, så det åbenbart var nemmere for vandet at løbe den rigtige vej. Men hvad der er under det gulv er stadig et mysterium.
For nogle år siden fandt vi ud af, at det som ifølge ejendomsmægleren i sin tid var en 8″ tilslutning til offentligt kloaksystem var et system der gik igennem de næste to huses kloaksystem og ud på en mark. Mange års aflejringer gjorde pludselig, at vi ikke kunne komme af med vandet. Problemet var ikke så stort her hos os, men naboerne havde da deres septiktank fordelt over haven ved flere lejligheder, når der var kæmpe regnskyl. Vi var så så heldige, at kommunen valgte at renovere vores vej med nye vand- og kloaksystemer, og så kunne vi betale en beskeden sum for at blive tilsluttet. Dermed var det problem så heldigvis løst.
Forleden var jeg ved at gøre rent, og pludselig væltede vandet ud af det ene toilet ovenpå. Hvad der er sket med det, har vi stadig ikke fundet ud af, men der arbejdes stadig på sagen. Det sprøjter simpelthen ud inde i cisternen, så det render ud på gulvet. Ja, og så var der lige en bruser i vores badeværelse, som til sidst gav så lidt vand, at det tog mig uendelig lang tid at vaske hår. Vi var også nødt til at bade i “koldt” vand, for vi kunne nærmest ikke komme lidt nok af det varme i. (Termostatbatterier er ikke på mode her!). Da jeg havde pebet over det i et stykke tid, pillede min bedre halvdel forleden bruser aggregatet ned og skilte det ad. Der sad simpelthen noget der lignede en lille okkersten inde i armaturet! Nu VÆLTER det ud med vand fra den kolde hane!
Det bringer mig så til dagens historie, som ikke har noget med sprungne vandrør at gøre. Det er nemlig meget værre – ihvertfald rent økonomisk!
Da vi stod op i morges, var der intet vand. Der har været så mange problemer med vandforsyningen i Hua Hin i år, så jeg tænkte, at vi nok var gået tør for vand, selvom vi jo har to store tanke. Men det var ikke problemet. Vi har en ret dyr Grundfos pumpe installeret, og den stod med en fejl meddelelse. Der blev bikset og bakset med den, men den ville bare ikke komme til sig selv. Vi har haft problemer med den før, hvor den kører og kører, uden at vi bruger vand. Den kan også finde på at gå helt i selvsving, hvis vi bruger vand for mange steder på en gang. Den er sådan set smart nok, for den kører med variabel hastighed efter forbrug, så man ikke har det der med at vandtrykket i bruseren falder, fordi nogen trækker ud i et toilet et andet sted i huset. Men den får altså “solstik” indimellem.
I dag måtte min ellers dygtige mand så opgive, for han skilte skidtet ad og checkede returventil, membran, og hvad ved jeg. Der var ikke noget galt. Vi snakkede med vores venner, som faktisk har brændt to af dem af på ret kort tid. De har opgivet og er gået på en Stiebel Eltron, men de kan så ikke bruse, hvis der trækkes ud i toilettet nedenunder.
Vores gamle pumpe købte vi på postordre på Lazada til 13.000 for 3 år siden. Nu skulle den så koste 19.000 baht! Det er da en prisstigning, der vil noget! Men at vente i 2-3 dage på en ny pumpe var temmelig uoverskueligt. Også selvom vi faktisk har en hane i haven, hvor vandet kommer direkte fra vandværket (Braba, som det hedder på thai). Det er så ikke særlig rent for at sige det mildt. Selv havemanden klager over, at vandet fra den hane er gult. Som man kan måske kan se her, så er der også ting og sager i, men vi bruger det også kun til havevanding. Gad nok vide, hvor det kommer fra det vand….. Men det er dog meget bedre, end før de lavede ny rørføring herude på vejen. Da var det nogle gange som kaffe!
Ufiltreret vand fra vandværket
Derfor filtrerer vi også al vand til tankene. først et Resin filter, så et Carbon og til sidst et patron filter.
Vandfiltre med vores nye mangotræ (med lilla frugter engang måske) foran
Hvad gjorde vi så? Ja, enden blev at min Mr. Do it Yourself mand kørte ned i HomePro. Fandt en ny pumpe og klemte ballerne sammen, mens han betalte de godt 23.000 baht de ville have for den! Øv – det gjorde ondt i rumpen. Til gengæld var det “plug-and-play” og ikke noget med ny rørføring og en masse bøvl. Eller stå med en spand og tage vand ud af tankene med filtreret vand og etagevaske i flere dage, mens vi skulle vente på en pakke fra Lazada.
Den er jo flot, men jeg tror ikke, at Grundfos er klar over, hvor skidt de der pumper holder her i Thailand! Næste opgave er at få sendt den ind til reparation, hvis det ellers ikke koster en formue. Så har vi jo en på lager til næste gang, den pumpe går i stykker!
Ny Grundfos Scala2 pumpe til en formue
Den elendige vandkvalitet i Hua Hin skyldes blandt andet, at vandreserverne simpelthen er ved at slippe op. Mange har slet ikke vand, og der kører tankvogne rundt i pendulfart. Rygterne siger, at de af og til henter vand i klongerne – altså afvandingskanalerne. Hvor meget gråt spildevand, der så er i de kanaler, kan man så spekulere over – især når der er vand i dem, selvom det ikke har regnet noget nævneværdigt i flere måneder. Men der er håb forude, for regntiden er gået i gang.
Derfor har vi også et såkaldt RO anlæg (Reverse Osmosis). Her filtrer vi endnu engang gennem flere filtre for at få drikkevand. Ikke at vi sådan render og drikker lunkent vand fra hanen, men vi bruger det til kaffe, the og isterninger. Så håber vi bare, at der ikke er alt for mange tungmetaller eller andet usynligt i det…..
RO anlæg er ikke særlig dyrt i Thailand.Den hvide hane har ekstra filtreret vand.
Men at have hus i Thailand – især et gammelt et som vores – kræver, at man har lidt håndelag, og at man har en meget stor kasse med blå rør og bøjninger på lager. For man ved aldrig, hvornår det næste rør er utæt! Gaffatape er heller ikke at fornægte!
Eller nej, egentlig er det ikke nye regler… Det er bare en ny fortolkning af reglerne for at betale skat af indkomst udlandet, som trådte i kraft 1. januar i år.
Med sædvanlig præcision og ynde, så har de thailandske myndigheder endnu engang formået at skabe usikkerhed (nogle steder grænsende til panik) i expat gruppen af mennesker, der bor her i landet.
I september sidste år offentliggjorde skatteministeriet, afskaffelsen af den gamle regel om, at man ikke skal betale skat af indkomst i udlandet, hvis man ikke tager pengene ind i samme år. Det var noget af en bombe, og som sædvanlig fulgte der ikke nogen detaljer eller nærmere beskrivelse med. Kun at ikrafttrædelsesdatoen var 1. januar 2024.
Seminar om thai skat
Da ingen rigtig ved, hvad der kommer til at ske helt præcist, så er et seminar om teamaet selvfølgelig meget velkomment. Sådan et seminar har vi så været til i formiddags på et lokalt hotel. Der kom omkring 200 mennesker! Det var arrangeret af et lokalt advokat- og revisionsfirma, og det gjorde de jo nok ikke for deres blå øjnes skyld. De havde inviteret et par folk fra det lokale skattekontor, og selv om de kun kunne tale thai, så var det alligevel interessant at høre, hvordan de opfatter situationen.
Budskabet var, at al indkomst i udlandet nu er skattepligtigt i Thailand, hvis man opholder sig i Thailand mere end 180 dage om året. Hvis man feks. får folkepension eller anden pension i Danmark, så skal man bevise, at man har betalt skat i Danmark, og så får man “credits” for det her i landet. Lever man af sin opsparing, ja, så skal man kunne dokumentere, at det er opsparing.
Det fremgik, at de thailandske myndigheder 2023 modtager oplysninger fra de fleste lande i verden om indkomst via et centralt system. Skattechefen sagde, at de bruger Big Data og AI (kunstig intelligens) til at “knuse” de store mængder data, så de kan finde alt.
Budskabet var også, at man fra i år skal selvangive, hvis man har nogen som helst form for indtægt i udlandet. Også selvom man ikke når op på minimumsgrænsen på 150.000 baht og også selvom man har betalt skat og ikke tager pengene ind i landet. Et af spørgsmålene fra salen var, hvilket sprog denne dokumentation skal være på. Thai selvfølgelig, så alle dokumenter skal oversættes af en autoriseret translatør (og det er ikke gratis!).
Der begyndte folk at blive noget agiterede og flere var tæt på at blive aggressive! “Det bliver jo et helvede”, var en af kommentarerne.
Det lokale skattekontor i Hua Hin
Nu har vi jo lidt erfaringer med skattekontoret her i Hua Hin. Det kan du læse mere om her. Vi skulle bruge et skattenummer, da det var et krav fra Koda i Danmark for at kunne få udbetalt en lille sum royalties. De gjorde os opmærksom på, at det var et EU krav – et krav, som skulle opfyldes for al indtægt inklusive pensioner.
Vi kæmpede bravt med folkene dernede på det lokale skattekontor, men nej. Det kunne vi ikke få, hvis vi ikke havde indtægt. Vi forsøgte at forklare, at vi jo ikke kunne betale skat, før vi havde et TIN nummer, så vi kunne få udbetalt pengene. Som det tit er med thai myndigheder, så skal man passe på, at man ikke får det hele om halsen. Det gjorde vi! Vi blev sendt hjem med besked om, at vi skulle dokumentere, at vi betalte skat på pension i Danmark med oversættelse på ambassaden i Bangkok! Det endte med, at vi hyrede en advokat. Hun fik også nej to gange, men så fandt jeg på nettet en artikel om, at man har ret til at få skat af renter i en thailandsk retur, hvis det er under 20.000 baht, men til det skal man have et TIN nummer. SÅ gav de sig, og hun havde en ny forretningsmodel!
Det er i Thailand sådan, at mange love kun er vejledende, så vi har et begreb der hedder: “Up to the officer’s discretion”. Det vil sige, at du kan få flere forskellige svar på det samme kontor. Det samme gælder immigration, hvor nogle af medarbejderne virkelig elsker at gøre livet surt for folk, mens andre bare er søde og hjælpsomme.
Det samme gælder skattekontorerne, og jeg tror personligt, at det er alt for tidligt at hidse sig op over det. Vi skal selvangive (og det er altså ikke noget med en hjemmeside men masser af papir og dokumentation og personligt fremmøde (eller en advokat)) inden 31. marts næste år for 2024. Jeg tænker der kommer masser af krøller og buler på det hele inden da. Derfor tager vi det roligt.
Thailand og data
Da vi kom hjem fra seminaret, sad jeg tilbage med ET meget stort spørgsmål…. Hvorfor skal vi dokumentere med papirer osv., hvis de har data, og de bruger Big Data og AI og alt det?? Hvorfor skal vi bruge penge og tid på at bøvle med det, hvis de allerede ved, om og hvad vi skal betale?? Bare send en regning, og så må vi jo checke, om det hele stemmer.
Meeeeen…. Jeg tror måske, at de data, som de siger de har, ligger hulter til bulter i en kæmpe stak, og at de ikke har systemerne til at gøre det automatisk, som det er i Danmark. Så er vi henne ved sildestimen og nålen i en høstak. Og det er der, jeg har tænkt mig at befinde mig i begyndelsen af næste år. Jeg har en ganske ubetydelig indtægt i Danmark, da jeg ikke modtager mine pensioner endnu, og jeg har ikke tænkt mig at rykke døren af på skattekontoret 1. januar næste år. Jeg venter lige og ser, hvad der sker!
Det blev også sagt på seminaret, at vi alle sammen sandsynligvis har skrevet under på, at skattemyndighederne må få data fra vores respektive banker her i Thailand. Det skal da nok passe, for her skriver man under på sidevis med thai tekst uden at ane, hvad man i virkeligheden skriver under på. (Noget folk har mistet hus og hjem på). De checker åbenbart også folks konti ved Lazada og andre salgsplatforme (ikke at jeg lige forstod ideen med det i skattesammenhæng), og der er sågar en hjemmeside, hvor man kan melde andre.
En anden “sjov” ting er, hvis man nu feks. lever af sin opsparing, som vi har gjort i nogle år. Hvordan dokumenterer man en indtægt, man IKKE har haft?? Og hvordan dokumenterer man, at pengene var tjent, længe før vi flyttede hertil?? Det kunne ham skattemesteren heller ikke rigtig svare på. Det ville være case-by-case (og “up to the officer’s discretion).
Men jeg tænker, at omvendt bevisbyrde nok er almindeligt hos skattevæsenet, ligegyldigt hvilket land man bor i.
Hvad sker der så?
Ja, det er der jo ingen der ved, før vi står midt i det næste år.
Men en meget interessant information på det her seminar var, at man må give pengegaver på op til 10 millioner baht pr. år til sin ægtefælle, børn eller forældre. Det skal så IKKE beskattes eller angives af modtageren. På den måde kan man jo så føre “gamle” (og dermed beskattede) penge herud, uden at skulle bøvle rundt med at forklare, hvor de kommer fra. Man har jo bare fået en gave! Lad os nu se, om den mulighed stadig eksisterer, når vi når næste år.
For en dansker er det meget underligt ikke at vide præcist, hvad reglerne er. Men når man har boet i Thailand i nogle år, så lærer man at lade være med at tage sorgerne på forskud, hvad sådan noget angår. Der kan ske meget! Mit gæt er, at det er alt for bøvlet, og så finder de en robåd, så de kan ro baglæns. Og måske mister de en stor del af de velhavende udlændinge, der bor her fast men som ikke vil betale skatten dobbelt op her i landet.
Det skal lige siges, at premierministeren forsvarede denne ændring med, at det bestemt ikke var for at ramme udlændinge, men for at få skat af de penge, som thaierne tjener i udlandet. Good luck siger jeg bare. Ikke at betale skat er en nationalsport i Thailand, så thaierne finder nok en vej. Det gør vi andre forhåbentlig også med hjælp fra advokater, som tjener rigtig gode penge på det her!
Vil du læse en rigtig god artikel om skat i Thailand, så er et link til en hjemmeside her. Den er i øvrigt supergod til alle mulige andre emner end skat.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.
