Hvad sker der lige med Thailand og Cambodia lige nu?

Hvad er det lige der sker mellem Thailand og Cambodia lige nu? Jeg har fået flere henvendelser fra venner og familie i Danmark, hvor de spørger om vi er okay, for de har hørt om sammenstødene mellem de to lande i medierne. Jeg er da glad for deres tanker og omsorg, så jeg tænkte at skrive lidt om det her i dag, selvom tingene udvikler sig time for time!

Altså Hua Hin ligger meget langt væk fra områderne, hvor de beskyder hinanden. Vi har dog nogle venner, som bor i Surin kun 30 km fra området, hvor de to hære kæmper. Vores venner kan høre artilleri og bomber hele tiden. Mange i området er blevet evakueret, men de bor heldigvis tilpas langt væk til, at de ikke er blevet sendt hen i en sportshal eller sådan noget. Vores veninde driver en meget velbesøgt restaurant og bar midt i et “villakvarter” ude på landet, og hun er ikke til sinds at lukke og slukke, men det bestemmer hun jo desværre ikke selv.

Jeg har sammen med Kloge Åge (Chat GPT) sammenfattet begivenhederne, så man kan få et hurtigt overblik over situationen. Som almindelig turist er man næsten sikkert ikke i fare, for området ligger øst for for Bangkok, og der er altså ikke ret mange turister i det område. I resten af landet mærker vi ikke noget til det, men medierne svømmer selvfølgelig over med nyheder om konflikten, hvor de to parter beskylder hinanden for al landsens ulykker og gensidige provokationer.

I det mindste hører vi næsten ingenting om de forfejlede forhandlinger med USA om at få toldtariffen ned fra 36%…. Det kan man jo så spekulere over!

Thailand–Cambodia konflikten 2025: En konflikt med dybe rødder

Konflikten mellem Thailand og Cambodia i sommeren 2025 er kulminationen på en lang række uafklarede grænsestridigheder, historiske spændinger og nyere politiske gnidninger. Situationen er kompleks, både militært og diplomatisk, og den har fået international opmærksomhed pga. de omfattende kamphandlinger og den humanitære krise, som nu udspiller sig.


️ Baggrunden: Grænser uden klare linjer

Striden mellem Thailand og Cambodia drejer sig især om områder langs grænsen, hvor templer og højdedrag ligger i uklart afgrænsede zoner. Disse områder har strategisk, kulturel og national betydning for begge lande. Under kolonitiden blev grænsen tegnet af franske kortmagere i 1907 – uden præcis afstemning med det faktiske terræn.

To tempelområder – Ta Muen Thom og Ta Krabei – er i dag centrum for de aktuelle kampe. Men spændingerne har tidligere koncentreret sig omkring det mere kendte Prasat Preah Vihear-tempel, som har været genstand for to afgørelser ved Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag.


⚖️ ICJ og de internationale afgørelser

1962: Dommen om Preah Vihear

I 1962 afgjorde ICJ, at Prasat Preah Vihear-templet tilhørte Cambodia, baseret på et fransk kort. Thailand accepterede dommen, men ikke nødvendigvis fordelingen af hele området omkring templet. Den præcise grænsedragning forblev dermed omtvistet.

2013: Fortolkning og præcisering

I 2013 præciseredes ICJ dommen og slog fast, at højdedraget omkring templet også tilhører Cambodia. Thailand blev pålagt at trække tropper ud. Det blev kun delvist efterkommet. Dommen omfattede ikke de nærliggende templer Ta Muen Thom og Ta Krabei, som i dag er en kilde til fortsat uenighed og militære spændinger.


Optrapningen i 2025

I slutningen af maj 2025 blev konflikten genoplivet, da en cambodjansk soldat blev dræbt ved grænsen. Thailand lukkede flere grænseovergange og indførte importrestriktioner. I løbet af juni og juli udviklede situationen sig eksplosivt.

Den 24. juli udbrød regulære kampe omkring tempelområderne. Både artilleri, droner og kampfly blev taget i brug, og kampene spredte sig til seks grænsezoner. Begge lande beskyldte hinanden for aggression, og tabstallene steg hurtigt. Mere end 250.000 mennesker er nu internt fordrevne, og mindst 41 mennesker er dræbt, heraf mange civile.

Thailand har siden brugt både F‑16 og Gripen-fly i nye angreb mod cambodjanske positioner, især i nærheden af Ta Muen Thom. Cambodia har svaret igen med artilleri og raketangreb. Begge parter anklager hinanden for at have brudt aftalen.


️ Våbenhvile – men kampene fortsætter

En våbenhvile blev indgået, så den skulle starte den 28. juli 2025 ved midnat efter pres fra internationale aktører, herunder USA, Kina og ASEAN. Aftalen blev forhandlet i Malaysia. Den amerikanske præsident Donald Trump spillede en rolle ved at true med at opretholde de annoncerede høje toldsatser (36 %) og handelsblokader mod begge lande, hvilket bidrog til presset for våbenhvile.

Men allerede få timer efter våbenhvilen trådte i kraft, fortsatte kampene.


Den diplomatiske front

De diplomatiske relationer mellem de to lande er stærkt forværrede. Ambassadører er blevet hjemkaldt, og den nationale retorik på begge sider er blevet skarpere. Internationale mæglere forsøger nu at stabilisere situationen, men tilliden er lav.

Parterne har dog vedtaget at nedsætte en overvågningskommission med deltagelse af Malaysia og Indonesien. ASEAN, FN og USA støtter processen, men uden garanti for varig løsning.


Perspektiv og fremtid

Konflikten mellem Thailand og Cambodia er ikke blot en militær krise, men et spejl af uløste historiske traumer, koloniale grænser og indenrigspolitiske spændinger. De internationale domstolsafgørelser har løst én konflikt – omkring Preah Vihear – men efterladt mange andre grænsezoner uafklarede.

Hvis ikke en varig bilateral grænseaftale kommer på plads, er der risiko for, at kampene igen vil blusse op – våbenhvile eller ej.

For mig er det ret ufatteligt, at man ikke har helt styr på, hvor grænsen mellem to lande går…. Det kan da kun give konflikter. Jeg er selv total anti-krig person, for jeg kan ikke forstå, at man vil slå uskyldige mennesker ihjel over et stykke land eller en tempelruin. Verden bruger ALT for mange penge og ressourcer på det krigs skidt!

Mit håb er, at videnskabsfolkene en dag finder en kur mod grådighed, grusomhed, krig, undertrykkelse og fremmedhad! Men jeg ender nok lige som John Lennon – det fik han heller ikke lov at se i sin livstid!

Billedkilde: Indianexpress.com

2 thoughts on “Hvad sker der lige med Thailand og Cambodia lige nu?

  1. Thailænder og Cambodianer hader ikke hinanden. Striden om temlet stopped i 2012. Jeg kom til Emerald triangle i 2012, og der var der lidt stridigheder omkring templet Preah vehar, som stoppede stille og roligt. Siden har der ikke været nogen problemer. Jeg har boet her tæt på grænsen lige siden og været i cambodia massser af gange, Her har ikke været nogen problemer overhvoedet.
    Måske har det andre årsager. Thailand er allieret med USA og Cambodia er allieret med Kina, som er allieret med Rusland, Nordkorea og Iran.
    USA og Nato er i konflikt med Rusland pga. krigen i Ukraine, Kina, Nordkorea og Iran støtter rusland.
    Det underlige er at både Cambodia pg Thailand får deres våben fra Kina. Dykker vi lidt ned i historien ,så er Cambodias premiereminister tidliger soldat i pol pots regime, som dræbte 2 millioner af deres egne folk fordi de var Amerikanervenlige. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle opleve Thailand i krig med et naboland. Jeg sover ikke roligt førend grænserne tilcambodia åbner igen og folk kan komme tilbage til deres huse , marker og husdyr. Det varer ikke længe inden høsten står for døren og lige nu er det højsæson for durian, som er en stor indtægtskilde i de områder de nu er blevet affolket.

    1. Hej Kurt,
      tak for din kommentar. Vi håber vist alle på, at alle de stakkels mennesker snart kan komme hjem igen.
      Venlig hilsen
      Janne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *