Der er tonsvis af gekkoer i Thailand, og med mindre man har et fuldstændig tillukket og tæt hus, så har man dem også overalt indenfor. De er jo nyttedyr, da de tager insekter, og så er de faktisk ret charmerende – for det meste….. Men de har altså også nogle ikke så heldige sider.
- Overraskelsesangreb – de kommer nogle gange fra de mest uventede kanter, og de kan give mig et chock, så jeg springer en halv meter op i luften med et vræl. På billedet ovenfor, kom den lille djævel pludselig springende op af risten i køkkenvasken, da jeg åbnede for vandet. Jeg blev meget forskrækket og naboerne har sikkert tænkt deres! Forleden åbnede jeg vores foldedør i stuen, og så sad der pludselig en gekko på min arm. Jeg tænker, den blev lige så forskrækket som mig, men godt at den ikke kan sige så meget, som jeg kan. Det er iøvrigt en meget underlig fornemmelse at mærke en gekkos fødder – de holder fast på en måde, der føles virkelig speciel.
- Den morgenlige salut – klokken 6 hver morgen får vi lige en lille salut fra gekkoen, der bor bagved gardinerne i soveværelset. Det er svært at beskrive, hvad en gekko siger, men det er nærmest en kliklyd. Og så er det utroligt, hvor stort en stemme der er i sådan en lille fyr.
- Den daglige hilsen – vi har en gekko i køkkenet, og hver nat lægger den lige en lille hilsen til mig et eller andet sted på køkkenbordet. Jeg er heldigvis ikke så sart, så jeg går bare på jagt efter “gaven” hver morgen som det første, når jeg står op. Men den behøvede nu ikke at give gaver HVER nat…
Gekkoer spiser som sagt insekter, så indimellem er der også andre hilsner i form af døde, halvspiste edderkopper mm. Vi har flere af de der ketchere med strøm i til at tage myg, og et af favoritstederne for myg er vores udendørs sofa bagved hynderne. Hver morgen laver vi lige massakre med myggedræberen, men hvis der bor en gekko i sofaen, så er der ikke en myg!
Iøvrigt kan de skifte farve, så de gekkoer der bor i møblerne udenfor er kaffebrune, mens de gekkoer vi har indendørs er meget lysere. Ret sjovt.
Men alt i alt er vi nu glade for dem. Også selvom de ikke nøjes med at lægge hilsner og små gaver i køkkenet. De er overalt i hele huset. Nå, men set i lyset af, at vi i Danmark boede op af en skov og vi derfor havde i hundredevis af edderkopper indenfor, så er det jo ikke så tosset. Edderkopper giver nemlig også små og store gaver, skulle jeg hilse og sige.
Karkluden i køkkenvasken er mit “klatretov” til gekkoen – af en eller anden grund kan de ikke selv komme op af sådan en kompositvask.
Jeg læste i øvrigt, at gekkoer skulle være vilde med at få en tallerken med lidt vand og et lille stykke franskbrød i – jeg har dog ikke prøvet det selv…
