Som jeg skrev om i sidste uge, så har jeg holdt fødselsdag i november med masser af gæster fra nær og fjern. Det har været mega dejligt, men det har altså også givet nogle eftervirkninger.

Måske er det fordi, jeg rundede det skarpe hjørne og røg ind i de voksnes rækker, at jeg har været så træt som to hele alderdomshjem i de her par uger efter. Når vi har gæster, så går vi “all-in”, og det betyder som regel meget lidt søvn (sidst i seng for lige at rydde lidt op og først op for at lave morgenmad og lige nette lidt hist og pist). Søvnen bliver også noget mærkeligt noget, for jeg drømmer ikke eller noget – jeg er bare helt død fra jeg lukker øjnene til vækkeuret ringer. At have gæster betyder også, at man måske liiige får lidt rigeligt af de våde varer. Gæsterne er jo på ferie, og så går man da bare med på det. Det kunne vi jo bare lade være med, men vi er lidt nemme at lokke! Så skal man jo også være der for gæsterne, så der er ikke tid til at høre lydbog eller spille Wordscape på telefonen, så man lige kan “lave ingenting” i en time.

At holde en fest hjemme hos sig selv med over 30 gæster med hjemmelavet mad og festlig pynt og alt det der koster altså også lidt energi. Vi havde nogle fantastiske hjælpere, så det gik så fint, så fint. Det var ikke engang slemt at rydde op, men dagen efter var vi faktisk allesammen trætte…. Min husbond og jeg samt min veninde og hendes kæreste, som boede her hos os, blev enige om, at vi da lige skulle have en godnat øl, da de andre gæster var gået. Ja, så blev klokken da lige halv fire, inden vi kom i seng. Jeg kan ikke sove længe om morgenen, så jeg var oppe klokken 8 igen, så det blev også en lidt lang dag. Om aftenen var vi ude at spise og få en drink bagefter, så den nat sov jeg virkelig tungt.

Da alle var taget afsted havde vi en enkelt aften, hvor vi gik i seng med hønsene, og det hjalp da noget. Næste dag havde Tam fra Rockzone fødselsdag, og jeg havde lovet ham at lave noget mad til hans buffet. Det har jeg gjort i flere år, og de andre år har jeg været opfindsom, og min mad har været vældig populær. Sidste år var det frikadeller og kartoffelsalat – det hele forsvandt som dug for solen. Året før var det biksemad med spejlæg af vagtelæg. Det gør jeg så ALDRIG mere til så mange mennesker. Jeg følte mig fedtet i flere dage bagefter! I år blev det bare Minestrone suppe og købt brød. Jeg orkede simpelthen ikke noget mere kompliceret!

Selvfølgelig var vi med til fødselsdagen med flere forskellige bands, men vi var kloge nok til at gå hjem i nogenlunde ordentlig tid, for næste morgen gik turen til Bangkok, hvor vi skulle mødes med min søster og svoger og et par af deres venner. Vi havde booket et taxi til Bangkok. Normalt kører vi selv til Bangkok, men jeg syntes simpelthen, at det var for hårdt for min husbond at skulle køre turen derop. Alt det vejarbejde og så alle de skøre bananer, der kører rundt på de thailandske veje, gør det til en halvfarlig sport. Det gik supernemt at komme derop, og vi havde et par rigtig dejlige dage som turister i Bangkok. Det var også dejligt at have tid med min søster og svoger, som vi ikke havde set i meget længe (alt for længe).

Vi havde en forfærdelig tur tilbage fra Bangkok, så da vi kom hjem, var vi begge fuldstændig smadrede! Alt stod selvfølgelig, som vi havde forladt det. Rengøring, vasketøj, oprydning – ja, alt det havde jeg bare lukket døren efter, da vi tog afsted. I Danmark kunne alt det rengøring tage pippet fra mig. Jeg havde en eller anden perfektionistisk ide om, at der ikke måtte ligge så meget som en krumme nogen steder. Det er jeg da heldigvis kommet over. Med vinduer og døre åbne hele dagen i Thailand, 1000 gekkoer og fugle der allesammen skal af med noget, og så folk der kommer forbi til en snak på alle tider af dagen, så skal man altså også bare kunne sige PYT. Nogle gange beder jeg folk om at beholde skoene på, så de ikke kommer hjem med kulsorte fødder (en af grundene til, at jeg altid går med sko herhjemme). Nu har jeg trænet i 7 år, og jeg er faktisk blevet ret god til at bare at trykke på PYT knappen, når jeg ser en nullermand eller noget.

Meeeeeen….. Det er nu også dejligt at komme tilbage til “normal”, så jeg fik gjort værelser rene efter gæster, vasket en hulens masse håndklæder og viskestykker, sengetøj og badehåndklæder over de næste dage. Jeg har stadig et par enkelte lig i lasten. Feks. vaskede mine thai veninder op, men de der plastic tallerkner, som er beregnet til at genbruge, er stadig mega fedtede, så dem tager vi lige over en øl en aften efter TV tid.

Nu er vi ved at være tilbage på normalt tempo, og det er jo også rart. Jeg bøvler dog stadig med lidt fysiske problemer. Da jeg arbejdede i Danmark havde jeg i mange år problemer med maven, og efter mange undersøgelser blev man enige om, at jeg havde det, man kalder “irritabel tyktarm”. Jeg rendte på toilet utallige gange i løbet af en dag, og jeg kunne slet ikke fordøje min mad. (Noget af det må jo være røget ind i systemet, for jeg blev tykkere og tykkere, og da vi kom hertil, vejede jeg 12 kg mere end i dag). Efter et års tid som pensionist så gik de der gener væk, og jeg har faktisk ikke mærket noget til det i flere år. Men stress er triggeren, og jeg skal da lige love for, at jeg fik sat gang i den ting igen i løbet af november. Nu kæmper jeg så med at komme tilbage på normalen med den mave. Det skal nok lykkes, men det kræver altså lige lidt afslapning og ordentlig mad. Mit blodtryk gik også agurk, og det var ikke engang pga. en hvid kittel, som det ellers normalt er. Jeg skal bare se døren til et hospital eller en klinik, så ryger det blodtryk helt op i loftet! Mon ikke det hele glatter sig ud over tid?

Jeg er den type, der næsten altid er aktiv. I gamle dage kunne jeg ligge en hel weekend og læse en god bog. Det kan jeg slet ikke mere. Nu farer jeg rundt, mens jeg hører lydbog, for jeg kan heller ikke bare sidde og høre lydbog. Der skal ligesom ske noget. Derfor er det også meget svært for mig at geare ned. Et godt eksempel er, at vi var ude og spise med nogle venner i aftes, og det blev sådan lidt småsent, inden vi kom hjem i seng. Så vågner jeg selvfølgelig klokken ti minutter over syv. Ud af sengen, i bad, og så ellers i gang med dagens dont. Gøre fliser rene omkring poolen og i vores sala fra morgenstunden, før det det bliver for varmt.

Slap nu af frue, prøver jeg at sige til mig selv, men det kan jeg bare ikke. Sådan er jeg indrettet, og det må jeg jo bare leve med.

Men nu er jeg næsten igennem alt det hele, og så vil jeg bare hygge mig med minderne om en uforglemmelig fødselsdagsfest, som strakte sig over 14 dejlige, dejlige dage.

Nu vil jeg åbne dagens kalendergave. Min søster har de sidste år sendt mig en julekalender med 24 små pakker, og det har vi hygget os gevaldigt med. I år medbragte hun den i kufferten, og det er den da ikke blevet mindre af. Jeg har også lavet en til hende og en til min veninde, som de fik med hjem til Danmark. Selvom vi er nogle halvgamle knallerter, så er det nu stadig hyggeligt.

God Søndag!

Jeg har været ude af trafikken i nogle uger, og det skyldes simpelthen, at jeg har haft den store glæde og fornøjelse at have besøg af venner og familie fra Danmark i anledning af min runde fødselsdag i midten af november.

Jeg er meget beæret og lykkelig over, at så mange fra Danmark gad at rejse det halve af kloden rundt for at være med til at fejre mig, og jeg har haft nogle dejlige dage med meget tætte stunder samt en rigtig dejlig fest med familie og venner fra nær og fjern.

Det har så også betydet, at min blog har ligget stille i en periode, for det har lige krævet 100% opmærksomhed at holde fødselsdag! Men nu er jeg tilbage med ny inspiration og nye fortællinger til de kommende uger.

Jeg vil i dag fortælle lidt om min fødselsdagsfest og gæster på besøg.

Men de næste par gange vil jeg også komme ind på fx helbredsforsikring (den skulle selvfølgelig lige fornyes midt i det hele med store problemer og mange bekymringer til følge).

Jeg vil også berette lidt om en tur til Bangkok, som vi lige tog direkte oveni gæster og fest.

Så kommer der også lidt om eftervirkningerne efter sådan en omgang.

Dejligt har det været

Min familie og vores venner kom sådan lidt forskudt, så jeg måtte simpelthen lave en ”plan” i et regneark, så jeg kunne hitte ud af, hvem der kom hvornår, og hvornår folk skulle videre.

Min veninde og hendes kæreste skulle bo her i 10 dage, mens resten skulle på på et hotel nogle få hundrede meter væk. Min søster og svoger og deres venner kom på besøg, og det var første gang for min svoger i Thailand. Han var ved at dø af varme, og så var han ret overrasket over alt rodet, skrald og hunde, men sådan er Hua Hin jo bare.

Nogle dage var vi kun nogle få mennesker og andre dage var vi 10 mennesker, som skulle ud at spise, men det gik alt sammen rigtig, rigtig fint.

Det har været så dejligt at have tid til at snakke og hygge, og vi håber, at alle har følt sig godt tilpas og velkomne hos os.

Selve festen

Jeg laver normalt selv alt maden fra bunden, men denne gang fik jeg noget hjælp. Min thai veninde Pam, kom med en gang Paneng (som jeg dog fik skældud for – den var farang, fordi jeg havde bedt hende komme grønsager i), jeg bestilte nogle miniburgere på en lokal tapasbar, og så en salat med flæskesvær fra et lille bitte sted i nærheden.

Resten lavede jeg selv på forhånd eller sammen med min veninde fra Danmark.

Min veninde er min bedste, bedste køkkenkammerat. Vi har lavet mad sammen utallige gange, og hun havde lovet at hjælpe mig med at få stillet mad an til over 30 mennesker herhjemme i stuen og på terrassen.

Vi skulle lige finde rytmen, for det er jo nogle år siden sidst, men så kørte det bare! Udover at lave mad fik vi da heldigvis også knævret en del.

Min søster og hendes veninde sørgede for at anrette et kæmpe fad med pølse, ost, snacks mm. Det kom til at ligne en million.

Sådan her kom vores buffet til at se ud.

Temaet var sort og guld, som man kan se, og det var der mange, der tog alvorligt, så der var guldskjorter og guldbukser i lange baner!

Jeg havde spurgt Tam på Rockzone, om jeg måtte låne hans bedste tjener ”Oat”, og det var han okay med. Oat gjorde et formidabelt job med at sørge for drikkevarer, rydde væk osv. Han er bare den største guttermand, og han er også huskendt, så jeg slap for det der med, at folk hele tiden spørger: ”Hvor er dit og hvor er dat”. Han er god til at komme i kontakt med gæsterne, og han fik den del af festen til at fungere perfekt.

To af mine thai gæster, Foon og Pam – to damer i 50’erne – ja, de sørgede da lige for at vaske op, selvom jeg prøvede på at få dem til at forstå, at de jo bare skulle slappe af og hygge sig. Opvasken kunne vi tage næste dag! Men nej – de insisterede, og så fik de en god snak, selvom de slet ikke kendte hinanden på forhånd.

Vi havde også live musik. Min husbond spiller jo bas, så han spillede først med den ene spillekammerat og så med den anden. Det var virkelig godt, og man kunne mærke, at folk nød det.

At der så var en del af gæsterne, der dagen før eller på selve dagen annoncerede, at de liiiiiige medbragte nogle ekstra gæster, gav da bare lidt ekstra spænding. Min veninde og jeg lavede så lige et par ekstra retter til buffet’en, så vi var sikre på, at der var nok mad. Så meldte nogle andre afbud på selve dagen, og så var der lige pludselig RIGELIGT med mad selv om vi var ca. 35 mennesker!!

Der var gæster fra en del forskellige lande, mange kendte slet ikke hinanden, men alligevel blev der snakket en masse på kryds og tværs, og det var alt i alt en rigtig, rigtig dejlig aften! Jeg fik faktisk den feedback fra 2 gæster uafhængigt af hinanden, at de syntes, at stemningen havde været varm og behagelig. Lige i min ånd!

Til min 50 års fødselsdag var vi 20 mennesker, og på det tidspunkt syntes jeg virkelig ikke, at jeg havde tilknytning til flere. Det var min familie og vores venner samt et par naboer. Sikke en udvikling! Med sådan en stor fest veloverstået, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor priviligeret jeg er at have så mange dejlige mennesker omkring mig! Og så have sådan et hus, hvor man bare lige kan holde en fest! Og kende en god tjener, som også er vores ven.

God Søndag!