Jeg håber, at alle er kommet godt ind i det nye år. Det gjorde vi, og den 1. januar 2025 blev brugt til at slappe af og komme os over strabadserne!
Vi har haft pænt travlt over jul og nytår, og det er der jo ikke noget mærkeligt i. Det er der jo så mange, der har med besøg hos familie og venner og masser af mad og alt det der! Vi har været meget i byen og haft gæster, og det har været mega hyggeligt. Vi havde nok en forventning om, at tempoet ville lette lidt i det nye år, men der tog vi alvorligt fejl.
Med utroligt kort varsel (timer) blev vi forleden inviteret til fødselsdag hos Tam’s datter, som fyldte 17. Vi skulle spise med personalet på Rockzone og et australsk par, som vi kender rigtig godt. De bor her ikke, men de kommer her flere gange om året.
Hvad giver man en ung thai kvinde på 17 udover penge i en kuvert, som jeg syntes var lidt uinspirerende?? Jeg havde ikke mod på at køre ud og købe noget, for jeg var helt ideforladt! Så måtte jeg jo på rov i gemmerne. I Danmark havde jeg et helt skab med sager til den slags lejligheder. Jeg gennemrodede altid tilbudskasserne i Rema og Netto, og jeg havde mange sjove og gode småting liggende på lager. De er nu brugt, og jeg er faktisk lidt på bar bund. Meeen jeg fandt da alligevel nogle småting, lidt chokolade fra Danmark, et lille spejl (som skulle bruges til at jage duer væk – det virkede ikke!), en flot ny taske mm. Det blev pakket ind hver for sig og så med en 100 baht og en lille besked på thai i hver pakke. Så pudsede jeg min glorie!
Da vi kom derned kl. 18, som vi var inviteret, var der på helt ægte thai manér ikke et øje, og døren var låst! Det australske par kom selvfølgelig også som inviteret, så vi fandt lige en bar, hvor vi kunne få snakket om deres Europa rundrejse i efteråret, og hvordan vores jul og nytår var gået. En times tid senere var værterne og fødselaren ankommet, og vi blev bænket ved et lille cafebord. Så blev der grillet til den store guldmedalje – skaldyr, gris, kylling, marineret kød, grønsager og meget mere.
En halv time senere tog fødselaren hjem. Så var der pakkefest for de ansatte. Det var ret sjovt, for Oat, som er tjener, vandt for andet år i træk en hårtørrer. Han er helt skaldet!
Så kørte værtsparret også hjem, og så blev vi 4 enige om, at nu måtte vi vist hellere daffe afsted og lade personalet i fred.
Jeg lærer vist aldrig helt at forstå, hvordan thaierne gør tingene, men fred være med det. Det behøver jeg jo heller ikke!
I går var en af de dage….
Ja, hvad mener jeg så med det?
Jo, vi havde aftalt, at lørdag skulle være “slappe-af-dag”. Vi skulle bare nulre lidt rundt med et par småprojekter, og så skulle vi spise en god aftensmad, se lidt fjernsyn og så tidligt i seng. Vi har fået sovet ALT for lidt i de sidste 14 dage. Det er nu også rart bare at have en aften, hvor man ikke lige skal være social!
Vi stod tidligt op og kørte i fitness centeret, hvor den bare fik noget gas! Hjemme fik vi en rugbrødsmad og lavede thai gloser, og det hele åndede fred og idyl. Jeg skulle lige til at rydde lidt op, da det ringede på døren. Det var en ven, som lige ville komme forbi til en snak og en kop te. Kun en halv time… En time senere styrtede han ud ad døren efter et opkald fra fruen.
Lidt senere ringede telefonen. Det var to venner fra Dolphin Bay, som var i byen og de ville gerne lige komme forbi. Bare en halv time…. Vi ser dem ikke så tit, og jeg er simpelthen så glad for Ning, som vores new zealandske vens kone hedder, og vi har det altid rigtig skægt og får sladret en masse. Så snakken kørte rigtig godt, og inden vi så os om, var der gået 1 1/2 time. Så styrtede de også ud ad døren.
Kender I det? Når man bliver afbrudt flere gange, så kan man slet ikke finde ud af at komme tilbage i at “slappe af” og nulre med småprojekter…. Så vi gloede bare lidt i telefoner i et stykke tid. Så blev det aftalt, at vi skulle mødes med Bjarne og hans familie. Bjarne bor oppe i Isaan, og vi mødte ham og hans kone på en bar i den by, hvor de bor, da vi besøgte Pams mor sidste år. Det var helt tilfældigt, og faktisk snakkede vi engelsk sammen, indtil det gik op for os, at han jo var dansker. Vores veninde Pam og Bjarnes kone klikkede bare med det samme. Familien var nu i Hua Hin, så vi skulle mødes kl. 20 i restauranten på deres hotel. Vi spiste hjemmefra, og vi var helt enige om, at vi skulle TIDLIGT hjem. Vi hentede Pam på vejen derned, så hun kunne få en snak med Bjarnes kone.
Så gik snakken ellers lystigt, og inden vi så os om, var det klokken 23.30! Tidligt hjem? Ha!
Jeg slukkede for vækkeuret, for jeg orkede bare ikke at skulle op kl. 6.30, men det hjalp ingenting, for vi var alligevel oppe lidt over 7. I dag er jeg igen som et alderdomshjem, så jeg skal nok i seng med hønsene i aften!
Jeg har skrevet om det før. Vores hus er nogle gange som det vi kalder “Fredericia Hovedbanegård”. Det står i skærende kontrast til vores liv i Silkeborg, hvor der kun var en enkelt veninde, som kunne finde på at komme uanmeldt efter arbejde til en fyraftensøl. Ellers skulle besøg hos venner og familie hos dem eller os jo aftales flere måneder i forvejen, for at vi kunne få kalenderne til at passe sammen. I Danmark kunne jeg blive panikslagen over uanmeldte gæster (altså lige med undtagelse af vores veninde), for jeg havde jo ikke lige fået gjort rent, eller der var ikke luget mellem fliserne i indkørslen, eller der lå vasketøj i bunker. Her er jeg bare faldet helt ned med det, og nogle gange må jeg sige til folk, at de skal beholde skoene på, for mine gulve er møgbeskidte. I går hang der vasketøj over det hele, for jeg vasker kun tøj en gang om måneden for at kunne fylde maskinen op med de forskellige kulører.
Arbejdet med renovering af lejlighederne på den anden side af gaden gik i gang igen i sidste uge. De har arbejdet on-off på det siden august 2020, og de er hverken halvt eller helt færdige. I denne uge skulle der fræses riller til strøm, og jøsses et larm og svineri. Vi var så også lige i vindsiden, så ALT støver helt vildt til i løbet af dagen. Det kan jeg jo ikke følge med til, så det er bare noget med at tørre bordene af, inden de skal bruges og så køre lidt med støvsugeren indimellem. Lige nu kan man skrive “SVIN” på vores glasbord og alle de andre overflader. Men vores gæster er jo ligeglade, så der er jo ingen grund til, at jeg stresser over det!
Vi nyder bare, at vi har nogle venner og bekendte, som gider at komme forbi og få en kop te eller øl og få en hold snak. Det er meget sjældent, at folk kommer på et uheldigt tidspunkt, så man må lægge noget vigtigt fra sig, men det går jo også!
Sådan en afbrydelse fik vi torsdag aften, da Tam og hans kone kom forbi, lige da jeg havde sat nogle kyllingelår i min airfryer. Nå, tænkte jeg, nu må jeg vist hellere slukke for dem igen, men det viste sig, at de bare ville aflevere en nytårsgave til os. Det er meget almindeligt her i landet at købe færdigpakkede “kurve” – nogle med tema. Vi fik vi to kurve med “sunde” fødevarer, og de har helt sikkert ikke været billige…. De er på billedet øverst
Pyha, og vi kom bare med nogle chocolate chip cookies i værtindegave til fødselsdagsfesten forleden!
Nå, nu skal jeg ud og ordne alt mit vasketøj! I morgen står den på rengøring, for nu går den altså ikke længere!
God Søndag!