Hvor findes der da mange søde mennesker….

Vi møder masser af søde mennesker hele tiden. Dermed ikke sagt at vi er jubeloptimister – faktisk er vi ret kræsne med vores bekendtskaber og venner – men vi møder godt nok mange flinke og spændende mennesker her i Thailand.

Måske føles det bare sådan, fordi vi rent faktisk har TID og OVERSKUD til at møde nye mennesker. I Danmark var det arbejde/sove, arbejde/sove det meste af tiden, og når det så blev weekend, så orkede man kun at få vasket tøj, gøre rent, købe ind, være lidt social med de nærmeste og ellers gøre klar til den næste uge. Vi talte da med naboerne, men det var faktisk ikke ret tit, og der kunne gå måneder imellem at vi så vores venner. De havde jo også travlt ad Pommern til – og det har de fleste af dem stadigvæk.

Det er altid fedt at få en sjov eller god oplevelse. Jeg må sige, at min blog har givet mig en del rigtig sjove og anderledes oplevelser. Jeg har, som man kan se, ikke nogen reklamer på siden, så det er rent tilsæt. Jeg bruger en masse tid på billedbehandling og skrive tekster, og det giver altså ikke noget i lønningsposen. Til gengæld så får jeg mange dejlige kommentarer på bloggen og på Facebook siden. Og så har vi mødt en del nye mennesker via denne blog.

Vi har faktisk fået et par nye rigtig gode venner, som vi kan dele vores håndværkeroplevelser med, spise en god middag med, hyggesnakke på messenger med og som kommer og redder os i en nødsituation. Og der er ikke længere, end vi kan besøge hinanden så let som ingenting. Vi har også haft besøg af folk, som vi slet ikke kendte andet end via bloggen, og jeg har skrevet med flere spændende mennesker på Facebook eller email.

Den seneste hyggelige oplevelse var, da Claus kontaktede mig og ville forære mig vasketabs, afspændingsmiddel og salt til opvaskemaskinen. Han ville ikke have betaling for sagerne, og ovenikøbet inviterede han os ud i sit hjem.

Det var en fantastisk oplevelse, for medmindre man har en thai kæreste eller kone/mand, så kommer man ikke sådan lige ind i et thai hjem. Vi er så heldige at have en veninde gennem mange år, som bor i Samut Songkram, og vi har også fået lov at se hende og hendes families hjem. Tre familier i 3 huse på moderens grund, som helt sikkert bliver mange penge værd, for den ligger lige ud til floden!

Claus bor syd for Hua Hin sammen med sin kone Nid, og de har boet sammen i Danmark i 10 år, så Nid taler det fineste dansk med Vejle-dialekt. Claus ville også have 10 gode år i Thailand, så nu var det tid at flytte herud. Nu bor Claus sammen med Nid’s familie på den traditionelle måde, hvor alle i familien bor tæt sammen på en grund – dog hver familie i sit eget hus. Claus og Nid’s hus havde de udbygget fornylig, og det var ret moderne thai-style i stilen og rigtig hyggeligt. Hvor kommer man ind i et hjem i Thailand og ser traditionelle thai ting kombineret med musselmalede tallerkner og en dampovn fra Gorenje?? Det var bare SÅ spændende.

Claus er i gang med at lære thai “the hard way”, for han er “Farang” og må bare se at få lært sproget, hvis han vil være med.

Nid har åbnet en lille Raan Ahan (restaurant) ude ved vejen, og den ser ud at gå rigtig fint. Claus er “indkøber”, og det er ham, der kører ud og skaffer råvarerne til restauranten. Nid’s søster, som tidligere har været caddie på golfbanen, er nu kok i restauranten. Et rigtigt familieforetagende.

Vi fik også historien om, hvorfor Claus ville give opvaskegrejet væk. Han havde opgivet tanken om et nyt Ikea køkken og dermed en opvaskemaskine! Han fortalte også, at Nid i Danmark vaskede op og brugte opvaskemaskinen som “tørreskab”. Opvaskemidler koster det hvide ud af øjnene i Thailand, så jeg var meget glad for gaven.

Efter to meget hyggelige timer, hvor vi bare snakkede løs om alt mellem himmel og jord, tog vi hjem igen med en pose guld og en rigtig dejlig oplevelse inde på lærredet. Tak Claus!!

Det er dog ikke kun bloggen, der giver fører til nye venner. Vi har også fået dejligt venskab med Natta, som er den kompetente kvinde, som har stået for vores renovering af huset. Hun bor alene med to børn her i Hua Hin, mens hendes mand arbejder som sygeplejerske i Norge. De savner hinanden SÅ meget, og det er jo ikke så sært. Den nuværende situation gør det virkelig svært for par, hvor man ikke bor sammen permanent her i Thailand, men hvor den ene part må pendle til et andet land for at arbejde og tjene penge. Nattas forretning kan endnu ikke forsørge hele familien, og Covid-19 har gjort det meget vanskeligt at tjene nok. Plus at hendes mand ikke kan rejse ind uden meget dyr karantæne og en masse spildt tid. Natta er en meget meget sød og intelligent kvinde, og vi nyder hendes selskab virkelig meget. Efter mange år i Sverige er hun ikke den typiske thai mere – dog stadig thai men med vesterlandsk tankegang blandet i. Vi har mange interessante og spændende samtaler om alt muligt, og så er hun bare mega klog og hjælpsom.

Vores venner fra Rockzone har vi også stor glæde af. De måtte jo lukke baren, og nu spiller orkestret, Zuperjune, forskellige steder i byen. Sidste fredag blev vi hentet og bragt af trommeslageren Tam, så vi kunne se dem spille på en bar i den anden ende af byen. Til gengæld tog vi os lidt af hans 6-årige søn, Namo, mens far spillede. Også denne familie er splittet, da Tam’s kone må være i Bangkok hos sin syge mor. Sådan er traditionen her – den ældste søskende passer syge forældre. Tam drømmer kun om at åbne sit spillested igen, men der skal mange penge til, og selvom han sælger masser af stegt kylling i sin lille butik, så er han på 30% af indkomsten i baren. DET er altså ikke så godt! Sådan går det desværre mange thaier i øjeblikket, og vi kan kun prøve at supportere dem ved at støtte deres forretninger og deres musik. Det gør vi gerne, men det gør stadig ondt at se, hvor meget de skal kæmpe for hver en baht.

Jeg vender lige tilbage til det sociale. Jeg tror, at når man ikke hænger i stress, arbejde, klokkestreng osv., så er man meget mere modtagelig for nye inputs. Det skønner jeg virkelig på, for jeg er ikke lige verdens mest udadvendte menneske. Og så er det jo heldig nok, at de fleste af dem, man støder på, er rigtig flinke og spændende mennesker. Mange i mine omgivelser sagde til mig, før vi flyttede til Thailand: “Hvad vil du lave? Det kan du da ikke stilles ved? Du kommer til at kede dig ihjel!” Til det kan jeg kun sige, NEJ, jeg keder mig ikke, her er udfordringerne bare anderledes end med et job i Danmark, men det er ikke kedeligt eller fordummende.

Og så ER det faktisk meget givende at være blogger!