Hvad får man tiden til at gå med, når man er “pensionist” i Thailand?

Ja, det er et spørgsmål, jeg tit har fået stillet, inden jeg flyttede til Thailand som pensionist. Hvad vil du få tiden til at gå med – du kommer da til at kede dig som “pensionist”.

Tidszoner

Set fra perspektivet, at man nu ikke længere skal bruge 9-10 timer på at arbejde hver dag (afhængig af transport osv.) som fuldtidsansat, så virker det selvfølgelig som om, man får oceaner af tid. Det gør man sådan set også, men enten så findes der tidstyve, som stjæler tiden, når man sover eller er på toilet. Eller også er det en anden tidszone her tæt på ækvator. Måske er det noget i vandet?

Hvornår er man pensionist?

Ja, i teorien er jeg pensionist, men jeg har slet ikke alderen til at være pensionist endnu. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde når pensionsalderen, for det er som at have en pind med en gulerod bundet på ryggen – de flytter jo med det hele tiden. Til gengæld er min bedre halvdel nu folkepensionist, og det har han godt nok svært ved at forlige sig med – han føler sig SLET ikke som en folkepensionist! Jeg må indrømme, at jeg også har lidt svært ved at kapere det.

Vi har en rigtig god veninde – hun er pænt over 70 og arbejder med at passe “de gamle” på et plejehjem. Hun er ikke på fuld tid, men hun trives ved det, og bliver nok ved indtil hun ikke kan mere. Respekt for det, men hun har sørme travlt. Der er jo både hus, have, familie og meget andet, der skal passes.

Hvad får man så tiden til at gå med i Thailand?

Nogle mennesker arbejder jo – de har en arbejdstilladelse og arbejder pænt meget, da arbejdsdagene typisk er noget længere her.

Resten af os – hvad laver vi så?

Nogle spiller golf, andre er utroligt sociale – nogle spiller musik eller samler tøj til de fattige i junglen. Her i Hua Hin er der en klub, der hedder Hua Hin Ladies – der er SÅ mange medlemmer, og damerne kommer fra hele verden. Der er tonsvis af arrangementer bare i den klub. Der er Trash Heroes som samler kilovis af skrald på stranden hver eneste søndag. Der er en motorbike klub for ældre herrer, der kører på forskellige ture.

Mulighederne er rigtig mange – ihvertfald her i Hua Hin. Man kan bare kaste sig ud i det.

Nogle expats bor ude i lokalsamfundene med deres thai familie, og det er helt sikkert en HELT anden livsrytme og dagligdag. Når man hører dem fortælle, så er de fleste af dem superglade for deres tilværelse i en helt anden tidslomme end i Herlufmagle på Sjælland.

Hvad får jeg tiden til at gå med?

Ja, ind imellem undrer det også mig selv. Men når jeg kigger på mine dage, så er jeg for det første gået ned i et helt andet gear. I Danmark skulle alting foregå i galop! Arbejde, indkøb, husligt arbejde, sociale sammenkomster, ja selv den hyggelige snak over morgenbordet om morgenen foregik af og til i galop. Der var hele tiden noget, der skulle nåes, inden jeg skulle på arbejde igen.

Jeg har haft et fantastisk arbejdsliv med masser af spændende udfordringer, mange gode kollegaer og en god og travl hverdag. Det kan for mange lyde som en kæmpe omvæltning, men det er det faktisk ikke.

Hvor er det skønt at gå og nipse blomster i haven og vande lidt her og der. At man har nogle små opgaver hver dag, som ikke er en belastning men bare er hyggelige “vaneting”. Jeg glædes ved at have friheden til at glo på madfjernsyn midt på dagen, mens jeg dyrker min store passion – at lave mad. Eller at køre en tur for at se på området.

Det er dejligt bare at kunne sige “pyt”, når en ven dukker op til en øl eller to –  midt i at man er ved at gøre rent. Man kan jo bare fortsætte i morgen!

Der er nu tid til at bruge 2 timer hver dag på at lære et nyt sprog – altså Thai. Jeg kan sidde og skrive lidt på en blog – i det hele taget gøre mange af de ting, jeg altid har drømt om.

Jeg tror, de fleste expats kan nikke genkendende til ihvertfald dele af det, jeg skriver.

En af de allerbedste ting ved at være pensionist i Thailand er, at jeg nu har meget bedre tid og overskud til venner og familie i Danmark. Vi er i meget bedre kontakt, end vi nogensinde har været – det kan du læse mere om her.

Det er skønt at ses på Skype eller messenger, skrive gode lange emails til hinanden, at ses i en meget intensiv form enten her i Hua Hin eller i Danmark.

Men at få tiden til at gå – nej det er sørme ikke noget problem. Til gengæld er her meget mere kvalitetstid (undtagen når man sidder i kø – det hader jeg!).