Liv i Thailand

Nyt fra Thailand – ugens overraskelse

Her kommer sidste nyt fra Thailand med ugens politiske overraskelse – selvom det nu i virkeligheden ikke var den store overraskelse….

I sidste uge skrev jeg lidt om den politiske situation og om, at Thailands største parti blev opløst og de 10 øverste i partiet blev forbudt at stille op i politik i 10 år. Det var nok temmelig ventet, men alligevel et chok for mange mennesker. Denne uge bød så på en ny afgørelse fra forfatningsdomstolen (Constituional Court) i sagen om premierministerens udnævnelse af en mand til en højtstående post i regeringen. En mand der havde en sag om korruption (bestikkelse af personale ved en domstol) med sig i bagagen. Sagen blev kaldt “madkasse-skandalen”, fordi han diskret havde kommet 2 millioner baht i papirspose i en madkasse, som så skulle gives til de her ansatte ved domstolen. Det gik åbenbart ikke så godt, selvom han forsøgte at forklare, at det var hans chauffør, som havde forvekslet posen med penge og en pose med chokolade til personalet. Det gav 6 måneders fængsel.

Derfor afsagde forfatningsdomstolen i tirsdags den dom, at premierminister Settha havde handlet uetisk ved at sætte manden ind i en regeringen. Derfor blev han afsat med øjeblikkelig virkning efter kun ca. 1 år som premierminister.

Ja, når man lige læser det på denne måde, så tænker man jo lidt med sin danske opfattelse: Fair nok. Hvad skal en korruptionsdømt i regeringen i et land?? Men, men, men. Det tingene er ikke altid, som de ser ud på overfladen!

Lad mig gå lidt tilbage i historien. Hvorfor så det? Ja, det er fordi, det er her vi nok finder forklaringen på, hvad der er sket. Jeg kan ikke pinde det ud her, for jeg vil ikke i fedtefadet for at “blande mig” i Thailandsk politik, men jeg ridser bare de historiske facts op.

Taksin Shinawatra

For at forstå, hvad der sker nu, skal vi kigge på en meget fremtrædende person i Thai politik – selvom han opererer mest i baggrunden i dag.

Taksin var premierminister for partiet Pheu Thai i Thailand fra 2001 til 2006, hvor han blev afsat ved et militærkup. Han er en meget kontroversiel person med mange “sager” i bagagen. Da han blev afsat var det blandt andet på grund af lotterikorruption, nepotisme i forbindelse med handel med grunde (hans kone), uregelmæssigheder i en koncession om mobiltelefoni (som gav Thaksins eget telefirma en stor ordre) og et par andre ting. Han blev dømt for de fleste af tingene, men nogle af sagerne blev også “forældet” eller “sat i bero”. Der var også en sag om aktiehandel, hvor han brugte sin magt som premierminister til at sikre, at hans børn kunne tjene milliarder på aktiehandel mellem flere af familiens virksomheder.

10 års fængsel blev han dømt til, så han valgte at forsvinde til udlandet, og han har blandt andet boet i Dubai i mange år.

Det forhindrede dog ikke Taksin i at styre sit parti på fjernstyring. Hans parti repræsenterede de fattige risbønder og folk på landet (de røde), og da der var flest af dem i befolkningen, så var det nemt nok at vinde et valg. I 2011 havde Taksin fået manøvreret sin søster Yingluck i position, så hun blev valgt til ny premierminister. Thailands første kvindelige PM og også den yngste. Yingluck løb ind i mange problemer, og i 2013/2014 var der så mange protester i Bangkok og andre steder (de gule), at hun bad om at få parlamentet opløst i 2014. Det resulterede i et militærkup, og Yingluck blev senere idømt 5 års fængsel for blandt andet magtmisbrug. Hun flygtede også ud af landet.

Militæret har regeret landet fra 2014 til 2019, hvor der var et parlamentsvalg. Magten blev efter valget hos militæret på den måde, at de partier, der var militærbaseret, vandt valget. Der var rigtig meget udskiftning i militæret på det tidspunkt, for alle generalerne måtte sige op, fordi man ikke kan være ansat begge steder.

I 2023 havde vi et nyt valg, hvor de militærbaserede partier tabte “big time” men alligevel gennem et langt og kringlet forløb (som jeg ikke skal komme ind på her) kom i regeringskoalition med den gamle ærkefjende Pheu Thai. Her blev Settha premierminister – stadig for Pheu Thai. Nå ja, jeg glemte at fortælle, at Pheu Thai blev grundlagt af Taksin i sin tid.

Taksins hjemvendelse

I 2023 bad Taksin om at få lov til at komme tilbage til Thailand. Husk lige, at han havde flere fængelsdomme på samlet 10 år. Han er jo ikke ny mere (75 år), men han har været meget aktiv på de sociale medier, så han er ikke blevet glemt i Thailand, og da slet ikke af sit parti.

Efter en masse skriveri i medierne og udtalelser af fra alle mulige sider om alt muligt i den forbindelse, kom han tilbage til Thailand den 22. august 2023. Han skulle selvfølgelig direkte i fængsel, men der gik ikke længe (timer), før han af helbredsmæssige årsager måtte overflyttes til politihospitalet med alverdens problemer. Her “lå” han så i 181 dage i et “VIP” rum, og rygterne svirrede om, hvor syg han egentlig var. Undervejs blev hans fængselsstraf nedsat af kongen til 1 år.

I februar i år blev han så prøveløsladt, og han blev kørt ud i kørestol med armen i slynge, nakkestøtte og det hele. Nogle uger senere postede han billeder, hvor han var i poolen med store grin….

I mellemtiden var hans datter blevet kørt i stilling som formanden for hans parti, Pheu Thai, og også en af partiets primierministerkandidater.

Så når vi vist til sagens kerne…..

Gæt hvem der blev den nye premierminister, efter at Settha blev fjernet fra posten??? Paetongtarn Shinawatra, Taksins datter. Godt nok sagde farmand for et par uger siden, at hun var ung og ret uerfaren i politik, men alligevel var hun den eneste kandidat til afstemning i parlamentet om premierministerposten forleden.

I dag skulle Thailands 31 premierminister sættes ind, og ved Paetongtarns side var en storsmilende far, der så pænt meget yngre ud end sine 75 år i en hvid militæruniform. Mange mener, at det der politihospital må være Thailands bedste, for de kan udrette mirakler!

Hvad betyder det så for Thailand?

Selve den tumult der har været i de sidste par uger giver selvfølgelig en afsmitning på lysten til at investere i landet blandt udenlandske investorer. Settha arbejdede hårdt for at få udenlandsk kapital til landet, men hvad der sker med det projekt, må vi se.

Hvad den nye premierminister står for politisk, må vi vente med at finde ud af. Jeg har inde i mit hoved et lille håb om, at Settha’s fortolkning af beskatning af udenlandsk indkomst ryger til hjørnespark. Vi har ikke noget at betale skat af, men bare det at bevise, at man ikke skal betale skat i Thailand kan være en bekostelig affære med advokater, oversættelser på ambassaden osv.

Shinawatra familien hører til i Thailands magtelite både økonomisk og indflydelsesmæssigt, men deres regeringstid har to gange før ført til militærkup, så lad os håbe på, at det ikke gentager sig.

En sidehistorie

Som en lille sidehistorie, så har en af de tidligere militærjunta generaler, Prawit, kvajet sig “big time” i medierne. Han sidder stadig i regeringen på trods af en meget høj alder og en virkelig dårlig fysisk form (han skal støttes, når han går og falder i søvn i parlamentsalen), men han er en af hjernerne bag mange love og tiltag i nyere tid og har været enormt indflydelsesrig i militærjunta tiden.

Forleden kom han ud fra parlamentet efter afstemningen om premierministerposten, og der stod selvfølgelig en flok journalister klar til at stille spørgsmål. En yngre journalist spurgte ind til, hvad han syntes om, at Paetongtarn var ny premierminister. Han blev mega sur og dunkede den kvindelige journalist oven i hovedet to gange, mens han spurgte: “HVAD spørger du om??”. Det blev ikke modtaget vel på nettet, og to journalistforbund har bedt regeringen kigge på sagen.

Så er kanterne vist ridset op….

Nå, ja. Jeg glemte også at fortælle, at Taksin fornylig blev anklaget for majestætsfornærmelse. Han slap ud mod en kaution på 500.000 baht. Lad os så se, hvordan den sag går.

Thailand er aldrig kedeligt, og politik her er udenfor, hvad jeg i min vildeste fantasi kan forestille mig! Vær I bare glade for Mette i Danmark! 5555   (5 hedder HA på Thai)

 

 

 

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Ugen der gik

Ja, så gik der endnu en uge… Tiden går simpelthen så stærkt, at det næsten er umuligt at følge med.

I fortsættelse af mit indlæg i sidste uge om min kære husbonds trængsler, så kan jeg nu heldigvis fortælle, at han har det meget bedre. I mellemtiden har hans hænder og fødder været så hævede, at de lignede to balloner. En gang ny medicin senere, så er han ved at være god som ny igen! Lidt mere selvmedicinering. En læser skrev et forslag til mig om at tage Prednisolon nogle dage, og det slog det altså ned med et brag. 20 piller på det lokale apotek – 40 baht. Men at sådan en lille dims på benet kan blive til 14 dage med ondt i kadaveret og uudholdelig kløe er da temmelig vildt. Så ikke mere om den sag.

Her i ugen har vi haft en politisk sag, som har fyldt meget i medierne og også i folks hjerter, vil jeg tro. Thailands største parti i parlamentet fra valget sidste år blev i torsdags opløst af hvad man her kalder Constitutional Court – altså den domstol der dømmer i grundlovsrelaterede sager.

Move Forward, som partiet hed, blev vældig populært ved valget i 2023 og fik faktisk over 36% af stemmerne og hermed 151 pladser i parlamentet. Deres premierminister kandidat, Pita, er meget, meget populær i Thailand og specielt hos de yngre generationer. Det er en meget lang og kringlet historie, men af forskellige grunde kunne partiet alligevel ikke danne regering, og pludselig var der også en sag imod Pita ved valgdomstolen for nogle aktier (man må ikke have aktier i medievirksomheder i Thailand som parlamentsmedlem – også en meget lang historie). Pita blev suspenderet midt sidste år, og han har så ikke kunnet udføre sit arbejde i al den tid.

Partiet Move Forward havde nogle mærkesager, hvoraf den ene var reform af “Lese Majeste” loven. Det er en lov om majestætsfornærmelse, og rigtig mange sidder fænglet på grund af denne lov (især unge mennesker fra optøjerne for et par år siden). Loven er meget streng, og man kan få rigtig mange års fængsel, hvis man forbryder sig imod den. Militærjuntaen har flittigt brugt den i forbindelse med protesterne for et par år siden, og der sidder flere hundrede unge mennesker i fængsel med den anklage. Sådan lidt firkantet kan man sige, at hvis man kritiserer noget eller er utilfreds med noget (altså ikke kun kongehuset men også systemet), så kan det være “landsskadelig virksomhed”, sådan som loven fortolkes her. Move Forward ville gøre denne lov lidt mindre streng og også give indsatte dømt efter den lov mulighed for benådning.

Partiet blev opløst i denne uge, og alle i partitoppen fik 10 års karantæne fra at stille op til politiske poster. Begrundelsen var, at partiet var farligt for landet og monarkiet. Alle medlemmerne af partiet (undtagen toppen) er nu i gang med at lave et nyt parti “Folkets Parti”. Det skal siges, at mange af medlemmerne kommer fra Future Forward partiet, som også blev opløst for nogle år siden. Dog med en anden begrundelse.

Det er ikke første gang et parti bliver opløst. Det er sket utallige gange igennem tiden med forskellige begrundelser, og det er et meget mærkeligt fænomen. Thailands historie er fyldt med militærkup og opløsning af partier, men jeg tror, at denne gang gjorde det rigtig ondt, når man tænker på, hvor mange mennesker, der havde stemt på Move Forward sidste år og den stjernestatus Pita har fået på trods af sin suspendering. Udviklingen var ikke uventet, men der var mange, der var meget skuffede og kede af det.

Som om det ikke var nok, så er der nu optræk til en sag imod 44 andre medlemmer af partiet på grund af, at de også har været med til at agitere for ændringer af Lese Majeste loven.

Men livet går videre i Thailand, og så kommer der jo et nyt valg om 3 år.

I næste uge skal den samme domstol afgøre, om premierministeren skal gå af. Premierminister Settha kom til at udnævne en gut til en meget høj post i regeringen, selvom denne mand for nogle år siden fik en dom for forsøg på at bestikke ansatte ved Thailands Højesteret med en pose med 2 millioner baht. Ups. At landbrugsministeren så sad 4 år i fængel i Australien for handel med stoffer er en anden sag. “What happens in Australia stays in Australia” var holdningen til det hos valgkommisionen, da den sag kom op.

Jeg tænker, han får lov at slippe med skrækken, for det var jo ikke Premierministeren, der havde lavet noget galt.

Nogle gange tænker jeg på, hvordan det ville være for danske politikere at begå sig i politik i Thailand. De er simpelthen duksedrenge i forhold til her!

Ellers så har vi nok fået forklaringen på, hvorfor vejarbejdet på nogle få hundrede meter vej på Soi 94 skal tage 7 måneder. De gravede nemlig en tredjedel af vejen op i den ene side og lagde ny kloak ned, smed noget grus på, og så var de væk igen. Nu må vi så se, hvornår de går i gang igen! Da de gravede vores vej op, var de væk i en måned, hvor vi levede i mudder og med en bil nede på en anden vej. Vores ølmand var desperat i forrige uge, for han skulle hente alle forsyninger på motorcykel med sidevogn nede for enden af vejen. Ikke nemt, når man lige skal have en palle af dit og en palle af dat! Kunderne kunne heller ikke komme til ham, så han skulle også køre alt ud. De havde godt nok bare travlt, for han ligger lige midt i bardistriktet, og stort set alle bruger ham!

Solen er endelig kommet frem igen. Vi har haft gråvejr i meget lang tid, hvilket er helt usædvanligt for Hua Hin. Nu er solen her det meste af dagen, og sådan lige først på eftermiddagen, så buldrer og brager det, og så kommer der en skylle. Vores venner, som bor ude bagved i nærheden af Black Mountain får rigtig meget regn i en vældig fart, mens det er mere moderat herinde i denne del af byen. De fik 18,6mm på10 minutter i dag men vi fik kun 0,5mm af den sky. Jeg skal male et par vinduer udenfor, men man kan ikke rigtig stole på vejret lige nu, så jeg må bare vente lidt endnu.

God søndag!

 

by Janne
Liv i Thailand

Når det sidste er værre end det første…..

Nogle gange kan løsningen på et problem give et andet problem, som er meget værre end det første…..

For lidt over en uges tid siden sagde jeg til min husbond: “Hold nu op et myggestik, du har fået på inderlåret!”. Da jeg selv indimellem får de største buler af myggestik, så tænkte jeg bare, at den da nok var normal. Det var en lille hidsig dabs, med sådan en lille hård kerne ude på toppen. Næste dag var den blevet større, og så nu ret arrig ud. Den var også begyndt at genere, når han skulle gå, og det passer jo ikke særlig godt til at gå i fitness centeret og slutte af på et løbebånd. Nå, men på med et plaster og bare i gang.

Vi havde kun sådan nogle vandtætte plastre, og det fik da vist lov at sidde et par dage. Så begyndte han at klage over, at det faktisk var ret ømt, og at det gik imod hans andet lår hele tiden. Af med plasteret, og så fik vi begge et chok. Der var lige en ret stor lilla plamage på størrelse med en underkop, og inden under huden var der en stor hævet knold.

Vi kunne jo godt regne ud, at det nok var en byld af en slags. Jeg læste mig frem til, at myggestik kan være inficeret med for eksempel stafylokokker. Eller det kunne være et edderkoppebid – ikke at vi har mange edderkopper her. Nu bor vi jo i Thailand, hvor lægerne strør om sig med medikamenter, når man besøger dem, og så er vi også os (vil helst ikke til læge), så det med en læge var ikke lige på tapetet. Da vi alligevel skulle på markedet lørdag morgen i sidste uge og handle, så kunne vi jo lige besøge apoteket i nærheden, som er Hua Hins største og mest velrænommerede.

Her i Thailand går man heller ikke nødvendigvis til lægen med et problem. Læger koster penge, og går man på hospitalet, risikerer man at vente en hel dag på at komme ind til lægen, eller også koster det en formue på et privathospital. Så apotekerne er en form for praktiserende læger, og de giver medicin ud fra, hvordan folk beskriver deres symptomer og hvad de kan se. Det går som regel godt, men jeg læste godt nok om en fyr, som fik noget betændelse i en tå. Han gik på apoteket og fik noget medicin, men det hjalp ikke en pind. 10 dage senere fik han amputeret sin tå! Nå, men det var jo bare den dårlige version…..

Vi tog et billede af den der hidsige djævel på låret, og så viste vi det til “ham selv” inde på apoteket. “Oh, infection”, sagde han – ja, det havde vi jo nok selv regnet ud. Så stak han min mand en plade. Altså en blisterstrip med 10 pencillin piller. Ingen æske eller indlægsseddel…. Det ville aldrig gå i Danmark! Nå, men to om dagen, og så skulle han også bruge en salve til at slå det ned med.

Det var godt nok bøvlet med det salve, for bylden sidder lige der, hvor lårene mødes. Og på en lidt aldrende mand kan det godt hænge en smule lige deromkring! Men på med salve og et plaster. 2 piller om dagen, og det gik helt fint indtil 3. dag, hvor jeg bemærkede, at der var lidt røde knopper på hans hals og bryst. Da der jo var piller til 5 dage, fortsatte han dagen efter med dem, men det der udslæt blev da værre og værre.

På 5. dagen opgav han den sidste pille, for han var begyndt at lige elefantmanden med udslæt over hele kroppen mere eller mindre. Det var også der, han kom i tanker om, at han havde fået noget pencillin for omkring 40 år siden, som han også slog ud af! Så selvom jeg jo syntes, at ham apotekeren skulle have spurgt ind til eventuel allergi, så havde min husbond jo nok bare sagt nej til det og taget pillerne alligevel.

Nu er der så gået nogle dage, og det bliver bare værre og værre. Han er knaldrød på torso både for og bag, og så har han knopper helt op i hovedbunden og ned til fødderne. Om det så er på fingrene, så har han kløende knopper. Han er ved at gå ud af sit gode skind (bogstavelig talt), for det klør som bare pokker. Sidste udvikling fra i går er, at han i morges vejede 2 kg mere end i går. Det viser sig i form af, at han nu kan bruge en bh med b eller c skål, så meget vand har han samlet op foran på brystet.

Jeg har checket op på det, og det ser ud til, at der ikke er så meget at gøre ved det andet end at vente på, at det går væk af sig selv. I Danmark skelner man mellem allergi over for penicillin og så en “bivirkning” eller “en reaktion”. Da det tog flere dage om at udvikle sig, er det nok “bare” en reaktion, men han skal nok ikke lige tage den type antibiotika igen!

Vi har forsøgt os med antihistaminer, men det bliver han bare vildt søvnig af, og så ligger han vågen om natten og drømmer om at få en kløpind. Vi har en kæmpe aloe vera i haven, som vi har smattet på, men det hjalp heller ikke rigtig noget.

Min veninde mente, at han burde gå til læge. Problemet med at gå til læge her i Thailand er, at man ofte kommer hjem med en hel bærepose fyldt med medicin, hvoraf størstedelen er håndkøbsmedicin til overpris. En af vores thai venner havde halsbetændelse, og han fik simpelthen så meget medicin i form af c-vitaminer, paracetamol, hostesaft, slimløsende midler osv. osv. Så det med at gå til læge er han ikke meget for. Og set i lyset af, at der åbenbart ikke er en pind at gøre ved det, så må han bare væbne sig med tålmodighed.

Og så holde snitterne væk! Det må være uudholdeligt med kløe overalt på kroppen. Lige nu synes jeg, at han er den sejeste mand i verden! Han prøver at holde hænderne væk fra huden og lade være med at klø i det. Han går stadig i fitness centeret hver dag, selvom han ligner en, der har en alvorlig og meget smitsom sygdom. I skrivende stund er han ved at lave en ny vandhane i vores pumperum, og det foregår i Adamskostume, for det befinder han sig bedst med! Hatten af for ham den gamle seje kamel! Prognoserne for, hvornår det udslæt går væk, er mellem 3-6 dage, og i værste fald kan det vare uger! Vi håber på det første, for det andet er da ikke til at holde ud at tænke på!

Hvad så med den der byld? Tjahhh. Den har da lagt sig meget, men der er altså stadig noget hårdt inde under huden. Vi smører den jævnligt med det her salve, men guderne skal vide, om det også går i kroppen på ham og er med til at holde det der udslæt vedlige! Nu krydser vi bare fingre for, at den ikke begynder at vokse igen, for så er det en tur til lægen og få den snittet op! Og ingen penicillin!

Men som han sagde i dag: “Det sidste er værre end det første! Hellere en byld på låret end kløende udslæt fra top til tå!”

Et sølle ben og en arm…

by Janne
Liv i Thailand

Renovering af vej – Soi 94 får turen

I mandags tog de første “spadestik” til at renovere Soi 94, og det trænger vejen virkelig også til.

Soi 94 er faktisk grunden til, at vi holdt op med at cykle rundt i aftentimerne. Det var simpelthen blevet for farligt! Der er huller, som kan sluge en motorcykel og fører uden problemer, og så er der buler i vejen, som får Monrad og Rislunds “Skihop” til at blegne. Der er mange, som er kommet galt afsted på den vej. Turister, som ikke er vant til at køre på motorcykel, eller som ikke kan se forhindringerne, fordi det er mørkt. Big bikes (muskel motorcykler), som kører 80 km/timen på en vej, hvor de i virkeligheden skulle liste afsted!

Grunden til, at vejen er blevet så dårlig er, at den er lavet med asfalt, og så er der ikke noget fundament nedenunder. Det er bare nogle sten med et meget tyndt lag asfalt ovenpå, som er lagt ud manuelt og uden at blive tromlet. Så har vi jo også lige bygget en hævet jernbane, og der er kørt i hundredevis af tons jord ud og ind, og meget af den trafik har fundet sted på Soi 94. For et par år siden forsøgte de at lappe lidt oppe ved den lokale benzinstation med noget asfalt. Der gik kun et par måneder, og så var det da kørt op i buler, som man fint kunne vinde en skihop konkurrence på.

Huller og buler overalt i vejen.

Bare at gå på gaden om aftenen er en udfordring, for belysningen er ikke alverdens god, så hvis man ikke er lokalt kendt, så kan det godt give lidt udfordringer.

Men nu har man så altså besluttet sig til at bruge pengene på at ordne den vej med nye kloaker og ny belægning. Nu har vi jo erfaring i sådan et projekt, for vi fik ordnet vores lille vej for et par år siden. Det var et forfærdeligt mareridt med larm, mudder og parkering pænt langt væk i månedsvis. Læs mere om det her. Det kom nu alligevel bag på mig, at projektet på Soi 94 er berammet til at vare i 7 måneder. Vi snakker om 500 meter vej??!! Og så har de så lige valgt et fantastisk tidspunkt. Lige nu er det den lille højsæson med turister fra Europa, og så napper vi lige den store højsæson med. Slut på projektet bliver (måske) 4. februar 2025.

Vi har virkelig ondt af de forretningsdrivende på Soi 94. Alle kan jo fint blive enige om, at det er meget nødvendigt at få ordnet den vej, men hvorfor i alverden skal det lige foregå hen over regnsæsonen (med masser af mudder) og så tage højsæsonen med?? Nå, men kommunen ved vel, hvad de gør (?). I det mindste kan vi se, at de ikke gør som her, hvor de gravede alt op og efterlod mudder og vand op til knæene i en måned, uden at der skete en pind. På 94 tager de det i mindre etaper, og får det hele dækket nogenlunde til igen. Vores ølmand har sin forretning midt på Soi 94, og han er fortrøstningsfuld og mener ikke, at det kommer til at skade ham. Vi håber bare, at han har ret!

Arbejdet er delt op i to etaper, så kun en del af 94 er spærret af.

En bekymring for os er, at vi får gæster far Danmark her i november, fordi jeg runder et skarpt hjørne. Vi kan ikke huse alle, så de fleste skal bo på Amara Hotel, som er et rigtig hyggeligt sted med nogle fine, nyrenoverede værelser til en overkommelig pris. Jeg vil jo gerne give min familie og vores venner det bedste, men måske skal vi ud og købe gummistøvler til hele banden, så de kan komme ud og ind af hotellet. For at det så ikke skal være løgn, så starter selve hotellet renovering af nogle af værelserne i begyndelsen af september, og guderne skal vide, hvor langt de når med det byggeri inden november. Typisk Thailand – her sker altid noget.

Her er vejen ud for Amara Hotel. Spændende at se, hvordan der ser ud i november

Men sådan er det jo nok at bo i et område, der er i stærk udvikling. Vi er mega glade for, at vi valgte at bo i det her område, for der sker altid noget, og vi er tæt på det meste – strand, natteliv, restauranter, indkøbsmuligheder og hospitaler. Det er jo også sjovt at køre ud og så se, at der hvor der var en bar i går, er de nu ved at renovere det til noget helt andet. Eller så gik det byggeri i stå, og nu er de ved at fylde et vandhul op. Der er fuld knald på her i området, som er ved at tage over for det gamle centrum i Binthabaht (huslejerne der er skyhøje). Men det giver så også et pres på infrastrukturen, så vi må jo leve med, at der skal laves kloaker, veje, ny elforsyning (tick – det er også overstået her, men det holdt hårdt) og mange flere tiltag. Vi er dog stadig i “landzone”, for vi skal altså ikke mange hundrede meter væk, før der går køer på marken, og der virkelig er lokal kolorit, som man kun kan ønske sig.

Når så den nye Soi 94 står superfin og glat engang næste år, hvad sker der så? Ja, så kan de jo køre dødstærkt ned ad en dejlig ny vej, og det vil de sikkert gøre, hvis ikke der kommer bump på vejen. Og så er vi jo egentlig lige vidt. Dårlig asfalt = bump (og huller) – god beton = bump….

Men det bliver godt, og måske skal vi have støvet cyklerne af i stedet for at køre på “raketten”, som vi kalder vores lille elscooter.

Vil man følge med i arbejdet, kan man kigge her på Hua Hin Today på Facebook.

 

Liv i Thailand

Ændring i indkøbsvaner

Jeg har for nogle uger siden ændret mine indkøbsvaner markant, og det ser ud til at fungere fint.

Før jeg flyttede til Thailand, havde jeg en ide om, at jeg skulle tøffe ind på det lokale morgenmarked og købe friske varer hver eller hveranden dag. Jeg skulle stoppe med at lave madplaner og så lave mad ud fra, hvad der er tilgængeligt på markedet. Efter første besøg på vores lokale marked “Chad Chai”, hvor der var alt for trangt, der var vand og fiskeskæl på størrele med en 10 baht over det hele, folk kørte derinde på motorcykler, og vi blev snydt så vandet drev – ja, så lagde jeg låg på det projekt og begyndte at handle “one stop shopping”. Det passer så ikke helt, men jeg kunne da få 80-90% af vores forbrug i Makro, som svarer til Inco i Danmark (hvis de stadig findes).

Jeg har så handlet der i 5-6 år og suppleret med varer fra Europa og resten af verden fra andre butikker i nærheden. I starten handlede vi også drikkevarer der, men efter at jeg en dag fik forfrysninger af at gå og vente på, at de skulle åbne for alkoholsalget kl. 11, så vi kunne købe et par kasser øl, lagde vi ølindkøbet ned til den lokale ølmand.

Makro har mange gode ting, for de leverer jo til forskellige restauranter i byen. Derfor er der et rimeligt udvalg af mexikanske, koreanske, japanske, italienske og varer fra flere andre etniske køkkener. Jeg har nydt godt af rigtige majstortillas, som de fås i Mexico, og jeg har kunnet købe indiske krydderier til gode priser.

Men på det seneste er de begyndt at “luse ud” i sortimentet, så der forsvandt feks. vores favorit bacon. Makro i Hua Hin må også have noget af en torsk som disponent. For noget tid kunne vi ikke købe flåede tomater andet end i 3 kg dåser…. Det er da ikke lige det, man behøver at gå ned på! Så havde de ingen olivenolie… Og i flere uger havde de ingen cherrytomater, selvom de normalt har 8-10 forskellige slags. Sidste efterår havde vi mælkekrise! Makro havde fyldt hele mælkekøleren, som er vel 3-4 meter lang med en lang række af appelsinjuice! Det skal siges, at det var svært at skaffe mælk alle steder, og vi måtte bare tage, hvad vi kunne få. Men med en mand, der drikker 5-6 krus kaffe med mælk om dagen, så var der lige lidt forsyningsarbejde.

CP Group

Makro er ejet af CP Group, som er et af de største konglomerater i Thailand. De sidder på ca. 60% af detailmarkedet, og der sidder de godt! Den anden store gruppe er Central Group, og de ejer de store Central shopping centre i Bangkok + Tops, som også er detailhandlen.

CP Group ejer også 7-11, hvor enhver thai med respekt for sig selv kommer mindst 1 – 3 gange om ugen. Det specielle ved CP Group er, at de har hele forsyningskæden inden for fødevareproduktioner. De ejer feks. store grise- og hønsefarme, landbrugsfarme med grønsager, så de selv kan producere under deres eget brand “Aro”. De ejer fabrikker, der producerer dyrefoder, og de har rejefarme, plastikfabrikker – ja, you name it!

Der er ingen priskonkurrence på fødevarer i Thailand. En liter mælk koster det, en liter mælk koster. Det skyldes blandt andet, at prisen for en del produkter er fastsat som en maksimumpris af regeringen. Men det skyldes nok også, at der simpelthen ikke er nogen konkurrence. Tager man som dansker et tilbudsblad fra Makro, bliver man meget skuffet. Kæmpe tilbud i denne uge – toiletpapir fra Aro, førpris 189 baht for 10 ruller – i denne uge kun 188 baht! Eller køb 5 pakker og få dem til 187 baht.

Førhen syntes jeg, at kvaliteten af varerne i Aro brand var nogenlunde okay. Men den er altså gået markant ned, og det er der mange andre end mig, der mener.

Den sidste pind i ligkisten

For mig blev sidste “pind i ligkisten” deres forårsløg. Førhen kunne man købe store flotte forårsløg med frisk og stor top (den klipper jeg af og bruger som purløg) til 19 baht. Så skiftede de til Aro brand, og så har de åbenbart brugt stråforkorter, for de var 15 cm. kortere, med gule blade, og så kostede de skam 23 baht. Det var ikke så meget de 4 baht, men mere princippet i det, og så en øv oplevelse af, at vi ikke mere kunne få “purløg” på vores æggemad!

Jeg var også træt af, at der ofte lugtede meget skidt i deres kødafdeling (de dage skulle jeg så ikke lige købe kød). De havde ikke vores cola i 3 måneder, hvorefter den pludselig dukkede op igen. Jeg kan nævne mange ting, og min veninde og jeg var ret enige om, at de godt nok er faldet af på den.

Ny stil

Jeg besluttede mig så for, at jeg ville forsøge at få lavet en Makro konto online. Vi skal nemlig stadig bruge toiletpapir, blegselleri (som man ikke kan få på markedet), æg (hvor jeg har fundet et mærke, hvor hviden ikke er tynd som vand og blommen fiser rundt indeni), håndsæbe og nogle andre ting. Man skal købe for 1000 baht, og så er der fri levering. What’s not to like? Jeg kunne slet ikke hitte ud af at sætte den konto op, for det hele er på thai, indtil man har sin konto og kan ændre den til engelsk. Jeg fik vores ven til at hjælpe mig en dag, hvor han var her for at undervise os i thai. Det gik fint (selvom det må være thai logik, for jeg fattede overhovedet ikke, hvordan han kunne finde af det!).

Et par dage senere bestilte jeg for første gang, og det fungerede bare perfekt. De kørte lige til døren, de bar varerne helt ind i mit køkken og checkede listen, mens jeg kiggede på. Jeg betalte ved at scanne en QR kode, og så var det ellers bare at lægge på plads.

Så er der grønsagerne og kødet. Kødet behøver jeg ikke at tænke på foreløbigt, for jeg har en halvstor kummefryser med alt hvad hjertet begærer inden for kød, og vi er på nedsparing lige nu, så vi kan fylde op med friske forsyninger senere. Grønsagerne er en anden sag. Vi spiser rigtig mange grønsager i vores husholdning, og det er meget sjældent, at vi får et måltid uden noget grønt. Vi spiser rå grønsager til vores rugbrødsmad om morgenen, og vi får også grønt til aftensmad. Men det er jo lige det, som sådan et morgenmarked kan. Jeg har hørt, at grønsagerne på morgenmarkedet kommer fra nogle kooperativer nord for Hua Hin. Det er da en sympatisk tanke i sig selv. Økologi og den slags er næsten ikke eksisterende i Thailand, men jeg har den holdning, at grønsager med lidt gift på er bedre end ingen grønsager.

Nu har jeg fundet to boder, hvor de har næsten alt i grønsager, som jeg skal bruge til en uges tid, og de er begyndt at kunne genkende os. Der ryger nogle gange lige en gratis ting med, når de kan genkende en. Hende mit første valg er godt nok en sur mokke, som ikke er til at slå et smil af, men det må vi så leve med. Hendes grønsager er rigtig fine, og så er “portionerne” meget mindre end i Makro, så jeg ikke behøver at smide noget væk. (Selvom jeg ikke smed meget væk. Jeg kastede alt det kedelige op i en gryde og kogte det af til grønsagssuppe).

En sidegevinst er, at det nu er blevet nemt at købe fisk. Vi er ikke særlig erfarne med fisk, men jeg vil egentlig gerne spise fisk en gang om ugen. Jeg gider bare ikke at skulle ud og køre og bøvle ind på et marked for at købe en enkelt fisk. Nu er vi der jo alligevel, og så prøver vi til med svingende held. Jeg er begyndt at lave fisk med thai tilbehør, og det går nemmere, end når jeg skal finde på noget “dansk” (udover paneret fisk med persillesovs).

Her er min “fangst” fra i morges. Der er grønsager og frugt for 355 baht – det svarer til ca. 65 kr. Der er nok til en uge til os. Alle grønsager og krydderurter er nu rengjort og ligger i plasticboxe i køleskabet klar til brug.

Grønsager og frugt til en uges tid

Fisken vi købte kostede 120 baht – altså godt 20 kr.

Der var ikke så stort et udvalg af fisk i dag. Det skyldes sikkert helligdagene og den lange weekend.

Ekstra sidegevinst

En ekstra sidegevinst er, at vi har fundet en lille morgenmadsrestaurant helt tæt på markedet. Her er der masser af liv og masser at sidde og se på. De laver en rigtig god morgenmad til ingen penge. En såkaldt “morgenmadspande” med to spejlæg, 3 forskellige slags pølse og lidt skinke + smørstegt toast for den formidable sum af 69 baht. Engelsk morgenmad 89 baht. Ejerne er supersøde, og de snakker også engelsk. Jeg kan desværre ikke vise et billede af det, for de havde lukket i dag pga. religiøs helligdag. Den hedder Baan Ma og kan findes på Google Maps.

Ekstra, ekstra sidegevinst.

Jeg kommer hjem med en hulens masse plasticposer, som jeg kan genbruge, hvis de er rene, og bruge til affald, hvis de ikke er rene.

Pudser glorien

Jeg aner ikke, hvad de enkelte grønsager koster på markedet, for der er ingen priser på. Men jeg har et par gange vejet det hele op og sammenlignet med priserne på Makros hjemmeside. Der er mellem 20 og 30% at spare, så jeg klager ikke.

Jeg pudser min glorie, og jeg glæder mig over denne win-win situation. Jeg har det godt med at støtte lokale bønder i stedet for de totalt super overrige i CP Group. Hvis sælgerne på markedet da ellers ikke kører ud i Makro og henter varerne…..

Foran markedet kan man også blive velsignet af en munk. Han her chantede lidt for ejeren af madvognen, imod at han fik lidt mad.

Munkene går rundt og morgenen og får mad. Giveren får så en en lille bøn.