Dødemandsknappen er den der knap, som feks. togførere holde nede hele tiden for at bekræfte, at de stadig er i live og ikke er ved at få et ildebefindende.
Sådan en knap har man også, når man bor i udlandet i et land, som ikke udveksler oplysninger med Danmark om dødsfald. Altså hvis man modtager offentlige ydelser. Ellers er Danmark helt ligeglad med, om man er død eller levende. Denne dødemandsknap blev indført for udenlandsdanskere for en del år siden efter en skandale, hvor det viste sig, at man udbetalte pension til personer, der havde været døde i månedsvis. Den hedder også en Leveattest.
Derfor er det jo forståeligt nok, at man skal trykke på knappen en gang om året. Man får besked i sin e-boks eller digital post om, at man skal trykke på knappen. Typisk i maj måned, men under Covid var der uregelmæssigheder omkring timingen.
Skulle det så ske, at man overser sin besked eller glemmer at trykke på knappen i Borger.dk, hvad sker der så? Ja, nu kender jeg en person, som har præsteret at glemme det, og det blev en dyr affære for ham. Han havde simpelthen overset beskeden med krav om leveattest i sin E-boks.
Man får ikke nogen rykker eller påmindelse fra Udbetaling Danmark. Når fristen er overskredet, så sender de (samt PFA) en besked om, at nu er udbetalingen standset. Udbetalingen af pension (eller andre ydelser) fortsætter først fra den 1. i måneden efter, at man har trykket på knappen. Det vil sige, at hvis man omgående trykker på den famøse knap og giver dem besked, så har man alligevel mistet en måneds pension. Overser man det i nogle måneder, ja så kan det blive meget, meget dyrt. Man kan nemlig ikke få pengene tilbage fra Udbetaling Danmark. Det skal dog siges, at PFA betales tilbage, for det er jo trodsalt ens egne penge, som de forvalter.
Men sociale ydelser som feks. folkepension bliver simpelthen konfiskeret af Udbetaling Danmark (PFA), eller også ryger de tilbage i statskassen. Penge som man har optjent, og som man har ret til ifølge lovgivningen.
Vil man læse mere om dette, kan man læse på dette link. På den hjemmeside er der også nogle grelle eksempler på, hvordan folk kan komme i klemme på grund af sygdom feks. Man mener, at staten indkasserer omkring 25 millioner kroner om året på dette, og jeg må sige, at jeg er rystet over, at det overhovedet kan lade sig gøre.
Jeg kan godt følge, at det er svært at følge med i sin E-boks. Jeg får feks. omkring 4 meddelser om året i boksen, og det kniber gevaldigt med at holde en rutine med at kigge der. Jeg har ingen skattepligtig indkomst i Danmark, så jeg er “ægte” udenlandsdansker, indtil jeg kan få min pension og skal betale skat af den i Danmark. Så ændres min status til delvist skattepligtig, og så er jeg pludselig interessant igen. Ud af de tre meddelelser, jeg har fået i min E-boks i år, at er to af dem beskeder omkring danske pengesedler, der udgår. Ja, undskyld, men “I couldn’t care less!”.
Der er mange formaliteter ved at bo i udlandet. Her i Thailand er der masser af krav om dokumentation og rigtig meget papirkram. Det er ikke som i Danmark, hvor man kan ordne rigtig meget online. Vi skal feks. melde os på immigrationskontoret hver 90 dage, for at få et stykke papir sat ind i passet med vores adresse. Man kan godt gøre det online, men nogle gange virker det, og nogle gange gør det ikke, og vi tager ingen chancer, når det gælder vores visum. Fra næste år skal vi også til at rode med skat, og det bliver spændende at se, hvordan det bliver håndteret. Førhen var det sådan, at man ikke blev beskattet af penge, der blev taget ind i landet, og som var tjent i året/årene før. Fra 1. januar skal man betale skat af alt, men man kan så få nedslag for den skat, man har betalt i et andet land, hvis der er en dobbeltbeskatningsaftale. Det har Danmark med Thailand, men vores lille lokale skattekontor skal nu have styr over aftaler med potentielt over 60 forskellige lande.
Men Danmark kan altså også! Jeg har lidt aktier i Danmark, og de giver en smule udbytte. Da jeg ikke er skattepligtig i Danmark, skulle jeg så teoretisk set ikke betale udbytteskat. Men på grund af den store skandale for nogle år siden, så trækkes udbytteskatten automatisk, og så kan man kræve dem tilbage. Man skal udfylde et meget omstændeligt skema på skat.dk, selvom de jo allerede har alle oplysningerne! Det gjorde jeg så i begyndelsen af oktober sidste år. Jeg samlede nogle år sammen, for beløbene var ikke særlig store. For en måned siden rykkede jeg for svar, selvom der stod, at det kunne tage op til 18 måneder for sagsbehandling. Skat kom tilbage og meddelte, at det kunne tage op til et år mere. Altså 2 års behandlingstid for en lillebitte simpel sag og et latterligt lille beløb. Da jeg lavede det samme for ca. 3 år siden, kom de efter et halvt år tilbage med nogle spørgsmål. Da jeg ikke kunne bevise, at jeg havde betalt skat af beløbet i Thailand (fordi beløbet er langt under grænsen for overhovedet at betale skat her), så konfiskerede de lige 10%!
Det betyder så bare, at nu er jeg millimeterdemokrat, og jeg skal dælme kradse hver eneste øre ud af dem. Det er jo MINE penge, som de sidder på i årevis. Så udfylder jeg bare endnu flere skemaer og giver dem endnu mere åndssvagt arbejde!
En anden sag: Min husbond har mistet sit danske kørekort pga. alder, fordi vi bor i udlandet. Havde vi boet i Danmark, skulle han bare søge om et nyt kort uden lægeerklæring eller noget. Men fordi vi bor i udlandet, skal han møde op på borgerservice (i hvilken by??). Tak Danmark! Heldigvis har han da et thai kørekort, som også gælder i Danmark i 3 måneder, hvis vi skulle forvilde os dertil engang.
Alt det her beviser bare, at mange ting holder op med at være nemme, når man bor i udlandet. Mange ting er ret automatiske i Danmark, men når man bor i et andet land (specielt udenfor EU), og man ikke helt har klippet navlestrengen (feks. folkepension – selvom vi her i Thailand kun kan få grundbeløbet og for mit vedkommende en brøkpension, fordi jeg ikke har boet længe nok i Danmark) – ja, så skal man altså ikke regne med automatik og man mister også mange rettigheder.
Dertil kommer, at man skal holde tungen lige i munden. Når man er på permanent ferie, så kan der nemt smutte en ting eller to, hvis man ikke er meget systematisk.
PS. Jeg havde ikke lige noget billede, der passede til temaet i dag. Derfor får I ovenstående foto af vores aftensmad for et par uger siden. Min egen lille kreation over den klassiske thailandske ret med feks. kylling eller gris: Pad Gaprao med kyllingehjerter. Gaprao er en slags basilikum, og den er vi beriget med i stor stil, for vi har en selvsået stor busk og masser af aflæggere i flisefugerne bagved huset. Når der luges, står den på Pad Gaprao. Smagen af gaprao er meget speciel, men det smager bare godt. Klassisk tilbehør i form af rå grønne bønner og hvidkål (som er mere som spidskål her).
God Søndag!