Der er i øjeblikket en masse snak om den dårlige luft i Thailand og det med rigtig god grund.
Jeg har før skrevet om vores skraldeproblemer her, og de er ikke blevet mindre siden da. Der er skrald alle vegne i denne by, og tingene falder bare ud af hænderne på folk. Børn bliver opdraget til bare at smide deres bæger fra en sød læskedrik (som de også drikker alt for meget af) eller bakken med en rest pad thai i vejkanten. Det er meget trist.
Men skrald kan jo også brændes af! Da jeg var barn, brændte vi køkkenskrald (alt det, der ikke kunne ædes af grise og høns) bagved huset i en bunke. Plasticposer, gamle aviser, uddateret tøj – ja nærmest alting. Men dengang fik vi ikke mad i styrofoam bakker 4 gange om dagen eller rendte og babbede i en termokop med 1 liter iskaffe hele dagen. Vi fyrede også op i brændeovnen, men vi brændte jo ikke gamle madrasser og malede døre. Vi brændte jo faktisk også halmstubbe af på markerne, og det kunne godt være en kras omgang, men det blev altså forbudt i Danmark i 1991. Det er næsten 35 år siden! Her har vi samme problem i 2025 – det er bare med sukkerrør.
Sukkerrør i Thailand
Thailand er en af verdens største eksportører af sukker. Her dyrkes ikke roer men sukkerrør, og Thailands eksport udgør omkring 15-20% af verdens sukkerforbrug. Man kan høste sukkerrør friske, men det kræver, at man bruger en maskine, som fjerne top og blade, så man står tilbage med selve stammen, hvoraf sukkeret udvindes. Man kan derfor spare en masse penge ved simpelthen at lade de modne planter tørre ud og så brænde sin sukkerrørsmark af, for så er arbejdet med top og blade ordnet. Det koster kun en tændstik eller to! Problemet er bare, at man på godt dansk p…..r i sin egen rede og sørger for, at rigtig mange mennesker får respiratoriske sygdomme.
Luftkvaliteten på denne tid af året – som vi kalder den tørre tid, eller den kolde tid – er helt til rotterne. Så er der mange som med et dansk tankesæt tænker: “Jamen, det er vel værst i byerne?” og “ude ved havet er det vel ikke så slemt”. Glem det! Der brændes af ALLE steder. Det er klart at sukkerrørsmarkerne ligger ude på landet, og det giver ligesom sig selv. Men så er der specifikt for Hua Hin et utal af golfbaner i området. De har jo gemt alt deres haveaffald til den tørre tid, så de kan komme til at brænde det af. Det er uanede mængder, og mange steder brænder de det af om natten for at undgå at blive anmeldt til myndighederne. Kører man rundt efter mørkets frembrud, kan man se flammer og lugte røg alle vegne. Både i byen og på landet!
I Thailand er det sådan lidt en folkesport at pege fingre. Hvis noget går galt, så er det ihvertfald ikke MIN skyld. Den holdning går igen helt fra små børn til granvoksne politikere! Derfor siger man også her, at alt luftforurening kommer fra Myanmar og Cambodia, fordi de er mindre udviklede en Thailand og derfor er nødt til at brænde markerne af. Når man så bare skal gå udenfor og sniffe lidt i luften, så kan man jo godt regne ud, at den røg, man kan lugte, ikke lige er fløjet over fra Cambodia på den anden side af golfen. Og hvis noget af det rent faktisk kommer derfra, så er det jo ikke nemt at lægge pres på sine naboer, hvis man selv brænder af!
Mange her presser på for at regeringen skal give støtte til bønderne, så de kan få maskiner til at høste sukkerrørsplanterne friske. Men som så mange andre steder i verden, så ligger problemet nok lidt et andet sted. Ham bondemanden med marken med sukkerrør kan kun lige tjene penge nok til at holde skruen i vandet på sin familie, mens dem der opkøber, forarbejder og sælger råsukker tjener kasse. Groft sagt sidder 4 konglomerater på 50 % af markedet. De burde presses til at tage ansvar for produktionen og hjælpe bønderne til at omlægge høsten af sukkerrør. Men de rige rører man ikke ved i Thailand. Det er der masser af eksempler på. Regeringen har lavet kvoter, så det ligger fast, hvor meget af produktionen, der må komme fra afbrændte marker, men hvordan kontrollerer de lige det? Der har også været sager omkring sukkerproduktionen i Thailand, som feks. Brasilien der påstår, at Thailand sælger sukker på indenrigs markedet til overpris, så de kan finansiere at sælge eksport sukker til under markedspris.
Men alt det her gør, at vi alle går rundt i rigtig usund udeluft. Egentlig burde vi sidde inde med vores luftrenser (som vi installerede i vores soveværelse for nogle år siden), ikke gå ud uden partikelmaske, og da slet ikke træne i det fri, som vi jo gør. På denne årstid er det køligt, og luften burde være klar og frisk, men i stedet sørger vi for, at mere end 30.000 mennesker om året, får problemer med luftvejene (og det er kun de tilfælde, der registreres).
Selvfølgelig er der også forurening fra industri, ældgamle busser og lastbiler, gadekøkkener, lossepladser og meget andet, men denne tid af året er helt i top, hvad angår dårlig luft.
I dag havde vi besøg af vores ven Rae. Han har røget i 50 år og har KOL og bronkitis. Han holdt op med at ryge for et par år siden, men det var nok en postgang for sent. Han klarer sig okay med sin medicin det meste af året, men på denne tid af året går han helt ned. Min husbond og Rae spiller lidt sammen for hyggens skyld, men det er helt udelukket på denne tid af året. Rae kom en tur på intensiv på Bangkok Hospital her i Hua Hin, da han ikke kunne få vejret, hvor de pumpede ham fuld af antibiotika og andet skrammel i næsten 2 uger. Han kom så bare hjem med en håndfuld bivirkninger fra medicinen, men luften var jo den samme.
Rae kan ikke være udenfor, som det er lige nu. Han bliver meget, meget syg. Den stakkels mand er meget socialt anlagt, og han er ved at gå banan af at sidde derhjemme. Så når han kommer her, lukker vi huset til og starter en luftrenser i god tid, så han kan holde til at trække vejret. Han og hans kone er nok tvunget til at flytte til et andet land, for hvis han er uheldig, så kommer denne her luftforurening til at tage ham af dage.
Det er også rigtig, rigtig sørgeligt, at Thailand sviner luften til i både land og by lige i højsæsonen for turister, for det kommer helt sikkert til at få konsekvenser for turismen på sigt. Ingen vil tage på ferie et sted, hvor man risikerer at få en luftvejssygdom med hjem i bagagen. Og da turisme udgør mere end 30% af landets BNP, så ville jeg som politiker nok lige komme lidt op på lakridserne. De snakker ofte om “kvalitetsturister” og “rige turister”, men hvis man skal sidde inde og går med maske ude i sin ferie, så kan det måske være mere spændende andre steder i verden.
Som mange af de fastboende siger her: “Det har været sådan i mange år, og det ændrer sig nok ikke”. Nej, det er nok rigtigt. Vi hører politikerne ævle løs om det lige i sæsonen, men så sker der så heller ikke mere. Ligesom med problemerne med manglende drikkevand og oversvømmelser på andre tider af året.
Jeg krydser fingre til borgmestervalget den 1. februar (hvor der iøvrigt er alkoholforbud), så vi måske kan få en borgmester, der i det mindste gør noget lokalt. Det er da en start! For i går så jeg billeder fra Soi 112, hvor de bare futtede et eller andet kæmpestort af der røg helt vildt. Lige ind i et boligkvarter!
God Søndag!
PS. Billedet øverst viser bjergene tæt på vores hus. De burde stå knivskarpt på denne tid af året…..