Den sidste uges tid har godt nok været kaotisk. Nogle gange går alting bare helt banan, og det eneste man kan gøre er at flyde med strømmen.
En tur til Bangkok med en stor øjenoperation til gemalen i sidste uge. Det er gået fint med øjet efter selve operationen, men han må kun kigge nedad og skal sove på maven. Han ligner en, der har været oppe at slås med et næsten lukket øje og en stor blå plamage under øjet. Jeg skal lege sygeplejerske, og der er altså ikke gået nogen Florence Nightingale tabt i mig. 3 forskellige slags øjendråber 4 gange om dagen, og så var der også lige 3 slags piller de første dage. Det er ikke nemt at vaske hår, når man ikke må få hovedet bagover (ansigtet opad) og absolut ikke må få vand i øjet. Så hvis man så os to “akrobater” i brusekaninen, ville det sikkert være et godt grin! I skrivende stund er han på vej til Bangkok til kontrol. Jeg må blive hjemme og “passe håndværkere”, for her sker rigtig meget i disse dage.
Forsikringen har vi stadig ikke hørt noget fra, på trods af at jeg har ringet til dem 3 gange. Det har kostet en formue, for jeg skal ringe til Skotland – og så skal jeg høre en flere minutter lang smøre om Covid-19 og hvad jeg kan finde på deres hjemmeside. Det er SÅ irriterende. Jeg lå vågen forleden nat og tænkte på, hvad der ville ske, hvis en af os bliver akut syg. Feks. en hjerneblødning eller hjertestop. Hvis ikke vi kan hæve nok penge på kreditkortene, så risikerer vi jo at hospitalet ikke vil gøre noget. Det spurgte jeg så Cigna om. Jeg fik beskeden, at de nok skulle godkende en sag inden for 24 timer. Jamen, så er jeg jo død, sagde jeg. I nødstilfælde kunne de så gøre det inden for 6 timer – jamen, så er jeg jo bare død i lidt kortere tid…. Jamen så må sygehuset ringe til Cigna og få godkendelse. Så spurgte jeg, om sygehuset har et andet nummer, for en thai der ringer op til hele den lange smøre (og så med skotsk accent), smider da røret på, inden de kommer til at trykke 2 for dit og 3 for dat. Så blev ham Cigna medarbejderen godt nok sur. Og det gjorde jeg også! Heldigvis slap mine 400 baht på telefonen op midt i det hele, og så tog jeg mig en kold øl at hidse mig ned på!
Policen hos Cigna udløber i december, og vi kommer godt nok til at overveje, hvad vi så gør. Lige nu vil vi bare gerne have dækket den operation, for det var godt nok dyrt.
Vi blev faktisk også lidt eksistentialistiske forleden dag. En velkendt dansk mand her i Hua Hin, Sven Dokkedal, døde ved en ulykke i torsdags. Han kom kørende på sin motorcykel med sidevogn og blev påkørt bagfra af en minibus. Sven var tourguide her i området, og han har taget rigtig mange danskere med på tur til de seværdigheder der findes tæt på og også lidt længere væk. Selvom vi kun kendte ham lidt, var vi begge ret chokerede over det. Det viser bare, hvor hurtigt lyset kan slukkes, når man mindst forventer det! Hvil i fred Sven!
Og så er der renoveringsprojektet her i huset. På nogle fronter går det helt fint, men som det næsten altid er med sådan noget, så kommer man til nogle bump, man skal over. De bump kan så være større eller mindre. Vi har en pænt stor overdækket terrasse, som havde røde og hvide fliser i forskellige mønstre, som ikke gav ret meget mening. Ihvertfald ikke med vores møbler. Og så var de mega glatte, så man altid skulle gå som om man havde en fuld ble, når man havde våde fødder. Vi fandt nogle fine 60 x 60 fliser, men da fliselæggeren havde lagt omkring 40 af dem, så opdagede vi, at det lå fuldstændig ujævnt og med mange kanter og store niveauforskelle. Ved nærmere eftersyn kunne vi se, at de fliser var støbt lidt ligesom en Pringle chips. Lagde man dem med den glaserede side nedad på et jævnt underlag, kunne de simpelthen snurre rundt.
Vi ventede i 5 dage på, at forretningen skulle komme ud og kigge, og da de så endelig kom (også en time forsinket), viste det sig at være nogle teenagere, som bare havde fået besked på at sige, at vi skulle have 2-3mm fuge mellem fliserne. Det stod der ikke noget om på pakkerne, og iøvrigt ville det heller ikke hjælpe på en niveauforskel på 2mm midt på flisen og 0 ude ved kanten. Hvis der skulle komme en overordnet fra forretningen, skulle vi vente i 10 dage. Jeg bad håndværkerne rykke dem af igen, og forklarede de unge mennesker fra flisebutikken, at hvis vi ikke finder en ordning på sagen, så vi får pengene tilbage, så kommer jeg ud og smider fliserne i deres indgangsparti. Heldigvis fandt vi nogle fine nye fliser, og de er af en ordentlig kvalitet. De er ved at blive lagt på nu, og så må vi jo diskutere om det andet bagefter. Fliselæggeren har brugt 1 1/2 dag på at tage fliserne op og fjerne fliselimen. Desværre havde han brugt den dyreste og bedste fliselim i guldversionen, og den bliver hård som sten. Det har været en sej omgang for ham – og hans faglige stolthed fik vist også et knæk. Til gengæld har han nu nye fliser til soveværelset derhjemme – “der er der alligevel ikke nogen der ser det”, sagde han. Nu skrider det så fremad, og de bliver nok færdige i løbet af i morgen eller overmorgen.
Vi har også fået malet en masse udendørs træværk – blandt andet 14 trælamper, som skulle repareres og males. Og billedet ovenfor er fra vores badeværelse, hvor møblet er ved at blive renoveret. Alle vores badeværelser indenfor har et lignende møbel i træfiner. De bærer alle præg af “The Thai Way” at vaske gulv på. Man smider bare vand ud over hele gulvet og tværer rundt i det. Eller man kan jo også bruge numsebruseren! De har lavet det SÅ fint i to af badeværelserne hvor det var værst, og i morgen kommer de og maler. Snedkeren har aldrig gået i skole, fortalte Natta, vores bygmester. Alligevel kan han lave 3D måltegninger, og så er han en formidabel håndværker.
Når vi så kommer til den mindre morsomme side af festen, så har vi også haft et par ture, hvor man er lige ved bare at lukke sig inde i et rum og ikke komme ud igen! Feks. skulle de ordne en vindueskarm i vores walk-in, og det foregik med en rundsav. Ingen tænkte på lige at sætte et stykke tape for sprækkerne i vores klædeskabe…… Alt tøj brunt, men træstøv kunne jeg teoretisk også godt støvsuge af. Dagen efter skulle muren ved karmen også ordnes, og inden vi så os om, var tøjet i skabet ikke kun brunt men nu også hvidt. Inklusive alle mulige tasker, sengetøj, håndklæder, sko, regnfrakker og en masse andre ting…..
De har malet loft i vores thai køkken to gange – men det skal have tre gange. Men så gik de i gang med vores depot. De malede loft og vægge der men ikke døre og vinduer. Vi troede, det var fordi de ville vente, til de skulle male med alkyd i soveværelset. Vi var nødt til at flytte vores soveværelse og badeværelsesting ind i depotet (og det fra depotet er proppet ind i et værelse), og så begyndte de at lave gipsarbejde og male vægge og lofter i soveværelset. Da de var færdige med det, kom de glædestrålende mandag morgen og sagde, at nu ville de i gang med at male loft i stuen. Aj, så måtte jeg godt nok lige forklare dem, at jeg kender alt til 80/20 reglen (80% færdig og de sidste 20% holder hårdt). Så de sidste dage har de malet døre og vinduer. I depotet har de også slebet dørene fint af – lige op i alle sagerne fra sove- og badeværelset. Altså….. Men jeg kan nærmest kun grine af det, for jeg skal jo ikke noget, og så er det jo rart at have et rengøringsprojekt på en 2-3 måneder bagefter. Her er simpelthen støv overalt…..
I dag var maleren så. Han skal male hele huset udenpå, og det kommer til at tage en måneds tid. Bare at få stilladser op er en udfordring, for der er bygget thai køkken og værksted på to af siderne af huset. Helt uden til naboens plankeværk – nærmest ud OVER hans plankeværk. Men at få malet udvendigt er “piece of cake” for privatlivets fred i forhold til at have 8-10 mennesker løbende ind og ud hele dagen – 6 dage om ugen – og nogle gange 7…..
Derfor er det godt at have en blog. Så kan man med god samvittighed gå ind for sig selv og skrive lidt, mens håndværkerne hamrer og banker over det hele. I morgen skal gemalen som sagt undersøges på Rutnin Eye Hospital, og så håber vi, at lægen er tilfreds med ham, så vi snart kan komme lidt hen på baren i vejkrydset og glo på trafik!