Gasolin fans kender helt sikkert sangen “Se din by fra tårnets top”, som er en kærlighedssang til København. Jeg har i denne uge været i fugleperspektiv i Hua Hin, og det har været lidt af en oplevelse.
Jeg har først på ugen prøvet at bo nogle nætter på et nyt hotel lige i nærheden af Soi 94, som hedder Seamira. Vi kører tit forbi, og jeg troede, at det var sådan noget condo noget. Jeg troede også, at det var et af de steder, hvor front og reception ser rigtig godt ud, men hvor værelserne/lejlighederne er totalt skrabede. Jeg skal da lige love for, at jeg måtte ændre holdning til det. Mit værelse kostede 1650 baht pr. nat med morgenmad, og jeg havde såmænd ikke de store forventninger til det. Det billigste værelse kostede 1200 baht, men jeg ville gerne give lidt ekstra for at have en lille køkkenniche og en lidt større terrasse.
Hotellet viste sig at være rigtig fint. Der er mange dejlige detaljer overalt, og selv om det er en smule upersonligt med 176 værelser, så er der mange sjove detaljer over det hele. Jeg fik desværre ikke fotograferet mit værelse, før jeg eksploderede min taske ud i det hele og fik rodet sengen til. Men man kan checke værelserne ud på hotellets hjemmeside her. Mit værelse nr. 627 var stort og fint, og der var et bette køkken med kogeplader og køleskab. Stort badeværelse med alt, hvad man har brug for, rengøring hveranden dag (det passede mig fint, så jeg ikke skulle “forsvinde” hver dag, mens der blev gjort rent).
Det bedste var dog altanen, hvor jeg havde en fantastisk udsigt. Jeg er dog sikker på at udsigten en eller to etager længere oppe var endnu flottere. Her er nogle billeder fra udsigten. Billedet øverst oppe er et panoramabillede genereret af min Vivo telefon.
Selvom jeg havde nogle ting at ordne, så endte det med, at jeg ikke var til at drive væk fra den altan. Også min bedre halvdel var vildt betaget af at finde kendte steder i området. For mit vedkommende endte det med en solskoldning, for selvom jeg sad i skyggen, så var der alligevel lys nok til at få mig til at ligne en kogt krebs! Vi bruger aldrig solcreme, for det bedste er jo bare at holde sig i skyggen, til solen ikke er så stærk sidst på eftermiddagen. Vi har jo ikke brug for at komme hjem med en feriebruning, så til tider er jeg lige så hvid, som da jeg boede i Danmark. Jeg er vist stadig lidt rød i kammen, men det går forhåbentlig snart væk.
Vi har flere gange taget gæster med til byens udsigtspunkt Hin Lek Fai, hvor man kan se ud over hele byen. Det ligger dog så højt, at man ikke kan se ret mange detaljer, og så er der smækfyldt med de der s….. makak aber, som bare skal ane en lille bitte peanut i en lomme, så angriber de. Vi var faktisk så begejstrede for den udsigt, at vi snakkede om, at næste gang vi har gæster, så kunne vi jo booke sådan et værelse og arrangere en “picnic” med lidt mad og drikke på den terrasse. Det er bestemt pengene værd!
Rummene er rimeligt lydisolerede, og jeg mærkede ikke noget til naboerne, og selvom toget kørte lige nedenfor, så var det heller ikke særlig generende. Det eneste problem er det store thai diskotek (Chom Jan), som er åbnet et par hundrede meter fra hotellet. Jeg vågnede kl. 1 den ene nat, ved at tænderne i vandglasset på natbordet raslede… Nej, altså hele bygningen vibrerede i takt til thai musik og en idiotisk råbende DJ. Jeg tænkte, at nogen måske holdt fest på hotellet, man da jeg åbnede min altandør, kunne jeg høre, at larmen kom fra det diskotek. De må simpelthen spille SÅ højt, at ørerne falder af, hvis man befinder sig der efter midnat! Synd for hotellet og for de omkringliggende huse! Jeg fatter simpelthen ikke, hvorfor man skal spille så højt! Det er da en lille smule hjernedødt i min opfattelse!
At se sin by fra tårnets top – eller fra et hotelværelse til ingen penge her i lavsæsonen er ikke nogen dum ide har vi fundet ud af. Jeg tror, vi kommer til at gøre det igen og få en oplevelse af en anden vinkel på byen – plus et lille kendskab til gode mellemklasse hoteller her.
PS. Jeg spurgte ind til, hvad en månedsleje er på hotellet. Et eksempel er en Studio Deluxe lejlighed, 35 m2 9.400 plus strøm og vand – 12.000 baht med rengøring. Billigste er 8000 baht uden rengøring. Det er da billigt!
Hej,
Jeg læser din hjemmeside med stor interesse. Jeg var i Hua Hin i starten af 00´erne, og det var faktisk skrækkeligt. Vi boede på et nybygget luksushotel uden for byen. Det var nok den største og bedste oplevelse. ellers mødte vi kun fulde danske mænd, heste som galoperede rundt på stranden etc. Nu er det så mange år siden, og jeg har siden, hvert år, været i Nord- og Sydthailand, men jeg tænker på, om det mon ikke har ændret sig til det bedre?? Hvis ja, er der så områder (eller Soi´s som er bedre og bo ved). Jeg rejser alene, skal ikke i byen om aftenen, men nyder det lokale liv, shopping og stranden, altså afslappet ferie. På forhånd tak for alle dine tips og fantastiske beskrivelser af hverdagen (og festligheder) i dit/jeres liv.
Hej Ea,
tak for din kommentar. Vi var her i starten af 2000, og der var dælme ikke meget natteliv. Vi boede på Hilton (dengang hed det Sol Melia), og et par vi mødte boede på luksushotel uden for byen, fordi hotellet var overbooket. I dag er Hua Hin en boblende by på mange måder. Centrum af Hua Hin blev nærmest ryddet under Covid-19, da huslejerne der var tårnhøje. Derfor er mange ting som barer, restauranter og shopping flyttet herud i vores område ved Soi 94 og 88. Hvis du vælger at bo her, har du to shopping centre, stranden og en masse restauranter inden for gåafstand. Du kan også vælge at bo på strandsiden af den store gennemfartsvej, og dernede ligger der også nogle dejlige hoteller. Vi er rigtig glade for at bo her – vi skal bare gå i 5 minutter fra vores rolige kvarter, så står vi midt i det hele.
Håber du får en god ferie, og du kan altid kontakte mig her eller på Messenger, hvis der er noget, jeg kan hjælpe med.
Venlig hilsen
Janne