Efter næsten et års nedlukning på grund af Covid-19 åbnede vores favoritbar endelig igen i går aftes.
Jeg sender de varmeste tanker til Vorherre, fordi han har ladet mig og min bedre halvdel flytte til dette dejlige land, hvor vi er SÅ meget bedre stillet i dette Covid kaos end de fleste andre steder – inklusiv Danmark. Jeg forstår godt, at hvis man bor i Danmark er det helt uforståeligt og uvirkeligt at holde åbningsfest i en bar lige nu. Men hvor var det da bare en fed følelse at høre et hammergodt rockorkester fyre den af og selv kunne deltage i festen med mange venner og bekendte.
Vores ven Tam måtte lukke Rock Zone sidste år, fordi hans udlejer var en grådig (hun) djævel og ikke ville hjælpe ham igennem en svær tid med nedsat husleje. Han har stegt kylling i månedsvis og har solgt ud af instrumenter og andet for at få det hele til at hænge sammen. Men nu er han tilbage, og vi har haft den store glæde og fornøjelse at hjælpe ham med nogle ting undervejs. Vi er jo begge musikidioter – specielt til rock siden – og vi er desværre nok en uddøende race. Derfor er det vigtigt for os, at vi holder det i live her hvor vi er, ihvertfald mindst indtil vi stiller træskoene eller mister hørelsen.
Tam spiller selv trommer i bandet Zuperjune (til UG med kryds og slange. Jeg ved det, for min far var trommeslager). June er en gudsbenådet guitarist og sanger, og så har de dygtige Boat med på bas. Han er elektriker til daglig, og han har lavet alt strøm i baren. Tilsammen skaber de magi, når de spiller, og jeg har lært rigtig mange nye rocknumre at kende, siden vi har mødt dem.
Jeg er så gift med Georg Gearløs. Faktisk har jeg måske selv lidt Georg Gearløs i blodet, for jeg er også god til at finde på mærkelige praktiske løsninger, som HAN så skal udføre!
Nå men…. En stor drøm for “Khun E.T.”, som han hedder her, har været at bygge hornhøjtalere ind i en scene. Den drøm har han fået opfyldt nu, for nu ligger det eneste eksemplar i verden bygget ind i en bar her i Hua Hin. De er bygget ude i vores carport, og jeg har støvsuget flere kilo cementstøv op i hele huset i en måned på grund af dem. De stod deres prøve i aftes, hvor der var “soft opening” i baren, og de gjorde det rigtig godt. Mor er stolt!! Ja, det var Far sådan set også.
I aftes var som nævnt “Soft Opening”. Det er et thai fænomen, som betyder, at man åbner butikken, når man nu kan, og så foretages diverse forbedringer og tilretninger derefter. Senere kommer så “Grand Opening”, og det er på en bestemt dato, som betyder Good Luck. Jeg har prøvet at spørge ind til, hvordan de finder den helt rigtige dato, men det er noget med stjerner, munke, numerologi og sådan noget. Til Grand Opening hujer man nøjagtig lige så meget rundt, som til soft opening, og ideen er ikke dum, for så får man to fester i stedet for kun en.
Hua Hin har en meget stor skare af musikelskere, og der sker bare SÅ meget her. Bare i går aftes ville vi gerne kunne dele os i flere dele og se og høre alt det musik rundt omkring. I aftes kom mange fans og gode venner i forretningen, som han havde fået stillet an efter alle Covid regler med måling af temperatur, afspærring, sprit og mundbind til personalet. Vi andre råhyggede bare, og det var skønt at se en masse kendte og glade ansigter igen. På Rock Zone har vi igennem flere år sagt hej til “Ole Petersen”. Ja, det hedder han altså ikke, for han er englænder. Men han ligner til forveksling en tidligere kollega i Danmark med det samme navn. Her i husholdningen har han aldrig heddet andet en Ole Petersen – en fast gæst, der kommer og drikker et par øl, og så går han hjem igen. I går fik han en mega krammer, for vi har da savnet at sige dav til ham i mange måneder. Han er ikke helt ny, og det var dejligt at se, at han stadig har det godt.
I aftes kom også en ældre mand, som er en trommeslager guru her i Thailand, og i øvrigt Tam´s lærer. Han spillede et par numre, og han var stadig helt skarp og bærer sin 77 år formidabelt godt. Stor ære for Tam og til stor jubel for alle musikfans. Ellers var der også masser af andre musikere, som jammede – spillede og sang – og havde en god aften. Et fælleskab, som udspringer af glæden ved musik. Jeg er ikke sikker på, at jeg kan forklare det, men det giver virkelig en følelse af lykke at lytte til god live musik med gode venner.
At der så mangler alle barens fans fra alverdens lande er noget skrot. Der mangler selvfølgelig en del af kundegrundlaget, og det kan mærkes. Der er mange om buddet her. Jeg føler også med alle dem, som ikke kan komme hertil og være med. Jeg er så taknemmelig for at vi kan leve livet som vi gør på trods af den s…… influenza.
Nå, men nu vil jeg lægge mig på sofaen lidt, for jeg fik måske liiiiiige en Leo for meget i går!