I dag skal det handle om Pattaya vs. Hua Hin, og det skal det fordi, vi lige har været på tur for første gang i lang tid.
Grunden til, at vi havnede i Pattaya er, at vores venner havde vundet et gavekort til et par overnatninger på Avani Pattaya, og de ville gerne have os med derover på en tur. Vi er da som regel friske på det meste, så vi planlagde en tur, hvor vi skulle skifte hoteller nogle gange. Vi skulle også ud at se Sanctuary of Truth templet, som er et meget smukt tempel, der ligger næsten ude i vandet lige nord for Pattaya. Vi skulle også en tur til Jomtien – mest for at plyndre de to danske butikker Guldbageren og Bryghuset – men også for at genbesøge et hotel, vi har boet på for 8 år siden. Det var stadig lige så charmerende og dejligt som dengang. Rabbit Resort – en oase i stenørkenen og lige ned til stranden. Sidst i programmet var Ikea og Mega Bangna shoppingcenteret i Bangna, før turen skulle gå hjem igen.
Planlægning
Vi havde flere “planlægningsmøder” med god mad og drikke (den slags muligheder skal man ikke lade gå fra sig), inden vi tog afsted, og til sidst havde vi en nogenlunde plan. Vi har været i Pattaya 2 gange i 2015, da vi undersøgte, hvor i landet vi skulle slå os ned, når vi hev teltpælene op og flyttede til Thailand. Vi var ret hurtigt enige om dengang, at det nok ikke lige var stedet for os.
Vores venner havde henholdsvis aldrig været der og for mere end 20 år siden, så for dem var det en ny oplevelse.
Dag 1 og 2
Så i sidste uge satte vi kursen mod Pattaya med madpakker, og en køletaske fyldt med øl og vin. Køreturen tog noget længere, end vi havde regnet med – og så alligevel ikke…. Der er simpelthen så meget trafik og vejarbejde omkring Bangkok, så man lige så godt kan belave sig på, at det tager 100 år! Godt 6 timer tog det, og vi ankom faktisk til lidt regn i Pattaya. At køre i Pattaya er knap så kaotisk, som her i Hua Hin. Der er nemlig ikke nær så mange gale motorcyklister som her. Så vi fandt fint frem til hotellet. Vi kunne ihvertfald fint se, at byen ikke er blevet mindre på de 8 år, siden vi var her sidst.
Selvom man bor i Thailand til hverdag, så er det stadig en slags “ferie” at tage på tur. Det er det vel også, hvis man bor i København og tager en tur til Vesterhavet.
Vi nød det det dejlige og fine hotel, og der blev da tid til både happy hour i swim-up baren, øl på terrassen med havudsigt og en aften på en dejlig restaurant. Morgenmaden var uovertruffen, selvom vi lige kæmpede lidt med alle de indiske gæster, som ikke lige er opdraget til køkultur og hensyntagen.
Billedet ovenfor er taget fra første aftens middag på Pattaya Beer Garden, som ligger lige uden for Walking Street. Dejligt sted, hvor man nærmest sidder ude i vandet, og så byens bedste fritter (og dem er jeg kræsen med).
Nu skulle min veninde altså også have undersøgt det der med Walking Street og “kødmarkedet”. Det fik vi så lejlighed til den første aften, og vi nåede da kun 2/3 ned ad gaden, så droppede vi ind og hørte noget Rockmusik i stedet for det der larm de spillede på PingPong barerne (ja, gæt selv, hvad de spiller pingpong med), gogo barerne med deres dancing poles osv. osv. Min veninde havde ikke det store behov for at gå hele vejen ned til enden af gaden. Jeg tror, hun havde set g-strengs trusser og kanin outfits nok! En ting hun dog bemærkede var, at forskellen på “Den Lette Brigade” i Hua Hin og Pattaya er, at her i Hua Hin får vi alle dem med skæve tænder, over 50+, og dem med lidt for mange kilo og grimt tøj. Der kan være lidt langt mellem de unge og smukke her i byen, men måske er det bare tilpasset kundegrundlaget… Og selv om vi da har nogle heftige barområder, hvor man ikke er i tvivl om formålet med det, så har de trodsalt TØJ på her.
Dag 3
Nå, men vi checkede ud og flyttede en smule nordpå til Hard Rock Hotel. Det er altså et ret specielt sted, og vi har været der før. Det var de også klar over på hotellet, for allerede da de tømte vores bil for bagage, blev vi budt “Welcome Back”. Da vi kom hjem på værelset om aftenen, lå der et brev fra manageren med “Welcome Back” og en tallerken med frugt. Efter 8 år! I nærheden af hotellet ligger Soi 6 (ingen joke!). Denne gade skulle da også inspiceres, så efter aftensmaden gik vi en tur hen i gaden for at få en drink eller to. Som alle andre af de her områder, spiller de sindssygt højt i alle barerne, så det bare er en gang mudder af larm. Også her var der fantasifuld påklædning, om end lidt til den sparsomme side igen. Så havde min veninde alligevel set det, hun skulle se. “Same Same”, som man siger her.
Dag 4
På turen til Jomtien næste dag havde vi planlagt at besøge det der tempel. Men da vi dagen før fandt ud af, at det kostede 500 baht pr. person som udlænding, blev vi enige om, at vi vist godt kunne se det tempel ude fra parkeringspladsen. (Ikke at vi er fornærede, men jeg gider simpelthen ikke betale farang pris for deres seværdigheder – jeg vil heller spise og drikke pengene op på en lokal restaurant). Så afsted det gik, men man kan ikke se en pind fra P pladsen, så det projekt opgav vi. Så havde min veninde et ønske om at se, hvor de her compounds med udlændinge ligger i Pattaya.
Vi endte pænt langt ude på østsiden af Jomtien, hvor der ligger massevis af bebyggelser. Der er ikke nær så smukt som i Hua Hin, og det er jo fordi vi har bjergene inde i og bagved byen. Jomtien har også masser af condo bygninger inde i byen, og der er noget for enhver smag. Her var altså også virkelig sket meget siden 2015. Vores lille hotel “Rabbit Resort” lignede sig selv, og vi boede i et fint lille hus i deres tropiske have. De beklagede meget, at telefonerne ikke virkede, for de mange egern i haven havde ædt ledningerne! Da det var thailandsk helligdag den dag – med alkoholforbud – så blev vi på terrassen om eftermiddagen og hyggede os på dette smukke sted.
Men spise skulle vi jo, så vi gik hen ad den relativt nye strandpromenade foran hotellet. Vi nåede ikke ret langt, før jeg spottede en sød restaurant, hvor man fik “te” af krus til maden. Der spiste vi så…..
Vi vidste jo godt, at der ikke ville være noget natteliv på sådan en aften, så vi gik bare hjemad igen. Men sådan er Pattaya ikke… Det endte med, at vi var på et sted, hvor vi også kunne få al den “te”, vi gerne ville have, og hvor der blev danset tango!! Ja, altså ret dygtige dansere fra Bangkok. Det var godt nok specielt! Den nat sov nogle af os rigtig godt!
Dag 5
Næste dag mødte vi ejeren af hotellet til morgenmad. Hun er amerikaner og hendes mand er thai – det er ret usædvanligt i Thailand med en Thai mand og en udenlandsk kvinde. Men det findes altså. Det jordstykke, som hotellet ligger på, er meget stort, og det må være mange penge værd. Lidt længere henne ad gaden var der nemlig skilte for et hus, som skulle bygges, og som var til salg. Strandvilla i flere etager med en pæn stor grund: Næsten 400 millioner baht. Pyh ha da – vi læste også skiltet flere gange og talte nullerne! Så skal man altså lige have lidt på kistebunden for at være med. Generelt set er ejendomspriserne noget højere i Pattaya end i Hua Hin, fandt vi også ud af.
Så gik turen mod Bangkok og Ikea, men først skulle vi lige handle lidt ind. Ordentlig dansk ost er høj kurs hos os, og der var også mange andre farlige fristelser hos de to danske butikker i Pattaya. Bryghuset var propfyldt med folk (danskere – sikke der blev kaglet) til morgenbuffet, og det så dælme bare godt ud det hele. Vi havde dog lige spist, så vi nøjedes med at købe ind i butikken.
På vejen til Bangkok havde vi aftalt at besøge min søsters veninde og hendes mand, som har købt en lejlighed i Bang Saen på ca. halvvejen til Bangkok. Vi havde ikke mødt dem før, men det var da rigtig spændende at se, hvordan de bor. De købte en lejlighed i begyndelsen af året, og nu var de kommet herned for at være her i nogle måneder. Vi var mega imponerede over den fine lejlighed og den skønne terrasse de havde fået for en halv million kroner. Selve byggeriet og området omkring var rigtig fint og meget velholdt. Man skal bare se sig for, så kan man godt nok komme langt for pengene. Vi fik afleveret rugbrød, rullepølse og andre godter fra Pattaya, og så afsted mod Bangkok, hvor vi også havde booket et hotel i nærheden af Mega Bangna til ingen penge.
Mega Bangna er et gigantisk shopping center, og begge mændene var enige om, at de ihvertfald IKKE skulle med i Ikea. Det tog os to damer ca. 45 minutter at komme igennem det hele i Ikea. Min veninde købte for 500 baht, og jeg købte for 1500 baht. Opvaskebørster, wc børster, måtter, viskestykker… Kun fornuftige ting! Ingen plasticbøtter, opbevaringsdimser eller noget. Til gengæld glemte jeg det vigtigste: Lynlåsposer. Det er rigtig svært at finde ordentlige fryseposer her, så Ikea er et godt bud, når forsyningerne af 2- og 4-liters fryseposer fra Danmark slipper op. Nå, men man kan bestille online, så det gør jeg.
Men jeg fandt en lille skat! Jeg kunne desværre ikke slæbe mere, men jeg fik købt 2 “danskvand” med citrus til 19 baht stykket (tror jeg). Jeg har i flere år sagt, at det er det første, jeg køber, når jeg engang kommer tilbage til Danmark. Danskvand med citrus! De to skal nydes ved et par særlige lejligheder af et lækkert glas. Tænk, hvor mange jeg har konsumeret af dem købt i Fleggaard i Tyskland, mens jeg boede i Danmark….
Dag 6
Næste dag spiste vi morgenmad i en nedfrosset restaurant (typisk thai), og så kørte vi tilbage til Hua Hin. Det var nu altså dejligt at komme hjem til sine egne ting igen. Og lave mad igen!
En opsummering – Pattaya vs. Hua Hin
Pattaya er selvfølgelig på godt og ondt meget større end Hua Hin. Når man er inde i turistområdet, er der ikke så meget Thailand tilbage. I Hua Hin får man noget mere lokalkolorit. Vi bor meget centralt, men henne om hjørnet står der altså en mand i bar mave og vasker sin hest, og der går køer og græsser på ubrugte marker.
Nattelivet i Pattaya er noget mere livligt end her, og man er ikke i tvivl om, hvad det hele går ud på. Her kan man godt få det indtryk, at det mere er for at spille pool og snakke… Musikmæssigt har vi nærmest mere udbud her i Hua Hin, hvis man ikke lige tæller disco dasco med. Det gælder både for live bands, der spiller thai musik og vesterlandsk musik. Der er en helt anden kærlighed til musik i Hua Hin, og det er nemt at spotte.
Pattaya er meget mere velholdt og velordnet end Hua Hin. Her kan man brække halsen på buler i vejen, der er fyldt med hunde og aber, og der ligger skrald overalt her i byen. Generelt set kan man sige, at der er flere penge imellem hænderne i Pattaya, og bystyret har tænkt tingene noget mere igennem end her. Prisniveauet i Pattaya ligger også pænt over niveauet her i byen. Og det gælder både på barer og restauranter, for slet ikke at tale om ejendomsmarkedet.
En tur med venner
Det var en rigtig fin tur med gode venner. Der var ingen knobbede ord eller optræk til stridigheder. Vi hyggede os bare i hinandens selskab, og der var mange sjove oplevelser og nye indtryk.
Måske var vi dog lidt for tæt….. Min veninde medbragte en god omgang forkølelse, og den delte hun gavmildt ud af til vi andre tre. Men sådan går det nok, når man sidder i en bil i timevis, smager på hinandens drinks og mad, roder med hinandens telefoner osv. osv. Så nu snøfler og hoster vi alle i større eller mindre grad. Jeg er heldig, for jeg er kun snottet, og det kan man jo klare med næsespray.
Nu glæder jeg mig til…..
Tak for lidt “indsigt”.
Jeg er Dansker, bosat i USA de sidste 20 år
Men det er vist tid til at komme videre.
Planlægger en tur til Thailand i begyndelsen af det nye år, et par måneder for at se om det er where its at ( har aldrig været i østen)
Dan
Hej Dan,
tak for din kommentar. Thailand er selvfølgelig meget forskellig fra USA, men det er noget med at “fall in love”. Men hvis det sker, så er man solgt!
Hvis du mangler hjælp til noget til din tur til Thailand, så skal du bare sige til.
Venlig hilsen
Janne
Hej Janne,
Jeg synes altid, at det er spændende at læse dine beretninger Nu skriver du om en person, som har købt lejlighed i Thailand, men jeg hører altid, at man som udlænding ikke kan købe ejendom i Thailand. Hvordan har de (og I for den sags skyld) erhvervet det?
Venligst Mette
Hej Mette,
Tak for din dejlige kommentar. Loven i Thailand siger, at udlændinge ikke må eje jord. Derfor køber mange huse i såkaldte “compounds”, hvor jorden er ejet af thaier eller selve byggeselskabet. Så leaser man jorden over 30 år, som så kan forlænges med 2 x 30 år mere, men det er ikke en ret man har. Man kan også købe en condo, og her gælder reglen, at 51% af lejlighederne skal være ejet af thaier. Hvor meget det overholdes, skal jeg ikke kunne sige.
Venlig hilsen
Janne
Hej Janne
Du har flere gange omtalt små hyggelige steder i området omkring soi 96 Rockzone og senest et sted på Soi 102.
Du har vel ikke en liste over steder der kunne besøges i området. Vi bor ude ved Takiab og hvis vi skal udforske lidt i det omtalte området vil vi tage en Bolt vogn derop, men vi mangler lige en rute med et godt start punkt. Vi var forbi RockZone i juni men der var meget stille i området, så vi gik nok den forkerte vej. Vi kommer til Takiab d. 29 dec i 2,5 måneder, gode ideer er velkomne, så vi ikke bare går der hvor vi plejer.
Med venlig hilsen
Jesper
Hej Jesper,
tak for din kommentar. Jeg vil i løbet af de næste par uger forsøge at lave en liste over steder med nogle billeder. Rigtig godt input, tak for det.
Venlig hilsen
Janne