Liv i Thailand

Valg i Thailand

Næste søndag er der valg til parlamentet i Thailand, men allerede i denne uge har man taget hul på “festlighederne”. Det med “festlighederne” kommer jeg lige tilbage til sidst i indlægget.

Thailands parlament

Thailands parlament består af 500 medlemmer og desuden har man et senat med 250 medlemmer. I 2016 (efter et militærkup i 2014) lavede man en folkeafstemning, hvor militæret havde lavet ændringer til grundloven. Den fik opbakning fra befolkningen, så fra 2017 skulle senatorerne udpeges af militæret i stedet for ved et senatsvalg som tidligere. Premierministeren behøver ikke længere at være medlem af parlamentet, og ved dette valg, skal senatorerne være med til at stemme om premierministerposten sammen med parlamentet. Da senatet er udpeget af militæret, og de 104 af 250 medlemmer er enten fra politiet eller militæret, er det en hård nød at knække for de “ikke-militære” partier.

Parlamentsvalg finder sted hvert 4. år i Thailand, og sidste valg var i 2019. I 2014 tog militæret magten i landet ved et kup, og først 5 år senere fik man et valg her i landet. Her vandt “militærpartiet”, som var sammensat til at understøtte General Prayuth Chan-O-Cha, så han kunne blive premierminister i Thailand. Det tog nogle måneder, inden valgresultatet endelig kom frem, og det viste sig, at et nyt progressivt parti, Future Forward, havde haft en kæmpe sejr, så de sammen med landets største parti kunne danne regering. Future Forward blev dog senere opløst som parti, og de to øverste i partiet, heriblandt Thanathorn fik en dom, så de ikke måtte være aktive i politik i 10 år. Thanathorn (som er en meget interessant mand – se mere her) var ikke sådan at slå ud, så han startede “Progressive Movement”, som er en slags græsrodsbevægelse, der bla. kæmper for at få militæret ud af styret.

Mange har sikkert også hørt om alle demonstrationerne i Bangkok, hvor unge mennesker kæmpede for demokrati og bedre muligheder for befolkningen. Nogle kæmper også for at få afskaffet “lese-majeste” loven, som er en lov om majestætsfornærmelse, som kan få folk i fængslet, hvis det vurderes, at de laver landsskadelig virksomhed. Demonstrationer er der ikke så mange af mere, og der sidder et ukendt antal helt unge mennesker i fængsel, fordi de var frontfigurer i demonstrationerne.

Thailand er kendt for militærkup, hvor militæret går ind og tager magten i landet, og der har været over 20 af slagsen siden 1912 – nogle af dem med mere eller mindre succesfulde. Kuppene har været brugt til at lægge låg på forskellige politiske hårdknuder eller kriser, og det har været generelt accepteret, at sådan løser man bare den slags situationer. Traditionelt har der kun rigtig været to sider af politik – højre og venstre – altså konservative (konge, militær, fædreland, tradition) og “peoples party”. Derfor har kanterne også været markeret skarpt op, som det jo er, når man er på hver sin fløj. Så kunne militæret lige tage magten noget tid, og på den måde tage “dampen” ud af det politiske klima

Med de nye progressive kræfter, som vil modernisere samfundet og have militæret ud af den politiske magt i landet, er der skabt et parti, Move Forward, som ser ud til at komme meget langt ved dette valg ifølge alle meningsmålinger. Partiet er et produkt af Future Forward, som man opløste efter sidste valg, men det ser ud til, at de er endnu stærkere ved dette valg. Det betyder, at politik ikke mere er sort/hvid, men at der skal andre og mere progressive tanker ind.

Det bliver meget interessant at se, hvad der kommer til at ske i de næste måneder. Sidst tog det lang tid at få opgjort valget, og valgkommissionen havde store problemer med at forklare, hvad kriterierne for opgørelserne og valgresultatet var. Så selv om vi skal spise valgflæsk den 14. maj, så bliver vi nok ikke særlig meget klogere den dag!

Valgprognoserne siger, at de partier, der er ved magten nu, bliver decimeret til en meget lille procentdel, og da vinderne af valget skal “dele magten” med senatet, så kan blive noget af et politisk klima efter dette valg.

Valgsystemet i Thailand er meget kompliceret, så det kommer som sagt til at tage lang tid, før de får det redet ud.

Hvad mente jeg med “festligheder”

Ja, jeg mente, at i dag er der “forvalg”, så de der ikke kan stemme næste søndag kan stemme i dag. Thailand har ca. 52 mio. stemmeberettigede i landet, og over 2 millioner har registreret sig til at stemme i dag – altså en uge før.

Og festligt er det altså desværre ikke. Et valg i Thailand betyder nemlig alkoholforbud! Fra dagen før afstemningen kl. 18 og så 24 timer frem. Argumentet er, at man ikke ønsker, at folk skal møde frem og være fulde, når de skal stemme, og så i værste fald stemmer forkert…… Men det gælder så ikke kun selve valget næste søndag – nej, nej – det gælder da også i denne weekend, hvor man kan stemme på forhånd….

Så alle barer osv. havde lukket fra i går kl. 18 – og det samme i næste weekend. Restauranterne må gerne holde åbent – men ingen alkohol. Denne weekend er en lang weekend med hele to helligdage, og for mange af de lokale barer og restauranter er det en kæmpe bet, når de ikke kan servere alkohol for alle horderne fra Bangkok og vi andre, som gerne vil have en øl eller et glas vin til maden. Jeg tænker nok, at hvis jeg havde drukket i aftes (hvad jeg så gjorde hjemme bag mine egne mure), så havde jeg nok været klar nok i knolden til at stemme kl. 8…. Det er simpelthen så synd for de næringsdrivende, der går glip af deres omsætning, som så bare går til de store butikskæder, for folk skal da nok få skrabet det sprit sammen, de skal bruge til en lang weekend!!

Vi kørte en tur i området i aftes ved 21-tiden bare for at se, hvordan der så ud. Det var godt nok en sølle omgang de fleste steder. Jeg tog et billede af et af barkomplekserne her i området (de der med en stak basthytter i en klump) – det så sådan her ud.

Til gengæld var alle Cannabisbutikkerne åbne, så selv om man kun må bruge cannabis til medicinske formål, og man ikke må ryge det i offentlighed, så kunne man altså godt købe det. Man kan så bare tage en kaffe og cannabis (kage) kombi og så hygge sig med det.

Vi kørte også forbi et hus, hvor der holdt 6 biler fra Bangkok, og der var gang i en kæmpe fest med øl, thaiwhisky og andet godt. De havde nok købt ind før kl. 18.

Vores Covid restaurant

Tæt herpå ligger en restaurant, hvor vi altid kunne få en øl til maden, mens der var alkoholforbud i ugevis overalt i Thailand under Covid-krisen. Vi fik det bare i et termobæger, og de beholdt flaskerne ude bagved. Det så vi mange mennesker gøre derhenne – både faranger og thai. De havde altid mange kunder, men de laver altså også rigtig god Isaan mad og er hammersøde.

I går aftes var der propfuldt, og folk spillede pool, spiste og hyggede sig. Der var selvfølgelig ikke alkohol på bordene, men der var MASSER af termobægre…

Politiet kommer nok ikke lige forbi og checker der, for manden i huset er selv politimand. Så det……

Politik og mig

Politik har aldrig interesseret mig i Danmark, for jeg syntes, at det hele var lige ringe, og der blev indgået så mange studehandler, at det nærmest kunne være ligemeget, hvem man stemte på. Men her er det anderledes, for noget af det der foregår er så tykt, at man ikke kan lade være med at følge med i næste episode af “Soap” (hvis man er gammel nok til at vide, hvad det er). Så jeg følger med, selvom jeg bare er en sk…. udlænding!

God Søndag.

PS. Vi har brugt folderen øverst som læseøvelser i vores thaistudier hver morgen. Hæftet indeholder en liste over de 67 partier, der stiller op, deres kandidater og så valgprogrammet. At læse det er en god måde at lære, hvordan thai varm luft lyder.

 

 

Liv i Thailand

Rotter på loftet….

Vi har rotter på loftet. Den flyvende af slagsen, og det er duer. Duer er bare irriterende og også temmelig ulækre! Medmindre man da lige får dem som dueunger i en dejlig flødesauce!

Duer er en plage over hele kloden. De tilpasser sig menneskene og de lever tæt på os og er ikke sky eller bange for os. De spiser næsten alt, og de kan leve og yngle de mest umulige steder. De kan være frække og nærgående. Jeg har oplevet duer, der var så frække, at de kom og spiste maden af min tallerken i Malaga, selvom jeg sad og fægtede med arme og ben for at holde dem væk. Lidt længere henne ad vejen stod en aften en “venlig” dame og smed korn ud til hundredevis af duer…. SUK!

Der sker lidt det samme her i Thailand. Mange steder har folk bare deres høns rendende frit rundt, og når de skal fodres, så deltager alle duer i nabolaget også! Eller også fodrer man bare duerne ligesom i Spanien. Sådan holder man bestanden oppe!!

Vi har hele tiden haft duer på taget her i huset. Vi har murede tagrender, hvor der er masser af plads til at sidde på kanten og nyde udsigten, kissemisse lidt og så lave reder og lave æg.

Og det gør de så! Det er da irriterende med de duer, men vi har indtil fornylig levet med dem. Vi har så betalt Khun Karn og hendes team for at komme og rydde op deroppe engang imellem, så afløbene ikke stopper. Men efter at de for nogle måneder siden rev den her ufærdige ejendom i vores nærmeste nabolag ned, så har vi fået mange flere problemer med duer.

Hele den bygning var proppet med duer, og man kunne se dem flyve ud og ind af bygningen i flokke. Nu måtte de jo så holde flyttedag, og det kan man se på mange af husene omkring her. Hvor der er mulighed for at bygge rede, er der duer. Her i huset er antallet mangedoblet, og nu skrumler og skramler de rundt oppe på vores tag. Hvis det så bare var det, men det er det jo ikke… Sådan nogle duer spiser noget, og det skal jo som bekendt ud igen. Så de skider (ja undskyld udtrykket) ud over det hele! Her i huset har vi lært at kigge op, når vi går ud. Kigger man op i en duerumpe, så skal man altså lige tage afstand. De sender nogle KÆMPE splattere ud fra 10 meters højde, og det siger SPLAT, når det lander, og så sprøjter det op ad husmure, vinduer og døre, blomsterkrukker og alt andet i nærheden.

Vi skal altid lige tænke over, hvor vi stiller ting rundt om huset, og vi er nødt til at bede folk om ikke at stille deres sko ved indgangen, for så skal vi sandsynligvis i gang med en børste og noget sæbevand. For noget tid siden havde jeg lokket min bedre halvdel til at pudse et højt vindue lige i indgangspartiet, og han fik så lige en splatter ned oven i skallen, så han måtte en tur i bad! Det var han bestemt ikke tilfreds med, skulle jeg hilse og sige, og jeg får ham nok aldrig til at pudse det vindue igen….

Sådan her ser vores altaner ud på 1. sal – og det er kun en uge siden, vi fik skrubbet dem fine og rene.

         

Men hvordan kommer man så af med de s….. duer? Ja det er der ikke nogen endegyldig opskrift på! Mange her i Thailand har net over hele taget, og har man altaner skal de måske også pakkes ind, fordi de også tiltrækker duerne. Vores venner har alle deres trærælinger beskyttet med en stram fiskesnøre på et par søm – det kan duerne ikke lide. En anden bekendt har 2 liters vandflasker stående på balkonen i hans lejlighed, og andre prøver sig med CD’er, der kan blinke i solen. Vi prøvede også at slæbe sådan en kæmpe rovfugl i plastic (en slags drage) med fra Danmark, men det blæser så meget her, at man bliver vanvittig af den der store fugl, der bare høvler rundt og skrasler med sit plastik.

Vi købte de her pigge i dyre domme, men vi kan ikke selv sætte dem op, og så er de da også meget lidt kønne. De er i kategori med at have glasskår på sin havemur! Og så skal de jo sættes op, og ingen af os har mod på at klatre rundt oppe på det tag!

Vi har selv været i gang med at designe sådan nogle indsatser til at sætte ned i tagrenderne, så duerne ikke kan komme derned. De skulle laves i sådan noget fast gitternet, som skulle bukkes og vrikkes på plads i tagrenden. Det var en god ide, indtil vores venner fortalte os, at duerne skam sagtens kan have reder i både sol og regn – de er ligeglade. Vi har også lidt problemer med at finde nogen, som vi kan lokke til at montere nettene. Det er jo ikke sådan, man plejer at gøre…..

Det er så heller ikke kun deres efterladenskaber, der generer. De bygger reder, der kan stoppe vores tagafløb helt ud til kloaken i vejen – det kan man jo godt se her.

Der dør fugle, og de efterlader alle mulige ting i vores tagrender, og det tiltrækker så min hadefavorit: Kakerlakker! Førhen boede der en hel koloni af kakerlakker oppe på vores loft, men efter at vi fik sprayet skum op under tagstenene for nogle år siden (isolering), har der været nogenlunde ro for det. De kan simpelthen ikke komme ind. Så er der alle bakterierne og andre underlige ting, de slæber med sig. De er altså for mig bare flyvende rotter.

Jeg er ellers glad for at se på fugle, men jeg gider ikke duer, for de har altså en mani med at sidde på en kant eller en pind og bare tømme tarmen ud i landskabet. Når de kommer ned fra taget og forsøger at drikke af vores pool, kommer jeg styrtende ud og jager dem væk. Jeg synes bare, de er mega ulækre!

Hvad skal man gøre? Ja, måske skal man gøre ligesom i den thailandske by Lopburi. Her væltede man rundt i duer (og også i tusindvis af aber, som er en plage for byen den dag i dag), så borgmesteren gav 10 baht for hver due, borgerne kunne indfange. De blev så aflivet, og så kunne man få de døde duer med hjem, så man kunne lave sig en god gang due stir-fry med papayasalat. Velbekomme!

Her er historien. fra Bangkok Post for nogle år siden.

Vi har en ven, som bor langt fra alfarvej, og han siger, at når man har skudt nogle stykker med et luftgevær, så forsvinder resten af sig selv i et års tid. Det skal vi nok ikke lige eksperimentere med her i et tæt bebygget område….

Vi er ihvertfald nødt til at finde en løsning på vores problem, for det er meget uhygiejnisk at have gæster på taget! Jeg har heller ikke plads til dem alle i suppegryden, så jeg så dem egentlig hellere forsvinde fra matriklen – og det i en fart!

 

 

 

 

 

by Janne
Liv i Thailand

En mystisk sygdom

I dag vil jeg fortælle om en mystisk sygdom – eller måske nærmere – et mystisk sygdomsforløb, som vores lille familie har her i starten af året.

Jeg skal ikke trætte folk med lange beretninger om sygdom, for det er da ikke lige det mest fede eller interessante i verden. Jeg vil også sige, at jeg ikke lige er den, der hiver sølvpapirshatten op af skuffen i tide og utide (den slags mennesker er der RIGTIG mange af her i Hua Hin). Altså dermed ment, at jeg ikke er til konspirationsteorier og alt det der. Til gengæld er der sket noget meget mærkeligt her, som vi nok aldrig finder ud af, hvad er for noget….

Historik

Jeg er lige nødt til at komme med lidt historik, for at man kan få hele billedet.

Min husbond, som ellers er sund og rask, men som alligevel nærmer sig de syv årtier med hastige skridt, fik ved et årligt helbredscheck i juni sidste år konstateret hjertearytmi i form af noget kaldet PVC. Det er, når hjertets nederste kamre trækker sig sammen en anelse for tidligt, når det skal pumpe blod. Når man tager pulsen, føles det, som om der mangler et eller flere slag. Vi var temmelig forbavsede/forskrækkede, men en scanning af hjertet viste, at det er sundt og raskt. Vi skulle altså ikke bekymre os for meget over det (endnu).

Jeg har hele mit voksne liv dyrket 0 motion, men for 1 1/2 år siden fik min veninde slæbt mig med hen i fitness centeret til en personlig træner, og det er til den dag i dag en del af min hverdag og en del af min livsstil, som jeg forhåbentlig aldrig skal opgive igen. Derfor var det vigtigt for mig at få min ligeså inaktive bedre halvdel til at sørge for, at hans hjerte bliver ved med at være sundt. Det holdt hårdt, for motion var absolut noget opreklameret skrammel i hans verden!!! Det endte med, at vi indgik et væddemål: Han skulle tage med mig i fitnesscenteret i 3 måneder, og jeg skulle synge en sang i hans band. Jeg må sige, han er sej, for jeg sang en enkelt sang til et event på Rockzone, og så takkede jeg af. Han følger stadig med mig i fitness centeret 3 gange om ugen et helt år senere!

Derfor er vi begge i ret god form (for ikke at sige super form for sådan et par gamle knallerter som os). Vi har tabt i omegnen af 12 kg. hver, siden vi kom til Thailand, og vi ligger begge pænt tæt på idealvægten. Vi spiser relativt sundt (selvom vi drikker lidt øl…..), og vi sørger for at få vores nattesøvn og alt det der.

Pludselig….

En dag i slutningen af februar, hvor jeg var ved at fylde køleskab, fik jeg pludselig åndenød og hjerteflimren. Her i huset har vi en aftale om, at hvis man føler sig utilpas, så sætter man sig ned på gulvet, så man ikke slår sig til plukfisk, hvis man besvimer. Så min husbond fandt mig siddende på køkkengulvet i en virkelig skidt forfatning nogle minutter senere. Mit hjerte slog som hø og hakkelse, jeg havde åndenød og tunnelsyn. Og så var jeg bange…..

Nu er jeg lavet sådan, at jeg undgår læger og sygehuse, hvis jeg overhovedet kan. Jeg skal som regel altid lige se, om jeg ikke selv kan plastre en skade sammen (gaffatape på min pegefinger, da jeg startede stavblenderen med fingeren i) eller om at noget smerte eller ubehag ikke går væk af sig selv. Det fænomen er altså ikke blevet mindre, siden vi er flyttet til Thailand. Med de privathospitaler og deres grådighed her i landet, så risikerer man at ligge på intensivafdelingen til 50.000 baht i døgnet, fordi man har betændelse i en storetå!

Hjerteflimmer og så køre ned på Bangkok Hospital….??? NEJ – jeg vidste, at jeg ville ligge i en seng i løbet af nul komma split, hvis de målte min hjerterytme!

Så jeg ventede i nogle timer…. Jeg målte min puls og blodtryk undervejs, og min puls var så lav som 57, selvom JEG følte, at den var 150…. Mit hjerte slog i valsetakt – 1-2-3 udsætter – 1-2-3 udsætter – eller også bare helt i utakt. Jeg var bange for at stille træskoene, og da det på et tidspunkt begyndte at snurre i fingre og tæer, blev jeg faktisk alvorligt bange. Altså ikke blod nok til ekstremiteterne….

Sidst på eftermiddagen tog jeg mig sammen og ringede til vores klinik, Be Well, her i Hua Hin. Her var de fully booked, men de bad mig alligevel komme med det samme, da de hørte om mine symptomer. Det viste sig, at de ikke var fully booked, men de var ved at få ordnet deres air condition anlæg, og der var håndværkere overalt. De tog mit blodtryk og min puls, og så røg jeg ellers i en EKG scanner med det samme. Pulsen var i virkeligheden 140, men mere end halvdelen af slagene kunne ikke måles, fordi de var helt ved siden af en rytme.

Jeg fik en betablokker pille (sænker puls og blodtryk) og blev truet med en tur på hospitalet. Jeg bad nogle stille bønner til guderne, og langsomt men sikkert begyndte hjerteslagene at normaliseres. Efter en times tid havde jeg det okay igen, og jeg fik lov at komme hjem med nogle flere piller. Beskeden var, at jeg BÅDE havde PVC (altså arytmi i det nederste kammer af hjertet), men også PAC (som er problemer i den øvre del af hjertet og mere farligt i forhold til hjertestop og blodpropper). Derhjemme var jeg noget slap, men hele aftenen var jeg “normal”, og da jeg gik i seng, var alt helt fint.

Næste morgen startede det hele forfra! Pillerne jeg havde fået, var beregnet til akuttilfælde, så når jeg tog en pille, så holdt hele gedemarkedet med det hjerte op.

Jeg begyndte at læse på internettet, og jeg kunne godt se, at det var noget rigtig skidt, jeg havde gang i der. Sådan noget kan faktisk være livstruende…. Da jeg kom til kontrol på klinikken næste dag, var min hjerterytme som fire slags musik sat sammen på en forkert måde. Fuldstændig ude af takt… Så fik jeg monteret en såkaldt Holter måler. Det er en lille elektronisk brik, som sættes fast under brystet, og den måler hjerterytmen. Den skulle jeg så gå med i et døgn, og i den tid måtte jeg ikke tage piller (så ville det jo være et forkert billede). Efter 9 timer ringede jeg til lægen og tiggede om at måtte tage en pille, for jeg var helt udmattet af ikke at have normal puls. Skrækslagen for natten var jeg også…. Jeg fik lov at tage en pille, men på betingelse af, at jeg kørte på sygehuset til indlæggelse, hvis pillerne ikke virkede inden for en time. Det gjorde de ikke, men så åd jeg en pille mere, og to timer senere var der ro! Næste morgen kørte jeg ned og fik “afmonteret” måleren.

Jeg skulle vente nogle dage på resultatet af målingerne, og i mellemtiden forsvandt skidtet af sig selv! Da jeg kom til kontrol en uge senere, var der intet i vejen, og alt var normalt. Lægen kiggede i målingerne fra det lille apparat og fortalte, at jeg på de ni timer havde haft 16000 “fejlslag” af hjertet. Heraf 16 alvorlige, som kunne give hjertestop eller blodprop. Han havde rådført sig med deres kardiolog, og de mente, at jeg skulle på meget stærke betablokkere og også stærk blodfortyndende medicin. Til den nette sum af 5000 baht pr. måned….

Altså jeg hader medicin. Jeg tager mine øjendråber hver dag resten af livet, fordi jeg SKAL, men det er ikke med min gode vilje! Og så sådan noget stærkt skrammel??? Jeg havde jo ikke haft problemet i over en uge…. Så jeg sagde nej, og han forklarede mig, at det måske ikke var det klogeste, men for mig var det at skyde gråspurve med kanoner!

I de næste dage læste jeg side op og side ned på Google, og jeg kom via Sundhed.dk og andre danske hjemmesider frem til, at man faktisk kan få en infektion i hjertevævet, som kan give netop de problemer, vi begge to havde. Da jeg spurgte lægen, fejede han det nærmest bare af bordet som “sølvpapirshat”, men jeg tror nu stadig på, at det danske sundhedsvæsen ikke er helt tossede (de er bare langsomme). Nå, men da jeg jo ligesom var “kommet over” det, så valgte jeg at leve mit liv videre på samme måde som før.

To uger senere

To uger senere sker det virkelig mærkelige så! “Jeg har det så underligt”, siger min mand en morgen efter morgenmaden. “Hvordan underligt?”, siger jeg. “Ja, som om det flagrer indeni”. Jeg tog hans puls, og hvad fandt jeg? 1-2-3 udsætter, 1-2-3 udsætter, 1-2-3-4-5 udsætter 1 og udsætter. Og så videre og så videre!

Nu havde han altså fået det samme som mig?? Godt nok havde han PVC før, men det var sådan noget med en udsætter engang imellem og ikke den her fuldstændig crazy rytme. Han fik et par af mine beta blokker piller, og så lagde det sig igen efter en halv times tid. Men hvordan kan to mennesker få de samme symptomer med et par ugers mellemrum??

Tilbage på Google…. Man kan få det, som man kalder myokarditis eller endokarditis (alt efter hvor det sidder i hjertet). Det er en betændelse i hjertet, som kan komme fra bakterier eller virus eller noget helt andet. Ved nærmere studier viste det sig, at man kan få det, hvis man har haft Covid – eller åbenbart også hvis man er vaccineret med Pfizer, som vi er (gid F…. havde det vaccine). Det kan være ret alvorligt, og man kan faktisk dø af selve betændelsestilstanden – eller man kan få skader på hjertet.

Vi spurgte igen vores læge, og han sagde, at det da lød meget mærkeligt med to personer i en husstand med samme symptomer på nogle få uger. Men han mente stadig ikke, at det kunne være noget, vi havde raget til os, og han anbefalede igen bare, at vi gik i gang med at fylde medicinskabet!

Hvor er vi nu?

Pludselig en morgen for et par uger siden i fitness centeret fik jeg igen hjerte kvababbelse. Øv – jeg åd en pille og gik videre i mit træningsprogram. 10 minutter senere måtte vi så finde piller til min husbond, for nu fik han også et anfald. ØV. 10 minutter efter havde vi det begge fint igen. Hvad er det der sker???? Jeg får måske et anfald en gang om ugen nu – min bedre halvdel hveranden dag…

Det kan godt være, at det lyder som om vi leger plat og krone med vores eget liv, men ingen af os kan overskue at gå længere ind i det her med et sygehus. Thaierne elsker medicin, og vi vil bare få medicin til op over begge ører til total overpris. Der er måske også noget andet, der skal undersøges (infektion?), men det får du dem simpelthen ikke til her.

Vi håber bare på, at det at vi er i rigtig god form kan holde os i live, indtil det her skidt går over! Vi har jo betablokkere, som man iøvrigt kan købe i håndkøb her i Thailand til 1 baht stykket, og 1 eller 2 af de piller, når hjertet går i valsetakt (som vi kalder det), hjælper ret hurtigt. Vi er ihvertfald enige om, at vi ikke vil på stærk medicin, hvis det ikke er nødvendigt.

Om det så er Pfizer vaccine, Covid, en generel infektion – eller hvor pokker det kommer fra. Tjaaaaa. Det får vi aldrig at vide! Og hvis det skulle være Pfizer, så kan man jo ikke gå tilbage til de store medicinalfirmaer, som tjente kassen på Covid, og forlange erstatning.

 

by Janne
Liv i Thailand

Hva’ kan man få for en tier?

Ja, hva’ kan man få for en tier? Som Shubidua synger, så kan man få pis og papir….. Men her i Thailand kan en tier godt række et stykke vej!

Jeg har før skrevet om, hvad der er dyrt, og hvad der er billigt i Thailand. I den dyre ende er alle importerede varer, biler, øl, vin og spiritus (undtagen det thai whisky thaierne selv drikker!), ordentligt oksekød, brød og mange andre ting. Mange af de varer har vi simpelthen lært at leve uden, for jeg har ikke lyst til at betale 50 kr. for en lille gnalling kedelig fetaost af ringe kvalitet eller 50 kr. for en pakke med 25 breve kedelig Lipton te. Nogle af de dyre ting er nu erstattet af lokale varer eller hjemmelavede produkter her i vores husholdning.

Vælger man så at fokusere på, hvad der er billigt, så er der nogle produkter, hvor man næsten ikke kan forstå, at det kan lade sig gøre at producere, transportere, emballere og sælge dem til den pris. Her er feks. 6 flotte agurker til en flad tier. Så er der dømt tzatziki, agurkeraita, agurkesalat og leverpostejmadder med agurk!

Jeg købte også fire fine kyllingeskrog til 50 baht. Sammen med en masse grønsagsender, skræller, stilke med mere blev de til godt 4 liter rigtig fin kyllingesuppe, og der var alligevel kød nok på de skrog til en god gang hønsesalat med karry og bacon.

Jeg skulle også bruge noget frugt til en brunch og holdt ind hos den lokale grønthandler i vejkanten. Jeg fik ikke hele denne bunke for en tier, men for 30 kr. Bunken af bananer kostede dog kun 50 baht – en flad tier!

Der er nu et eller andet tilfredsstillende ved at lave et rigtig godt måltid til ikke så mange penge. Det var det såmænd også i Danmark, men her kan man gøre det utrolig billigt og også med nogle okay råvarer. Jeg googlede mig frem til, at et realistisk madbudget for et par uden børn er ca. 3000 kr. i Danmark – omregnet til ca. 15000 baht. Det bruger vi ihvertfald ikke, selvom vi går ud en og spise en gang eller to om ugen, og jeg køber også “luxusvarer” som ost, godt kød og andet, som jeg blander ind i lokale grønsager og kylling eller gris.

I dag fik vi vores vandregning for sidste måned. 128,42 baht! Det er ikke en flad tier, men det er da tæt nok på. Ca. 25 kr. kostede det, og denne gang var det dyrt, for vi er i den tørre tid og må vande haven intensivt hveranden dag. Vi har også haft gæster i en uges tid, så der er brugt ekstra vand. Normalt koster det i omegnen af 15 kr. pr. måned for vand, her hvor vi bor, og her er der ikke noget, der hedder vandafledningsafgift, og hvad ved jeg.

En anden ting er strøm. Elregningen kommer her slut måneden til alle i Thailand, og lige nu hyler og skriger folk over elregningen for den forgangne måned på de sociale medier. Vores regning steg fra lige under 5000 baht pr. måned (1000 kr.) til 5900 baht, og det er ikke så mærkeligt med gæster, den hedebølge vi har lige nu, plus at vores air condition i soveværelset har brugt alt for meget strøm, fordi den var beskidt indeni og defekt. Thaierne er helt oppe og køre, og vi kender flere, hvor elregningen er fordoblet – eller sågar triplet. Vi forstår ikke helt, hvordan thaierne får de kæmpe stigninger, men det er ikke sjovt for en ung børnefamilie, når elregningen for en måned pludselig er 10.000 baht i stedet for 5000 baht! Regeringen har derfor varslet at prisen går ned fra 1. maj, og det er vi da ikke utilfredse med! Der er jo snart valg i Thailand (den 14. maj), så det kan hurtigt koste mange stemmer, når folk bliver ramt på pengepungen!

Så er der mobiltelefonerne…. Vi har begge taletidskort, for vi taler stort set aldrig i mobiltelefon, med mindre vi da bliver ringet op. Vi topper bare op via banken, og det koster altså ikke mange basseører om måneden. Jeg har fri mobildata til 99 baht om måneden (en flad tyver), og min bedre halvdel kører med 160G data pr. måned for 27 baht (en flad femmer). Hvordan vi har opnået det, kan jeg næsten ikke forklare, for går man ned i butikken, så er billigste tale/data pakke 299 baht! Vi skal bare huske at toppe op, så der altid er penge på kortet, og så kører det ellers bare.

Nogle gange skal man bare lige tænke sig om…. Jeg har slæbt utallige flasker Cillit Bang med hertil i kufferten til 20 kr. flasken. Efter Covid og svigtende forsyninger fra venner og familie måtte jeg bide i det sure æble og købe noget lokalt til 10 kr. flasken. Det er da bare så meget bedre end Cillit Bang….. I dag opdagede jeg, at en Vanish pletfjerner (som jeg da heldigvis ikke bruger ret meget af) koster ca. 180 baht, men en lokal produceret koster 35 baht. Det må prøves!!

Vi skal ikke klage….. Man kommer godt nok noget længere for en tier her i Thailand end i Danmark. Især hvis man kan holde sig fra dyre import specialvarer (går fint) og alkohol (går så ikke helt så godt….).

Vores største post er vores sygeforsikring, og der får man altså ikke meget for en tier i vores alder. 170 kr. om dagen koster det for os to gamle, og så er jeg endda ikke dækket for mine øjne, fordi jeg havde sygdommen, før jeg tegnede forsikringen. Det skal man altså lige tage med i betragtning, hvis man vil leve uden for EU og ikke vil risikere, at man ikke kan betale for akut sygdom eller feks. kræftbehandling. Men det er en helt anden sag!

I aften står den på dansk mad – frikadeller og stuvet hvidkål. Frikadeller til to og pålæg til et par dage = en flad tier! What’s not to like?

Songkran er slut

Songkran er endelig slut. Her i Hua Hin varede det kun nogle dage i sidste uge med de sidste snigskytter med vandpistoler frem til sidste weekend. Her er et link til en video fra Soi 94, da det gik vildest for sig. I Pattaya sluttede det først midt i denne uge – har man lyst til at se billeder derfra, kan de ses her.

Billedet øverst er vores bil efter en lille tur ud i byen under Songkran. Hvis man ikke ville druknes i vand eller kastes til med farvet pulver, var det bare med at blive hjemme i sidste uge her i Hua Hin. Min husbond tog turen ud til en meget ødeliggende café på Soi 102 for at hente et mikrofonstativ. Han tog afsted på ægte spejdermanér: Vær beredt!

Bilvask inde og ude med undervognsvask. 5 flade tiere!

 

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Songkran er lige om hjørnet

Ja, så er Songkran  – altså det thailandske nytår – lige om hjørnet. Fra den 13. til den 15. april går det løs, og så er der også en helligdag den 17. april.

Traditionelt er Songkran tiden, hvor man ærer sine ældre familiemedlemmer ved at besøge dem, vise respekt og blandt andet hælde lidt vand på deres hænder. Songkran falder i den allervarmeste tid, og derfor kan vand være en knap ressource. Ud over det thailandske nytår, markerer Songkran også overgangen til køligere tider (hvilket ikke lige altid er tilfældet). Der er masser af lokale, traditionelle ritualer tilknyttet Songkran, så festlighederne ser ikke ens ud over hele landet. Thaierne valfarter også til templerne for at sige tak for det forgangne år og bede for et godt nyt år. Mange rejser hjem og besøger familien, og der er giga meget trafik i Songkran dagene. Det medfører også rigtig mange ulykker på vejene, og vores venner måtte flytte deres flyvning fra Samui til Bangkok i næste uge, hvis de ikke ville betale dobbelt op for en tur over Chiang Mai, som tog hele dagen!

Thaierne fejrer godt nok nytår her i april, men deres “kalender nytår” følger nu vores, og fra 1. januar gik vi ind i år 2566.

Før Covid havde nogle af aktiviteterne i forbindelse med nytåret mange steder udviklet sig til en KÆMPE vandkamp, hvor man smed med isvand, vand fra floden, vand fra pick-up trucks, vandpistoler, babypudder og farvet pudder. Ja kort sagt vand alle vegne. Der blev spillet øredøvende musik og folk væltede rundt imellem hinanden i skumparties, og jeg ved ikke hvad. Det tog nok en lille smule overhånd og i 2018 skærpede myndighederne reglerne for, hvilken påklædning damerne måtte have på, og hvor vildt det måtte gå for sig.

Her i Hua Hin gik det ihvertfald rigelig vildt til i 2019, hvor et par af vore venner på besøg tog afsted til vandkamp og kom hjem fuldstændig pladdervåde og smurt ind i farvet pulver fra top til tå!

Så kom Covid, og så blev Songkran selvfølgelig aflyst i 2020. Året efter måtte man kun besøge sine ældre familiemedlemmer og hælde vand på dem fra en flaske på en pind. I 2022 var det mere normalt, men alle vandkampe og alt det sjove var stadig forbudt.

I år skal de nok tage revanche tænker jeg…..

Stay Home – Stay Safe

Det bliver simpelthen vores motto i den næste uges tid! Man kan sandsynligvis næsten ikke bevæge sig ud, uden at man får smidt en spand vand i hovedet. Der er specielle steder i byen, hvor man samles til vandkamp, og i nogle gader (som feks. gaden der fører til natmarkedet i Hua Hin) står både børn og voksne klar i vejkanten med store baljer med vand og med kæmpe pumpguns med rygtank!

Så er der de mere luskede! Man kører på en lille sidegade (for at undgå brandslangen henne på Star Bar på Soi 94), og så står der dælme tre små unger og overdænger en med vand i indkørslen til deres hus! Hvis man kører i en åben bil f.eks en tuktuk eller song taeo, risikerer man at blive gennemblødt, når man holder for rødt! Det er simpelthen overalt! Er man interesseret, så er her et link til festlighederne i Hua Hin.

Jeg er ikke særlig vild med at rende rundt i vådt tøj, og det er min bedre halvdel sådan set heller ikke. Så når det går løs i næste uge, så barrikaderer vi os herhjemme og venter på, at det hele går over igen!

En anden faktor i Hua Hin er, at halvdelen af Bangkok valfarter hertil, og de er begyndt at indfinde sig.

Fyld lagrene op

Når man går i frivillig “karantæne” derhjemme, så er man jo også nødt til at sørge for, at lagrene er fyldt op. Man kan sikkert sagtens køre ud og handle uden at blive oversprøjtet med vand. Men når det halve af Bangkok nu kommer til Hua Hin for at nyde ferien, havbrisen og den billige seafood, så vil der sikkert være trafikkaos i mange dage! Strandene bliver sikkert også proppet, og nogle hoteller og restauranter vil være fyldt til bristepunktet.

Så vi har her i weekenden sørget for, at vi kan overleve uden at gå uden for en dør i et par uger, hvis det skulle være.

Vores køleskab er fyldt med gode sager (og her kan man ikke se en velproppet kummefryser med forskellige slags kød, hjemmebagt brød og forskellige færdigretter).

Vores “ølleskab” (ja det kalder vi det gamle vrag af et køleskab, hvor vi køler vores drikkevarer) er fyldt til randen med kolde drikke (og dansk lakrids). Så er vi også klar, hvis et par andre fortabte sjæle skulle komme forbi i ugen, der kommer.

Alle holder fri

Stort set alle thaier holder fri i forbindelse med Songkran – nogle enten før eller efter. Vores havemand holder fri fra onsdag til mandag, og han skal besøge sine forældre mange hundrede kilometer væk helt oppe ved grænsen til Laos. Vi plejer gerne at pakke en lille “madkurv” til ham og hans kone, så han får en pose med lidt snacks og drikkevarer og en kuvert med et lille økonomisk tilskud til turen. Med tak for supergodt arbejde i året der gik og gode ønsker for året, der kommer. Det skal han selvfølgelig også have i år, for de sidste to år har han ikke været afsted….

Udover at alle offentlige kontorer er lukket, så holder mange butikker og restauranter også lukket nogle dage, så man risikerer nemt at komme til en lukket dør eller presenning foran indgangen. Derfor kan man ligeså godt holde sig til de hjemlige sysler og så udskyde de fleste aktiviteter til efter Songkran.

Hvad skal vi så lave?

Som min mor sagde: “Der er altid meget at lave på en stor gård” (og de havde et lille husmandssted). Det kan jeg kun skrive under på! Jeg har masser af projekter at gå i gang med (selvom det er blevet så varmt nu, at man næsten ikke gider andet end at ligge i poolen).

Når Songkran er ovre, så har jeg forhåbentlig bagt en masse brød og boller, kogt suppe og lavet en stor gryde hjemmelavet tomatsauce. Jeg mangler også at føre saksen flere steder i haven, og så skal jeg også bruge noget tid på at lytte til thai videoer, så jeg kan blive noget bedre til at forstå, hvad de siger.

Tirsdag får vi besøg af en thai veninde, og vi skal lave frokost sammen. Jeg skal lave et par danske retter, og hun skal lave et par thai retter. Jeg håber, at hun lader vandet blive hjemme og ikke oversprøjter os!

Og så skal min husbonds band øve en eftermiddag i værelset ovenpå. De magre gutter har jeg fået forvænt med, at der altid er tapas og øl, når de er færdige, så der er også en lille hyggelig opgave.

Happy Songkran

Godt Nytår. Har man mulighed for at deltage i Songkran festlighederne i Thailand, så er det en kæmpe oplevelse. Man har muligheden for at vælge imellem den traditionelle og rørende fejring af Songkran, og også for at kaste sig ud i nok nogle af verdens største vandkampe!

Alt det udstyr man har brug for, kan man købe i blandt andet Makro, som man kan se på billedet øverst.

Så på med den blomstrede skjorte og ud og se på, at Thailand fejrer nytår!

 

 

 

by Janne