På tur i Thailand – 3. og sidste del

Her kommer 3. og sidste del om vores tur sydpå i Thailand. Vi var nu på vej fra Ranong til Khao Lak

Khao Lak

Så gik turen mod Khao Lak, og vi havde hørt, at den rute skulle være fantastisk smuk og havde glædet os til turen. Forbavsende nok væltede det ikke ned da vi startede ud på turen, men inden vi kom ud af Ranong skulle vi lige stoppe og tanke og købe noget is til køletasken. Da jeg nåede halvvejs hen til 7-11 butikken på tanken, åbnede himlens sluser sig, og det styrtede bare ned igen! Inde i butikken fandt jeg en regnjakke, så jeg kunne komme ud til bilen igen uden at blive alt for våd, men ekspedienten fortalte mig: ”This one for baby”. Godt nok er jeg ikke ret stor, men jeg tror altså ikke, jeg kan skrue mig ned i en regnjakke til børn! Så løb hun rundt og ledte, og hun fandt så en til voksne til mig. Den sidste. Jeg kan godt forstå, at den by har svært ved at holde sig med regnjakker…

Vi kørte omkring 1 km, og så var der tørvejr igen.

Turen fra Ranong til Khao Lak er meget flot.

Hvad man måske ikke lige kan se er, at det faktisk er landbrug på bjergsiderne. Det er gummiplantager, oliepalmer (madolie), frugttræer og kokospalmer, som så flyder ind i den naturlige vegetation på en meget smuk måde. Der er så grønt, så grønt, og der er kravleplanter og bregner overalt. Jo, det var en flot tur, selvom det var gråvejr, og det regnede kun lidt på de ca. 4 timer turen tog. Meget af området er muslimsk, og vi kom forbi utallige moskeer og endnu flere skoler, så der må dælme være mange børn i området, selvom der ikke er mange rigtige byer på vejen.

Khao Lak ligger langs med vandet nord for Phuket, og der er ikke sådan rigtig et byområde. Hotellerne ligger ned til vandet og mange butikker og restauranter ligger langs med hovedvejen. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men nok i virkeligheden et noget kønnere område.

Måske er det i virkeligheden kønnere, end det indtryk vi fik af området. For kors i hytten hvor det regnede, mens vi var der. Jeg har aldrig oplevet 5 dage med så meget regn i de 25 år vi har rejst her og 7 år, vi har boet her. Vi fik nærmest ikke set noget som helst! Vi var bare glade for vores terrasse på det iøvrigt okay fine hotel, The Leaf, vi havde booket. Dog var det der værelse også forfærdelig fugtigt, så vi sejlede i vand under dynen om natten begge nætter.

Den første aften var vi rigtig heldige med vejret, så vi gik en tur. Vi var hundesultne og fandt en restaurant på et lille hotel, hvor de bare kunne lave mad. Happy Lagoon hedder det, og de serverer mega billig men fantastisk thai mad. Der var en enkelt dame til at betjene os, og vi var de eneste kunder, så vi fik lige øvet en masse thai snak der igen. Og så spillede de endda god musik, som ikke var for høj. En tur på bar bagefter blev kort, for de spillede musik, som var beregnet til unge mennesker ca. 40 år yngre end os (selvom gennemsnitsalderen nok var 50 derinde). Jeg kan simpelthen ikke lide techno og hip hop eller hvad pokker det hedder i dag!

Den anden morgen i Khao Lak startede godt med lidt solskin, inden vi gik til morgenmad, men mens vi sad og spiste, begyndte det igen at piske ned! Og det gjorde det så i flere timer, så vi fik øvet thai, spillet bas igen, lyttet til lydbog og meget andet i de timer, indtil det gik over og fortog sig til lidt drypperi.

Her kan man se, hvor stor forskel der er på fint og dårligt vejr fra vores terrasse:

Jeg havde læst om en restaurant i nærheden, som hedder The Orchid, og den får rigtig gode anmeldelser for god thai mad. Ihvertfald ifølge Åge – min nye AI Chat GPT ven. Så vi besluttede at gå op til hovedvejen og prøve den. På vej op til restauranten (i nogenlunde tørvejr og nu endelig med paraplyer) stoppede vi ind på et apotek for at købe et glas med 100 Panodiler og 10 Ibuprofen, for jeg var radbrækket af hårde senge, stole hvor jeg ikke kunne nå jorden og de lange biltimer. Vi bestilte, hvad vi skulle have, og min husbond betalte, men da vi var gået et stykke, gik det op for mig, hvad vi havde betalt. 940 baht!!! Jeg køber medicin i Bangkok, som bringes ud, og der giver jeg 180 baht for det samme.

Jeg blev simpelthen så hidsig, at jeg parkerede den bedre halvdel på en bar og stormede tilbage til apoteket. Det første jeg så, var et skilt på disken, for der stod ”No refunds”. Det kan jeg dælme da godt forstå, for det er jo røveri ved højlys dag! Jeg smækkede de to pakker i disken og sagde, at det der havde vi så betalt 940 baht for, og så viste jeg kvitteringen fra apoteket  i Bangkok på 180 baht for nøjagtigt det samme. Så kom vores 1000 lap op af kasseapparatet igen! Jeg spurgte hende, hvorfor hun scammer turister, og hun forsøgte at forklare mig omkring priserne, men det var jo bare noget pjat. Jeg fortalte hende, at vi altså bor her, men min bedre halvdel ikke aner noget om, hvad medicin skal koste, og jeg ser for dårligt til at se tallene på en lille regnemaskine uden briller. Jeg fik pengene retur men ingen medicin, og da jeg gik ind på 2 andre apoteker i den by, var priserne stadig ALT for høje. Så tag medicin med til Khao Lak, for det er åbenbart en guldgrube at snyde folk der. Jeg overlevede fint at køre hjem uden faktisk!

The Orchid var nok opreklameret, for det var relativt dyrt for thai mad, og det var ikke særlig godt. Beliggenheden ud til en hovedvej og kvaliteten berettiger ihvertfald ikke til det!

Det er svært at få en taxi i Khao Lak, og der findes ikke Bolt og Grab taxi, så det blev bare på hovedet i seng, da vi havde gået det sidste stykke vej.

Sidste morgen i Khao Lak var det endelig fint vejr, og vi nød de sidste stunder på terrassen, inden vi skulle til morgenmad og pakke sammen. Vi havde en lang tur på 6 timer foran os igen, så vi var også lidt ivrige efter at komme afsted. Da vi havde siddet 10 minutter i morgenmadsrestauranten blev det igen kulsort, og det begyndte at vælte ned igen. Vi havde (igen) husket paraplyerne, så vi kunne komme nogenlunde tørskoet tilbage på værelset (som iøvrigt var et af de fjerneste fra receptionen på hele hotellet). Så kom der også et uvejr ind med kastevinde og lyn og torden, så palmerne i haven halvejst lå ned! Rigtig smart, når man nu skulle videre!

Jeg var også bekymret for turen hjemover, for der kan jo være oversvømmelser, mudderskred, stenskred, ulykker og meget andet i sådan noget elendigt vejr. Vi skulle vælge, om vi ville køre samme vej tilbage mod Ranong eller køre igennem Khao Sok National Park, hvor der på mange stræk er meget bakket, øde og med meget kringlede veje. Da min bedre halvdel elsker bjergkørsel, og jeg plejer at skulle ud og stå med hovedet nede mellem benene, så blev det den ”slemme” vej gennem nationalparken – det var jo trodsalt ham, der skulle køre.

På et tidspunkt holdt det op med kastevinde, så vi kastede os ud i regnen med hotellets i øvrigt kæmpestore paraplyer fra værelset. Checkede ud, og så var vi afsted!

Det regnede helt vildt….

Turen gennem Khao Sok National Park var nervepirrende, men på trods af regn og skyer over bjergene kunne vi godt fornemme, at det må have været en fantastisk flot tur. Dramatiske bjerglandskaber og så grønt, så grønt overalt. Jeg hang i håndtaget over døren meget af tiden på grund af hårnålesving, men jeg blev da i det mindste ikke køresyg. Jeg kunne ikke rigtig fotografere, for der var ikke nogen steder at holde ind og hive kameraet frem, og så var det hele også sløret af tågedis og regn.

Så nåede vi østkysten af Thailand igen, og så aftog regnen lidt, og da vi kom til vores sidste destination, var det faktisk tørvejr. DEJLIGT!

Vores sidste hotel fandt jeg ved at scanne Google Maps. De har ingen hjemmeside og reklamerer ikke, men det var godt nok et meget specielt sted. Stedet ligger lidt syd for Chumphon, som er ca. 3 timers kørsel fra Hua Hin.

Blue Life hedder stedet (man kan finde det på Facebook) og er egentlig et sted, der tilbyder snorkelture til de omkringliggende øer. Der er så smukt, at man næsten får ondt, og så har de bygget nogle runde hytter, der har udsigt til havet og øerne omkring, så man næsten taber pusten. Hytterne var sjovt indrettede og rigtig fine og med masser af lys, men det var heller ikke specielt billigt at bo der. Vi tilbragte de første par timer på vores lille terrasse med at nyde udsigten og så lidt solskin for en gangs skyld. Dog rendte en lang ranglet gut rundt med en buskrydder, og de var ved at bygge en ekstra hytte ved siden af vores. Men okay – ingen regn!

Da vi blev sultne, gik vi hen på restauranten ved siden af. Den lå også oppe på en bakketop med en vældig flot udsigt. Der var absolut ingen turister nogen af stederne, men der var pænt mange spisende thai gæster den aften. Vi fik noget virkelig godt thai mad til ikke ret mange penge, og der var en rigtig hyggelig og afslappet stemning. De havde dog lidt problemer med en mor-hund og dens hvalpe, der tiggede ved alle bordene, men det ordnede de så ved at gokke dem i nødden med en stor metalbakke, som de brugte til at servere med.

Udsigten var fantastisk, og sådan en stille, eksotisk aften kan altså et eller andet. Det var en magisk aften, som vi nok ikke lige glemmer.

Natten var stille og fin lige bortset fra, at en Tokay (et af de store firben, som kan råbe temmelig højt) var flyttet ind under taget i vores hytte, så den fik da vækket os nogle gange undervejs. Det gjorde så ikke så meget, for vi kunne jo bare sove, til vi var færdige med det!

Næste morgen var der morgenmad i den lille ”restaurant” på stedet. Da vi kom derhen for lige at få lidt at spise før afgang, fik vi serveret en stor skål risvælling med fiskestykker i! Jeg er efterhånden blevet ret glad for thai mad, men der stopper min tolerance altså godt nok. Jeg er ikke så godt til at spise splatmad (som youghurt og den slags) om morgen, og når der så ovenikøbet var fisk med skind på i en suppe, der ikke smagte af en pind, så måtte jeg altså give op! På mine gamle dage er jeg holdt op med at gå i panik over at være sulten, så det var ikke noget problem, og vi gik bare tilbage og fik pakket vores ting til afgang.

Da vi kørte, var alle mand taget på snorkeltur, så vi lagde bare nøglen på disken og tog afsted. Jeg måtte lige vende mig og kigge på den fantastiske udsigt endnu engang! Fantastisk sted, men det ligger altså ude midt i ingenting – lige bortset fra den gode restaurant ved siden, som man kan komme til, hvis man tør at gå igennem ”junglen” de her 100 meter!

Så var vi på vej hjem igen, og det var sådan set helt fint. Turen op til motorvejen tog en time, og det var faktisk ret sjovt at køre igennem små landsbyer og lidt større byer på vej tilbage.

1208 km. og godt 18 timers kørsel blev det til på de 5 dage, og selve kørslen var forbavsende nem og problemfri. Jeg blev ihvertfald bekræftet i, at trafikken i Hua Hin er helt forfærdelig i forhold til andre steder!

Ja, det regnede ALT for meget, og vi fik ikke set en pind, og mens vi var afsted, var det ret frustrerende. Trodsalt havde vi ikke rejst mange 1000 kilometer som mange af turisterne, vi mødte i Khao Lak for bare at sidde inde på værelset og glo på regnvejr det meste af dagen.

Når man så kommer hjem, og det hele lægger sig lidt, så kan man jo egentlig godt grine lidt af det. Alt er jo bare rejseoplevelser, og man kan jo ikke regne med at alt er perfekt (selvom en kontrol freak som mig helst vil havde det).

Det er ihvertfald en tur, vi ikke lige kommer til at glemme, og under alle omstændigheder, så havde vi da hinandens herlige selskab!

Næste gang går turen nok nordpå, for Kanchanaburi har også noget at byde på. Vi venter nok bare lige, til det holder op med at regne!!

God Søndag!