Mens Thailand holder vejret…..

Thailand holder vejret lige nu. Ligesom mange af verdens andre lande har gjort, før det for alvor gik løs med Covid-19 tilfælde. Som i alle andre lande, er det der skal ske, en politisk beslutning.

I dag eller i morgen dukker der nok en politisk beslutning op, som baserer sig på, om Thailand har nået 2. eller 3. stadie af udbredelsen, og i disse timer er der møde mellem premierministeren, sundhedsministeren og en gruppe læger.

I starten af hele snakken om Corona virus, forsikrede landets PM om, at alt er under 100% kontrol. Det gør han sådan set stadigvæk, og der har da også været visse tiltag allerede. Skolerne er lukket, indrejserestriktioner mm., som man har gjort andre steder. Og så indførte man i går, at alle barer og underholdningssteder skulle lukkes i 14 dage. Det er jo sådan set klogt nok, men hvorfor lige starte der?? Smitter den virus mere, når man drikker øl og hører rockmusik (jeg tænker her ikke på barpiger og den slags), end hvis man går på et tætpakket marked? Eller hvis man kører i den lokale baht bus, hvor de yderste passagerer må stå på bagperronen? Eller alle de gadekøkkener, hvor man tilbereder mad, udleverer mad og tager imod penge, uden at have mulighed for at vaske hænder? Eller bygningsarbejderne, der køres til og fra arbejde i en gammel bus, pakket som sild i en tønde, og kommer hjem om aftenen til det værste slum af barakbygninger, hvor der er dårlige hygiejniske forhold og høns og hunde snasker rundt i skrald?

Vi kender flere, der ejer barer her og spillesteder (af den pænere slags) her i Hua Hin. Alt deres personale er sendt hjem, og de får altså ikke løn eller støttepakker eller noget. Nogle af dem har heldigvis andet arbejde ved siden af (feks. elektriker, butiksansat eller ejer af en musikbutik), så de klarer sig forhåbentlig. Men mange af barpigerne har ingen anden mulighed end at tage hjem til forældrene i de andre mere fattige egne af Thailand, hvor de kommer fra. Så nu kan de komme hjem og smitte deres gamle forældre og bedsteforældre i feks. Nord- og NordøstThailand.

Imens kører overfyldte busser, markeder, gadekøkkener, restauranter osv. bare videre, som om intet var hændt. Jeg er altså ikke helt med på den prioritering – enten lukker man, eller også gør man ikke!

Men mon ikke, der kommer til at ske stramninger snart, så alt andet også lukker ned.

Heldigvis har vi jo heller ikke mange tilfælde her i Thailand, og nærmest ikke nogle døde. Hvis man ser på andelen af syge i forholdt til næsten 70 millioner mennesker, er det jo forsvindende få. I Thailand er der en lov, der forbyder at udbrede falske nyheder, og man kan blive straffet ret hårdt, hvis man bliver dømt for det. Mere behøver jeg vel ikke at sige.

For nogle uger siden udtalte sundhedsministeren, at thaierne skulle holde sig fra “vesterlændinge”, fordi vi er smittebærere – vi bader ikke, vi går i beskidt tøj, og vi nægter at gå med ansigtsmaske. Da jeg læste det, måtte jeg lige gå ud – og komme ind igen. Han benægtede senere, at han havde skrevet det på sin Twitter profil, og hele profilen blev fjernet. Nu ved vi ihvertfald, hvordan det føles, at være udlænding i Danmark, når man får skyld for al landsens ulykker! Til gengæld kan man næsten ikke købe en ansigtsmaske her i landet lige nu. I dag solgte de masker i “Blueport” et storcenter her i byen – men kun til dem med Thai ID kort. Der kører også en sag lige nu, hvor der “forsvandt” 200 millioner masker fra det thailandske markeder – de skulle angiveligt til Kina og sælges til en god pris.

Hvordan er det at være dansker i Thailand lige nu?

Så, hvordan er det så at være dansker i Thailand lige nu? Mærkeligt! Meget mærkeligt! Vi kigger os omkring, og alt ser normalt ud lige nu. Thailand holder vejret, og der kommer helt sikkert til at ske ting og sager i de kommende dage. Om vi så får militær undtagelsestilstand, hvor vi alle skal blive hjemme og med militær i gaderne, eller om vi stadig kan køre ud og handle bliver interessant. I de sidste dage har vi været ude og ordne nogle vigtige ting, som feks. at få en ny sticker til bilen (som at betale vægtafgift i Danmark), for lukker de alle offentlige kontorer, har vi et alvorligt problem uden en gyldig sticker.

Vi har ikke været ude at hamstre! Vi har været ude at handle ret meget som normalt, og vi har toiletpapir og tørgær nok til et nogle uger (ikke som i DK, hvor man skulle bruge 100 ruller pr. mand i back-up). I Bangkok har der været hamstring, men her er det instant nudler, ris, toiletpapir og dåsemad man går efter. Det kommer vi ikke op at slås om.

Er vi så trygge ved at være her? Ja, i det store hele er vi jo lige så trygge, som vi hele tiden har været. Vi lever i et fremmed land med helt anderledes kultur, og det har vi jo været nødt til at affinde os med fra starten. Men jo, vi har været fint trygge. Det eneste vi kunne frygte nu er, at en af os bliver syg – alvorligt syg – om det så er Covid-19, blindtarmsbetændelse eller en blodprop er sådan set et fedt. For hvis sygehusene allerede er fyldt op, så er det nok ikke “de beskidte vesterlændinge”, der står først i køen!

Som de fleste af vores danske og udenlandske venner her i Hua Hin, så holder vi os hjemme det meste af tiden. Og vi passer på, når vi er ude for at handle eller andet. Hænderne er jo den værste smittekilde (siger hende der har haft Cairo Quickstep på utallige ferier, indtil hun opdagede mr. Magic brilleklude, som virker helt upåklageligt til at spritte hænder). Vi var også så heldige at finde en dunk med 4 liter håndsprit på nettet, så vi går ikke ned på det. Jo, vi har hvad vi skal bruge, og da jeg jo elsker at lave mad, så gør det mig ikke noget at skulle hygge i køkkenet.

Men vi savner som alle andre at kunne gå ud, når det passer os. Vi skal ikke hyle, for vi har jo vores helt eget paradis her, og mine tanker går feks. til dem, der sidder i en 2-værelses lejlighed med 2 børn i en betonby! Vi kan komme udenfor på terrassen og i haven, og vejret her er super dejligt. Men mon ikke alle de “hjemmegående” i verden i disse dage ønsker sig tilbage til en verden, hvor man bare kunne gå ud og være i verden. Der er kun gået ganske kort tid, og ingen ANER, hvor længe det kommer til at tage, inden verden igen bliver normal. Hvis den nogensinde bliver det!

Nu holder vi bare vejret. Sammen med resten af Thailand. Og så må vi se, hvad der sker i de næste dage!

Billedet øverst er efter inspiration fra Danmark, hvor jeg har læst, at man sætter børnene til at tegne regnbuer og skrive: “Det bliver godt igen”.