Luftforurening, lakridser og lækre fyre

Dagens overskrift er inspireret af TV-udsendelsen “Kender Du Typen?” (ja det ser jeg så stadig, selvom jeg bor i Thailand!). Så i dag skal det handle om noget så forskelligt som luftforurening i Thailand, en oplevelse med thaier og lakridser og så nogle lækre fyre, der kan spille rockmusik.

Luftforurening

Lad os starte med det alvorlige først: Luftforureningen…. Her brænder de af!! De brænder simpelthen ALT af – resterne af afgrøder som sukkerrør og ananasmarker – skrald – gamle sofaer – you name it! Der brændes af overalt, og så går der også lidt ild i noget utilsigtet som de for årstiden meget tørre skovområder med mere. I sidste uge opnåede Thailand en pinlig førsteplads. Chiang Mai er den by i verden, hvor luftforureningen er værst. Med den “fornemme” titel som verdens mest forurenede by, ligger den nu foran Calcutta, Delhi, Lahore og andre meget forurenede byer.

Her i Hua Hin er det ikke helt så slemt – men det snerper. Hvis man vil følge real time tal for PM2.5 (partikler i luften), så kan man kigge med her. Vi har en ven, som har astma, og han må sidde hjemme i sin stue for lukkede døre og klamre sig til sin luftrenser, og det er faktisk ikke ret spændende for ham. Vi bor lige ud til havet, og vi har den tykkeste tåge af smog, man kan få i en kystby – også selvom det blæser en halv pelikan indimellem….

Forleden morgen, da vi kørte hjem fra fitness centeret, så vi en stor, sort sky af røg en gade længere henne. Vi kalder den hundevejen på grund af alle de s….. vilde hunde, der holder til der. Nu kan vi vist bare kalde den affaldsafbrændingsvejen…. Her brændte de virkelig bare skrald af, og bålet blev sandsynligvis startet med dieselolie! Vi måtte simpelthen lukke til i vores hus, for der var helt klart alt mulig skidt i den røg, vi også fik glæde af her. Det har nu brændt i et par dage, og det er da et under, at det ikke har taget de nærliggende grunde med.

 

Forleden læste jeg om en gut i Chiang Mai, hvor naboen brændte af, så hans have gik op i flammer. Brandvæsenet kom først efter 45 minutter, og da var ilden 2 meter fra fordøren!!

Politisk set siger man bare fyyyyyhhh – det har man gjort i årevis, og i år er der valg, så der er ingen, der lige ønsker at få fingrene ned i den hvepserede. Men jeg forstår simpelthen ikke, at thaierne kværker sig selv og hinanden i dårlig luft… Den kølige sæson fra december til april skulle jo være med høj himmel og sprød og frisk luft, men det får de godt nok ødelagt. Det er tradition at man brænder markerne af, og man brænder også sit affald. Helst ude ved vejen, så naboerne også kan få fornøjelsen!

Heldigvis har ingen af os respiratoriske sygdomme, men det kan da være, at man også får sådan nogle skavanker på sigt – hvem ved? Her mærker vi det mest ved, at man trækker lange sorte streger, når man tørrer køkkenbordet af (sod), og så er alle fliser udenfor totalt fyldt med sorte pletter fra et lille bitte regnvejr for et par uger siden. De går kun væk, hvis jeg sprayer med en rigtig stærk rengøringsspray – ja det er da kun 100m2 vi snakker om. SUK!

Lakridser

Så til noget helt andet nemlig lakridser. Som udenlandsdansker er det en ting, de fleste kommer til at savne. Rigtig lakrids som Saltbomber, Piratos, Heksehyl, Labre Larver, Lakridsæg osv. osv. Derfor er det også en kærkommen gave – eller ligefrem fra vores bestillingsliste – når vi får gæster fra Danmark. Ikke fordi vi spiser lakrids hver dag eller noget, men engang imellem går vi lige amok til en god film, og så spiser vi ALT for meget dejligt lakrids (som jeg personligt blander med nogle sure cola vingummier fra 7-11). Nogle gange så meget, at vi får hjertebanken og tunnelsyn!

Så da vi var inviteret til 9 års fødselsdag hos Tams søn Namo skulle der da indgå noget dansk slik i fødselsdagsgaven til knægten, som er en rigtig sukkergris. Vi lavede en pakke med en masse små pakker i, så der var lidt forskelligt at pakke op, og det var han vild med. Den ene pakke var så en pose Pinocchio Kugler (ja – hvad i alverden skete der med det navn? Hvorfor hedder de Pepito nu?? Nå ja, det var Disney der ikke tillod det…)

Drengen pakkede ud og pakkede ud, og han hyggede sig. Han er ikke det nemmeste barn, og systemet i Danmark kunne sikkert godt stille en diagnose eller to. Men de fleste af vores pakker vakte jubel, selvom det bare var små ting købt i den lokale “Tiger” butik.

Pinocchio kuglerne skulle straks åbnes og smages (neeeejjjjjj – slik fra Danmark!!), og der blev delt ud til personalet på Rockzone og til mor og far. Efter ca. 10 sekunder, hvor de suttede det yderste sukkerværk af og nåede ind til lakridsen, og så fór de allesammen hen og spyttede ud i buskene. Nogle af dem prøvede endda til flere gange, men de KUNNE bare ikke spise lakridsen. Altså ud over at se dyrebar lakrids ryge på jorden, så var det da urkomisk at se en flok thaier, der SLET IKKE kunne klare smagen af lakrids! Det var lidt hævn over alle de gange, de har serveret brunt plummervand med mærkelige ting i for os – eller rå muslinger – eller stegte grisetarme!

Nu forstår jeg bedre, hvor meget det betyder, hvad man er vokset op med at spise. Jeg havde en israelsk kollega på arbejde, og han havde boet i Danmark i 20 år. Han forstod stadigvæk ikke rugbrød…. Jeg forstår stadig ikke rigtig magien ved fiskesauce og sødt svinekød.

Lækre Fyre

Nu til de lækre fyre. Selvom man er lidt oppe i alderen, så må man jo godt lægge mærke til, når der er mennesker, der skiller sig ud fra mængden.

Lækre Fyre handler vel i bund og grund om udstråling eller hvad? Det gør de ihvertfald for mig, og engang imellem kan man være heldig at støde på sådan nogle. I går var vi nede på Rockzone og høre Tams nye band spille. De har spillet sammen i et par måneder nu, og vi har fulgt udviklingen fra famlende – ja grænsende til lidt pinligt, og så til et sammenspillet band, der bare giver den fuld gas. De har så meget udstråling, at baren er propfuld om lørdagen, når de skal spille, og folk er helt oppe på tæerne og SKRÅLER med. Man kan bare se på alle i bandet, at de nyder at spille, og de har det superdejligt med hinanden. Det smitter altså af på publikum. Her kan man se, at de er glade for hinanden – også efter lukketid (og i en halv hestes brandert….)

Det må simpelthen være den mest fantastiske følelse, når man er barejer, og det mest populære band af alle ugens bands er ens eget band. Sådan er det på Rockzone lige nu, og folk var bare vildt begejstrede i går. Vi ønsker ham bare alt godt med den bar og også med det nye band The Answer. Nu tager turiststrømmen dog af igen, og så skal han altså padle i nogle måneder igen.

Her er et billede af de lækre fyre minus Tam, men med hans søn Namo på 9 år på trommer. Rage against the Machine – godt gået af en bette dreng på 9 år.

Doven Søndag

Ja… Resultatet af sådan en lørdag aften fornægter sig ikke. Man er vist blevet en lille smule mat i koderne! Det bliver en noget doven søndag, hvor det ikke bliver til så meget. Til gengæld kan jeg så skrive to-do lister til mig selv, for om et par uger kommer en højt elsket ven, og så skal der bare være styr på “pensionatet” her i Baan Jet. Uhhh – jeg hader at gøre rent… (Det eneste jeg hader mere, er at få en thai til at gøre rent – ha, ha!!) Men vi glæder os rigtig meget til at få besøg igen!!

God Søndag!

 

 

4 thoughts on “Luftforurening, lakridser og lækre fyre

  1. Det er virkelig sjovt og interessant at læse dine blog-posts. Konen og jeg har tidligere boet i Thailand i over 10 år (bor nu fast i dk) og dine observationer er fantastiske, og man kan nikke genkendende til det hele. Kommer lige fra et 3 måneders ophold i Hua-Hin, så hele røg-festen kan jeg også skrive under på – host host. 🙂

    1. Hej Poul,
      tak for din kommentar – dejligt at høre, at du kan lide min blog.
      Venlig hilsen
      Janne

    1. Hej Yvette,
      nej, det er kun pensionat, når vi har venner og familie på besøg. Billedet på Google Maps er ikke vores hus, men townhouses overfor.
      Venlig hilsen
      Janne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.