Jeg har været rigtig, rigtig syg….

Jeg har været rigtig, rigtig syg i de sidste to uger. Jeg har vist ikke været så syg, siden jeg havde fåresyge i begge sider på samme tid i ti års alderen…..

Da jeg endelig kom afsted til læge her i Hua Hin, blev jeg noget forbavset over diagnosen!

Normalt er jeg ret hurtig til at “selvdiagnosticere” med hjælp fra Google, og hvis der ikke er brug for en læge – ja så klapper jeg lige hesten og ser, om det ikke går væk af sig selv. Desværre blev det her forløb lidt mere rodet, og så mistede jeg simpelthen evnen til at tænke to sammenhængende tanker på et tidspunkt. Ja, jeg blev faktisk nærmest bare HELT ligeglad med det hele! Og SÅ er jeg altså syg!

Optakt

Vi var på tur med vores venner i slutningen af oktober, og min veninde var så flink at give os en rigtig dejlig forkølelse med i gave, da vi kom hjem derfra. Måske var det influenza – det ved jeg ikke – men jeg var ikke særlig syg. Jeg hostede og spruttede “bare” i flere uger, og jeg kunne simpelthen ikke komme af med den omgang igen. For at sikre, at jeg kunne sove om natten, tog jeg tit “et sæt” (to Panodiler og en Ibuprofen), kombineret med et pift af næsesprayen. Jeg bruger kun Otrivin eller sådan noget i nødstilfælde, for jeg var blevet næsespraysjunkie for 10 år siden med en dyb afhængighed af det skidt. En kollega gav mig en ordentlig opsang, og så tog jeg en kold tyrker, som varede i flere år! I dag tør jeg godt bruge det i meget begrænset mængde. Men det tog måske lidt overhånd i løbet af november.

For halvanden uge siden fik jeg så noget feber og fik rigtig ondt i kroppen. Åh nej, tænkte jeg – nu starter jeg Gu’dødme forfra igen……

Jeg har ikke tid til at være syg….

Typisk mig… Som om det at være syg lige sørger for at passe ind i kalenderen, så det ikke er så “ubelejligt”. Men da jeg begyndte at få det skidt skulle jeg lave tapas til min husbonds spillevenner, og dagen efter havde jeg aftalt at mødes med en dansk, kvindelig turist til musikarrangement om aftenen. Jeg ville ikke brænde hende af, så jeg tog et “sæt”, rankede ryg og tog afsted. Det var lidt af en kamp faktisk, men hun var meget sød at snakke med, så aftenen gik da hurtigt. På det tidspunkt var jeg begyndt at få ondt i ryggen også, men det er jo også et normalt symptom ved influenza og feber.

Okay, dagen efter skulle jeg så være syg, for der skulle jeg ikke noget. Ingen piller eller andre hjælpemidler til at slå feberen ned. SÅ gik jeg så også ned med et brag! Jeg stod godt nok op om morgenen, men jeg kunne ikke spise og næsten heller ikke drikke. Jeg kunne lige holde til at ligge på sofaen, og så faldt jeg i søvn igen. Den dag sov jeg 6 timer i dagtimerne og havde 47/11 i feber. Jeg sov 9 timer den nat. Næste dag gentog det hele sig. Nu begyndte jeg så at have blødninger i næsten og i mit tandkød. Nå, tænkte jeg – det er også den fordømte næsespray, så den var også forbudt område. Og jeg blødte ikke bare lidt, og det var på en meget mærkelig måde (og ikke de gammelkendte Otrivin sår i næsen).

Ingen appetit

Appetitten strøg fuldstændig, og de få ting, jeg kunne kæmpe ned, smagte ganske forfærdeligt. Egentlig gik det nemmest med at klemme lidt sødt ned, og det er ihvertfald stik imod min natur! Jeg fik intet at spise i 3 dage, og derefter forsøgte jeg at klemme lidt æg eller lidt banan ned. Jeg havde forfærdelig kvalme hele tiden. Alligevel tog jeg faktisk på i vægt, og jeg regnede med, at det var fordi jeg ophobede væske i kroppen.

Da der var gået en uge kom så næste symptom. Da jeg sådan var ved at komme bare lidt til mig selv, fik jeg kigget på mine ben med briller på. Jeg havde et udslæt, som jeg da aldrig har set før. Sådan her så mine underben ud.

 

Jeg har ellers ingen tendenser til udslæt, men jeg havde røde knopper over det meste af kroppen, og så var mine håndflader ildrøde og føltes, som om jeg havde haft dem i kogende vand.

Da begyndte jeg da godt nok at blive en smule nervøs…. Hvad i himlens navn var det skidt for noget?? Da jeg var teenager, havde jeg det, man kalder den 6. sygdom, som også gav udslæt på lidt samme måde. Så ringede jeg altså til lægen!

Jeg beskrev forløbet og mit udslæt, og så puttede de mig lige ind foran alle andre næste morgen. Det var selvfølgelig pænt af dem, men det gjorde godt nok også mig noget nervøs ved situationen!

Lægens reaktion

Næste morgen troppede jeg op hos lægen. Man starter altid med at få taget blodtryk, og normalt går mit igennem loftet – vel mest fordi jeg ikke kan lide at komme sådan et sted. Det gjorde det så ikke der. Faktisk var det lidt lavt men med en høj puls på 100.

Da jeg kom ind til lægen, lyttede han til min historie, og så kiggede han på mine ben og min brystkasse med røde knopper. Han havde sådan et lille halvsmil på, og der var ingen tvivl om, at han var helt klar over, hvad det var for noget. “I know what it is”, sad han også og mumlede. Han fandt nogle grafer frem på sin computer, og så faldt dommen.

Du har Dengue Feber!  (siges ‘dænge’)

Og hvad er så det? Ja det vil jeg lige forsøge at forklare sådan ganske kort.

Dengue Feber kort fortalt

Dengue feber er en virus, som overføres af Aedes myggen. Det er kun hunnerne, der kan overføre virus. De her myg er så snu, at de ikke bare stikker om morgenen og om aftenen som andre myg. Det er heller ikke junglemyg, som man skal rende rundt ude i junglen for at støde på. Det er en myg, som lever i urbane områder, hvor mennesker bor, og den yngler i små bitte pytter med vand, som feks. i bunden af en øldåse, inden i et bildæk eller andre steder. Denne her myg nappede vi med vores elektriske myggezapper her i formiddags.

Man anslår, at 400 millioner mennesker får dengue feber hvert år, heraf bliver ca. 100 millioner syge, og omkring 40.000 mennesker dør af det. Men det er selvfølgelig kun toppen af isbjerget, for mange kommer jo aldrig til læge. Især børn og unge er udsat.

Symptomerne på Dengue feber kan udover selve den høje feber være følgende:

• Hovedpine og smerter bag øjnene
• Ledsmerter
• Blødninger fra tandkød og næseslimhinde
• Kvalme og ingen evne til at spise
• Problemer med at drikke nok
• Høj puls og lavt blodtryk
• Smerter i ryggen
• Udslæt over hele kroppen

Det kan jo godt lyde som en almindelig influenza, men det er det altså ikke nødvendigvis. Man kalder også dengue feber for “Bonebreaker Disease”, og det skyldes, at man får temmelig kraftige smerter i hele kadaveret. Nogle mennesker får næsten ingen symptomer, mens andre tager hele paletten af dem.

På dag 2 eller 3 slår virussen til og angriber blodpladerne i blodet. Imens arbejder kroppens immunforsvar på højtryk for at komme af med den ubudne gæst. Blodpladerne er medvirkende til, at blodet kan størkne, og det er derfor en temmelig kritisk fase, hvor man kan få indre blødninger eller organsvigt.

De fleste går igennem en gang dengue uden de store mén, heldigvis.

Men der findes 4 forskellige strenge af dengue virus, og får man en af de andre, så er risikoen for komplikationer stærkt forøget. Så har man haft dengue før, så skal man være ekstra, ekstra opmærksom, hvis man får mistanke om dengue feber igen. Bare hen på sygehuset, så de kan holde øje med organerne, for en banal dengue kan pludselig blive det, de kalder for “Severe Dengue”, og så snakker vi altså organsvigt, indre blødninger og systemisk chok.

I Thailand regner man med, at ca. 80% af befolkningen over 9 år har haft dengue mindst 1 gang. Det siger lidt om, hvor udbredt sygdommen i virkeligheden er her!

Hvad sagde min test så?

Når jeg ser tilbage på alle symptomerne, så kan jeg godt se, at jeg fik blandet den der forkølelse og alt det andet ind i mit sygdomsbillede….

Ja, min test var negativ – på papiret. Dr. Mo var nemlig ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg var kommet en postgang for sent i forløbet til at teste positiv. Når man først har fået udslæt, så er man i gang med at danne antistoffer, og virussens aktive stadie er forbi. Men mine tal for de hvide blodlegemer (altså dem der bekæmper virus), var helt i bund, og mine blodplade tal kunne kun lige skrabe sig over minimumsgrænsen.

Jeg kan godt blive testet for antistoffer, men det er hammerdyrt, og det giver jo ikke andet end videnskabelig sikkerhed for det, jeg allerede godt er klar over.

Der er i år kommet en ny vaccine, som skulle været aktiv mod alle 4 varianter, og den skal jeg lige læse lidt mere om, inden jeg beslutter mig for at blive vaccineret. Efter Covid har jeg fået en anden holdning til vacciner, og det er altså ikke bare noget, jeg lige har tænkt mig at lægge krop til uden vældig god grund!

Turist og dengue

Man anbefaler ikke turister at blive vaccineret, for det er jo noget andet at være i Thailand nogle uger, hvor risikoen jo er meget lille for at blive stukket af den her s….. myg. Der er nemlig også nogle bivirkninger ved vaccinen (som der er jo ofte er), så man kan sådan set få dengue i mild grad.

Man kan dog tage nogle forholdsregler, hvis man vil minimere risikoen for dengue på sin ferie. Brug myggespray! Morgen, middag of aften! Det kan godt være, at man sidder der på stranden og tænker: “Her er jo ingen myg”, men når man går forbi buskene henne ved toilettet, så kan de sidde og lure! Gå ind på toilettet, og man sætter en stor, hvid og blød balle lige på tallerkenen til en en gang frokost for en sulten myg. De er sågar så luskede, at de sidder og venter på undersiden af brættet! Og en dejlig gang “Happy Hour” sidst på eftermiddagen med skønt solbrunet underben under bordet er også lækkert. Husk, de her myg stikker på alle tider af dagen. Der findes et hav af forskellige myggespray – nogle mere naturlige produkter end andre. Men believe me! Hellere sprøjte sig med kemikalier i 14 dage end at få dengue!!

Eftervirkninger

Jeg skal nok regne med, at jeg ikke er mig selv i nogle uger rent energimæssigt. Selvom jeg har det fint nu, så kan jeg godt mærke, at jeg hænger i håndbremsen. Jeg turde ikke spørge Dr. Mo, for han kigger altid på os, som om vi er sindssyge, når første spørgsmål er: “Må vi gå i fitness centeret?”. Så jeg går i fitness centeret nu allerede, selvom jeg godt kan mærke, at min power er begrænset. Men det er vel bedre lige at røre sig en lille smule og få strakt sig godt og grundigt, end det er at sidde i sofaen?

Jeg kan godt gå med ud om aftenen, men jeg skal tidligt hjem, for mit kadaver vil bare være på langs. Jeg skal kæmpe med ikke at sove til middag, og så skal der bare spises noget, så jeg ikke kommer til at ligne en fugleunge. Jeg har ikke vejet 44 kg. siden jeg var 30!

Det kommer til at tage nogle uger at komme tilbage til normalt energi niveau (og mit er normalt superhøjt). Opfattelsen af, at der skete en masse inde i kroppen, mens jeg bare lå på sofaen som en splatter, det skræmmer også. Nu skal jeg altså bare videre!