Jeg har sørme fået en ny fan. Efter mere end 5 år med sveden drivende, når jeg var i mit køkken, har jeg endelig fået en fan. Og det er en rigtig fin en!
De fleste ting vi køber, køber vi på portalen Lazada (svarer til Amazon), for det er nemt og bekvemt, og så skal vi ikke køre rundt og lede efter tingene. Lazada er fantastisk, for man kan købe alle mulige ting. Lige fra skænkepropper til 17 baht stykket til en ny basguitar til 35.000 baht. Men man skal se sig for, for man kan sagtens komme til at købe en falsk vare, en vare som ser flot ud på billedet, men som i virkeligheden er noget skrot, eller en bluse i XXL, som end ikke en 10 årig kunne komme i.
Vi har kigget efter en fan til køkkenet i noget tid, fordi de seneste måneder har været meget varme, og de dage hvor det ikke blæser er jeg ved at gå til, når jeg går og pusler i mit dejlige køkken. (Det bliver nok heller ikke bedre af de irriterende svedeture, som mange kvinder i min alder er belemret med.) Her i huset er vi åbenbart kræsne – både med udseendet, den må ikke larme, og så skal den jo også kunne give noget luft. I soveværelset har vi en meget dyr Mr. Ken siddende over sengen, og den er helt stille og giver masser af luft. Den har dog noget “plastik look” over sig, som jeg ikke er helt vild med. Men det var bedste bud i en lokal butik, lige da vi var flyttet hertil.
Så det var faktisk lidt af en satsning, da vi bestilte en fan fra Kina. Der stod godt nok “wood” i annoncen, men hvis det var samme slags “wood”, som den plastik persienne vi købte ugen før…. Men man kan som oftest sende tingene tilbage, hvis de ikke svarer til forventningerne, så vi satsede.
Et par uger senere ankom den så. Stor var overraskelsen, da vi pakkede den ud og kunne se, at den sandelig VAR lavet af træ! Finish er simpelthen bare så meget i orden! Så var det bare at få den sat op og afprøvet. Nu er jeg så heldig at være gift med en handyman. Og en af de tålmodige og opfindsomme af slagsen. Sådan en ting skal jo have strøm, og med den måde tingene laves på her i Thailand, så kan sådan en lille detalje godt være en ret stor udfordring. Langt de fleste gipslofter her er lavet på den måde, at man sætter et aluminiumsskelet op på betondækket, laver installationerne (og her føres strøm som regel ikke rør – de enkelte ledninger ligger som spaghetti kastet ud over det hele.
Når man så senere skal montere en ny lampe eller feks. en fan, så skal man enten skære et kæmpe hul i gipsen og få det repareret og male loft…. Eller som min bedre halvdel gjorde – han måtte operere op igennem et lille bitte hul, hvor der ovenikøbet også lige lå en aluminiumsliste tværs over. Strømmen skulle hentes i emhætten et par meter væk, og det foregik i blinde hen igennem alverdens ledninger til vores downlights i køkkenet. Herefter skulle strømmen monteres i emhætten….
Men som vi siger her i huset: “Alt lykkes i en gasovn” (min mor sagde altid: “undtagen islagkage”). Og efter nogle timers biksen og bøvlen med masser af kreative løsninger, så hang den der flotte sag i mit køkken. I mine øjne er det jo nærmest en skulptur, og jeg kan ikke lade være med at stå og glo på den hele tiden. Og den siger ikke en pind, før man skruer op på fuld knald. Så er der vindstøj, men så er toupé’en også lige ved at flyve af! Nu kan jeg snitte grønsager, lave brød og alle mulige andre dejlige ting uden at smelte af varme.
Hvor er det skønt, når man kan blive positivt overrasket og få en ting, som man bare er rigtig glad for på alle måder. Og så kostede den lidt under 6000 baht (1200 kr).
Hvad skal det her billede af et gammelt køleskab?
Sådan i kontrast til en æstetisk og smuk fan, så er det alligevel med vemod, at vi må sige farvel til vores gode gamle, men meget grimme, ølleskab. Det var her i køkkenet, da vi købte huset i 2016, og dengang var det bestemt heller ikke nyt men dog alligevel lige så grimt som nu. Det skiftede status fra køleskab til ølleskab, da vi købte et nyt og noget kønnere til køkkenet. Det gamle liv tabte pusten i sidste uge – ja, det opgav bare ævred fra det ene minut til det andet! Der blev så stille i kontoret, hvor det stod, dengang dets konstante brummen holdt op.. Ja lige nu, hvor jeg sidder og skriver, sidder jeg og kigger vemodigt på den tomme plads, hvor det har stået og kølet utallige øl, dansk vand og colaer. Det har sørget for at lakridserne og Tyrkisk Peber fra Danmark ikke blev klistrede. Det har sørget for, at mine flasker med neglelak ikke gik til. Det har været buffer til mange fester, når jeg løb tør for plads i mit køleskab i køkkenet. Det har tjent os godt (og sikkert også de forrige ejere).
Så i sidste uge måtte vi i gang med at finde et nyt. Jeg tænker godt, at det gamle kan repareres, men det er gammelt og bruger sikkert en forfærdelig masse strøm. Min thai veninde Pam har spurgt, om hun må få det, og det må hun selvfølgelig gerne. Hun sender en mekaniker til at kigge på det, og kan han fixe det til en fornuftig pris, så skal vi bare finde transport ned til hendes hus, som er under en kilometer væk. Det kommer godt nok til at fylde godt i hendes lille rækkehus! Jeg forstår hende godt – hun er så madinteresseret og laver selv mad derhjemme, så det giver god mening med et stort køleskab.
Efter lidt research i lokale forretninger og på nettet havde vi fået udvalget snævret ned til to muligheder: Det fornuftige valg – og valget med hjertet. Hjertet vandt, som det så ofte gør her i huset. Vi bestilte et nyt på Lazada, som godt nok lader vente på sig, men som jeg er næsten 100% sikker på, at vi (jeg nok mest) bliver glade for. Det er et kæmpeskrummel med over 500 liter plads i køleskab og fryser. Det gamle var 480 liter, og den fornuftige model var 450 liter, men det er jo altid svært at gå baglæns….. Det er med inverter og siger sikkert ikke en pind, og så vil der være plads til endnu flere øl og sodavand, vin til vennerne og fade med mad til en eventuel fest. Man skal ikke gå ned på køle- og fryseplads – og slet ikke i Thailand!