Netop som man troede, at det ikke kunne blive værre, røg Prachuap Khirikan, vores provins, og dermed også Hua Hin forleden i det røde felt. Nu faktisk endda også i det MØRKERØDE felt på Covid-landkortet.
Det betyder, at det meste nu igen er lukket, og vi har udgangsforbud om natten. Vi må kun rejse mellem provinserne, hvis vi har vigtige ærinder som vaccine eller sygehusbesøg. Sådan her ser kortet ud nu med de forskellige restriktioner, hvis man er interesseret i det. Klik på billedet for at gå til den originale artikel i Bangkok Post (på engelsk).
Hua Hin ligger nu øde hen. Ikke kun om natten, hvor der er udgangsforbud men hele dagen. Her er så stille som i den sorte grav! Vi plejer at kunne høre lidt trafik i det fjerne og folk der arbejder, snakker, spiller fodbold og andre lyde. Her er totalt stille. Indimellem må jeg tage mig selv i at tænke, om vi er de eneste overlevende i en gyserfilm! Restauranter, golfbaner, massage, fitness – alt er nu lukket ned. Restauranterne må sælge take-away og levering. Ellers dødt.
Beboerne her i byen kan dog ikke være døde af sult. Ikke endnu ihvertfald, for forleden dag plyndrede folk i Hua Hin alle forretninger for kød, æg, mælk, grønsager osv. Jeg tænker også, der er udsolgt af wc papir de fleste steder. Der har været total panik i byen, da lock down blev annonceret. Vi var i Bangkok på hospitalet, da det trådte i kraft, så vi havde ikke lige mulighed for at hamstre. Ikke at det er nødvendigt. Jeg er dansker. Jeg har altid fryseren fuld! Jeg forstår så heller ikke, hvorfor folk tømmer hylderne med kød, mælk og andre letfordærvelige varer. De fleste thaier har ikke lige en dybfryser – mange af dem har ikke engang et køkken. (Lejligheder kommer tit uden køkken her.) Det er korrekt, at der kan opstå mangel på visse produkter, fordi mange fabrikker er lukket, for de de ansatte er smittet. Ikke så sært, når man bor som sild i en tønde i en container. Og KORS hvor er der mange fabrikker i Thailand. Jeg har aldrig tænkt over det før, men på turen til Thailand funderede jeg over, hvor mange arbejdere fra Myanmar, Laos og Cambodia der mon var “indespærret” i alle de fabrikker, vi så på vejen.
Vacciner er der stadig ikke mange af og da slet ikke de rigtige. Her i byen kommer de gratis Sinovac/Sinopharm (kinesiske med lav effekt) sådan drypvis. USA har doneret 1,5 million Phitzer til Thailand, og man er nu igang med at vaccinere sundhedspersonalet for 3. gang, da de bliver syge af Delta varianten, selvom de havde fået Sinovac. Nogle af Phitzer doserne er åbenbart sat af til syge udlændinge og udlændinge over 60 år (gratis), og det er lykkedes min bedre halvdel at melde sig til på et hospital i Bangkok. Jeg er stadig ALT for ung (ha ha). Også et par af vores venner har fået booket, og nu må vi så bare krydse fingre for, at doserne ikke forsvinder ud i den blå luft. En del udlændinge har booket og betalt for Moderna på privathospitalerne med estimeret ankomst i oktober. Der begynder nu at komme annulleringer fra hospitalerne med den begrundelse, at de ikke får doser nok. Tja – dette er Thailand – man ved det aldrig.
Jeg vil i den forbindelse gerne rette en tak til Danmark for at bekymre sig om sine statsborgere. Not! Jeg er glad for, at den danske stat ikke får flere af mine surt tjente penge! Nu ved jeg ihvertfald, hvordan det er at blive opfattet BÅDE som landsforræder og en “skide indvandrer” på en gang! Janteloven lever i bedste velgående.
Nu skal vi bide tænderne sammen og være i husarrest resten af måneden. Desværre stiger tallene stadigvæk i Thailand, og hvis der ikke snart kommer noget vaccine der duer, så er det helt ude af kontrol. Måske kommer vi til at leve sådan i månedsvis, og uden ordentlige vacciner, så går det ikke væk. Man kan ikke isolere sig ud af det og slet ikke i det her land, hvor mange mennesker bor meget tæt, og hvor man skal ud og handle mad hver dag. Hvis ikke tallene kommer ned, forlænger de sandsynligvis lockdown, nødretstilstanden og alle de andre love og paragraffer, der efterhånden er.
Det her er en katastrofe for en meget stor del af befolkningen i Thailand. Hver dag er der billeder af folk der sover på gaden. Folk der begår selvmord. Folk der er desperate over ikke at have et job. Hundredevis af mennesker der står i kø for at blive testet i Bangkok. Felthospitaler med hundredevis af papsenge, hvor folk ligger og glor, uanset om de er syge eller ej. Tiltroen til Thailand og regeringen er i frit fald, og den kan man også se på den thailandske baht, som har ligget meget højt i flere år, men som er faldet 10% over for dollaren i løbet af de seneste måneder.
Undskyld undskyld undskyld. Mine skriverier er meget negative i øjeblikket, men jeg har godt nok svært ved at finde min “ja-hat” lige nu. For vores tilværelse betyder situationen jo ikke meget andet, end at vi er begrænset ad Pommern til. Vi har stadig vores lille oase og et godt liv. Men for den almindelige thai er livsgrundlaget forsvundet, og der er stadig ikke noget lys for enden af tunnelen.
Billedet øverst er taget fra balkonen på vores favorithotel i Bangkok, når vi skal på sygehuset. Sådanne små oaser findes rigtig mange steder inde midt i storbyen, og de giver altid mig et smil på læben! Vi så både egern og flere fugle dernede, og det er skønt at se, at naturen kan tilpasse sig en storby på den måde.