Forleden dag sendte jeg et brev til Udenrigsminister Jeppe Kofoed med et råb om hjælp til os danskere i Thailand. Covid-19 og vaccinesituationen her i Thailand er fuldstændig ude af kontrol.
Jeg forventer sådan set ikke at få det store ud af det, men der kan jo ikke ske noget ved at prøve. Jeg skrev til Den Danske Ambassade for en måneds tid siden for at spørge om de kunne hjælpe med at skaffe os danskere mRNA vacciner, som den franske regering har gjort for deres borgere. Franske statsborgere er allerede nu vaccineret. Jeg fik et standardsvar fra Den Danske Ambassade, at vi som udlændinge også er med i vaccinationsplanerne her i Thailand. Officielt ja, nogle steder ja, i Hua Hin måske… De skrev også, at vi kan tage til Danmark og blive vaccineret efter den der med, at hvis Muhammed ikke vil komme til bjerget, så må bjerget komme til Muhammed. Jeg gad ikke skrive til dem, at de burde læse reglerne. Man kan ikke blive vaccineret i Danmark, hvis formålet med opholdet er at blive vaccineret. Man skal være i Danmark i minimum 30 dage, og man kan først registrere sig til vaccination efter 14 dages ophold. Det er jo ikke en løsning for ret mange mennesker. Bagefter skal vi så i karantæne i 14 dage her i landet, inden vi kan vende hjem. Og jeg mener HJEM – for det er jo her vi bor, på godt og ondt.
Nu har jeg så skrevet til Udenrigsministeren i Danmark. Jeg har ridset den kaotiske situation op her, hvor der ikke er hverken testudstyr eller vacciner nok. Thailand har købt rigtig mange Sinovac vacciner af Kina, men de virker kun 50% og måske slet ikke på nogle varianter. Man vaccinerer ikke efter planerne – ihvertfald ikke her i området. Vi hørte, at soldater syd for byen på en stor kaserne blev vaccineret for 2 måneder siden, og vi kender folk på 40, der er vaccineret og folk på 70, der ikke er. I Hua Hin får vi nogle hundrede eller nogle få tusinde doser drypvis. Og så sidder folk som sild i en tønde, når de endelig har fået vaccinerne. Mange udlændinge bliver afvist, og de har en separat “kø”. Når hospitalet har lidt vaccine doser, så offentliggør de navnene på de næste i køen på Facebook!! Jeg skal ikke lave en længere afhandling om det, selvom jeg i den grad kunne. Jeg vil bare sige, at det er KAOS. Og Delta varianten fra Indien har også gjort sin entre og breder sig hastigt.
Et land der lukker hovedstaden ned med udgangsforbud, mens man modtager udenlandske turister i en “sandkasse” på Phuket er modsætningernes land. I tusindvis af fabrikker over hele landet har migrantarbejdere fra de omliggende lande som Myanmar og Cambodia ansat i produktionen. De bor på fabrikken under meget tætte forhold, og det vælter ud af skabene med Covid-19 tilfælde på fabrikker. Fængslerne er også hårdt ramt – ikke så sært, når der kan være 40-50 mennesker i en celle. Og jeg er desværre bange for, at vi kun ser toppen af isbjerget. Folk er meget skræmte og magtesløse her, og hele misæren peger kun en vej. Manglen på vacciner – og ordentlige vacciner. Nu vil man også begynde at blande vaccinerne. Så løber det mig koldt ned ad ryggen!!
Jeg har også skrevet til Udenrigsministeren i Danmark, at det ikke er et spørgsmål om, at Danmark skal betale for vores vacciner. Det vi har brug for er den diplomatiske indsats det er at få tilladelse til at indføre vaccine til de danskere, der ønsker det. Og så en ORDENTLIG vaccine i stedet for det Kina knald, de giver folk her. Sundhedsministeren i Thailand har udtalt, at alle anmodninger fra andre lande om indførsel af vaccine til expats vil blive imødekommet. Hvis Den Danske Ambassade henvender sig til den thailandske regering med en anmodning, så skal vi nok selv betale. Det er vi så vant til, for udlændinge får ingenting ved døren her i Thailand uanset om de arbejder og betaler skat her eller ej. Og vi er helt klart også vant til at betale en høj overpris for det meste. Så om vi skal betale nogle tusind danske kroner for en vaccine, er det ikke et problem for de fleste. Vi snakker jo her om liv og helbred.
En tur til Bangkok
I søndags tog vi til Bangkok, for jeg skulle til kontrol på øjenhospitalet med mit opererede øje. Man må ikke rejse mellem provinserne lige nu, medmindre man har en god grund, som feks. et hospitalsbesøg. Det var jo tilfældet for os. Vi tog op aftenen før, for vi skulle være på hospitalet meget tidligt. Vi bruger det samme hotel hver gang, vi skal på det øjenhospital. Det ligger lige i nærheden, det er ret fint, og en suite som før kostede 8500 baht pr. nat kan nu fåes for 1500 baht. Der er et lille køkken og en lille terrasse. Vi holdt os bare i lejligheden, og jeg fik bikset noget mad sammen i det lille køkken. Næste morgen var vi på hospitalet, og for første gang siden Covid-19 situationen startede, var jeg faktisk nervøs for at blive smittet. Jeg gider simpelthen ikke at dele “luft” med gud ved hvor mange mennesker – ikke engang med maske på (og deroppe får man ovenikøbet tapet oversiden af masken til ansigtet). Det hospital er altid proppet med mennesker, og de burde faktisk lige skrue lidt ned for pengemaskinen og menneskemængden!
Bangkok er en skygge af sig selv. Ligesom Hua Hin. Så meget er lukket og slukket, og lige nu må restauranterne kun sælge take-away i Bangkok og omliggende områder. Folk går rundt med bøjede nakker og ludende skuldre. Det er forfærdeligt. Jeg elsker normalt Bangkok, men som det er nu, kan det kun gå for langsomt med at komme hjem igen.
Øjensituation
Til dem der gider læse en update på min øjenoperation…..
Jeg var meget nervøs for kontrollen hos øjenlægen denne gang. Jeg ser desværre dobbelt på det opererede øje, og jeg har fået endnu sværere ved at læse end før. Mit “gamle” øje er også uklart, men det er på en anden måde. Jeg kan godt se, men det er som jeg kigger igennem witawrap. Det “nye” øje kan ligesom ikke fokusere. Jeg var selvfølgelig nervøs for, at der var noget galt.
Lægen var totalt tilfreds, og hun sagde at alt er gået perfekt. Så sagde jeg, at jeg godt nok har fået farver og kontraster tilbage, men jeg ser dobbelt. Så sagde hun, at det er fordi jeg nu har fået en brydningsfejl, så jeg skal (bare) til at gå med briller permanent. HVAD?? Før brugte jeg kun læsebriller. Jeg troede, jeg kom til at se BEDRE – da ikke VÆRRE!! Det er lidt som den der: “Operationen lykkedes, men patienten døde”. Måske har mine forventninger været for høje, men jeg havde altså håbet på et nogenlunde normalt syn. Det havde jeg før den her møg sygdom meldte sig på banen. Den udmelding fra lægen har jeg så tygget på i par dage, og nu må jeg så bare erkende, at jeg aldrig kommer til at se normalt igen. Til gengæld sker der ikke mere skade på hornhinden og synsnerven i det opererede øje. Og så må jeg håbe på, at det holder rigtig, rigtig længe. Helst mere end de 10 år man siger er normalt.
I den positive ende, så skal der skæres en del ned på øjendråberne i denne uge. Og fra på mandag, må jeg selv vaske hår! Jubiiii – det glæder min bedre halvdel sig også til. I denne situation er en halv meter hår ikke lige sagen, når man ikke må få vand i øjet.
Så er der øje nr. 2 – tja, guderne skal vide, hvornår det kan laves, og hvordan DET så går. Og det giver ingen mening at købe nye briller, før det sidste øje er opereret og “på plads”. Så den kommende tid kommer jeg bare til at fumle lidt rundt.
Det der piner mig mest lige nu, er at vores thai undervisning nu er blevet en del sværere, for jeg kan simpelthen ikke se, hvad der står, medmindre jeg anstrenger mig helt vildt! Men vi kører på! Vi har bestilt en ny bog. Nu skal vi læse “Kammerat Napoleon” på thai. Den er ovenikøbet anbefalet af Thailands premierminister engang sidste år. Seriøst…..
God weekend!
