Byggefeber i Hua Hin – og det modsatte….

Her i Hua Hin har man byggefeber. Der bygges overalt! Vi har selvfølgelig et meget stort projekt med jernbanen og den nye banegård, men udover det, så bygger de altså som vilde i hele byen! Ikke mindre end 300 nye barer er dukket op i det sidste års tid…..

Vi er efterhånden vant til, at der er gang i nedrivning, konstruktion og ombygning alle steder her i området, og jeg må sige, at ind imellem kan jeg ikke lade være med at tænke på, at det mange steder ligner in krigszone. Jeg gad nok vide, hvad man som turist tænker, når man kommer til en “lækker” badeby, hvor man mange steder ser halvt nedrevne huse, masser af skrald, gadehunde i hobetal og aber helt nede i bybilledet….. Æstetik er altså ikke lige et kodeord i Thailand, og jeg kan indimellem få helt ondt over, at man dænger alt det smukke til i skrald og murbrokker!

Men det var nu ikke det, det skulle handle om i dag. Jeg vil fortælle lidt om, hvad der foregår her i vores lille nærområde.

Jeg har en eller anden “thrill” med forladte bygninger. Specielt hvis der har boet eller arbejdet mennesker i bygningerne, før de blev forladt. Vi har tæt på os haft en forladt lejlighedsbygning, som nok har stået der halvfærdig i mere end 10 år. Jeg tænker, ejeren gik konkurs eller døde – eller måske blev han bare skilt. Ihvertfald gik det hele i stå, og så kom der et til salg skilt på, men det har bare stået der og trukket i hundredevis af duer til. (Hvoraf nogle af dem desværre hellere ville bo på vores tag og sk…. på vores terrasser).

Pludselig for et par uger siden, dukkede så store maskiner op på grunden med den forladte bygning ca. 100 meter fra vores hus. Så skal jeg live love for at der blev larmet. OG støvet!! Desværre lå vi lige i vindretningen, så det har knaset noget mellem tænderne, og alt har været dækket i støv i dagevis. Vi har altid vinduer og døre stående åbne, men vi måtte godt nok lige lukke til, når det var værst. Som jeg plejer at sige: Jeg gider IKKE gøre rent, hvis jeg ikke kan se, hvor jeg kommer til! Det problem har været HELT løst nu i nogle uger!

Når vi går i seng om aftenen, så kigger jeg på min husbonds fødder, der stikker ud under dynen. Han går altid i bare fødder herhjemme, og hans fodsåler er så sorte, at den eneste måde at få det af på, er at bruge en fodfil! I det mindste smitter det ikke af på sengetøjet, når han har været i bad! Forleden da jeg kløede mig i panden, blev jeg helt sort under neglene! Og det var kun får timer efter morgenbadet! Så jo, vi ville godt nok ønske, at vinden snart ville vende!

At spise en elefant

At bryde sådan et stort byggeri ned er ikke en enkel sag. Selvom man bruger brutale maskiner, så skal man gøre helt, som når man skal spise en elefant: Man tager den i små bidder. Under hele processen med at bryde ned, gik jeg bare og ventede på, at der ville lyde et ordentligt rabalder, når resten af bygningen styrtede sammen. Men det skete ikke….. Stille og roligt (men absolut ikke lydløst) fik de arbejdet sig igennem den store bygning, så de til sidst bare kørte rundt i en stor bunke beton i større og mindre stykker.

Her er en lille billedkavalkade fra processen

 

En kæmpe er besejret! Nu er der bare en flad grund med de sorterede byggematerialer, som kan bruges igen, som f.eks armeringsjern og betonskærver.

Hvad så nu?

Det er ikke billigt at rive sådan en bygning ned – hverken i Danmark eller i Thailand. Så vi regner med, at de snart starter forfra på grunden. (I dag ligger der en stor villa foran ned mod vejen).

Det bliver jo nok endnu en kedelig condo bygning med små, relativt billige lejeligheder til thaier. Vi kunne ellers godt bruge et godt hotel i området, efter at Soi 88 og 94 efterhånden har udviklet sig til en slags “centrum” i Hua Hin. Det er en temmelig underlig situation, at mange af hotellerne ligger i det “gamle” centrum, og aften- og natteliv er placeret herude. Mon ikke, det kommer til at ændre sig over tid?

Vores “forbo”

Der bygges også på grunden foran os, og det er vi da voldsomt nysgerrige over. For nogle uger siden stillede de borde op med offergaver, og så kom munkene og velsignede grunden med sang og bønner. Nu bygger de så et eller andet, som vi er meget mystificerede over. Byggegrunden er ret stor, men de bygger bare en lille bygning i det ene hjørne. Lige ud til vejen. Ja, nærmest ude PÅ vejen. Vi tænker lidt, at det måske er en restaurant, for der er gravet en septiktank ned, og der er blå rør til flere installationer ved siden af. Det bliver ihvertfald ikke endnu en 7-11!

Et par hundrede meter længere nede af vejen byggede fornylig dette her, som vist nok er en pickle ball bane.

Jo, der er sørme gang i svesken alle vegne!

Nå ja, og så er alle naboerne også ved at bygge eller renovere et eller andet. Naboen skulle have en overdækket carport – det har taget 4-5 uger, og er stadig ikke færdigt. Det er fordi, de bare ikke kan hitte ud af at få fald på det tag (som iøvrigt er skrig blåt!) uden at få lunker over det hele. Vores naboer har nu fundet på, at de ved hvert forsøg sprøjter vand op på taget, så de kan se, om det bare lægger sig i pytter….

Byggeriet overfor, hvor de renoverer lejligheder, startede i august 2020. Der er en enkelt lejlighed færdig med vinduer og døre men ingen indmad, en lejlighed ligner noget fra en krig, og de tre sidste bor folk til leje i. Det ser rædsomt ud, og det kommer det nok til at gøre i mange år endnu! Af og til kommer der folk og hamrer og banker lidt i et par dage, og så går det i sig selv igen….

Vi vil da også være med…..

Om lidt kommer der håndværkere og kigger på noget af vores havemur. Den er lavet med træ på den øverste del, og det træ er ædt af termitter og nedbrudt af vand, så det falder snart ned!

Så vil vi tilslutte os larmekoret, og så vi vil vi larme og støve helt vildt ligesom alle de andre! Hvis de altså kommer med en ordentlig pris, for mange af håndværkerne tror, at vi er rene idioter, og at pengene gror på træerne i haverne hos Farangerne! Det gør de så ikke her, desværre!

Så måske endnu en gør-det-selv opgave. Så ved man også hvad man får.