Inden vi flyttede til Thailand, læste vi om, at man aldrig kan komme rigtig tæt på en thai. Vi læste, at de fleste er søde og høflige, men de holder dig som udlænding på en arms afstand. Men er det rigtigt?
Lige børn leger bedst
For os var den oprindelige drøm, at vi skulle flytte til Thailand og bo i et thai “community” og blive totalt integreret. Ikke noget med at omgås andre danskere eller andre udlændinge som det foretrukne – eller lave “ghetto” med andre udlændinge. Hold nu op, hvor bliver man bare klogere!
Det har ikke noget at gøre med, om man vil integreres eller ej. Og det er ikke fordi thaierne ikke er venlige og imødekommende. Der er bare et kæmpe forskel i værdisæt, opdragelse, syn på verden, sprogproblemer og en masse andre ting.
I formiddags har vi “spildt” en halv time på at skraldgrine af en video, hvor Dronning Margrethe udsættes for et “skinketrick” af Rune Klan til en gallamiddag – ja, så nappede vi også lige Søren Østergård der har fået melallergi og danser med koteletter til et andet arrangement, hvor dronningen er æresgæst. Vi grinede, så tårerne trillede! Begge dele er bare så DANSK! Thai humor og dansk humor ligger ikke SÅ langt fra hinanden, men vi snakkede om, at vi ikke kunne forklare en thai, at den danske dronning sad og bladrede i skinkeskiver til en royal middag. Det ville ALDRIG ske her.
Som dansker er man helt fra barn opdraget til at tænke kritisk og stille spørgsmål. Til at udforske, lære nyt og udbygge sin horisont. Uden at være kritisk – men bare konstaterende – så er det ikke det man lærer her. Her lærer de fleste at være stolt af at være thai, at arbejde hårdt og ofre sig for familien. Det er ret langt fra dansk opdragelse, og det kan være svært at forstå hinanden fra de helt forskellige normer.
Lige børn leger bedst. Sådan er det bare.
Hvad binder så folk sammen?
Hvad er det, der binder folk sammen på tværs af kulturer? Hvordan og hvorfor kan man få en ven, der har nogle helt andre værdisæt og en helt anden verdensopfattelse end en selv? Det kan netop være humor, men det kan jo også være fælles interesser, selvom udgangspunkterne måske er forskellige. Eller kærlighed, når man møder den person, man bare gerne vil være sammen med, selvom det er svært at kommunikere og alt er fremmed. Når først man “klikker” med en anden person, så er man nysgerrig og åben, og man har ikke travlt med at sammenligne alting imod i ens egen målestok.
Den store glæde og fornøjelse at få venner af thai afstamning har vi været så heldige at få, og vi er dybt, dybt taknemmelige for at få lov at deltage i deres liv.
De helt specielle oplevelser
For et årstid siden besøgte vi vores veninde Foon i Samut Songkram. Hun arbejder på et hotel, hvor hun har arbejdet sig op til at være afdelingsleder – hun er afholdt og respekteret, og det forstår man godt. Vi har kendt hende i mere end 10 år, og vi skriver eller snakker sammen med jævne mellemrum. Vi har besøgt hende og hendes gamle mor, og det har været nogle fantastiske oplevelser.
Her i Hua Hin har vi mødt en “soul mate” i musik og andre interesser. Tam er musiker, forretningsmand, madentusiast, far, husbond og (har vi fundet ud af) en udmærket thai lærer. Jeg har tidligere skrevet om ham her. Siden det indlæg har vi lært ham meget bedre at kende, og det har været en fantastisk rejse. Vi finder hele tiden nye sammenfaldende interesser, og vi er også ret enige om vores verdenssyn.
Tam er thai af kinesisk afstamning, så han er som så mange andre her i landet påvirket af både thai og kinesisk kultur.
En rigtig ven på thai
I min verden er gode venner lige så vigtige som familie. Når man kun har en lille familie, så er det skønt at have gode venner i sit liv. Når man bliver ven med en thai, så er man en del af familien, og det er ret specielt. Jeg kaldte for noget tid siden Tam for “my friend” – det faldt ham for brystet. “Not friend”, sagde han, “BROTHER!”. Så nu har jeg fået en ny bror, og jeg er blevet tante til 3 børn! Hvem dælen havde troet det?
Når man så er blevet “sister” eller “brother” – og ovenikøbet “pi” (ældre søster eller bror), har man en særlig status. For en dansker er det næsten for meget, for der er sørme ikke mange der behandler de “gamle” med respekt, hvor vi kommer fra. Her er den respekt kommet ind med modermælken.
Min bedre halvdel har været med Tam hjemme hos hans forældre, og er blevet “godkendt”. Jeg mødte Tams far første gang i en genbrugsbutik, hvor han var ved at blive klippet i en frisørsalon i privaten. Jeg var SÅ glad for, at jeg kunne huske at sige “nice to meet you” på thai. Det tror jeg, gav lidt plusser i min bog. Han er jo helt klart “pi” i forhold til mig.
Fredericia Hovedbanegård
Vi laver sjov med, at vores hjem nu er blevet Fredericia Hovedbanegård. Jeg har aldrig været vild med “uventede gæster”, mens vi boede i Danmark. Måske fordi jeg havde en opfattelse af, at alt skulle være perfekt, og at der ikke måtte være rod, vasketøj, et køkken i kaos og så videre, når vi fik gæster.
Men her har jeg lært, at når man har fået thai familie, så kan man bare glemme alt det pjat. De er da fuldkommen ligeglade, og de er bare interesseret i, hvad man render og roder med. Og i virkeligheden er det da også fuldstændig ligegyldigt om der er ryddet op eller ej.
Nu kommer der børn og vælter rundt i poolen, slæber vand rundt i hele huset, spilder cola på sofabordet, råber og skriger og har det sjovt. Vi må finde ud af at få lavet mad til gæster, når vi troede, vi kun var to. Vi må spise pølser klokken 16, fordi de er gode, og sælgeren sælger dem i et kort tidsrum. Det er så SUNDT. Hårdt indimellem, men dælme også sjovt.
Musikken
Ja, og så er der jo musikken. Da jeg var ung spillede jeg i bands og var vild med musik. Jeg havde en klasselærer i skolen (tak Allan Hansen), som gav os alle i Spandet Skole en gave for livet – MUSIK. For mit vedkommende har det ligget i dvale i en del år. Arbejde, arbejde, arbejde og ikke overskud til at glædes ved musik.
Heldigvis er det kommet tilbage med fuld musik (ja undskyld), og det skyldes ikke mindst Tam og hans band. De spiller numre, jeg aldrig har hørt før, og jeg har lært en masse nyt (gammelt). Det er fantastisk at spille numre med “Dizzy Miss Lizzy” for ham. Dansk rock musik af den mere komplicerede slags, og det skønner han bare på. Tam trækker vejret for sin familie og for at spille rock musik.
Og så kommer jeg tilbage til “Lige børn leger bedst”. En fælles interesse giver en stor platform for et venskab, og så kan man jo altid udvide med andre emner. Og det på trods af forskellige kulturer og helt forskellige udgangspunkter.
Uden musik havde vi aldrig fået en ny bror, og jeg er dybt taknemmelig.
Jeg kommer til at skrive mere om Tam, for han har givet os så mange sjove og specielle oplevelser, som jeg gerne vil dele.