4 ting man ikke skal gøre i Thailand

Der er masser af uskrevne regler om, hvad man ikke skal gøre i Thailand.

Thailand er et traditionsrigt land med en masse normer og regler, som man ikke lige kan finde på skrift. Læser man om landets kultur, så hører man om de ting, som de fleste godt ved, hvis man kender landet bare lidt. At man tager skoene af, når man går ind i et hus. At man ikke peger på folk med fødderne. At man ikke rører ved folks hoveder. At man skal være klædt ordentligt på for at gå ind i et tempel. Alle de her ting er kendt af de fleste, men mange af dem er ikke engang særlig vigtige mere i en moderne verden. De yngre thaier er generelt ligeglade med mange af de traditionelle regler og normer.

Men der er nogle andre uskrevne regler, som man kan observere som farang, og det er nogle af dem, som jeg gerne vil fortælle om her. De er bare listet i tilfældig orden og ikke efter vigtighed.

1. Man skal ikke lære en thai noget nyt

Det gælder især, hvis man er farang. Ligegyldig hvor god en ide man står med, eller at man har 30 års erfaring med et eller andet, så skal man ikke fortælle en thai, hvordan han/hun skal udføre et bestemt job eller en opgave på en smartere måde. Ligegyldigt om man står og krummer tæer og tænker, at det er 50 år siden, at vi gjorde sådan der i Danmark, så kan man IKKE overføre sin viden til en thai. (Ja, jeg tænker da måske, at det sker i sjældne tilfælde, men vi har ikke haft meget held af det).

Her er et par eksempler: Da vi for et par år siden havde håndværkere, skulle de blande noget beton. Det foregik i en stor plasticbalje, og der blev “æltet” med en slags stor hakke. Min bedre halvdel hentede sin elektriske betonblander til dem, og viste dem, hvordan den virkede. Åhhhrrrr sagde de – DET var smart. Han sagde til dem, at de bare kunne bruge den, og så gik han ind igen. 2 minutter siden kunne vi høre dem hakke videre i betonen med hakken….. Vi lagde også en presenning ud, så de kunne dække af med den, men nej. Vi måtte betale 5000 baht for at få renset fliserne efterfølgende. Og de havde alligevel formået at få svinet den presenning til! Vi viste også vores poolmand, hvor han kunne købe et såkaldt “refraktometer” til at måle saltindholdet i vores pool (og i de 20 andre han passer). Mængden er salt er ret vigtig for, at klorinatoren (altså den der producerer klor fra saltvand) virker korrekt og ikke brænder sammen. Det lille apparat koster ca. 120 kr. på Lazada. Men nej…. Vi bruger den gode gamle metode: Vi smager på vandet! En virkelig præcis metode!! Især hvis man lige har fået junglesuppe til frokost!

Nej, det er svært at lære en thai noget nyt. Det er måske fordi, de helt fra folkeskolen lærer, at Thailand er sådan et fantastisk land, fordi de aldrig har været en koloni, og at de derfor ikke har fået ødelagt deres vidensbase og kultur med påvirkning udefra. Børnene lærer simpelthen, at de skal være stolte af deres land og deres kultur til en grænse, hvor de bare må acceptere de fejl og mangler, der så følger med. Ifølge skolen har de alt, hvad de behøver af viden og kendskab til det hele, så de behøver ikke lede efter ny viden eller stille spørgsmålstegn ved, hvorfor nogle ting er oldnordiske.

Forsøger man at lære en thai noget nyt, kan der ske to forskellige ting. Han eller hun vil være høfligt interesseret og så vente, til man vender ryggen til og så bare gøre som man plejer. Eller de gør det samme, MEN så efter to måneder har de pludselig fået en fantastisk ide! Med mine danske øjne og danske opdragelse er det helt baglæns. Jeg har gået i skole i 70’erne, hvor vi lærte at spørge ind og skrabe viden til os. Vi lærte, at vi gerne måtte være kritiske og søgende, og at vi gerne måtte se tingene fra en helt anden vinkel end den etablerede. Vi lærte, hvordan man tilegner sig viden, og hvordan man kan bruge den viden fremadrettet. DET er så ikke tilfældet her. Der findes en sang, der hedder “It’s Cool to know Nothing”. Den synger vi af og til – specielt, når vi har håndværkere….

2. Man skal ikke sætte en thai i forlegenhed

Når man støder på det her tema, snakkes der ofte om, at thaierne har en kultur, hvor man ikke må tabe ansigt. Det findes der en del af i stort set alle asiatiske lande. At tabe ansigt er, sådan groft fortalt, hvis en eller anden på en eller anden måde sørger for, at man ligner en idiot. Og så er det som om, at det er i orden at slå tilbage, hvis man taber ansigt.

Men det er altså ikke det, jeg mener med at sætte en thai i forlegenhed. Det går mere på, at de har utrolig svært ved at sige nej i nogle situationer. Altså her mener jeg ikke, hvis man går hen i byggemarkedet og spørger efter en dremel, og så aner de ikke hvad det er, og så er svaret bare “mai hap” (har vi ikke). Det er mere, hvis man i misforstået venlighed gerne vil gøre noget for dem.

Vi kender efterhånden Tam fra Rockzone rigtig godt, så nu kan vi se på ham, når vi sætter ham i forlegenhed. Feks. tilbød min husbond at komme ned og støbe hans fortrappe om, fordi flere er styrtet på den (den er konstrueret som en brækket arm). Ja, jeg selv har stadigvæk ar fra mit styrt, og jeg vælter ellers ikke sådan rundt! Tam var ekstremt undvigende, og kom med mange søforklaringer på, hvorfor det ikke lige kunne lade sig gøre. Det tog ham lang tid at komme frem til, at det ville han helst ikke have. Men forlegen ved det var han helt sikkert. Den elendige trappe er der så stadigvæk.

Min husbond har også spurgt vores veninde Pam flere gange, om hun ikke kunne tænke sig at blive vores thai lærer. Hun har bare grinet og slået det hen, men en dag fortalte hun os i anden sammenhæng, at hun kun har gået i skole i 3 år – så var det hjem til rismarken. Det er jo ikke så underligt, at hun ikke føler, at hun kan fylde den opgave. Men hun er ret god til engelsk, og det er “hjemmelært”, så hun kan helt sikkert noget med sprog. Men forlegen, ja – det har hun været.

Jeg tror, det er bedre at smide fiskesnøren ud, og så se, om en thai SELV foreslår en ting. Vi er jo vant til, at vi bare kan sige nej. Selvom nogle af os har svært ved det, så er det alligevel legalt at sige nej til noget i vores verden. Men her er det altså bare noget sværere.

3. Man må ikke blive hidsig

Det har de fleste sikkert hørt om før… Man må ikke hidse sig op, og efter sigende opfattes det i Thailand som at tabe ansigt. Ahhhhhrrr – jeg ved nu ikke….

Der er da ikke nogen som thaierne, der kan hidse sig op! Så kommer taxichaufførerne op at slås med Grab, så bliver en barejer skudt af en anden barejer på grund af uoverensstemmelser og misundelse, så brænder man naboens hus af, fordi man er træt af hans høns. Vi har nogle venner, hvor den thailandske frue blev uvenner med den thailandske frue ved siden af, og der blev da også lige uddelt nogle fornærmelser og trusler henover havemuren – temmelig højlydt endda.

Jeg ved ikke, om det er den moderne verden, der gør forskellen. Men de der helt milde thaier, som brænder sammen inde i hovedet, men som ikke siger noget, det hører vist fortiden til i de fleste tilfælde.

Og det er da rigtigt, som de siger! Som farang bør man da ikke hidse sig op, men når man står i en hammer uretfærdig situation i Thailand, kan det sørme være svært. Og nogle gange godt betale sig at blive en lille smule skarp. Eller spørge efter chefen, hvad vi jo nærmest heller ikke ville gøre i Danmark. Men ellers er det bare om at finde sideskilningen fra skolen i 50’erne frem og så være høflig og ydmyg.

Færdes man et sted, hvor man kan mærke, der er optræk til konflikt, så er det bare med at få benene på nakken. Man skal IKKE rode sig ud i noget her i Thailand. Det koster fra 10.000 baht og leje en lejemorder, jeg siger det bare!

4. Man må ikke give en f…. finger

I går aftes lærte jeg, at det er meget, meget uhøfligt at vise sin f…finger i Thailand. Ja, det er jo ret logisk, men det var ikke en situation, hvor det var den normale symbolske betydning. Vi var på Rockzone, og de spillede et nummer med Rage Against The Machine: Killing in the Name. Tams 9 årige søn spiller tit trommer til det nummer, og han fyrer den bare fuldstændig af, som om han var professionel musiker. Der indgår flere omgange med “F… you I won’t do what you tell me”, og folk går som regel amok og skråler med. En bekendt (som er pænt oppe i alderen) skulle da lige demonstrere, hvordan man lige viser det med sin midterste finger.

Det fik hans (noget yngre) thai kæreste til at gå helt i koma og undskylde til højre og venstre for hans uhøflige optræden. Vi andre grinte da bare af det, men jeg tænkte lidt over det bagefter.

I Danmark kan man fint finde fingeren frem, og det kan ligefrem være kærlig ment! Jeg tror sågar, at jeg har givet min chef fingeren, da han i et kækt øjeblik fortalte mig, at jeg var ved at blive tyk! Vi har forskellige nuancer af at give hinanden en finger – eller vise en finger på den måde. Det har man altså ikke i Thailand, for man har ikke lige levet med den gestus, siden man var barn! Så når vi to gamle kærligt viser hinanden den famøse finger efter en kærlig omgang mobning, så er det nok ikke noget man skal gøre i offentlighed her!

Som et kuriosum kan jeg nævne, at hvis man vil kalde en person til sig her i Thailand, så gør man det ikke med en kroget pegefinger. Det er angiveligt ikke særlig høfligt! Man vender hånden med håndfladen nedad, og så vinker man med alle fingre….

Summa summarum…. Så kan man sige, at vist alle folkeslag har nogle ting, som er imod normen, eller som er direkte uhøfligt. Jeg kan godt huske, da vi kom til Beijing i Kina, og vi skulle have lidt frokost. Ved siden af sad et ungt par, og jeg var lige ved at skvatte ned af stolen, da den lille fine sylfide bøvsede højlydt og spyttede på gulvet!!

Jeg tror, at en fantastisk ting, vi som danskere har med i bagagen, og det er VIDEN. Og nysgerrighed og lyst til viden. Derfor sidder vi og læser “Turen går til” og googler os halvt ihjel, når vi skal på ferie. Og selvom man bor i Thailand, så kan man altså sagtens stadig jokke i spinaten indimellem. Heldigvis er de fleste thaier ret tolerante, når de dumme faranger kvajer sig!

 

PS. Planterne på billedet fik jeg af Tam som bitte små aflæggere for et par år siden. Er så stolt af, at de er så flotte. De kaldes kobraplanter, fordi de vajer som en kobra, når det blæser. Planten yderst til venstre er toppen af en ananas, som jeg bare stak i en potte jord.