Så er JEG klar…… Men til hvad?

Ja, så er JEG klar! Jeg blev færdigvaccineret i går med Pfizer vaccine efter en lang tur til Bangkok igen, igen!

Min ven, som jeg fulgtes med, blev også vaccineret for anden gang. Han har det ikke så godt i dag med feber og ubehag. Jeg har bare en kæmpe bule på min overarm, som gør rigtig ondt, når jeg bevæger armen. Men pyt med det. Nu er det overstået, og vigtigst af alt: Jeg har mit vaccinepas!

Men hvad skal jeg så bruge det vaccinepas til? Jo! Regeringen har vedtaget, at man fra 1. oktober 2021 skal have vaccinepas for at komme på restaurant, til massage og en del andre steder her i Thailand. Hvordan de lige vil håndhæve det, når kun 23% er færdigvaccineret gange her i landet, har jeg svært ved at se. Det bliver ihvertfald trist for restauranterne…. Har man feks. børn, så må man jo blive hjemme! Her i Hua Hin har Centara hotellet (luksushotel) solgt abonnementer til folk til næsten 8000 baht, så de kan få rabat i deres restauranter mm. Bagefter viser det sig, at man skal have et Covid vaccinepas for at komme ind. Sympatisk markedsføring!

Det går ufattelig langsomt med at vaccinere overalt i landet, og lige nu er det som om, der slet ikke er noget at få. Til gengæld er man begyndt at vaccinere skolebørn i Bangkok!

Den 1. oktober skal vi jo åbne for vaccinerede turister her i Hua Hin! Det bliver spændende, og jeg er SÅ klar til at kaste mig ud i en åben by efter 6 måneders delvis nedlukning… Eller???

Desværre tror jeg, der går helt kage i det. Hvordan kan man åbne op for turister, når under 1/3 af befolkningen er vaccineret. Ikke fordi de ikke vil, men der ikke er doser at gøre med. Vi har stadig undtagelsestilstand og udgangsforbud fra 21 – 04, alkoholforbud på restauranter, alle barer og underholdningssteder lukket. Kun fodmassage tilladt. Ja, jeg kunne blive ved! I weekenden kommer der masser af “turister” fra Bangkok her i Hua Hin. Kan de stadig komme, hvis vi kun vil modtage vaccinerede udlændinge. Så er det måske smartere at beholde dem fra Bangkok? Eller, eller, eller???? Der er så mange spørgsmål, så man bliver helt rundtosset.

På fredag skulle alle spørgsmål besvares fra CCSA, som er øverste myndighed inden for Covid-19 her i landet. Den 24. september vedtager de, om Hua Hin skal stå klar til turister en uge senere! Jeg tænker på min gamle koncernchef, der altid sagde: “If you fail to prepare, you prepare to fail”. Sådan nogenlunde på dansk, hvis du ikke forbereder dig, forbereder du dig på at fejle! Nogle af de klogeste ord, jeg har hørt i mit liv. Jeg tror ikke, det er et ordsprog, der lige eksisterer på thai!

Jeg kommer tilbage med nyt fra østfronten i weekenden. Sandsynligvis bliver det bare en gang varm luft, som vi har været udsat for i meget lang tid nu. Det mest triste bliver nok at se skuffelsen på alle de mennesker, som har skrubbet og skuret i deres små bikse hele ugen i håb om at kunne åbne om en uge….

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.