Thailand på godt og ondt

I de forløbne par uger har jeg oplevet Thailand på godt og ondt….

Alle lande har deres egne fordele og ulemper, men Thailand har dem på sin egen, nogle gange temmelig mærkelige måde. Nogle gange kan jeg ikke finde ud af, om jeg skal grine eller græde, men jeg må jo acceptere, at tingene er som de er, for det gør de fleste thaier ihvertfald.

Blæsevejr, blæsevejr, blæsevejr….

De sidste uger har vejret vist sig fra sin rigtige kuldeside. Vinden er kommet fra nord med masser af kulde fra Kina. Det er første gang i de fem år, vi har boet her, at vi har kunnet sove uden aircondition i over en måned her i den kolde tid. Jeg har måttet vaske ekstra for at holde mig med lange bukser, bluser med ærmer og gode trøjer. Og ikke mindst strømper!! Så meget vintertøj har jeg simpelthen ikke. Jeg har siddet med mit fleecetæppe medbragt fra Danmark, og jeg har frosset, når jeg skulle ud fra den varme bruser om morgenen. Selv min bedre halvdel, som af vennerne bliver kaldt “naked man”, fordi han som regel ses i bar mave og et par shorts året rundt, har været nødt til at få sko på og en t-shirt.

Så begyndte det at blæse en halv pelikan. Vi var simpelthen nødt til at lukke alle vinduer og døre, så koldt var det. Plus at det blæste så meget, at det kunne rykke loftslamperne ned, hvis der var gennemtræk. Vores hus er bestemt ikke nyt, og det har traditionelle thai vinduer og døre, og jeg skulle hilse og sige, at det kan hyle temmelig forfærdeligt, når der kommer luft igennem sådan et gammelt utæt hus – også selvom alt er lukket. Gardinerne i soveværelset hang næsten vandret ud fra vinduerne. Vi har aldrig haft lukket huset af på den måde før….

Og så alt skidtet – hold nu op, hvor kan sådan noget støv da komme ind selv igennem en lukket dør. Noget af vores hegn faldt ned en nat, og vi måtte sikre alt i vores rod i carporten (sådan er det, når man bor sammen med en gør det selv mand).

Min søsters veninde og hendes mand var på ferie i Pattaya, og hun skrev, at de bare var ved at blæse væk.

Fra blæst til røg

Så fra den ene dag til den anden holdt blæsevejret pludselig op. Nej, hvor dejligt, tænkte vi. Temperaturen gik også lidt op, og det hele virkede pludselig noget mere hyggeligt og venligt. Stille og roligt kom shortsene ud af skabet, og efter nogle dage, måtte jeg konstatere, at det var for varmt med de langærmede bluser.

Vi tænkte, nej hvor dejligt, men det gjorde thaierne også. Nu havde de ikke kunnet brænde af i flere uger, og så tog de da godt nok revanche. I to dage, var her så tykt, at man nærmest kunne se smoggen, når man kiggede ud i haven. PM2.5 lå på et tidspunkt over 200 her i Hua Hin – og det var mere end i Bangkok med gud ved hvor mange biler. (PM2.5 er målingen af fine partikler i luften. Den skal helst ligge under 12,5 i gennemsnit over 24 timer). Det er meget usundt med PM2.5, der er for højt. I går læste jeg om en mor og datter, som var på ferie i Chiang Mai. De kunne ikke komme uden for en dør pga. røg. Datteren havde astma, og de havde begge røde øjne, løbende næse og hoste. Deroppe brænder de marker med resterne af sukkerrør af. Her er det ananasmarker.

Det er forbudt at brænde af i Thailand, men det er en udbredt folkesport. I stedet for at tage sit skrald med hen i skraldespanden (vi har ikke ordninger, hvor man kan få hentet skrald ved sin bolig), så samler man det i en lille bunke et sted og brænder pap, plastic, pakkefyld, byggeaffald, gamle klipklappere og hvad man nu ellers har. Når en hel nation på næsten 70 millioner mennesker har den adfærd, så bliver det alligevel til en “pæn” forurening. Det er FORBUDT at brænde affald her i landet, men det er ligesom færdselsloven… Ingen håndhæver den. Brokker man sig til gengæld over naboens afbrændinger til politiet, kan man få problemer. Og så er det sidste værre end det første! Det koster kun 4000 kr. for en lejemorder her i landet, og folk er blevet skudt for mindre end det!

Røgforgiftning

Det endte så med, at vi gik rundt og hostede og spruttede i nogle dage. Når man pudsede næse, fik man et chock! Kiggede vi ud ad vinduet, kunne vi ikke se bjergene her tæt på, og alt lå i en gullig tåge. “Men I bor da ved havet”, ville nogen måske sige. Ja – vi bor under en kilometer fra havet, men de brænder også af i alle landene rundt omkring, så det er vinden, der afgør, om det er godt eller skidt! Her var altså bare stygt! Vi har heldigvis en luftrenser i soveværelset, så vi i det mindste er i sund atmosfære i timer, hvor vi sover!

Men det er det samme hvert år. Det er bare som om at “røgsæsonen” varer længere og længere….. I dag er dog dejlig! Det er et fantastisk vejr med PM2.5 på 29. Vindretning må være god, eller de er løbet tør for tændstikker!

Øverste billede er samme udsigt, men med smog ad pommern til. Og vi er altså nok det længste ude på landet, man kan komme i Hua Hin området.

Duftene

For nogle uger siden, begyndte håndværkerne at klaske denne her bygning op i “vores” baghave. Vi var meget nysgerrige på, hvad det var for noget, men det er altså et supermoderne gør-det-selv vaskeri med helt nye maskiner og plads til at hygge sig, mens man venter. Ikke det værste, der kunne ske. Det kunne være endnu en unga-unga bar eller en hønsefarm.

Nu dufter her simpelthen af vaskepulver og skyllemiddel, når vinden er i den rigtige retning. Skisme da bedre end høns eller noget. Selv lugten af afbrændingen bliver overdøvet i perioder!

Maskerne

I forbindelse med forurening har thaierne, og de fleste andre asiater, benyttet masker i byerne. Også før Corona. Det forstår jeg godt, men en operationsmaske eller stofmaske hjælper jo ikke ret meget imod forurening. Jeg vil så sige, at her i Hua Hin var der før Corona i 2020 meget langt imellem maskerne! Folk tog dem primært på, hvis de var forkølede for ikke at smitte andre.

Jeg har før skældt ud over Corona maskerne. De stoppede med at være obligatoriske i juni sidste år, men her i Hua Hin og i store dele af Thailand har langt de fleste thaier masker på. Jeg nægter at ødelægge mine lunger med det skrammel, og selvom nogle siger, at man skal gå med maske af respekt for thaierne, så er jeg ligeglad. Det har jo ikke noget med respekt at gøre – heller ikke med “skik følge eller land fly”. Skulle jeg gøre som thaierne i alle henseender, så skulle jeg jo også køre uden kørekort og styrthjelm. Jeg tager maske på, når jeg bliver bedt om det og ellers ikke. Jeg nægter at gå på gaden eller træne i fitness centeret med maske på. Jeg hader de masker, og jeg savner stadig at kunne se folks ansigt og kunne føre en samtale, som ikke foregår med en pude over hovedet.

En tur på klinik.

Forleden skulle vi så om på en lille klinik og have taget en blodprøve. Her i Thailand kan man bare gå ind fra gaden på de små klinikker og få lavet blodprøver, urintest og den slags, og det er meget billigt. Det gjorde vi så på en lokal klinik. Da vi kom ind, røg ham den unge mand med pophår op af stolen og sagde, at vi skulle få masker på. Okay – ud i bilen og finde et par masker.

Og nu er det der, hvor det groteske i thai logik kommer ind. Min mand gik ind for at få taget sin blodprøve…. Den blev ikke taget af den kvinde, hvis diplomer og billeder prydede væggen i venteværelset, men af den unge mand med pophåret (tænker det var sønnen i huset uden nogen form for uddannelse). Brugte han gummihandsker?? Næh….. MEN han havde da sin maske på, og plasticvisiret lå klar på bordet.

Amazing Thailand, som de siger.

Logik er altså ikke altid en kernekompetence her i landet. Tag en maske på og glem styrthjelmen. Tag en maske på og pil rundt i det rå kylling i Makro uden handsker…. Øh, nej tak.

Men her ER dejligt – når bare de ikke brænder madrasser, bildæk og skumbakker af. Og inde bag ved maskerne findes masser af søde smil, som vi desværre bliver snydt for.