Thailand og genåbning + en dejlig tur til en skjult perle ikke langt fra Hua Hin

Så er Thailand så genåbnet…. Ja, det er så ikke noget vi mærker noget til her i Hua Hin.

Her er alt faktisk “ved det gamle”. New normal med lukkede barer og et næsten ikke eksisterende natteliv. Og absolut ingen udenlandske turister. I sidste weekend var det i Thailand forlænget weekend for offentligt ansatte, så byen var proppet med turister fra Bangkok, og det skal vi vist bare være glade for, selvom trafikken går helt i koma.

Forleden udtalte hotelforeningen i Hua Hin, at hotellerne her i byen havde 0 bookinger fra turister fra udlandet. Det samme gælder Pattaya. Og Chiang Mai (nå nej – de jublede her til morgen over de få koreanske turister der lige er ankommet). Det er sølle! Men ingen stor overraskelse! Hvem dælen gider tage til en møgbeskidt by med gadehunde i tusindvis, hvor man ikke kan drikke en øl på en restaurant eller bar på lovlig vis i sin surt sammensparede ferie?? Jeg siger ikke, at alt natteliv er slukket her i Hua Hin, for politiet har åbenbart valgt at lade det passere, når der alligevel serveres alkohol. Så knalder de bare nogle stykker hver uge, så de kan indkassere en bøde, mens resten af restauranter og barer tørrer sveden af panden og tænker: “Godt det ikke var mig”. De er simpelthen pressede til at gøre noget ulovligt, for ellers kan de ikke overleve.

Vi går ikke meget ud, men når vi gør, så forsøger vi at komme steder, hvor det hele bare virker nogenlunde normalt. Men jeg skal ikke ind på politistationen og sidde med en strip om tommelfingrene, fordi jeg har drukket en øl på en restaurant. Derfor bliver vi mest hjemme, til det hele går over!

I Pattaya er der “Music Festival” i denne weekend. Det startede i aftes. Selvfølgelig uden alkohol. Efter ganske kort tid begyndte det at styrte ned, så det hele måtte stoppes og folk spænede hjem. Jeg forstår ikke, hvad de vil med sådan noget nu. Og i Pattaya er politiet superstrikse med alkohol – vi læser hver eneste dag om, at de har lavet razzia et eller flere steder. Her i byen er der Hip-Hop Festival i denne weekend. Nå! Jamen så gør de da bare det!

Skal man noget lige nu i Thailand, skal man efter min mening tage den ene nat i karantæne i Bangkok og så suse videre til et sted, hvor man kan få en nogenlunde normal oplevelse. Hvis man har bolig, familie eller skal besøge venner, giver det selvfølgelig sig selv. Kom jeg som turist lige nu, så tog jeg til Phuket eller Samui (selvom meget på Samui er lukket), for der kan man da trække vejret og få en lidt mere afslappet oplevelse.

Her i byen står alle restauratører og barejere oppe på tåneglene, for de regner med, at det hele åbner 1. december. Det blev for nogle uger siden nævnt, at man ville OVERVEJE, om alkoholsalg kunne finde sted igen fra 1. december. Optimister som thaierne er, så regner de med, at det helt sikkert sker. Jeg har mine tvivl! Vores ven Tam tror også på, at han kan åbne Rockzone om 3 uger. Vi er nu lidt nervøse for, at vi skal samle ham op igen mentalt som sidste gang, hvor regeringen “snød” bar- og restaurantejerne, og hvor skuffelsen og frustrationen var meget stor. Nogle skoler åbnede i mandags, og nu snakker man allerede om højere smittetal. Der fanges dagligt illegale indvandrere fra Myanmar og Cambodia, og mange af dem medbringer smitte. Det er bare ikke en særlig god situation.

Inden jeg fortæller om den lille nyopdagede perle i Cha-Am, som ovenstående billede viser, vil jeg lige sige, at jeg er meget imponeret over de danskere (og selvfølgelig også andre udlændinge), der har kastet sig ud i at tage hertil i disse dage. Forvirringen over Thailand Pass og alle de krav, der stilles for at komme ind som turist i Thailand er meget stor. Facebook fora, som handler om Thailand er i denne uge flydt over med frustrationer, og folk har rykket hår ud af hovedet og er blevet gråhårede på en nat. I tusindvis kunne ikke afslutte deres online ansøgning om Thailand Pass og fik en fejlmeddelelse. Nogle smarte folk fandt så ud af, at man bare skulle lave et mellemrum efter pasnummeret, og vupti – så virkede det!!! Dem der har prøvet at spille Monty Python computerspil i 90’erne kan helt klart genkende det her.

Jeg synes, det er utroligt, at mange mennesker kæmper så meget for at komme til Thailand! Det viser bare, at kærligheden til og længslen efter det her land er kæmpestort over store dele af verden. Det er meget synd, at dem der bestemmer her overhovedet ikke har øje for, hvad der skal til for at bibeholde “kunderne i butikken”. Jeg håber, at alle der kommer hertil efter en meget lang ørkenvandring af forhindringer får en FANTASTISK ferie og glemmer alle forhindringerne! Hatten af!!

Den lille perle i Cha-Am

Facebook er en herlig ting – nogle gange! Her i Thailand er der ikke mange virksomheder, der promoverer sig via deres hjemmeside, men Facebook er rigtig populært. Det gælder alt fra at sælge dagens fangst af rejer hjemme fra det private køkken til store hotellers feriepakker. Hvis man ikke er på Facebook her, så er man godt nok sat bagud af dansen, hvis man gerne vil orientere sig. Der er stort set ingen, der læser en avis, og der er ikke lokale internetsider, der kommer med lokale nyheder.

Jeg opdagede det her helt ukendte sted igennem en af de ellers så (sk….)irriterende sponsor reklamer, der vælter ind i hovedet på en. Nogle dage er det vaskepulver, næste dag midler mod hårtab, så en plasticdims til at opbevare æg i osv. osv. Jeg så annoncen for Angler’s Rest og engelsk morgenmad, og min veninde og jeg blev altså så nysgerrige ud fra billederne, at vi besluttede, at vi skulle spise brunch der. Det gjorde vi så forleden formiddag sammen med vores mænder.

Stedet hedder Jurassic Fishing Thailand. Det ligger ikke ret langt fra Cha-Am, som ligger 30km nord for Hua Hin. Det er et lille fantastisk charmerende og meget velholdt resort med en pæn stor fiskesø, hvor man kan fiske mod betaling. Udsigten fra restauranten, som hedder Angler’s Rest, og som er en fuldstændig autentisk engelsk pub, er helt fantastisk. Vi var ved at gå bagover, da vi kom ind i haven. Det var bare SÅ velholdt og så smukt et sted med en ro og charme langt, langt ud over det sædvanlige. Udsigten ud over søen til Cha-Am bjergene var helt ubeskrivelig.

Vi spiste morgenmad (som godt nok var lidt dyr, men både mad og omgivelser var alle pengene værd) i en sala, der hang ud over vandet. Så kom daily manager og snakkede med os. Han fortalte, at stedet er 9 år gammelt og bygget af en englænder. Der er mange tusind fisk i søen, og den største vejer 145 kg. (man får jo altså ikke fisken med hjem til middag, selvom man fanger den!). Han hentede noget foder og fodrede de kæmpestore fisk, som var i vandet lige under os. Desværre kunne jeg ikke tage et ordentligt billede af de kæmpebasser, der kastede sig rundt i vandet, men det var ret vildt.

Vi fik i det hele taget bare VIP treatment, fra vi kom til vi gik.

Der er et lille museum for en kendt engelsk fisker, som kom der meget, men som nu er død. De har også deres egen “hus-skilpadde”, som får sin mad serveret på en tallerken. Jeg kunne blive ved….. Her er lige et eksempel på en detalje fra dametoilettet. Jeg elsker simpelthen den slags.

Det var bare så skøn en oplevelse, at jeg kun kan opfordre til at tage dertil, hvis man har muligheden. Den ro og alle de smukke indtryk af vand, landskab, bjerge, fugle, insekter, kæmpefisk og en smuk have er simpelthen en kæmpe oplevelse! Og så er personalet bare de sødeste og dygtigste, vi længe har set! Når vi engang får gæster igen, skal vi helt klart have dem med derud.

Min venindes mand vil rigtig gerne fiske, og han var dybt imponeret og havde julelys i øjnene. Som min veninde sagde: Det bliver nok den dyreste omelet, jeg nogensinde har fået!

Rigtig god weekend!