Sennepspaneret kotelet med stuvede gulerødder og “ærter”

Når man sennepspanerer en kotelet kommer den ikke til at smage af sennep. Sennep er med til at give koteletten en mere pikant smag og med en panering, bliver kødet saftigt og lækkert med en sprød skorpe.

Jeg havde købt nogle svinekoteletter med ben, men jeg havde ikke lige været opmærksom på, at de sørme godt nok var skåret tyndt ud. Jeg vil tro, de var skåret ud i frosset tilstand – ellers kan det nærmest ikke lade sig gøre at skære kød så tyndt.

Så for at undgå at de blev alt for tørre, blev de stegt med en panering. Vi kan lide at sennepspanere svinekød – det giver en rigtig god smag, og så er det som om at paneringen sidder lidt bedre fast på kødet, når man steger det. Tricket er at man kommer lidt sennep i det piskede æg, og så kan man jo selv bestemme, om det skal være en sød sennep, stærk sennep, dijonsennep eller noget helt andet. Hovedsagen er, at det smager godt.

Når jeg panerer noget, bruger jeg næsten altid pankorasp. Det er fordi pankorasp bliver lidt mere sprødt, og så er det heller ikke på samme måde en kompakt “skal” omkring kødet. For mange år siden slæbte jeg det med hjem fra ferier i Asien, for man kunne ikke købe det i Danmark, men i dag er det jo nærmest mere almindeligt at finde i butikkerne end almindelig rasp.

Jeg kommer ikke salt i mel eller rasp, når jeg panerer, for jeg synes, det bliver for ujævnt og upræcist. Når jeg skal stege kødet, drysser jeg salt på den ene side af kødet og lægger det i panden med den saltede side nedad, derefter salter jeg den side, der vender opad. Så er der styr på det. Peber kommer jeg først på til sidst, da jeg synes, at peber nemt kommer til at smage branket, når den steges.

Vi fik nye kartofler og stuvede “ærter” og gulerødder til. Jeg havde ingen ærter, men jeg havde sugarsnaps, og de smagte mindst lige så godt som almindelige ærter, og så var de mere crunchy.

Som et kuriosum kan jeg nævnet, at min gamle Farmor altid lavede brun sovs til også, så der var rigeligt med smørelse!