Fra i går har vi udgangsforbud i Thailand fra kl. 22.00 – 04.00. Men det er ikke kun derfor, der er blevet stille i Thailand, for fra ca. kl. 23.00 er der alligevel ikke ret mange mennesker ude i de fleste områder.
Udgangsforbud – hvad betyder det?
Ja, ordet er jo ret selvforklarende. Vi må ikke gå uden for hjemmet, og det er kun udvalgte ting som feks. sundhedspersonale og vareforsendelser, der ikke er ramt. Altså, ikke at vi går i seng med hønsene, men de fleste aftener er vi alligevel hjemme, så for os betyder det absolut ingenting. De fleste thaier går også tidligt i seng, og de står også tidligt op – en nation af A-mennesker. Så for rigtig mange mennesker betyder det ikke ret meget. Hvad skal det så til for? Det er der mange, der har spurgt om, og jeg tror måske det har at gøre med, at der er nogle områder i feks. Bangkok, hvor nattelivet blandt de unge er ret heftigt. Altså ikke noget med udlændinge – bare unge thaier, der går ud og spiser, drikker og hygger sig. Og netop i de områder er der flest smittede – og i feks. Nonthaburi distriktet, som ligger tæt på centrum af Bangkok, er der allerede indført alkoholforbud. Når man ikke kan gå på bar eller restaurant, så kan man jo holde en privat fest i stedet, og det er sådan set også forbudt, så man håber nok at dæmme op for det med et forbud mod at sælge alkohol.
Allerede inden udgangsforbuddet var trådt i kraft, truede regeringen med at forøge tidsrummet, hvis ikke antallet af smittede og døde reduceres i de kommende dage. Så nu venter alle de handlende – og alle vi andre – bare på at høre, hvad der nu kommer til at ske, og hvor slemt det bliver. Får vi 24 timers udgangsforbud bliver det rigtig slemt. Ikke for os, for vi har mad i fryseren og toiletpapir til et par uger – men nogle thaier vil blive enormt hårdt ramt. De har absolut ingen penge til mad, de har ikke et køkken, og de vil simpelthen dø af sult, hvis ikke der gøres noget.
En lokal opdatering her fra Hua Hin
Hvis jeg skal give en opdatering fra Hua Hin, så er det, at her er MEGA stille. Næsten alt er lukket ned, og folk er gået i flyverskjul, som de har fået besked på. Vores shoppingcentre har kun åbent i supermarkedet og apotekerne/drugstores. Udover barer og restauranter (som dog må lave take-away) er også byggemarkeder, tøjbutikker osv. lukket. I vores lokale gade er der kun åbent ganske få steder, og alt er skoddet til. Vi kender en del mennesker i lokalområdet, som er kommet meget, meget alvorligt i klemme, for der er slet ikke det sikkerhedsnet under folk, som der er i Danmark. Her er du “on your own” i mange tilfælde, og folk er simpelthen desperate.
Nogle thaier er opfindsomme og skifter “produktionen” om. En lille tøjbutik her i området har sat farmand til at sy masker, og dem kan de så sælge til den formidable sum af 39 baht (hvilket altså ikke er så dårligt). Nogle laver take-away eller leverer bøftomater på adressen. Der er masser af måder at forsøge at tjene penge på. Men her er meget lukket og slukket og ikke mange kunder – og slet ikke turister.
Allerede nu er der humanitære tiltag i gang, hvor folk (uden ret meget selv) donerer mad til nødlidende. Hua Hin Hospital får hver dag donationer i form af masker, mad til personalet, udstyr og penge. De har simpelthen ikke ressourcer nok. Det er selvfølgelig fint, men der er folk, der nu er nødsaget til at ransage skraldespandene for noget af værdi, og på nogle af de nyligt ryddede grunde pga. en kommende skat, kan man se folk gå og rode i skrald, som hundene allerede har rodet i i mange dage.
Det er så forfærdelig sørgeligt, at det næsten ikke er til at bære! Vi har ikke været meget ude de sidste 3 uger, og kører vi ud for at handle, er jeg helt knust bagefter. Så er det nemmere bare at blive herinde på matriklen, hvor alt stadig virker nogenlunde normalt.
Nedlukning af et land – for og imod
Man kan sige meget om Thailands regering (hvilket jeg nok skal undlade), men de gør jo ikke det her for at genere folk. De er jo også paniske ved tanken om, at Covid-19 eksploderer mellem hænderne på dem. Som så mange andre regeringer har de valgt strategien at nedsætte eller standse smitten, så det ikke går for stærkt, ved at lukke ned for fysisk kontakt og dermed smitte mellem mennesker.
Ideen med nedlukning og social distancing er sikkert god nok, og det praktiseres jo også i mange lande verden over. Men kan man overhovedet styre en virus på den måde i et land som Thailand?
Efter min mening er det helt håbløst at forsøge på, for så smitsom, som den åbenbart er, så skal vi jo mere eller mindre alle sammen igennem turen. Medmindre man finder en vaccine og får vaccineret hele befolkningen – ja i værste fald hele verdens befolkning (minus dem der er immune allerede). Det kommer til at tage måneder og år, før vi har opnået bare en nogenlunde immunitet, og kan et land som Thailand tåle at være lukket ned i månedsvis? Det tror jeg ikke på, og hvad sker der så?
Thailand – og nedlukning
Thailand er en myretue af mennesker, der kører rundt og arbejder, laver mad, køber, sælger, spiser, socialiser osv. osv på alle tider af døgnet. Det er det charmerende Thailand de fleste af os elsker. Man kan køre under en motorvej, og hov – der ligger jo en restaurant, der er fuldt af spisende gæster hver eneste dag til frokost. Eller hvis der ligger et turisthotel langt uden for lands lov og ret, så popper der lige et par små skure op med thai mad. Food courts er samlingspunkter med masser af mad og masser af folk i alle aldre, der hygger sig med en aften til lavpris. Der er markeder med mad, tøj og andre fornødenheder, og der er malerbutikker, der kun har maling, en stolpebutik, der kun sælger stolper og masser af andre små specialiserede forretninger, som vi havde det i vesten førhen. Det kræver at man drøner rundt og handler i flere forretninger for at skaffe det man skal bruge. Som sagt en myretue.
En anden ting der kendetegner Thailand er, at folk tager derhen, hvor de kan tjene nogle penge. Hvis der ikke er arbejde i en by ude på landet et sted, så tager nogle af familiemedlemmerne til byen for at tjene penge, mens de ældre passer børnene. Sådan har det været i mange år, og for thaierne er det helt normalt. Dem der tjener penge, sender så penge hjem til resten af familien.
Nedlukning del 1 – en katastrofe
Den første del af nedlukningen af Thailand skete for snart 3 uger siden, hvor man lukkede alle barer, restauranter og andre fornøjelsessteder. Dermed sørgede man for, at mange, mange tusinde mennesker fra hele Thailand blev tvunget til at rejse hjem. Barpiger, serveringspersonale, kokke osv. osv. Efter et par dage stod i tusindvis af mennesker på den store busstation, Mo Chit, i Bangkok for at komme hjem. De stod i flere lag og blev proppet ind i busserne, der kørte til alle mulige fjerne egne af Thailand. På vej hjem til deres gamle forældre og bedsteforældre.
Næste bølge var alle gæstearbejderne fra Laos, Cambodia og Burma. De fyldte også busserne godt og grundigt og ville hjemad.
Hvad det kommer til at betyde i antal smittede og døde, kan man kun gætte på. En Covid-19 test koster stadig 3500-10000 baht, hvis man ikke er syg. Hvis man har feber, er den gratis. Ihvertfald her i Hua Hin.
Lokale guvernører og deres beslutninger
Allerede tidligt i forløbet annoncerede premierministeren, at de enkelte lokale guvernører har ansvaret for Covid-19 i deres distrikt. Han fik også lige med, at hvis de gør et dårligt job, bliver de forflyttet. Det har resulteret i, at det flyver rundt med regler og nye tiltag med en hast, hvor ingen kan følge med. Som udlænding må man bare hænge i, for vi kan altså ikke forlange, at få alting serveret på engelsk.
I går kom der et opslag – på Facebook – om, at alle udlændinge skal rapportere ved fysisk at møde frem på 4 forskellige steder (skoler) her i Hua Hin. Pardon my French, men jeg tænkte WTF! Jeg skal sgu (pardon my French igen) ikke hen og stå som sild i en tønde på en skole! Der var heller ikke nogen forklaring på hvorfor eller noget.
Senere på dagen dukkede der så en ny oversættelse op med et meget gnidret foto af et brev men med en lidt bedre oversættelse.
Det gælder så kun alle udlændinge, som er kommet til Hua Hin siden 15. marts. Lige hvordan de har forestillet sig, at en udlænding (som feks. vores nabo, der er englænder som var strandet i Bangkok, og som hellere vil være i Hua Hin i karantæne) skal få den information, kan man så spekulere over. Der er simpelthen ikke nogen ordentlig informationskanal fra de lokale myndigheder.
I dag har vi fået at vide, at vi får en bøde på 20000 baht for at gå uden for matriklen uden maske. Hotellerne skal lukke ned, når der ikke er flere gæster + nogle flere tiltag. Det er til at tage at føle på, så det gør vi bare. Det gælder dog kun i Prachuap Khirikhan som Hua Hin hører under. Igen information via et gnidret foto af et brev på thai.
Alle de tåbelige udlændinge
Når nu myndighederne giver besked om, at man skal holde sig hjemme, og at man ikke må holde fester, så er det godt nok irriterende, når folk gør det alligevel! Hvad thaierne gør skal jeg ikke kommentere på. Men vi udlændinge må skisme da kunne forstå, at vi for det første skal høre efter myndighedernes anvisninger, men for det andet skal vi også være mønster eksemplarer i et land, hvor vi kun er tolereret.
Jeg blev godt nok sur da jeg læste om fester på stranden (udlændinge) på Phuket trods henstillinger om det modsatte. Så blev strandene lukket. Så var der fester med druk og stoffer – med udlændinge indblandet. Til sidst blev hele Phuket lukket helt ned, og det er jo de lokale, der kommer til at lide mest.
I Pattaya skete lidt det samme, og nu er de udenlandske turister åbenbart på vej til Koh Chang i håbet om nogle bedre fester der.
I morges læste jeg, at en restaurant i Hua Hin med schweizisk blev knaldet ejer i går aftes for at servere mad og drikke i restauranten og for at have en smug-bar ude bagved. I restauranten alene var der 10 gæster. Godt nok er det langt ude på bøhlandet her, men det er da for dumt.
Os der bor her
Alle de irriterende udlændinge i Thailand, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt og følge myndighedernes anvisninger er bare SÅ øv. Vi er i forvejen i skudlinjen for at have bragt denne forfærdelige og skræmmende virus til landet, og så behøver vi ikke lige at gøre det værre. På med masken og så hold lav profil.
Om lang tid, når det her er overstået, så vil vi rigtig gerne stadig kunne bo her i Hua Hin. Til den tid vil vi gerne kunne gå ud og møde smil og venlighed fra thaierne, og vi vil selvfølgelig gerne bidrage til at hjælpe dette land på benene igen.
Men skal vi ses skævt til og være “de skide udlændinge”, så kan vi nok ikke bo her på sigt. Med brune øjne falder man nok mere ind i Spanien…..