Positivt og negativt

Jeg vil starte med den positive historie i dag, som handler om god service på højeste niveau.

For et par uger siden tabte jeg min telefon på gulvet i sådan et fumle, næsten gribe men alligevel tabe stunt. Den landede fladt på fronten på køkkengulvet, og jeg kunne godt se, at mit beskyttelsesglas havde fået en revne. Selve telefonen fejlede ikke noget, så det var jo bare et spørgsmål om et nyt beskyttelsesglas. Sådan noget er ikke særlig dyrt her, men til min telefon er det lidt dyrere end normalt, fordi den har buet front. Det koster omkring 700 baht, og så er det monteret med UV lys.

Da min bedre halvdel så brillierede med at smide sin telefon på gulvet et par dage senere, så var der behov for TO nye glasfronter…. Hans telefon landede på det ene hjørne, og som på min var det beskyttelsesglasset, der tog skraldet.

I vores lokale shopping center, Market Village, er der en hel etage, hvor de reparerer telefoner og andet elektronisk udstyr. Her har de også alt muligt tilbehør til telefoner, tablets og computere til fornuftige priser. Kvaliteten af arbejdet kan godt være noget svingende, så jeg har en tendens til at undgå alt for lange negle, kæmpe øjenvipper og en lidt for dyb udskæring. Det hjalp mig dog ikke med min gamle telefon, som et par herrer beholdt i 14 dage, hvorefter jeg fik den tilbage i en pose i stumper og stykker – uden cover og med flere manglende skruer indvendigt!

Nå, men vi kom så ikke lige afsted derned, og det var vist godt nok, for for en uge siden havde jeg lige glemt, at min telefon lå på mit skød, da jeg stod ud af bilen. Så den tog lige en ordentlig styrter ned i sandwash (sådan noget støbt beton noget med små bitte sten i, som er ret almindeligt her). Så var der ikke bare en revne i mit beskyttelsesglas men et helt mønster over hele skærmen! Gudskelov for den skærm!

Næste dag var det så afsted med begge telefoner, og mens den lille bod arbejdede på dem, så fik vi lige ordnet et par ærinder. Måske kom vi for tidligt tilbage, for de var noget stressede over, at vi stod og kiggede på at de arbejdede. Det så fint ud, og vi tog glade hjem. Da vi kom herhjem var der allerede en lille boble under mit glas, og næste morgen var der en pænt stor boble. Desuden var der ligesom om alt det hvide “glitrede” i alle regnbuens farver. Tilbage igen! De var flinke og fik så sat glasset superfint på, så jeg var mega glad.

Vi havde en stille aften herhjemme og gik relativt tidligt i seng. Da vækkeuret ringede kl. 6.30 næste morgen, så min telefon sådan her ud. Læg mærke til den grønne stribe……

Jeg blev straks lysvågen og var bare helt knust. Min telefon er ikke særlig gammel, men den er købt på Lazada med 3 måneders garanti (jeg sparede 30% ved at købe den der), og så er den også over et år gammel. Jeg levede med den grønne stribe hen over weekenden, men når man i forvejen har problemer med at se ordentligt, så kan det altså være temmelig forstyrrende. Jeg var virkelig ikke meget for at få en eller anden tilfældig nede i Market Village til at ordne den, så jeg trak den lige lidt. Jeg skulle også lige gøre min tablet klar med Mit ID og alt det der, hvis jeg nu fik telefonen tilbage i en plasticpose med et “sooooorrrryyyy”.

Min telefon er en Vivo (ligesom min mands også er), som nok ikke er særlig kendt i Danmark, men de er temmelig store her i Thailand sammen med Oppo. Begge mærker er ejet af samme koncern, som er en af verdens største mobiltelefonproducenter. Man kan få en high end Vivo telefon for under 3000 kr., og det kan vi lide i vores lille familie! Jeg har altid været Samsung fan, men jeg nægter at betale 10.000 kr.  for en telefon.

I og med at Vivo er så populært her, så er der sørme et Vivo service center i lille Hua Hin, fandt vi ud af. Jeg besluttede, at det da var der, min gode telefon skulle hen og kigges på.

Vi tog derud, og som det tit sker, så kunne jeg se panikken i deres øjne, da vi trådte ind ad døren. Åh nej…. Udlændinge… Ikke så meget fordi de har noget imod os, men mere fordi de ikke kan tale ret meget engelsk hvis noget i det hele taget. Jeg havde øvet mig på forhånd på nogle thai sætninger i forbindelse med denne her ekspedition, så jeg følte mig nogenlunde godt forberedt. Jeg tog telefonen op ad tasken og viste ekspedienten den grønne stribe. Hun blev meget lettet og smilede bare løs, og jeg behøvede ikke at sige mere. Det kunne åbenbart løses, så jeg var lettet allerede der.

Hun fik kopi af mit pas, og jeg skulle skrive under både her og der (som det nu er her i Thailand). Hun skulle også have mit password til telefonen. Der blev jeg lige lidt nervøs (så jeg ændrede lige password på nogle apps, da jeg kom hjem). “3 hours”, sagde hun, og så fik hun min husbonds telefonnummer, hvis det nu skulle tage længere tid. Vi fik ikke spurgt ind til prisen, så vi anede ikke, hvad det kunne rende op i. Da vi kom hjem, følte jeg mig helt nøgen uden min telefon, som jeg bruger til alt muligt fra madopskrifter og inspiration til bodyweight øvelser til vækkeur og homebanking. Men jeg klarede det da – abstinenserne var ikke alt for slemme, for min tablet var mit “Metadon”, når jeg nu ikke havde “the real thing”.

Efter 1 1/2 time ringede de fra service kontoret. Den var allerede klar. Jeg vil ikke sige, at vi løb ud til bilen, men det gik pænt stærkt med at komme afsted. Da vi kom derud var begge de to damer bag skranken bare totalt søde og smilende. Hun udleverede telefonen, så jeg kunne checke, om den var okay. Det var den – og den havde stadig det nye beskyttelsesglas på. “Free”, sagde hun. Det kunne jeg slet ikke forstå, så hun måtte lige checke med sin kollega, at det var det rigtige engelske ord.

Så jeg fik repareret min telefon gratis! Inklusive en fin rapport og en regning på 0 baht.

Det er da nok noget af den bedste service, jeg nogensinde har oplevet her! Jeg forsøgte at bruge min garanti på min gamle telefon, men det problem mente butikken ikke var under garantien. De var ellers friske nok til at forklare mig, da jeg købte den, at de 3500 baht, jeg skulle betale ekstra i forretningen i forhold til Lazada, var min sikkerhed for garanti!

Så vores konklusion er: Skal vi have en ny telefon på et tidspunkt, så bliver det en Vivo. Vi checkede lidt op på det bagefter, og alle andre telefonmærker har kun service i Bangkok. Og at køre i 4 timer hver vej for at få repareret en telefon er altså ikke lykke!

Hurra for Vivo og hurra for super service og en rigtig god oplevelse!

Så til det lidt mere negative

Jeg har tidligere skrevet om et flot gammelt træhus lige henne om hjørnet her. Det er også på billedet øverst. Måske trænger det til lidt Gori, men flot er det da. Eller var…. Derfor var det også et stort chok at se forleden, at de har revet det fine, men godt nok ikke særlig vel vedligeholdte, hus ned. Med i nedrivning fulgte fældning af nogle vældig gamle, store og flotte træer. Nu er der bare en bar mark!

Vi snakkede tit om, at havde vi pengene, så havde vi købt det og givet det en nænsom renovering….

Området her omkring 88, 94 og 102 er i rivende udvikling i disse år, men man tager ikke hensyn til gamle bevaringsværdige bygninger eller specielle naturområder. Vandhuller fyldes op med murbrokker og byggeaffald, naturlig bevoksning ryddes, og der plantes bananer eller kokos for at ejerne kan undgå at betale skat (af jord der ikke er bebygget eller dyrkes). Der opføres kedelige lejlighedskasser overalt her, og meget af det er i en tvivlsom kvalitet.

Men det værste er at se, meget af det unikke og smukke forsvinde i processen. Men sådan er udvikling vel bare. Godt det ikke er gjort sådan i en by som Ribe, hvor jeg kommer fra (eller ihvertfald tæt på). Danmark er et godt eksempel på, hvordan man kan “styre” udviklingen med byplanlægning og den slags. På godt og ondt.

Jeg er bare glad for, at jeg nåede at tage nogle gode billeder af det fine hus. Jeg tror også, at jeg nærmest hver gang, vi er kørt forbi igennem årene, har sagt: “Hvor er det et fedt hus”.

God søndag!