At leje sit hus ud som partyhouse er meget populært her i Hua Hin, og det kan være en udsøgt plage for naboerne. De skal nemlig lægge ører til berusede mennesker, der vælter rundt i poolen, spiller pool og synger karaoke til langt ud på natten.
Partyhouse – hvad er det?
Et partyhouse er et hus med gode faciliteter som en swimmingpool. Det lejes ud på dagsbasis til 8-10000 baht pr. døgn – nogle endda til en lavere pris. Til gengæld kan der ofte sove 10-15 mennesker i huset, så det er jo en billig ferieform. Det er forbudt at leje huse ud på korttidsbasis her i Thailand. For at beskytte hotellerne er der indført en lov, som forbyder udlejning i kortere tid end 30 dage. Det er folk sådan set ligeglade med, og AirBnB findes da også her, selvom myndighederne har været efter dem.
Lejerne af et partyhouse er typisk yngre thaier – her i Hua Hin er det oftest thaier, der kommer ned fra Bangkok for at holde fest i en dag eller to.
Bor man ved siden af sådan et partyhouse, så er man bare mega uheldig (især hvis man er farang), for det er meget svært at komme af med. Politiet er ligeglade, ofte kender man ikke engang ejeren af huset, og ejeren har ingen interesse i at stoppe aktiviteterne. I værste fald ved han slet ikke, at det foregår.
Og det kan vi og vores naboer skrive under på!!
Baan Jet som partyhouse
Da vi havde givet tilsagn om at købe huset, skulle vi først i gang med alt papirarbejdet. Vi betalte et (pænt stort) depositum til ejendomsmægleren, og så gik vores advokat i gang med at lave “due dilligence”, som er en slags gennemgang af ejerskab, gæld, lokalplaner og andre væsentlige ting. Imens man venter på det, er huset selvfølgelig stadig sælgers.
Da der var gået nogle uger, fandt jeg pludselig billeder på Facebook af folk, der festede i VORES hus. Der var som man kan se godt gang i den, og vi fik mildest talt et shock! Jeg var helt målløs, da jeg pludselig kunne genkende poolen og stuen….
Pludselig forstod vi, hvorfor der stod et poolbord mit i stuen, og der var discolys og karaokeanlæg. Vi havde også undret os over, at der var et skilt med password til internettet hængt op på væggen. Da vi fik fremvist huset, spurgte vi til alle madrasserne i huset og fik at vide, at de nuværende lejere var ved at flytte ud.
Hvordan genkender man et partyhouse?
Der er nogle helt generelle ting, man kan kigge efter:
- Flere store badedyr i poolen + en masse små kulørte bolde
- Et stort poolbord et centralt sted i huset
- Karaokeanlæg og diskolys
- Mange senge og madrasser i hvert soverum
- Lås på indersiden af døren i soverum
Derudover kan man se, at der er møgbeskidt, der er skrammer og ridser alle vegne – også steder, hvor man ikke kan fatte, hvordan nogen har båret sig ad med at lave en skramme.
I vores hus var dørhåndtagene halvt rykket ud af dørene, man havde tabt en kø og slået en flise i stykker midt i stuen, jalousilåger smadret. Og så videre…..
Hvad gjorde vi så?
Vi kunne jo sådan set ikke gøre en pind andet end at brænde sammen inde i vores hoveder. Heldigvis forstod vi ikke helt, hvad der foregik dengang, og det var sikkert godt nok.
Men 1 ting lagde vi mærke til! Denne her lille detalje.
En mobil pumpe til poolen. Hmmmmmm – hvad lavede den der, når der var et fint pumpehus med pumper, klorinator, filter osv.
Det blev startskuddet til, at vi ændrede vores sommerferie i 2016 og drog til Hua Hin fra Samui for at se huset endnu engang. Og der stod det klart, at den var helt gal. Poolen lignede en skovsø, renseanlægget var delvist væk, og der stod blomster i den tomme jacuzzi – den var læk. Vi skulle egentlig skrive endeligt under ved samme lejlighed, men vores advokat sagde helt klart nej. Og gudskelov for det.
For at det ikke skulle være løgn, boede der også en gusten englænder i huset. Han påstod, at han havde renset poolen for et par dage siden, men ikke lige havde nået det den dag… Han skulle forestille at være handyman, men det han var bedst til var at fylde hele vaskerummet med tomme flasker og dåser!
Vi måtte rejse tilbage til Danmark og gå på arbejde igen. Vi måtte bede vores gode og meget hjælpsomme venner om at “overtage sagen”. De gik igennem huset som “byggesagkyndige”, og vi fik udarbejdet en liste med fejl og mangler til sælgeren. Vi nægtede at skrive under, før de havde udbedret alle de ting, der ikke virkede og var i stykker.
Det blev en lang og sej kamp – ikke mindst for vores venner. Da tingene endelig faldt på plads og vi skrev under, blev ham den klamme englænder smidt ud med fuld musik, og vi kunne endelig begynde at gøre noget konstruktivt. Der blev hyret folk ind, og under min venindes kyndige ledelse, blev der gjort rent og ryddet op fra kælder til kvist! Haven fik også en ordentlig men tiltrængt omgang.
Sengetøj til mange – rigtig mange
Min veninde skrev dette til mig i en email.
Er lige kommet hjem nede fra jer og efter at have været igennem alt, skuffer, skabe og under senge er status:
Som man kan se, var der ihvertfald sovepladser nok, for der var jo også 4 dobbeltsenge og en enkeltseng i værelserne!
For os var det jo på sin vis heldigt, at huset blev brugt som Partyhouse. Men jeg skal love for, at vores ene nabo får nervøse trækninger, bare vi skruer op for radioen. Det har været en sand plage at bo nabo til. Vi har også andre venner, som har været ved at rykke håret ud af hovedet over fænomenet.
Hvis man googler “pool villa hua hin”, så skal man bare kigge efter de kulørte bolde og badedyrene. Så ved man, at det er et partyhouse! Det hus, man ser øverst er partyhouse, og det ligger SÅ tæt på naboerne. Stakkels mennesker!