Oksekød i Thailand

At købe et godt stykke oksekød her i Thailand kan være både svært og dyrt. Thaierne spiser ikke selv meget oksekød – specielt ikke, hvor der ikke er så mange muslimske thaier, og de findes mest nede sydpå i landet.

Mange mennesker siger, at oksekød og thai i samme sætning er en joke, og det kan det sørme også være. Jeg forsøgte i starten vi var her ad flere omgange at lave thai højrebsbøffer på panden, på grillen og i sous viden. Uanset hvor længe de fik, så var de STENHÅRDE, og en gammel sutsko ville have været mere mør!

Når man ser på en thai ko, kan man også godt forstå, at der ikke kan være meget sjov ved kødet på den. De er ofte radmagre! Jeg undrer mig stadig over, hvad thaierne vil med de køer, for de drikker jo heller ikke mælk.

Billedet ovenfor er taget i går på en tom byggegrund foran vores hus. Køerne bor der ikke permanent, og “bondemanden” driver rundt med dem, hvor der nu er noget at æde til dem. Læg lige mærke til, hvor små nogle af dem er – og det er ikke kalve. Der er ikke mere kød på sådan en ko end på en pattegris.

Oksekød i Hua Hin

Her i Hua Hin kan man sagtens købe oksekød – feks. i Makro (vores svar på Inco og Metro i Danmark, men hvor private også snildt kan handle) og i Villa Market, som er en butik med nærmest kun udenlandske (engelske) varer. De sælger også hæderligt oksekød. Vi har desuden en lokal slagter, Jean-Pierre. Han sælger Thai-Fransk oksekød af en rimelig god kvalitet til ok priser, men det er altså ikke som en australsk eller argentinsk bøf, skulle jeg lige hilse og sige. Ikke at det ikke er mørt – det er det faktisk – men der er simpelthen ikke så meget smag i.

Man kan også gå på restaurant og spise bøf, og der er nogle rigtig gode steder her i byen, hvor man får en fantastisk bøf. Typisk af udenlandsk herkomst – men det koster! Jeg har dog den holdning at hellere 1 god bøf i kvartalet end 3 dårlige!

Når det kommer til hakket oksekød, så kan man få noget, der er virkelig fyldt med “knopper” og sejler i fedt – eller man kan få noget smørmørt med fin fedtprocent (feks. Charolais i Makro). I kan næsten gætte, hvad jeg køber.

Oksekød og oksekød

Nu er oksekød jo ikke kun bøffer, og selv om her er over 30 grader, så kan jeg stadig længes efter en langtidsstegt oksesteg med fantastisk sauce. Bare noget bov – eller en skank. Ja, der begynder det virkelig at blive svært! Jeg tror simpelthen, at man hakker alt det, der ikke kan blive til bøffer, for man ser næsten aldrig de “billige” udskæringer, som jeg var ret glad for i Danmark.

Thai Wagyu

Som noget nyt er man nu gået i gang med at producere Wagyu kød her i Thailand, og det er nok en rigtig god ide. Wagyu kød er jo en videnskab i sig selv, og udmærker sig ved sin fedtmarmorering, som er opdelt i grader fra 2-9. Thai Wagyu ligger omkring 2-3, hvilket gør det mere mørt end feks. fra frit opdrættet kvæg.

Man siger, at nogle rige mennesker i Surin i Østthailand købte en japansk Wagyu tyr, og via universitetet blev den krydset med Charolais eller Holstein kvæg i hele Isaan området. En god måde for de fattige bønder at tjene penge på. Jeg ved ikke, om de får massage og øl, men efter at have smagt det, er jeg ikke i tvivl om, at de har fat i noget rigtigt.

Dem der kender prisen på Wagyu ved også, at ca. 3000 baht per kilo er BILLIGT for sådan noget kød. Min bedre halvdel vil hellere have kylling til 65 baht per kg. og det er jo fint – så er der mere til mig!!

Køb og tilberedning

Udover køb i de lokale forretninger, er det efterhånden også blevet muligt at købe mange forskellige ting via internettet. Det koster selvfølgelig lidt i fragt, men det kan være pengene værd.

Jeg købte i sidste uge en kødpakke hos et firma i Bangkok, som hedder Western Foods. Der var lidt af hvert i – Wagyu rump steaks, grisekoteletter med skaft, oksekød til ragout og 1 kg. Wagyu burgers blandt andet. Der var 7 kg for 2850 baht (ca. 600 kr.) + 200 baht i fragt. De sendte med bus, og jeg hentede pakken foran det lokale shopping center nogle timer efter afsendelse. Indtil videre har vi kun prøvet at tilberede en Wagyu rumpsteak, som var så stor, at der var rigeligt til 2. Faktisk var der i pakken 3 mindre bøffer – alle med god fedtmarmorering.

Man må ikke stege Wagyu kød for længe – det er en dødssynd. Jeg lod kødet hvile i stegepanden, og det var en fejl. Det var stadig rødt, men lige til well-done kanten for mig. Men det smagte fantastisk, var mørt og lækkert. Og med en hjemmelavet sous vide bearnaise (verdens nemmeste), sprøde kartofler og lidt dampede grønsager, var det en fantastisk oplevelse.

Jeg glæder mig allerede til at åbne næste pakke!

En kort opskrift for god ordens skyld.