Mine 3 bedste eller værste oplevelser med gekkoer i Thailand

De fleste, der har været i Thailand eller omliggende lande, kender dem. Gekkoerne. De kommer frem om aftenen, hvor de sidder på mure og lysskilte og venter på, at de kan få sig noget føde i form af insekter.

Nogle hader gekkoerne, men jeg synes de er nyttedyr, fordi de spiser insekter, og så er de jo helt harmløse….. Bortset fra at man kan risikere et hjertestop over de små øgler! Lidt ligesom mus – vel egentlig fordi de er så hurtige.

Jeg har faktisk skrevet om gekkoer før for et par år siden, men jeg synes faktisk, at de små øgler fortjener en lille ekstra omtale.

Dyr i Thailand

Når man bor i Thailand bliver man nødt til at lære at leve med, at der er forskelligt kryb, som man ikke er vant til i Danmark. Der er giftige slanger og edderkopper, myg med sygdomme, og der er kakerlakker (som er min hadefavorit – jeg kan næsten ikke engang feje et dødt eksemplar op). Og så er der andre mystiske ting, der kan bide som centipeder og små bitte fluer, der kan få en arm til at svulme op til dobbelt størrelse. Jo tættere man er på “rigtig” natur, jo værre bliver det, tror jeg, og derfor er jeg også glad for at bo så tæt på byen, som vi gør. Og tæt på en lille fodboldbane, hvor de lokale styrter rundt og larmer nogle timer om dagen. Vi skal dog ikke mere end 50 meter væk, før jeg ihvertfald IKKE skal ind i græsset!

Gekkoerne er bare små fredelige øgler, som spiser insekter (og også andet – det kommer om lidt). Der er bare det, at “what comes in, must go out”, og det gør de så ned ad væggene, på gulvene, dørkarmene osv. Som min veninde siger: De værste er dem med tynd mave! Som vi bor her i Thailand, så står de fleste døre og vinduer åbent hele dagen og det meste af aftenen, så vi lever med gekkoerne ret tæt på. De kan bevæge sig ubesværet ud og ind, de falder ud af en bluse, de bor bagved nipsting – ja, de er sådan set overalt. De lægger æg i stikkontakterne, og de kan få en motorstyring til at kortslutte, og man kan sågar få dem med i bilen!

Men her kommer mine tre bedste/værste oplevelser med gekkoer:

En ukoncentreret gekko

I 1993 var vi i Thailand for første gang, og det var MEGET eksotisk. Jeg var sådan set syg i maven fra vi kom til vi tog hjem, men vi fik da alligevel oplevet noget undervejs. Vi var på en grupperejse, og et af stoppene undervejs var på et flotel – altså hytter ude i en flod. Der var ingen elektricitet, men der var MASSER af myg. Man kunne høre naboen snorke, og man kunne se lige ned i floden i toilettet. Om aftenen var der mad i restauranten, og vi sad 20 mennesker bænket om bordet med traditionel thai mad – suppe, ris, stuvning og frugt.

Oppe på loftet hang to gekkoer og kiggede på den samme natsværmer. De kredsede lidt rundt, og pludselig sprang begge på natsværmeren samtidigt. Og faldt ned i suppeskålen ved en af damerne. Hun skreg som en stukket gris, og vi andre skreg af grin. Ikke mindst da de sprang op af suppen og tog flugten hele vejen hen over spisebordet.

Den episode har vi aldrig glemt!

Gekko i skraldespanden

Jeg har faktisk to skøre oplevelser med gekkoer i skraldespanden. Måske endda med den samme gekko. Gekkoer tager farve efter omgivelserne, og da min skraldespand i køkkenet er sort, så var denne her gekko meget mørkebrun. Min skraldespand er fra Ikea og befinder sig i en skuffe. Jeg havde godt hørt det skrasle nede i plasticposen nogle gange, men jeg fik alligevel et kæmpe chock, da jeg en dag åbnede skuffen, og en velvoksen gekko sprang lige op på brystet af mig. Jeg er sikker på, at den blive lige så forskrækket som mig, for jeg skreg op og sprang rundt, da den flygtede ned ad min arm. En meget mærkelig følelse, for de har ligesom sugekopper på fødderne.

Lidt tid senere lavede jeg en aften noget mad med kylling. Der var lidt fraskær med sener og andet snask, og det smed jeg i skraldespanden. Jeg lagde dog ikke låget på, for jeg var stadig ved at lave mad. Da jeg 10 minutter senere åbnede igen, sad der en stor mørkebrun gekko og gloede på mig på kanten af spanden. Med et stykke kylling hængende ud af munden. Det så simpelthen så skægt ud, og jeg var mega ærgerlig over, at jeg ikke nåede at fotografere det. Men nu ved jeg altså, at de også spiser andet en fluer og myg! Små rovdyr!

Min yndlings gekko

Min favorit gekko var Fritzl. Ja, spørg ikke om, hvor det navn kom fra, men det kom han til at hedde. Det er ham man kan se på billedet ovenfor – et ungdomsbillede. Han boede bag ved vores kaffevandskoger på køkkenbordet og oppe bag ved et overskab. Han var her i måske trekvart år. Hver aften, når jeg begyndte at lave mad, kom han frem og sad på køkkenbordet og kiggede på mig. Jeg klaskede nogle insekter til ham, som han vældig gerne ville have. Til sidst var han nærmest halvtam. Han kom også frem, selvom vi havde gæster. Han mistede sin hale på et tidspunkt, som nu gekkoerne kan gøre. De bruger det som afledningsmanøvre, hvis de bliver truet, og halen ligger og vrikker i lang tid for sig selv. Når en gekko mister halen, skal den passe på, for den er meget sårbar. Vi så Fritzl få en ny hale på en måneds tid – ikke så fin som den gamle, men tæt på. Vi kunne også godt se, at den blev større og større – han blev jo også fodret godt.

Pludselig en dag kom han ikke mere, og det var noget trist. Måske blev han spist af en tokay (den noget større fætter til gekkoen) eller af naboens kat.

Gekkoer er en del af livet her i Thailand. Medmindre man har kat. Vores venner har en stor kat, som sætter stor pris på gekkoer, så de har en naturlig regulering af bestanden.

Jeg hygger mig stadig ved at høre deres klikkelyde om morgenen, når det er ved at blive lyst. Jeg passer på ikke at støvsuge de små unger op, jeg hjælper dem op af køkkenvasken, og de får bare lov til at bo i mine gardiner, selvom de sviner ad Pommern til.

Det betyder så også, at vi har MASSER af dem til at tage eventuelle myg og andre insekter.

Gekkoerne længe leve!