Nej, man skal aldrig gå ned udstyr – og heller ikke på køle- og fryseplads, hvis man kan undgå det. Vi er storforbrugere af begge dele.
Ølleskab
Da vi købte huset her i Hua Hin i 2016, fulgte der et gammelt, udbombet og meget grimt køleskab med. Det stod i køkkenet, som var holdt i orange og sort (se billede ovenfor), men hvor en overmaling med hvid maling af skabslågernes babyblå ikke var lykkedes særlig godt. Kønt var det ikke, og køkkenet gemte også på en stor vandskade omkring vasken og i skabet under. Køleskabet havde fået en tur med noget sandpapir eller lignende på lågen, og det var skrammet og bulet overalt. Men det virkede, og det var husets køleskab.
Som noget af det første, da vi overtog huset, kørte vi rundt og ledte efter vaskemaskine, køleskab og støvsuger. Det blev lige lidt sværere, end vi havde regnet med, for ligesom det er i dag, så “har de, det de har” – hverken mere eller mindre. Dermed mener jeg, at alle butikker har den samme model, og der er ikke særlig meget udvalg, når det kommer til stykket. Men sådan er det. Vi fandt en lokal butik, som ligner et loppemarked mere end en butik, og der fik vi købt en vaskemaskine med tørretumbler (det troede vi var smart – not! Den brænder tøjet af), to støvsugere – en vådstøvsuger og en lille en til resten) og et køleskab. Til min store glæde viste det sig, at det nye køleskab faktisk havde en svaleskuffe, så man kan opbevare tomater, bananer, avocados og andre sarte ting, uden at de går til, og så var der også en fryserskuffe.
Det gamle køleskab blev forvist til kontoret, og her har det så kølet i hundredevis af øl, vand og colaer igennem tiden. Det har larmet temmelig meget, når det blev alt for varmt, men det har aldrig været nødvendigt at afrime det, og det har kørt upåklageligt siden 2016.
Nedbrud og krise
Pludselig en dag for et par uger siden, åbnede jeg køleskabet for at hente en dansk vand, og der så jeg det….. Alle flasker og dåser drev med kondens….. Og der var blevet meget, meget stille i stuen (kontoret). Jeg havde godt nok lige fyldt det op med både øl og vand samme morgen, så jeg vidste godt, at det skulle kæmpe, men klokken 9 om aftenen, skulle det jo gerne være koldt alt sammen. Køleskabet var dødt…. Øverst i ølleskabet er der en fryser. Den indeholder vores 20 år gamle surdej til rugbrød, så det var da bare om at få tømt fryseren og få reddet alt det frosne.
Det betød, at mine andre to køleskabe – ja, jeg har to mere – blev temmelig proppede. Da vi byggede vores nye køkken til erstatning for den rædsel, der var her, blev det med Ikea moduler og så skulle vi selvfølgelig have et indbygget køleskab. Så ja – 3 køleskabe – de to med fryser. Min kummefryser (ja, sådan en har jeg også) blev også totalt proppet, og så begyndte krisen altså….
Luksuskrisen, hvis man kan kalde det det…. Nu kunne vi ikke lige bage hverken boller eller rugbrød til fryseren, og jeg var også nødt til at tænke mig om med indkøb af grønsager, som altid fylder ad Pommern til i køleskabet. Og der SKULLE jo også være plads til øl og vand osv.!
Den perfekte drøm – eller hvad?
Da vi flyttede til Thailand, havde jeg den perfekte drøm om, at jeg skulle tage på marked flere gange om ugen og købe helt friske varer til min madlavning. En enkelt tur på det lokale morgenmarked, Chat Chai, fik mig til at gå tilbage til mit normale planlægnings-jeg og mit hamstergen med at samle til huse fik også nyt liv. Det marked er bare ikke lige mig! Jeg har skrevet om det før…. Det larmer, det er trangt, der kører motorcykler rundt derinde, og der render fiskevand ned af benene af en, hvis man ikke passer på. Jeg er ikke specielt hysterisk, men jeg er ikke god til at handle derinde!
Så jeg hoppede ret hurtigt tilbage til at lave madplaner og købe ind til fryseren! Jeg kan godt lide, at jeg bare kan slå hjernen fra, når jeg skal tage noget op af fryseren dagen før, for der er allerede tænkt over, at man ikke skal have noget med gris 8 dage i træk, og at det er godt at variere tilbehøret, så det ikke kun er salat. Den slags…. Sådan har jeg gjort i 20 år, og det kommer jeg nok ikke til at lægge fra mig igen! Når vi skal handle, så kigger jeg i min madplan, og så køber jeg ind efter den, og så køber jeg ikke alt muligt, jeg IKKE skal bruge. Det er vist bare vane, men jeg kan lide det på den måde.
Elsker vi at handle ind??
Ja og nej! Jeg kan godt lide at handle ind, når der er nogle spændende ting i butikken. Det gør så godt nok, at jeg måske skal ændre i madplanen, hvis jeg kommer hjem med nogle lækre svampe eller et flot græskar, som ikke lige var på tegnebrættet, men det gør jo ikke noget. Til gengæld skal jeg så have plads til de ekstra ting, og det kræver jo noget plads i fryser og køleskab.
Nogle af mine varer handler jeg i farang butikker – altså butikker, hvor man kan købe lækker skinke, ost, tarteletter, pølser og andre vestlige varer. Nogle gange går jeg også lidt amok, og når man feks. kan få dansk ost, eller lækker parmaskinke – ja, så fylder jeg altså lagrene som en lille hamster. I den forbindelse er min vacuumpakker og mine køleskabe og frysere GULD.
Vi spiser rigtig mange grønsager, og når vi har handlet, så ordner jeg grønsagerne og krydderurterne, så de ligger i plasticboxe i køleskabet. Sådan holder de sig rigtig længe, og det er supernemt i hverdagen, når det hele er ordnet.
Jeg kan godt lide at lave mad og bage, og det fylder jo alt sammen i en fryser. Af og til også en rest lasagne eller boller i karry, der også skal være plads til i fryseren, til en dag hvor jeg ikke gider lave mad. Jeg gemmer suppen fra en hamburgerryg, og jeg koger næsten hver uge en grønsagsfond på ender, stumper, blade og rester fra de grønsager, jeg ordner til ugen. Jeg koger en kæmpe portion tomatsauce en gang imellem, og det ryger i fryseren i portionsposer, så det er nemt at få en tomatsauce, der smager af noget og har substans.
Jeg handler ikke ind særlig tit – måske engang hver 10. – 14. dag. Men det kræver altså noget plads til alle ingredienserne…
Masser af plads
Nu lyder det jo næsten, som om jeg forsøger at forsvare mine tre køleskabe, 2 små frysere og en kummefryser. Men det skal jeg ikke. Jeg tror, at det er meget almindeligt for folk, der interesserer sig for mad og bagning og have masser af plads til køl og frys.
At det så ikke er nogen hemmelighed, at vi godt kan lide at få et par øl, og at huset her nogle gange er Fredericia Hovedbanegård, det gør jo ikke køleskabsbehovet mindre, når der skal være plads til både øller, vander, vin og sodavand….
Det gamle køleskabs skæbne
Hvad skete der så med det gamle køleskab? Ja, det er faktisk en sød historie i sig selv!
Normalt, når vi har ting, der bare skal væk, så tager vores havemand det med. Da jeg fortalte min thai veninde, Pam, at vores køleskab var gået død, spurgte hun, om hun måtte få det, hvis det kunne repareres. Hun bor i et lille rækkehus i nærheden, og hendes køleskab var et af de der, hvor der er en lillebitte fryser inde i køleskabet. Hun fortalte, at hun skulle afrime 1 gang om ugen for at holde is væk.
Selvfølgelig måtte hun da det, men vi foreslog, at vi kunne få det checket af Mr. Best, som vi har brugt til mange opgaver inden for elektriske produkter. Da Pam var i Chayaphum hos sin familie, stod det hele stille, men min husbond fik da checket, at kompressoren var ok. Han satte simpelthen strøm direkte derpå, og så kørte den. Altså måtte det være noget i elektronikken. Da vi fik kigget nærmere på skiltene bagpå, kunne vi se, at produktionsdatoen på køleskabet var i juli 2548 (thai tidsregning) – altså fra 2005!!
Mr. Best dukkede så op i fredags, og som en hellig håndspålæggelse eller noget i den stil, så startede køleskabet bare med at brumme og køle, som om ingenting var hændt. Vi sagde til Mr. Best, at køleskabet nok var lidt bange for ham! Måske var det bare kompressortesten, der gjorde udslaget – en smådårlig konnektor. Pam var lykkelig, for så var det jo bare at få det flyttet ned til hende.
Det ordnede vores dejlige havemand og min husbond så i går, så nu står det og snurrer lystigt nede hos Pam.
Hun er superglad for det, og det er jo dejligt. Det kostede os 200 baht til vores havemand, og nu har vi en lykkelig veninde, som laver mad på sit lille gasblus på terrassen, og som nu har masser af plads i køleskab og fryser.
Pam med dagens fangst af myreæg fra røde myrer. En delikatesse i Isaan….. Hun sendte en motorcykeltaxi herop til os med en lille portion forleden – stegt med hønseæg og løg. Ikke lige min husbonds favorit. Ha ha.
Historien om veninden Pam, syns jeg er rigtig god. Og jeg er glad for at du ofte taler positivt om folk fra Isan. De blir typisk betragtet som 2. klasses borgere og kan vel kategoriseres som migrant arbejdere, de tager de lavest betalte jobs over alt i Thailand. Som udlænding tror jeg godt jeg kan sige at du generelt er i gode hænder hvis du taler med en person fra Isan. For guds skyld bliv i Hua Hin, Puket, Krabi og Koh Samui. Isan er som Lolland Falster et post distrikt man ikke gider bo i, der sker ingenting. Tag til Chiang Mai, der er i det mindste smukt. Isan har kun een kvalitet. Det er uden sammenligning de venligste mennesker i den del af verden. Isan food er også det billigste i hele Thailand, jeg gætter halv pris i forhold til andre thai restauranter, eller hva siger du Janne, måske er det anderledes i Hua Hin.
Fotografiet af Pam, fortæller mig noget… Det er præcis sådan en type der skal bestyre en af mine butikker i Isan. Jeg ved ingenting om røde myreæg, hun ved ting jeg ikke ved. Isan er stadig en skattekiste, selv om den er tom.
Hvordan gik det med dit cherry tomat eventyr, det lød ret lovende da du startede., jeg er mere interesseret i bøf tomater, men trenden er cherry tomater, så hvordan gik det.
Hej Max,
tak for din kommentar, som jeg er helt enig i. Der er rigtig mange mennesker (kvinder) fra Isaan her i byen, og det er jo nok fordi, at her er der arbejde og en mulighed for at tjene penge. Det smitter selvfølgelig af på den kulinariske front. I denne uge åbnede der en Lanna restaurant (Chiang Mai/Chiang Rai området). Den skal helt sikkert prøves.
Mit tomatprojekt er slut, for til sidst blev planterne syge og visnede hen. Men det gav da en del supergode tomater, som jeg nød meget. Lige nu prøver jeg med peberfrugter – de lange tyndvæggede – af frø fra Danmark. Det er endnu kun spirer, men forhåbentlig bliver det til noget.
Venlig hilsen
Janne
Ja – een forklaring er at der ikke er blevet investeret i Isan. Vi mangler arbejdspladser og det er svært at bryde den “onde” cirkel. De bedste hoveder flytter. Men jeg er håbefuld for fremtiden, selvom den ikke ligger lige om hjørnet.
Nårh ja – de lange tyndvæggede, den Latinske betegnelse, er det ikke dem man også kan købe i indvandrer butikker som syltede, dem er jeg vild med.
Tomater : Du kunne prøve at kontakte Camilla Plum på Fuglebjerggård, hun eksperimenterer med frø fra hele verden. Men der må næsten være grupper i Thailand, der også indsamler data og erfaringer omkring hvad der fungerer bedre end andet.
Hej Max,
jeg er i gang med tomater fra frø fra friske tomater. De kommer fra dronningens projekt og er som regel ret gode – de har en lille spids ende.
Venlig hilsen
Janne
“Den perfekte drøm” – har i kun det ene marked i Hua Hin ? I Nong Khai har tre markeder, morgen, middag og aften marked, de har meget forskellige stemninger, men der kører ikke cykler eller knallerter i nogen af dem og de er alle inddelt i sektioner, fiskevand kun i fiske afdelingen, og da vi ligger langt fra havet, er der ikke meget at vælge imellem. Kommer man ved åbningstid er der pænt og ordenligt, ved lukketid blir alting spulet ned, så det er nok ikke et godt tidspunkt. Vi har også et søndagsmarked, det er uhyre populært, folk sælger deres produkter fra ladet på deres pickup. Jeg handler på alle fire, næsten hver dag, det er sådan lidt en hobby. Jeg har et stort køleskab som jeres, men der er bestemt ikke fin orden, det blir brugt til fødevare produktion, langtidshævet dej, saltning af kød, dræning af friskost, og rester fra middags retter, som jeg typisk deler med stedets mopser hunde. Mine produkter, skiveskåret pålæg, blir vakuum pakket og så cykler jeg rundt til byens barer og restauranter og tjener en lille skilling eller bytter med en øl. Mange falanger laver den slags, en er berømt for leverpostej, en thai dame laver røget makrel, så har vi en tysker, der laver røgvarer, lieverwurst og spegepølse og bager fremragende brød med kerner og special mel, mit brød er mest til mig selv, det falder i kategorien “artisan” kæmpe huller og sej krumme med en massiv sprød skorpe, det er mere fransk/italiensk ude på landet brød, men min ovn er så lille jeg kan kun bage et af gangen. Min egen perfekte drøm er at udvide min hobby til til noget mere kommercielt. Og hver gang jeg drømmer, minder jeg mig selv om, der er ikke et kunde grundlag i den del af Thailand, det er ikke kun de lokale Isan folk der er fattige, de falanger der ender op her er ofte også fattige, eller sparsommelige 🙂 Og det fører mig så elegant videre til din veninde Pam, den historie er jeg ret vild med, jeg er slet ikke i tvivl om at jeres gamle køleskab vil give en lykke oplevelse, og genbrug, ja det kan vi ikke få nok af. Men jeg er også glad for at du ofte fremhæver de gode egenskaber hos folk fra Isan. De blir betragtet som 2. klasses borgere i Thailand. Og det er ofte dem man møder i underbetalte eller jobs som andre ikke gider tage, de er interne migrant arbejdere. Så det fik mig til at tænke, hvad laver Pam i Hua Hin ?
Jeg har villet spørge, hvad blev der af dit cherry tomat projekt – og hvorfor det cirkus med urter i køleskabet, i har jo plads i haven til det hele. Btw tomater må aldrig opbevares i køleskab, grøn salat elsker køleskabet. Og så er der den evige diskussion, skal æg opbevares på køl, det er vidst kun Danmark i EU der opbevarer æg på køl, sådan er vi opdraget. I det meste af resten af verden lægger man ikke æg på køl, har du taget dine danske vaner på det område med til Thailand, har du en æggebakke i køleskabet 🙂
Hej Max,
jeg kunne godt lige bruge nogle tips til den slags brød, du bager. Jeg har haft kæmpe problemer med at bage her, og jeg har bagt i hundredevis af flade kanonkugle boller!
Mine æg er i køleskabet ja, og det er nok den danske opdragelse. Faktisk kan jeg godt få lidt kvababbelse, når jeg køber æg på markedet, og de er omkring 40 grader varme, når jeg får dem!
Venlig hilsen
Janne
Denne grundopskrift har jeg brugt i mere end 30 år:
Brødmel med mindst 12% protein. mængde 100% Thailandsk brødmel til 40 bath kg er glimrende
Vand kan justere fra 60% til 67%, men start med 60%
Frisk gær en gnalling på størrelse med en grønært
salt 1%-2%
Alle målene er i gram, så det er så ligetil, et kilo mel, så skal du bruge 600 g vand og 2 gram salt. Det hele skal røres godt sammen, maskine eller håndmikser, det er en våd dej så den klistrer til fingrene, Brug dej skraber og kina spartel. En rigeligt stor plast pose smør indersiden med lidt neutral olie, så slipper dejen lettere.. Hæld dejen i posen og stil den på køl til den er vokset 2-3 gange størrelse, det tager gerne 2-3 dage. Hvis posen er klar kan du se boblerne i dejen udvikle sig. Det eneste der stort set kan gå galt, er at dejen klasker sammen, strukturen i dejen bryder sammen, så står du med en stor portion “biga” den er god at bruge i en ny portion. Bemærk ingen kerner, fuldkorn eller kostbar importeret mel, det må du gemme til du er modig, lad os håbe på succes første gang.
Når du er tilfreds med dejen som den ser ud, så tænder du ovnen på fuld skrue. Det er trick nummer to, det første var en meget våd dej. Nu er det tid til at hælde dejen ud på et godt melet bord, måske har du smurt hænderne med neutral olie og pudret med mel, men det er ikke meningen du skal røre for meget ved dejen, brug kina spatlen. Til at skære stykker af dejen, nej du må ikke rulle dem runde. Det hele handler om at bevare al gassen inde i dejen, så jo mindre du roder med dejen des bedre. Bradepande med bagepapir, sprits bollerne med en vand forstøver inden de skal i ovnen, sprits ovnrummet, fra tid til anden i de første 15 minutter, eller en skål med kogende vand i bunden af ovnen, vi vil have masser af damp. De skal bage længere end almindelige boller, de skal være godt brune og lyde hult når man banker på dem, så 30-45 minutter, jeg kender ikke din ovn. Jeg har en pizza ovn den kommer op på 500C, så er det sjovt. Der findes en kinesisk bordovn, der kommer op på 350C, den koster vel 6.000 bath i Thailand, den bruger kun 2.000 watt, så den kører på almindelig strøm. Men i Thailand bruger jeg en varmluft gryde ovn, du har helt sikker set dem, de koster under 1.000 bath. Den bruger jeg til at bage mit brød. Her bruger jeg så en teflon springform som jeg fylder med en udmålt portion dej, når den er godt brun , tager jeg den ud af formen og bager bunden, i alt godt og vel en time eller lidt mere, det er den tykke sprøde skorpe, der gør forskellen. Hvis skorpen blir blød, så spritser jeg lige med vand og gir dem en tur mere på fuld power, så er det som goe flæskesvær – også hvis de har været på frost.
For 30 år siden lærte ejeren af en lille restaurant at bage efter denne opskrift, hun beholdt den på kortet i alle årene, men som hun sagde det er kun falanger der spiser den slags og hendes kunder var mest lokale thaier, de kan bedre li’ blødt brød. På morgenmarkedet kan man købe Vietnamesisk baguettes, som minder meget om klassisk fransk baguette, altså det samme franskbrød og klassisk morgenbrød fra bageren, let og luftigt med en tynd sprød skorpe. Til den type brød bruger man traditionelt all purpose mel og en kort hæve periode, men også bagt med damp og en varm own, men en dej med mindre vandindhold. Så der er mange variabler i brødbagning. Min kone kom hjem med en sublim bagel bog fra en tur til NYC, men jeg kunne aldrig få dem til at lykkes, forkert mel tænker jeg, dengang var der kun Gluten og Amo at vælge imellem, så dukkede der tyske discount supermarkeder op med tysk brødmel. Og i dag er udvalget uoverskueligt. Men thai brødmel, som vidst er amerikansk hvede, fungerer. Jeg investerede i en farm i Indien, vi dyrkede hvede, men det lykkedes aldrig med at blive til andet end roti, hvilket også smager godt, til indisk mad.
Jeg vil slå et slag for varmluft gryde ovnen, den ser kikset ud, men den er på mange måder genial til små portioner og den bruger kun 1.200 watt, det er mindre end den mindste af elementerne på dit induktions komfur. Brød/boller fra frost på 10 minutter, i din husholdnings ovn bruger du garantere 3 – 5 gange mere strøm. Gratinering, en quiche til 4 personer, voila – og den er nem at rengøre, det går du og jeg op i 🙂
Din veninde Pam burde kunne lave disse falang brød med en bedre end 70% avance, nu har hun jo et køleskab hvor hun kan koldt hæve, en gryde ovn koster måske 300 bath på brugt markedet, profit fra dag et !! Forstil dig, en falang morgenmads restaurant, er vi trætte af toasts wonderbrød og så kommer Pam med en skive friskbagt gourmet brød, inden længe er hun en velhavende dame.
Jeg er godt klar over jeg aldrig kommer til at rykke ved din holdning til æg. Du kender den sikkert, hvordan man tester om et æg er frisk. En skål med vand, du putter ægget i vandet, hvis det lægger sig på bunden er ægget super frisk, hvis det står op på bunden er det frisk, hvis det flyder uden at røre bunden, så skal det tilberedes een af dagene. Det er ikke dårligt, der er bare fordampet fugtighed så der er en stor luft boble i den runde del af ægget, vi har spist masser af æggemadder der har den karakteristiske luftboble i enden. Det er sådan set kun til pocherede æg, hvor det er en fordel at ægget er super frisk, ellers gør det ingen forskel.
Hej Max,
mange tak for opskriften og de gode råd. Jeg må se at tage mig sammen til at få prøvet din opskrift.
Venlig hilsen
Janne