I dag skal det ikke handle om situationen i Thailand. Derimod lidt navlepilleri, for vi er ved at løbe tør for forsyninger fra Danmark.
Indtil nu har vi kunnet holde os kørende med de ting og sager, som vi selv eller vores søde venner og gæster har medbragt hertil fra Danmark. Det er selvfølgelig en lidt ligegyldig ting, set i forhold til hvad der ellers foregår i Thailand og resten af verden. Men det betyder noget for os i den lille almindelige dagligdag. Lad mig lige nævne nogle af de fjollede ting, vi har slæbt med i kufferten fra Danmark. Det er ikke nogen prioriteringsliste men bare en lille oversigt.
Tandpasta. Man kan købe gud ved hvor mange forskellige tandpastaer i Thailand. Bare ikke Zendium, som er opfundet i Danmark. Det er en tandpasta, som ikke skummer helt op i ørerne, og som sørger for at holde balancen i munden god og sund. Ingen af os har haft huller i tænderne, siden vi begyndte at bruge den tandpasta for 30 år siden. Men okay – nu er der tre (bittesmå) tuber tilbage, så om kort tid må vi over på noget andet. Det bliver en svær overgang.
Matadormix og skippermix. Ikke at vi spiser tonsvis af slik, men som de fleste danskere elsker vi også lakrids. Og gerne salmiaklakrids. Når jeg bød mine engelske kollegaer på en lakrids, mens jeg endnu arbejdede, var de ved at gå til. De syntes virkelig, det var ulækkert! Det er ligesom leverpostej: Man skal være opvokset med det. Vi kan godt købe Haribo lakrids i supermarkedet, men det har altså ikke noget med Piratos og Skippermix at gøre! Så for tiden er saltlakrids på rationering, og det varer ikke længe, før det er slut. Til gengæld kan man købe de sure cola vingummier her, og DE er gode!!
4-liter fryseposer. Ja, det lyder måske skørt, men når jeg tænker efter, så har jeg godt nok bare brugt mange af dem. Ikke særlig miljøvenligt godt nok, men det er bare snildt med en 4-liter frysepose. De fås i Føtex og andre steder på en rulle med 100 stk. til ingen penge. Her kan man kun få lynlåsposer, og de er så stive som et bræt, så man kan ikke klemme luften ud af posen.
Engangsvaskeklude. Heller ikke det mest miljøvenlige, og jeg har da aldrig brugt dem i Danmark. Men min nevø og hans kone havde en pakke med til at ordne numsen på den lille. De efterlod resten her hos os, og så var der en venlig sjæl på Facebook, der gav det gode råd at bruge engangsvaskeklude til at ordne skål og grej, når man har lavet gærdej. Haleluja! Jeg hader en opvaskebørste, vask, strainer, skål mm. der er sat til i gærdej. Med sådan en klud går det som en leg!! Jeg har googlet kloden tynd, men det er altså ikke noget, man kan købe i Thailand.
Mikrobølgeovnsfilm. Endnu en miljøgyser, men det er altså smart til en rest mad, som lige skal varmes op. Der findes ikke noget, der bare ligner det her, og heldigvis er min beholdning stadigvæk nogenlunde ok.
BH’er uden bøjler, skum og push-up. Det er stort set umuligt at finde. Og selvom jeg ikke har den store barm, så kniber det faktisk at finde en helt almindelig bh, som ikke ligner noget, der er 3 numre for småt, og hvor det buler ud både her og der. I denne varme gider jeg heller ikke gå rundt med 1/2 m3 skum på brystet, og de der bøjler nager og kradser ad pommern til. At gå uden er ikke nogen option – dertil er tyngdekraften her ved ækvator simpelthen for stærk. Derfor reparerer jeg mine gamle Sloggi BH’er igen og igen….
Mornaysauce og Carlsens peberrod. Hverken det ene eller det andet står på hylderne henne i supermarkedet, og de sidste reserver er nu helt sluppet op. Jeg må nu i gang med at eksperimentere med at lave hjemmelavet mornaysauce, men en almindelig hvid sovs med ost i er altså ikke det samme. Der mangler ligesom noget. Også selvom det er et industriprodukt. Hvis nogen har en opskrift på en god mornaysauce, så vil jeg være dybt taknemmelig.
Det her er bare nogle eksempler på, hvad kufferten kunne indeholde hos os selv eller en gæst fra Danmark. Alt det har Covid 19 jo ligesom sat en stopper for. Vi kan nok lige så godt vænne os til situationen, for det har lange udsigter med nye forsyninger.
Alternativer
Så er der andre ting, hvor vi bare har vænnet os til at bruge det, vi nu kan få. Jeg har vænnet mig til at spise talentløs og karakterløs ost og ovenikøbet sætte pris på det. I Danmark var jeg til Onkel Kras med kommen fra Them Mejeri (hvor jeg dog savner det). Når jeg skal lave noget med grønkål, har jeg fundet ud af at erstatte det med forskellige andre bladgrønsager som smager tæt på, men hvor udseende og konsistens er anderledes. Vores favorit barbecue krydderi fra Santa Maria synger også på sidste vers, men så kan jeg jo hygge mig med at få eksperimenteret mig frem til MIN EGEN blanding i stedet.
Så er der ting, som man godt kan få, men som så koster spidsen af en jetjager. Jeg har tidligere skrevet om produkter til opvaskemaskinen, hvor en venlig mand her i Hua Hin forærede mig sin beholdning fra Danmark. Læs mere her. Derfor er jeg heller ikke i knæ med det endnu. Det gælder også visse fødevarer som feks. en god fetaost eller gedeost. Det er bare megadyrt. En fetaost i Makro, som koster 25 kr. i Danmark koster 60 kr. her. Vi kan godt lide en Cointreau til kaffen med lidt chokolade en lørdag aften. Den er også på rationering nu, for det er ALT for dyrt at købe her, og når den sidste flaske er tom, så må vi bare undvære. Det er jo et spørgsmål om prioritering, og engang imellem flotter vi os, men at betale 60-80 kr. pr. kilo for feks. knoldselleri kommer aldrig til at ske!
Man kan jo sige, at så skulle man “bare blive hjemme”, som jo er en bemærkning, der kommer ret tit på de sociale medier. Dertil kan jeg kun sige, at det heller ikke er en option, men jeg forbeholder mig ret til at pibe over det jeg savner.
Det er jo luksusproblemer, men det skal ses ud fra, at vi jo har været velsignet med gæster flere gange om året, og de har altid været flinke til at medbringe tingene på vores ønskeseddel. Vi har også selv slæbt godt med sager herud.
Hvis alt var fortsat som “normalt”, så havde jeg heller ikke siddet her og jamret over det. Så var lagrene fyldt op.
Jeg tror, at alle danskere, der bor her, kan nikke genkendende til, at man altid har haft lidt kuffertplads med godter hos sine gæster.
Nå, men verden er ikke gået under, og det gør den formentlig heller ikke fordi jeg ikke har mere mikrobølgefilm.