Køkultur og om at gå til lægen i Thailand

Vi har desværre været nødt til at gå til lægen flere gange i de sidste uger, og det er altså noget anderledes end i Danmark!

Her i Thailand findes ikke praktiserende læger på samme måde som i Danmark, men der findes masser af små klinikker. Mange af dem er specialiserede i et eller andet område. Feks. kan man på nogle klinikker få taget blodprøver, andre er feks. specialiseret i øjne eller i vandværket. Hvis man ved, hvad problemet er, så er det jo nemt nok – man går bare til øjenlægen, hvis man har problemer med øjnene osv. Man behøver ikke nogen henvisning eller bestille tid. Man dukker bare op. Skal man have en mere holistisk tilgang, hvor man bliver checket i alle ender og kanter, skal man dog på hospitalet.

Mange vælger at gå på de offentlige hospitaler, for det er som regel det billigste. Øjenlægen henne på hjørnet arbejder alligevel på det offentlige hospital i nogle timer, og på hospitalet kan man som oftest få en konsultation og en behandling for mindre, end det koster i lægens privatklinik. Det er der ikke noget underligt i – i Danmark kan man også tage på privatklinik og møde den samme læge, som er specialist på hospitalet henne om hjørnet – nu skal man så bare betale ekstra for det.

Det eneste problem med de offentlige hospitaler er ventetiden. Man kan ikke bestille tid, så man kommer bare ind og får et nummer, og så kan man risikere at vente i mange timer for en konsultation, der kun tager 5 minutter. Nu er jeg ikke verdens bedste til at vente (og det er en kæmpe underdrivelse) – jeg er faktisk rigtig, rigtig dårlig til at vente og stå i kø! Jeg tror, det hænger sammen med, at jeg gerne vil have det bedste ud af den tid jeg har, og det indbefatter ikke at sidde på en plasticstol i et venteværelse eller i en lufthavn. Jeg vil faktisk gå rigtig langt for at undgå at vente i timevis.

På Hua Hin Hospital, som er vores lokale offentlige sygehus, har de åbenbart erkendt, at faranger ikke er så gode til at vente, som thaierne er. På hospitalet har man en afdeling for udlændinge, og her kan man mod betaling komme foran i køen. Det koster ikke ret meget, men jeg må indrømme, at jeg ikke har prøvet det endnu. Jeg synes, at det er lidt forkert at gøre det på den måde – hvad er der nu i vejen med at bestille en tid, og så tage folk i den rækkefølge de nu har booket til? Men her i Thailand er det tit sådan, og det accepteres, at dem der har penge står forrest i køen.

En anden måde at stå i kø på her i Thailand er, at folk danner en kø med deres sko. Det er smart, for så kan de sætte sig ned i stedet for at stå op og vente. Plus at man kan gå på toilet uden at miste sin plads i køen.

I den værste Covid-19 tid ventede mange i timevis for at få en PCR test på denne måde:

   

Thaierne er mestre i at stå i kø. De kan stå i kø i timevis for noget, de gerne vil eller skal. Jeg ville simpelthen bare gå hjem og skrive en mega sviner til dem, man skulle stå i kø for at komme hen til. Men thaierne står, sidder og ligger i kø i timevis. Beundringsværdigt men også et forfærdeligt spild af tid.

Nå men tilbage til det med at gå til lægen. Vi har de sidste år fået foretaget et helbredscheck cirka en gang om året. Vi er ikke nye mere, og et fuldt helbredscheck koster ca. 2000 kr. pr. person,, og det er jo overkommeligt. Da vores sædvanlige hospital, San Paulo, her i byen forlangte, at vi skulle have en ATK test til 500 baht (som koster 90 baht i 7-11) for at få et helbredscheck, hoppede min kæde af. Jeg foreslog, at vi selv kunne komme med testen, men nej – det skulle være deres. Nå, men så mistede de 2 kunder. Jeg er helt sikker på, at en thai patient ikke betaler 500 baht for en ATK test, og lige nu er jeg træt af, at vi som faranger skal plukkes på den måde. Det er ikke nødvendigvis prisen, men princippet i det..

Så vi kiggede efter alternative løsninger, og vi besluttede at prøve en klinik, som hedder “Be Well Clinic”. Den ligger inde i et prestige byggeri (Banyan) syd for Hua Hin, og i første omgang lyder det til at være dyrt, men vi har fundet ud af, at det faktisk ikke er tilfældet. Man kan bestille en tid, og som regel holder de tiderne nogenlunde, hvilket er ret usædvanligt. Stedet er lyst og venligt, og der er ingen thaier der styrter forvildet rundt og skramler med møbler og instrumenter. Lægerne er yngre end de fleste læger på hospitalerne, og de taler super engelsk og virker til at have stor erfaring. Klinikken kan ikke klare alt – ligesom en praktiserende læge i Danmark. Men de kan henvise til specialister, og hvis man er medlem af klinikken giver det klækkelige rabatter på andre hospitaler som feks. Bangkok Hospital i Hua Hin.

Medlemsprisen er 3500 baht for et årligt medlemskab og 2000 for næste familiemedlem. For de penge får man et lille årligt check-up og rabat på mange ting som feks. laboratorieundersøgelser og medicin. De tilbyder hjemmebesøg af en læge, og det er jo ikke lige noget, man kan få her – eller i Danmark.

En rigtig god indikator for, at jeg synes stedet er okay, er mit blodtryk. Jeg kan ikke lide sygehuse, hverken her eller andre steder. Her i Thailand skal man have taget blodtryk uanset hvad. Jeg har sågar læst om folk, der skulle have taget blodtryk for at komme ind til tandlægen. Mit blodtryk er altid tårnhøjt, når jeg kommer ind sådan et sted. For det første har man lige bevæget sig rundt og har måske gået et stykke vej. Hvis der så også er alt muligt kludder og rod, så ryger mit blodtryk helt ud af skalaen. Men på Be Well Clinic kunne jeg forleden præstere 142/72, hvilket er det laveste målt på mig i Thailand. På et sygehus eller i en klinik vel at mærke. Herhjemme er det helt normalt.

Her i Thailand betaler de fleste selv for at gå til lægen. Nogle har noget sygekasse – feks. alle offentligt ansatte. Men ellers må man betale. Vi har en hammerdyr helbredsforsikring, men den indeholder ikke “outpatient” dækning. Det vil sige, den dækker kun, hvis man bliver indlagt. Mange steder i Thailand er det relativt billigt at gå til læge, men i turistområderne har de fundet ud af, at farangerne godt kan betale noget mere, så mange steder som her i Hua Hin, kan det være dyrere at gå til lægen end i Danmark.

Så jeg er kommet til den konklusion, at de 5500 baht, det koster om året at være medlem af Be Well er godt givet ud. Jeg var til en undersøgelse for en infektion i kroppen forleden, og en konsultation med en meget kompetent kvindelig læge med undersøgelse og ultralydsundersøgelse kostede 500 baht. Jeg havde en tid kl. 9.00, og jeg kom ind til lægen kl. 9.02. Jeg var meget imponeret! Og jeg havde en indre ro, som jeg ikke har følt på noget som helst hospital i det her land.

Hvor svært kan det være? Bestil tid – kom ind til lægen ca. på det tidspunkt. Så kører det bare!

Vores havemand fik for et par år siden fjernet sine mandler på Hua Hin Hospital. Det gik helt galt, og han fik en eller anden infektion, som gjorde at han til sidst lignede et afpillet spøgelse. Det bøvlede han med i to år, hvor vi købte proteinpulver og medicin til ham, så han da kunne overleve det. Vi var faktisk meget bekymrede for ham, og han er altså kun først i fyrrerne… Han har stadig bøvl med kroppen, og når han skal på hospitalet, så er han nødt til at sætte en hel dag af. Han mister så sin indtægt den dag, hvis han ikke kan aftale med sine kunder, at han kommer en anden dag.

Tid er penge – ihvertfald i min opdragelse. Alle der kender mig godt ved, at jeg kan gå helt bananas over at vente og stå i kø. Det er den værste spildtid i verden, synes jeg. Her i Thailand er det desværre en del af kulturen, men heldigvis er vi her i Hua Hin velsignet med nogle vesterlandske faciliteter, som godt nok koster lidt mere, men som også er pengene værd.

En sidste ting jeg vil nævne er, at man kan spare mange penge ved at holde øje med specialtilbud på privathospitalerne i Thailand. I anledning af Mors Dag her i begyndelsen af august havde det bedste hospital i byen, Bangkok Hospital, tilbud på rigtig mange helbredscheck. Jeg kørte ned og købte en voucher til en mammografi. Normalpris 5200 baht – tilbud 2950 baht. Det var da en besparelse, der var til at tage og føle på. Også til den undersøgelse lå blodtrykket ret pænt, og det meste gik efter planen i forhold til min tidsbestilling.

De kan jo godt! Jeg forstår ikke, hvorfor klinikker og sygehuse ikke generelt indfører tidsbestilling …. Men “This is Thailand”. First come first serve! Øøh, med mindre du kan betale dig til at komme forrest i køen!