Det er selvfølgelig forskelligt, hvor afhængig man er af sin mobiltelefon. De sidste par uger har vist mig, hvor afhængig JEG er af min mobiltelefon, og det er faktisk skræmmende….
En hurtig død
For et par år siden købte jeg en halvdyr Xiaomi Mi11 telefon, fordi den bare var top of the pops, og så er jeg vild med produkter fra Xiaomi. Til dem der ikke kender Xiaomi, så er de faktisk verdens 3. største producent af mobiltelefoner, og brandet dækker også over alle mulige husholdningsapparater og gadgets, hvoraf vi har flere produkter.
Så en mandag morgen, hvor jeg lige skulle checke nyhederne, døde min Xiaomi telefon simpelthen bare en hurtig død imellem hænderne på mig…. Først var jeg vantro, og tænkte om jeg havde glemt at lade den. Men laderen reagerede den heller ikke på – den var simpelthen død som en sild. Jamen, jamen, jamen…..
Da det første chock lige lagde sig, så begyndte jeg at forstå, hvad jeg sandsynligvis havde mistet med en helt død telefon. Adgang til banken i Danmark (det har jeg dog også via min PC), men endnu værre MitID… Og adgang til min thailandske bank via mobile banking, hvor jeg aldrig helt har fundet ud af at få homebanking til at virke. Min elskede thai/engelske ordbog (thaidict) af Benjawan Poomsan Becker var væk.
Ja, hele min forbindelse til omverdenen var mere eller mindre væk, hvis jeg ikke skulle slæbe rundt med min halvgamle laptop, som kun kan holde strøm i ca. 1 time.
Ligge i forsterstilling og græde?
Jeg må da indrømme, at jeg i første omgang bare havde lyst til at lægge mig ned og rulle mig sammen til en lille bold og tude. Jeg har ikke været uden telefon de sidste mange, mange år, og det virkede helt uoverskueligt. I løbet af de første par timer blev jeg konstant mindet om mit tab…. Jeg skal lige checke den opskrift på Google, øh, nåh nej. Hvad er klokken, øh nåh nej. Hvad siger vejrudsigten for i morgen, øh nåh nej. Her i Thailand er tilknytningen til mobiltelefonen endnu større end andre steder, for rigtig mange mennesker lever hele deres liv fra mobilen. De har ikke en PC eller bare en tablet. Alt går igennem mobilen, og det har vi sådan set også vænnet os til.
Trangen til bare at fare ned og købe en ny mobiltelefon var kæmpestor, men jeg tog mig sammen og tænkte mig om.
Jeg fik gravet min gamle Samsung S6 Edge+ ud af skabet. Den døde af pladsmangel, men fejlede jo vist ikke noget derudover. Strøm på den og så vente… Den genstartede et utal af gange, og det tog nogle gange 1/2 time at boote. Alt var uopdateret, og den mistede strømmen med lynets hast. Den kunne heller ikke lide sin lader mere, så det eneste sted den ville lade var i soveværelset via en ledning fra vores clock radio!! Efter et par dage, lignede den pludselig sig selv, og de fleste af mine apps var stadig på den. Den var langsom og mærkelig, men den kørte dog og var en rigtig god sutteklud.
Thaierne kan reparere ALT – næsten…..
Vi tog min Xiaomi og kørte ned i shopping centeret Market Village med den. Vi havde gode erfaringer med en lille butik dernede, så vi indleverede den der. Han fik kigget på den, og efter en time konstaterede han, at CPU-en (altså styrekredsen) var gået i den. Han sagde, at han havde sådan nogle tilfælde hver eneste dag, og at han kunne reparere den for 3000 baht. Det ville tage en uge (jøsses kors), og ja – der var jo ikke så meget at vælge imellem.
En uge senere troppede vi op i butikken, og de kendte pludselig ikke noget til min telefon. Efter en masse palaver og ringen rundt (med masser af “mi banha” (vi har et problem)), så fik vi at vide, at vi skulle komme om 3 dage. Ja, da! Der begyndte jeg ligesom at miste tiltroen til, at jeg nogensinde ville se min dejlige Xiaomi telefon i live igen…. 3 dage senere (i torsdags) troppede vi op igen. De rodede lidt rundt, og så smed han min telefon på disken, og han undskyldte meget, at han ikke kunne lave den. Som man kan se på billedet ovenfor, så er det ikke en telefon, men stumperne af en telefon. Der mangler en hel del skruer indeni, og mit cover er også forsvundet…. SUK!
Lazada er din ven
Lazada er en stor salgsportal, hvor man nærmest kan købe alt mellem himmel og jord. De er mega populære her i Thailand – ikke mindst blandt os faranger. Vi køber simpelthen SÅ meget via dem, og de har nogle månedlige promotions, hvor man kan spare en del penge på gode tilbud. Den 2/2 – den 3/3 – den 4/4. Så torsdag var vi klar ved tasterne for at få et godt tilbud på Lazada – nu kunne jeg simpelthen ikke leve uden en ordentlig telefon mere.
Vi stod der en hel torsdag aften ved køkkenbordet – to voksne mennesker – og ventede på, at klokken blev 00.00, så vi kunne spare 1500 baht på en ny telefon den 3/3. Altså – det var hyggeligt nok, for vi hørte musik og fik os et par øller – men det føltes lidt som at ligge i en sovepose uden for en forretning med et godt tilbud! Normalt ikke lige min stil…. Da vi fik booket den nye telefon til en rigtig god pris, gav vi lige hinanden high five, og så var det op og se dyner!
To dage senere – altså i går – kom min nye telefon endelig. Det var godt nok ikke den, jeg troede, jeg havde bestilt (måske lidt for mange øl den torsdag?), men det var stadig et rigtig godt køb. Denne gang en Vivo X70 Pro – et mærke, som sikkert INGEN i Danmark nogensinde har hørt om, men her er Vivo telefoner meget populære.
Lazada er nogle gange en lidt for god ven
Jeg har glemt at fortælle, at jeg i løbet af de 10 dage uden mobiltelefon så faldt for fristelsen til at købe en tablet. Jeg har en ældgammel Samsung, som ikke kan ret meget, men den kan styre vores musikanlæg, og det klarer den til gengæld fint. Ja, jeg kan ikke helt forklare, hvorfor jeg pludselig fik det behov, men det må jeg nok henskrive til abstinenser og rå afhængighed. Det er en Xiaomi Tablet 5, og den er altså bare superlækker. Nogle gange er Lazada altså bare lidt for nemt, og så var der jo også udsalg og alt det der.
Det er jo også billigt… Så lige nu har jeg i bestilling: Tandpasta, shampoo og balsam, termokrus, termotasker, wc-rens og telefoncover. Nogle gange ryger vi også i nogle af de der behovsskabende fælder, hvor man køber alle mulige småting, som er hammerbillige men måske i bund og grund også temmelig unødvendige.
Ny mobiltelefon og tablet
Ja, nu har jeg så to nye apparater, og de fungerer så bare VIDT forskelligt, selvom de begge er Android apparater. Jeg fandt ud af, at jeg havde back-up af mine gamle telefoner på Google Cloud, og det var da rigtig skønt. Der var bare det, at den back-up min Xiaomi havde lavet, inden den døde, var fejlet. Så jeg måtte hente back-up fra min gamle Samsung ind på de to nye maskiner. Det gik så rigtig forskelligt….
Min tablet er nu næsten up to date, hvorimod min nye telefon har mistet alle credentials (log-on oplysninger i de forskellige apps). Sikke et hestearbejde at logge sig ind i alle apps igen.
Og så var der MitID, som er min største skræk. Hvis noget går galt med det skidt, så skal man henvende sig på borgerservice! Ja, det er da nemt at sige, når man nu bor 8500 km væk fra det nærmeste kontor. Et helt andet problem er også: Hvilken borgerservice? For som udenlandsdansker uden adresse i Danmark, er man måske lige sat i skammekrogen!
Så med rystende hænder tog jeg mig sammen og gav mig til at installere MitID på min nye telefon. Rystende hænder er helt bogstaveligt – jeg har noget med offentlige myndigheder, sygehuse og neglelak, der får mine hænder til at ryste, som om jeg drak en hel flaske thai whisky i går og lige er stået op. Mandolinfeber, som min far kaldte det. Jeg rystede så meget, at jeg ikke kunne scanne mit ansigt, for at blive godkendt! Nå, men med lidt hjælp fik jeg det ordnet, og så faldt der da også en kæmpe sten fra mit hjerte.
Nu mangler jeg bare at få min app til mobilbanken her i Thailand til at virke. Det kan man vist nok fixe i en ATM, så der går turen hen i morgen. Når det er fixet, så vil jeg simpelthen bare nyde, at jeg nu har to helt nye apparater at hygge mig med. Min nye tablet skal bruges til at se thai nyheder på om morgenen – det dyrkede jeg ret meget i starten, vi boede her, men så kom Covid, og så snakkede de ikke om andet. Plus at de havde masker på alle sammen, så jeg kunne ikke forstå en brik af, hvad de sagde.
Hvad med den gamle telefon?
Min “gamle” Xiaomi skal ned i et andet center, hvor rigtig mange har fået repareret håbløse tilfælde med held. Kan han lave den, så må jeg jo se, om jeg kan få solgt den, så der kan ryge lidt ind på Lazada kontoen igen. Jeg holder mig til min nye telefon, for har man først prøvet at stå med numsen bar i sin mobiltelefon situation, så begynder man at lugte ilde (altså brændt barn). Jeg husker tydeligt for nogle år siden, hvor Samsung kom med en opdatering, som havde nogle fejl, som fik lige nøjagtig min model til at tilte om på siden. Der måtte jeg tilbage i fabriksindstillinger – uden back-up! På en firmatelefon med over 100 kontakter og et utal af apps. Det tog en hel weekend.
Konklusion
Min konklusion det er, at JA, vi er mega afhængige af vores mobiltelefoner. Jeg har ikke tænkt mig at ændre noget ved det, for det tror jeg simpelthen ikke jeg kan. Jeg skal være i forbindelse og være på hele tiden, for at jeg har det godt. At man så kan sige, at selve telefondelen er lige meget, er noget andet. Jeg snakker med vores pest control en gang om måneden på telefon. Alt andet foregår via messenger eller andre services!
Jeg har bare taget konsekvensen de seneste 14 dages erfaringer: Nu har jeg 2 apparater, og så går det ikke helt så galt, hvis et af dem fejler!
Dagens råd: Husk back-up og hav MitID på mere end 1 apparat.
God Søndag!