Husk nu den rejseforsikring!!!!

Næsten ugentligt hører vi om turister, der kommer til Thailand uden en rejseforsikring.

Og det er sygt!!!!

Thailand er et farligt land på mange måder. Men det ser man måske ikke, når man bor på hotel og går lidt på stranden om dagen og lidt i byen om aftenen. I teorien burde der jo ikke ske noget – men det gør der altså af og til!

Den seneste historie fra denne uge er en ung britisk mand, som falder ned af en trappe og får slået hul i kraniet. Han ender på Bumrungrad Hospital i Bangkok, og det er nok landets dyreste hospital med patienter som sheiker fra de arabiske land og andre medlemmer af verdenseliten. Han havde ikke en rejseforsikring, og hans forældre forsøger nu via internettet at skrabe sammen til den unge mands hospitalsophold, som sandsynligvis ender i et par millioner baht = 400.000 kr.

Ellers er der jo masser af historier om vesterlændinge, som kommer til Thailand og lejer en motorcykel. Uden kørekort til motorcykel. Og selv om de har, så  har deres rejseforsikring måske en klamamse, som siger, at de ikke dækker, hvis man ikke har det rigtige kørekort. Husk, at et kørekort til motorcykel i Thailand er motorcykelkørekort OG internationalt kørekort, som man skal købe på Borgerservice i Danmark.

Sidst men ikke mindst: I Thailand kører de som gale på de motorcykler – både unge og gamle, turister og expats.

Som turist vær endog MEGET forsigtig med at køre på motorcykel og gør det ikke, hvis du ikke har erfaring med det. Hvis du har erfaring, så glem den – udover en motorcykels køreegenskaber – alle færdselslove er sat ud af kraft, og du kan intet forudsige i trafikken her.

Ja og så kan man jo bare blive ganske almindeligt syg og komme af med en formue på et hospital. Og skal man på hospitalet, så tag hen på et af de offentlige – ihvertfald her i Hua Hin er det helt i top og koster en brøkdel af et privathospital.

Husk det nu – få nu købt den rejseforsikring til ganske få hundrede kroner!

God weekend!

2 thoughts on “Husk nu den rejseforsikring!!!!

  1. Ganske god artikel. Udover at komme til skade, som er frygteligt, så er det som regel også udlændingen ( Falang) som for skylden også selvom det måske ikke er hans/ hendes skyld. Har selv været i Thailand 8 gange og har aldrig brugt den mulighed, at køre køre på scooter / motorcykel , da jeg ganske enkelt ikke tør, da , som artiklen også nævner, de kører som tosser. Men elsker Thailand , så tag en taxa, meget mere sikkert.

    1. Taxi er i mange tilfælde mere sikkert, meeeeen – vi har også prøvet at køre med “dødspiloter” i taxi. Feks. fra Hua Hin til Bangkok, hvor vi kørte 130 km i timen i vigesporet. I vigesporet var der så boder, der solgte meloner. Pyha – man kunne nærmest mærke manden med leen ånde en i nakken!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *