Hua Hin går bar amok!

Hua Hin går bar amok lige nu. Altså jeg mener, der bygges barer her, som om det var en større millionby med masser af turister!

Her i Thailand er det helt almindeligt at lave me-too. (Altså på en anden måde end at anklage andre for sexchikane). Her gør man det på den måde, at åbner der en bod med vandmeloner, og boden sælger godt, så vupti – ligger der en anden bod, der sælger vandmeloner lige ved siden af. Det må jo være en god forretning. De glemmer bare, at der stadig kun er det samme antal kunder, og nu er de to, skal dele forretningen. Kører man mellem Bangkok og Hua Hin, så støder man på et langt stræk, hvor der udvindes havsalt. Der er gud ved hvor mange boder, der sælger salt i små poser, store poser, fint og groft – ja alle former for havsalt. Men man kan altså ikke købe et æg til sit salt… Der er også et område, hvor de allesammen sælger koste. Altså hvor mange koste kan man sælge til hinanden?? Her i byen er der flere hundrede kaffeboder. De investerer i skilte, møbler og udstyr, lukker op og undrer sig over, hvorfor det går så skidt, når de nu kan se mindst 4 andre lignende forretninger fra fortrappen. En måneds tid senere er mange af dem lukket igen. Eller massageklinikkerne, der ligger klinet op og ned af hinanden, og som allesammen tilbyder det samme.

Og så kommer vi til det med barerne! Det er fuldstændig det samme. Barer, barer, barer…. Her i Hua Hin er der siden Corona sket en stor ændring i, hvor tingene sker. Tidligere foregik det meste inde i byen i området, som hedder Bintabat. Her ligger også nogle af de store hoteller som Hilton og Sheraton. Der lå også barer i stribevis – de fleste bare et rum med et poolbord, noget høj musik og nogle halvgamle nedringede damer. Her var huslejen tårnhøj, og der skulle virkelig tjenes nogle penge for overhovedet at få overskud til at betale den. Da Corona lukkede det meste, ville husejerne som regel ikke hjælpe lejerne med en husleje nedsættelse, så mange af dem måtte lukke. Og det er de stadig, for ejerene er alt for grådige, og nu får de så 0 i husleje, og midtbyen ligger stadig temmelig øde hen.

Herude i Soi 94 området, var der en hyggelig stemning med et par håndfulde okay fredelige barer, og som en bonus var det blandet med andre forretninger som restauranter, blomsterhandler, benzintank, købmand – ja, som en lille landsby i gamle dage. Efter Corona måtte en del dog lukke, men så poppede der hurtigt noget nyt op. Så fik vi en ny opfindelse nede på hjørnet. Nogen må have været på Phuket, for her har man masser af barer, som er små basthytter med 8-10 pladser ved hver. Ja, man kan vel nærmest kalde dem minibarer? Nogen må have tænkt, at det skal vi da prøve i Hua Hin. Så fik vi Wonderland. Og til at starte med var det ret populært, og der sad altid en del mennesker (dog mest mænd) ved de små barer. At folk gider sidde sådan et sted, hvor man skal høre på 7 forskellige slags musik pumpe ud af højtalerne, fatter jeg ikke. Been there, done that!

Nå, men huslejen for sådan en bar er 10.000 baht pr. måned, og det er jo noget mindre end 50 eller 100 tusinde inde i byen. Så skal der lige lægges lidt betaling til politiet oveni + strøm osv., men det skulle jo være muligt at lave penge med den model. Ejeren er også glad, for der er vel 20 boder derinde, og det bliver da også til et godt afkast på en relativ beskeden investering.

Det kræver så bare, at der kommer nogle kunder…. Og Hua Hin er død som en sild i øjeblikket. Vores ven Tam, som har en bar, er ved at gå ud af sit gode skind, for der kommer simpelthen ingen kunder. Går man en tur i området ved 9-tiden om aftenen, så sidder der 2 mand her og 3 mand der. Det er meget trist. Nu tror thaierne på regeringen, når den siger at 1. oktober starter højsæsonen, og så vælter det ind med turister. Bum! Jeg har mine tvivl, må jeg sige. Problemet i Hua Hin er også, at mange af de udlændinge, der boede her før Corona er rejst. Enten hjem til deres oprindelsesland eller til nogle af de omkringliggende lande, hvor det er billigere og nemmere at opholde sig. De såkaldte “snowbirds” (altså de udlændinge, der bor her 6-7 måneder om året i vintertiden) kommer der heller ikke så mange af mere. Thailand har skudt sig selv totalt i foden med alle deres restriktioner og skøre tiltag. (Lige nu er premierministeren suspenderet, for de kan ikke finde ud af, om han har været premierminister i 8 år, som er maximum ifølge grundloven. Det siger jo lidt om samfundet, ikke?).

Det gør ondt. Det gør rigtig, rigtig ondt, og mange forretningsejere hænger i neglene i bordkanten. Vores lokale ølmand ligner en begravelse, og pigerne står og piller negle i de mange, mange barer. Det holder jo ikke en meter!

Hvad gør vi så? Ja, vi bygger da nogle flere barer, så vi er klar, når nu turisterne vælter ind. Og vi vælger et kendt koncept, så vi bygger barområder med masser af “minibarer”. Og helst lige klods op og ned af de eksisterende, så vi kan udnytte “flok effekten”. Ikke noget med at tænke ud af boksen eller finde på noget andet. Som når der står 4 boder ved siden af hinanden og steger kylling. På samme måde….

I området rundt om Tam’s bar Rockzone bygges der helt vildt. For to år siden blev der plantet 10 meter høje træer på pladsen her – sådan et træ koster i omegnen af 50.000 baht, og dem var der nok 20 af. Nu er det hele jævnet med jorden (bogstavelig talt), så der skal nok bygges nogle minibarer der.

Her lige ved siden af er der næsten klar til at komme masser af damer og masser af kunder. Der mangler bare de store musikanlæg og et par køleskabe.

Bygningen her, som ligger overfor, blev restaureret på ydersiden for mindre end et år siden og åbnede som restaurant og spillested. (Indeni var det noget frygteligt gammelt noget, så toiletforholdene var tvivlsomme). Det holdt i 4-5 måneder, så måtte de lukke. Nu skal der sandsynligvis være minibarer her også…

Lige ved siden af Rockzone og de to steder ovenfor er man ved at bygge et gigantisk sted, som man kan se på billedet her.

     

Det bliver en restaurant med stor musikscene, og det er så for en gangs skyld ikke henvendt til turister og vi andre faranger, der bor her – men til thaierne. Måske de håber at kunne trække nogle af de mange turister til, der kommer herned fra Bangkok i weekenderne. Tam har fortalt, at stedet har 3 ejere, som tilsammen har skudt 15 millioner baht i projektet, så der skal da også sælges noget mad og nogle drikkevarer for at få den investering hjem igen og holde den forrentet.

Hvis jeg var investor, så tror jeg godt nok, jeg ville investere i en Cannabis fabrik i stedet, for det er jo det nye sort her i Thailand.

Det bliver en lang og sej kamp at overleve som bar med det antal turister, vi ser lige i øjeblikket. Og Corona har også gjort, at folk generelt set er mere derhjemme. Plus at der jo også er en økonomisk krise og inflation på 8% her i landet. De fleste af os skal lige vende 100 baht sedlerne en ekstra gang, inden vi kaster rundt med dem på barerne.

Thai logik er bare et andet sted, end vi er vant til. Hvis der ingen kunder er, så lad os bygge nogle flere barer. Og lad os så sætte priserne op, når der nu ikke kommer kunder nok. Eller endnu værre… Lad os lige se, om vi ikke kan snyde dem, der kommer, når vi nu ikke har så mange kunder.