Med raske skridt går det mod højsæsonen for turisme i Thailand, og regnsæsonen takker af i løbet af de næste uger.
Selvom den tidligere regering i Thailand nægtede at se det i øjnene, så betyder turismen enormt meget for Thailands økonomi. Der er selvfølgelig store områder, hvor der dårlig nok kommer en turist om året, men for landet som helhed, har turismen kæmpe betydning. Der er områder, hvor turismen er så fremherskende, at man næsten ikke kan se, at man er i Thailand (altså ud over alle de søde piger). Det var også de områder, som gik helt i knæ under Corona nedlukningerne.
Tager man Phuket og Pattaya, så kan man også se, at det er nogle af de rigeste områder i Thailand. Phuket er simpelthen udnævnt til at være det rigeste sted i landet. Det skyldes nok ikke gummihøst eller elektronikproduktion. Det skyldes turisterne, og alle de penge de lægger både i de direkte målbare pengekasser (hoteller, barer, restauranter, seværdigheder), men også i de indirekte som sæbefabrikanten til hotellet, majssælgeren på stranden, figursnitteren af souvenirs osv. osv. Derfor er jeg ikke sikker på, at det tal, som kom frem for 2019, nemlig at 18% af Thailands BNP kommer fra turisme. Det tal var i virkeligheden nok noget højere i 2019. Antallet af turister, der kommer hertil, er stadig ikke oppe på samme niveau som før Corona, og det skyldes jo nok de høje flypriser og en noget strammere privatøkonomi hos de fleste.
Derfor er det også med stor forventning, at vi i Thailand står her foran den næste højsæson. Forventningerne er tårnhøje, for landet trænger virkelig til penge, og alle i turistindustrien trænger til noget at rive i og en følelse af, at de kan tjene penge i faget.
Her i Hua Hin er det lidt anderledes. Byen er trods alt stadig en “thai” by, hvor thaierne lever og arbejder. Men uden udlændinge og turister ville denne by se meget, meget anderledes ud. Min husbond og jeg var i Hua Hin i år 2000, og da var der marker og jungle, her hvor vi bor nu. Selve centrum og Bintabat var et par små mørke gader med barer foran det, der i dag er Hilton. I dag er Hua Hin ikke en storby, men der er godt nok sket ufatteligt meget.
Det skal siges, at Hua Hin har mange turister fra Bangkok hver weekend, og de kan godt mærkes i byen. Mest på trafikken, som kan gå fuldstændig i hårdknude! Men her bor også en del udlændinge fra alle egne af kloden, og rigtig mange er gift med en thai kvinde, som har en drøm om en restaurant, en frisørsalon, en kaffebar, en farm på landet eller noget helt andet. Den opblomstring vi ser her i vores område tæt på Soi 94 er hovedsageligt baseret på kapital fra udlændinge. Man kan fint starte noget op for et 50 – 100.000 kr., og det er der mange der gør. Nogle har succes med det, men det er ofte, hvor udlændingen har arbejdstilladelse og selv involverer sig i driften. Hvis det er lillemor, der starter en nudelshop eller en cannabisbutik, så går det ikke altid så godt. De bliver trætte af, at de ikke bliver hovedrige af at sælge nudelretter til 40 baht.
Men nu kommer højsæsonen, så nu skal alt nok blive godt! Vi kan allerede mærke her i byen, at der er lidt mere gang i svesken. Forleden aften snakkede jeg med en englænder på en hyggelig havebar på Soi 102 (med musik for de unge på 60). Han var lige kommet hertil, og skulle være her i 5-6 måneder i sin villa. “Nåååh” sagde jeg, så er du en af de der “snowbirds”! “Hvad mener du med det?” spurgte han. Snowbirds kalder man nemlig de mennesker som kommer her, mens det er møgvejr i deres hjemlande. Det udtryk kendte han overhovedet ikke…. Snowbirds er sådan en sjov størrelse. Man mødes jævnligt med dem i en periode, og så pludselig er de væk igen. Men de lægger også en del penge i byen i form af, at huset lige har haft en vandskade, en mur er revnet, der er rotter i motorrummet på bilen, og så skal de selvfølgelig ud og nyde mad og drikke i et skønt klima osv.
Så er der vi andre dødelige, som bor her hele året. Vi lægger jo også en slat penge til at leve og bo for, og man kan godt se, at denne ende af byen bærer ret meget præg af, at der er udlændinge.
Men om lidt vrimler det forhåbentlig ind med turister, og så må vi se om Hua Hins elendige infrastruktur kan holde til det. Vi har ligesom også et jernbanebyggeri i byen og en ny større vej under opførelse, og man skal ikke lige regne med, at man kan komme rundt her i kørestol eller med en tvillingebarnevogn. Nu er der mange der siger, at Hua Hin er en turistby, og det kan da også godt være…. Men jeg tror, at de fleste af de såkaldte “pensionister” er friske i knolden og friske på hygge sig og have det sjovt. Det hele behøver jo ikke at være barpiger og gogo-barer. (Selvom det findes da også her i rigelige mængder).
Vores ven Tam, som ejer baren Rockzone er ret fortrøstningsfuld lige nu, og han er ellers den fødte pessimist! Det går allerede ret okay dernede i forhold til årstiden. Lad os håbe, at han får så mange kunder, at han ikke kan proppe flere kunder ind i den lille bar. Lad os håbe, at mange af de nye tiltag rundt omkring, som feks. Vietnamesisk restaurant, Craft Beer restaurant, pubber mm. kommer godt fra start og er godt polstret til lavsæsonen næste år. Lad os håbe, at vi ikke kan sparke os frem for turister, og at de har den store spenderepung med!
Nu skal det bare holde op med at regne! Meteorologisk institut forudsagde for 14 dage siden, at nu var regntiden ovre, og at den kolde tid ville blive kort og kold. En uge senere reviderede de forudsigelserne. Regntiden var alligevel ikke helt ovre, og den kolde tid bliver vist ikke helt så koldt. Anyways…. Det har buldret og braget i nat, og det har regnet, og nu her hvor klokken er 3 om eftermiddagen er her sort igen og masser af bulder. Men på fredag ser det ud til at vende, og så kommer den tørre og kolde tid. Frem med fleece tæpperne, de gode sutsko og de uldne trøjer. Alt under 26 grader er altså hundekoldt i min verden!
Og velkommen til Hua Hin. Vi er klar til at møde turisterne og forhåbentlig give dem en god oplevelse i vores hyggelige by.
