Her kommer lidt om, hvordan det er at være i frivillig karantæne i paradis og lidt om de forskellige restriktioner, der er indført her i landet.
Frivillig karantæne
Vi har nu som så mange andre verden over, været i frivillig karantæne i hjemmet i næsten en måned på grund af Covid-19. Vi kommer stort set kun ud, når vi skal handle eller tømme postkassen. Som nævnt i tidligere opslag, så er her godt nok bare blevet stille, og vores lokale gade, Soi 94, som ellers er ret så livlig både om dagen om aftenen, er nu næsten lukket helt ned. Man kan godt hente mad i nogle restauranter, medicin på apoteket, de små byggemarkeder har åbent, men ellers er der ret meget lukket ned. Vi har ikke prøvet at være ude i gaden efter mørkets frembrud – der er jo ikke meget at komme der efter, men der er sikkert dystert og stille. Vores foretrukne spillested, Rock Zone, hvor vi har tilbragt mange gode timer med nogle fantastiske musikere, er nu permanent lukket ned. De kunne ikke blive ved med at betale husleje og holde lukket – den slags blev lukket ned for næsten en måned siden. Lige som i stort set alle andre lande.
Så for mig er det at komme ud i samfundet faktisk slet ikke rart. Det er SÅ deprimerende! Jeg troede aldrig, at jeg ville komme til at savne Market Village – vores lokale storcenter. Supermarkedet og apotekerne plus nogle banker har åbent, men man kan ikke købe et par sko eller en pakning til en vandhane lige nu – kun på nettet. Jeg tænker blandt andet også på: Alle de små restauranter og alle de små shops med alt mellem himmel og jord, hvor ejerne er ved at gå i knæ over ikke at kunne holde åbent. Alle de barpiger og massagepiger, som har 0 baht i indtægt nu og alle de mennesker, som har arbejdet på de hoteller, der nu er lukket. Det er fuldstændig kaos og elendighed for de stakkels mennesker.
Dagens tal
Jeg følger nøje med i dagens tal af smittede, og hvad der ellers er af nyheder omkring Covid-19 situationen. Jeg er kontrol-freak, og jeg har det meget svært med en situation som denne her, der er helt ude af kontrol. Jeg har i flere uger været bange for, at der ville blive totalt udgangsforbud, så vi ikke kunne handle ind. Den trussel har været fremført mange gange i medierne. Gør som vi siger, eller vi udvider udgangsforbuddet til 24 timer. Smittetallet har som alle andre steder stor indvirkning på, hvilke tiltag myndighederne indfører. Så hver dag kl. 11.30 følger jeg med på videokonferencen, som jeg med mit stadig sparsomme thai kun forstår brudstykker af. Men tallene er da til at forstå.
Dagens officielle tal er i dag den 11. april: Ialt 2518 personer smittede – heraf 1348 raskmeldte, 45 nye smittede siden i går, og 35 døde ialt siden i marts. I Thailand bor der 69 millioner mennesker.
I Thailand dør der mellem 21.000 og 24.000 om året i trafikken. I 2019 meldte man om ca. 45 trafikofre pr. dag. Heldigvis er det tal nu på grund af den stærkt reducerede trafik nede på 10-15 personer om dagen. Det er 35 sparede menneskeliv hver dag!
Hjælpepakker
Som de fleste andre steder har Thailand også vedtaget en del store hjælpepakker for at lette tilværelsen for de fattigste. I Thailand er der virkelig fattige mennesker, og der er ikke noget sikkerhedsnet under rigtig mange befolkningsgrupper. Her er det faktisk nødvendigt at hjælpe nogle mennesker til noget så basalt som at få noget at spise.
I sidste uge kunne bestemte grupper af arbejdsløse registrere sig til at få udbetalt 5000 baht (ca. 1200 kr.) pr. måned i 3 måneder. De regnede med 5-6 millioner ansøgninger. De fik over 20 millioner og godkendte omkring 9 millioner ansøgninger.
Af andre tiltag er der indført billige lån til selvstændige (hvilket gav kæmpekøer i nogle banker), militæret har udskudt køb af krigsskibe og fremskynding af offentligt byggeri blandt andet.
Thailands elværker bidrog også med noget – de giver 3% i nedslag på elregningen, hvilket ikke er til ret meget gavn for andre en virkelige “storforbrugere”.
Restriktioner
Restriktioner kan indføres enten af regeringen – så gælder de typisk hele landet – eller af guvernørerne i de 77 provinser i landet. Disse restriktioner gælder så kun i den pågældende provins. Premierministeren har lagt en del af ansvaret omkring Covid-19 situationen ud til de lokale guvernører, og han har udtalt, at hvis de ikke gør jobbet ordentligt, så bliver de forflyttet.
Derfor kan der være et sæt regler i Hua Hin og et andet på Phuket.
Vi har stadig udgangsforbud fra 22.00 til 04.00 i hele landet. Det burde ikke genere ret mange, men de har allerede taget flere tusinde for at bryde forbuddet.
I nogle regioner og byer er der forbud mod at rejse ind og ud. For eksempel har Phuket og Pattaya indført regler for folks færden i visse områder.
I hele landet opfordres folk til at blive hjemme og til “social distancing” (et helt nyt ord i den thailandske ordbog). Ikke alle forstår budskabet, men der gøres rigtig meget alle steder for at “masseopdrage” os allesammen.
Alkoholforbud
I denne uge fik vi så alkoholforbud i en del regioner. Bangkok (som er en selvstændig region) lagde ud og indførte forbuddet med 2 dages varsel. Resultat: Fuldstændig kaos i alle butikker, der solgte alkohol. Ikke noget med social distancing der!!
I Prachuap Khirikhan, som Hua Hin hører ind under, var man derfor mere smarte. Man udsendte forbuddet – gældende fra fredag – torsdag aften lige før udgangsforbuddet! Resultat: Fuldstændig kaos fredag morgen i mange af de små og større butikker, der solgte alkohol. De store kæder havde allerede lukket ned, men vores lokale ølmand (på billedet ovenfor) blev angiveligt fuldstændig bestormet af kunder i går, indtil politiet kom og lukkede ned for salg af alkohol. Det skete også andre steder i byen læste jeg. Andre var snu – de kørte de 30 km til nabobyen Cha-Am og handlede, for de lukkede først ned i dag lørdag.
Alkoholforbuddet gælder nogle steder i 10 dage, andre steder indtil videre, og her i Hua Hin til den 30. april. Vi må se!
Songkran
Grunden til forbuddet er højst sandsynligt, at Thailand på dette tidspunkt skulle til at fejre Songkran – det thailandske nytår. Det er en kæmpe begivenhed, der involverer at rigtig mange mennesker rejser “hjem” til deres hjemegne, folk kaster med vand i gaderne, der er masser af religiøse ceremonier, og der er fest og farver alle vegne. Nogle steder varer Songkran kun et par dage som her i Hua Hin, men andre steder varer festen i 10-12 dage. Mange drikker sig fra sans og samling, og stiger op på motorcyklen for at køre ud i trafikken i beruset tilstand. En anden men mere traditionel ting ved Songkran er, at man ærer sine forældre og bedsteforældre ved at besøge dem og dryppe vand på deres hoveder.
Enhver kan sige sig selv, at i en Covid-19 situation er det ikke det smarteste at holde Songkran, og man forstår godt, at regeringen har udskudt alle aktiviteter til senere.
Men for thaierne er det jo en så stor tradition, at det bliver monster svært at forhindre en vis aktivitet. Og på billederne fra butikkerne i Bangkok så det ud til, at mange ikke kom til at gå ned på de våde varer.
Inden nogen begynder at moralisere over, at man jo bare kan lade være med at drikke alkohol, så vil jeg bare sige, at det må være folks egen sag. Vi var så heldige at få et tip af den lokale ølmand….
Kommunikation
Et af de store problemer her har været at få kommunikeret de forskellige tiltag og restriktioner ud til folk. Mange thaier får deres nyheder via TV og endnu flere via sociale medier som Facebook. I starten var kommunikationen meget rodet og ustruktureret. Efter de indførte, hvad jeg kalder “Dagens Tal”, hvor en eller flere talsmænd for regeringen giver dagens opdatering, går det bedre. De laver bagefter en opsummering på engelsk, så udlændinge også kan være med.
Der findes en facebook side, der hedder PR Thai Government, hvor man også informerer på engelsk – den er også okay.
Premierministeren udtaler sig også indimellem, og så må man bare i gang med Google Translate.
De lokale guvernører er desværre stadig ikke de bedste til at kommunikere, men de skulle være blevet pålagt at gøre det bedre. Det er ret vigtigt at kunne få sit budskab ud, da situationen jo kan ændre sig fra time til time. Og så er der den faktor, at hvis myndighederne ikke informerer på en ordentlig måde, så begynder folk selv at opfinde informationerne, og det flyver rundt med rygter…
Karantæne i Paradis
Ja, vi er i karantæne i Paradis og på første klasse – som min bedre halvdel siger. Ihvertfald i forhold til rigtig mange thaier.
Så vi skal ikke klage. Vi har det jo fint – vi kan være udenfor på terrassen, vi har hvad vi skal bruge, og vi skal ikke rive håret ud af hovedet over at være i en frygtelig situation, hvor vi ikke kan brødføde vores familie.